L 107 - svar på spm. 3 om, hvilken betydning lovforslaget forventes at have for prissætningen af de berørte andelsboligforeninger, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 107 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grund-
skyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på
ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indfø-
relse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 27. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
13. december 2020
J.nr. 2020-10381
Skatteudvalget 2020-21
L 107 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken betydning lovforslaget forventes at have for prissætningen
af de berørte andelsboligforeninger, dvs. de andelsboligforeninger, der tvinges til at gå
væk fra værdifastsættelse ud fra den offentlige ejendomsværdi? Endvidere bedes oplyst,
hvordan dette vurderes at påvirke andelsboligsektoren og boligmarkedet generelt?
Svar
Med det fremsatte lovforslag foreslås det, at der ikke længere skal udarbejdes ejendoms-
vurderinger, der ikke skal anvendes til den løbende ejendomsbeskatning (grundskyld og
dækningsafgift). For andelsboliger betyder det, at der ikke længere skal fastsættes offent-
lige ejendomsværdier, da der ikke betales ejendomsværdiskat for andelsboliger, men alene
grundskyld.
Andelsboligforeninger kan i dag fastsætte maksimalprisen ud fra tre principper: Anskaf-
felsesprisen tillagt værdien af forbedringer på ejendommen, den offentlige ejendomsvur-
dering eller en valuarvurdering. Ved at afskaffe de offentlige ejendomsværdier vil andels-
foreningerne have et redskab mindre til at fastsætte andelskronen ud fra.
Ca. 40 pct. af andelsboligforeningerne (55 pct. af andelsboligerne) skønnes i dag at være
værdisat efter en valuarvurdering. Ca. 35 pct. af landets andelsboligforeninger skønnes at
benytte den offentlige ejendomsvurdering som værdiansættelsesmetode, og de resterende
25 pct. skønnes at benytte ejendommens anskaffelsessum. Det skal understreges, at der er
tale om metoder til at fastsætte maksimalprisen ud fra.
Da mange andelsforeninger allerede i dag værdisætter andelsboligforeningen ud fra en va-
luarvurdering, og da de forskellige værdiansættelsesmetoder fastsætter en maksimalværdi,
ventes forslaget om at afskaffe offentlige ejendomsværdier for andelsboliger ikke at have
væsentlig betydning for prissætningen på andelsboliger samlet set eller på boligmarkedet
generelt. Hertil kommer, at det er de offentlige ejendomsværdier, der bør afspejle værdi-
erne på andelsboliger, ikke værdierne på andelsboliger der skal afspejle de offentlige ejen-
domsværdier. Det taler også for, at en afskaffelse af offentlige ejendomsværdier ikke har
væsentlig betydning for prissætningen på andelsboliger samlet set.
Regeringen vil, som det ligeledes fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
nedsætte et udvalg, der – med inddragelse af interessenter på områder – skal se på værdi-
ansættelse af andelsboligforeninger i lyset af en afskaffelse af ansættelsen af ejendomsvær-
dier.
Udvalget skal fremlægge mulige løsningsforslag, så aftalepartierne kan drøfte og fastlægge
en ny model i god tid, inden de nye offentlige vurderinger, der foreslås afskaffet, ellers
skulle være udsendt.