L 107 - svar på spm. 6 om, hvorvidt ændringerne vil blive en hindring for realisering af mål på natur-, miljø og klimaområdet, som Naturstyrelsen påpeger i deres høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 107 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grund-
skyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på
ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indfø-
relse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 27. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
13. december 2020
J.nr. 2020 - 5183
Skatteudvalget 2020-21
L 107 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe vurderingen af, hvorvidt ændringerne vil blive en hindring for rea-
lisering af mål på natur-, miljø og klimaområdet, som Naturstyrelsen påpeger i deres hø-
ringssvar.
Svar
Land- og skovbrugsejendomme bliver i dag vurderet og beskattet meget lempeligt, og
land- og skovbrugsejendomme vil fortsat blive vurderet og beskattet meget lempeligt med
det fremsatte lovforslag. Produktionsjord ansættes således til en værdi, der typisk udgør
ca. 1/3 af markedsprisen.
Da der eksisterer et velregistreret marked for handel med landbrugsjord, og landbrugsjord
handles af slutbrugerne, dvs. landmænd, er det muligt at skønne over, hvor meget lavere
produktionsjordsværdien er end markedsprisen. Handelspriserne på landbrugsjord er der-
med udtryk for slutbrugerpriser, som for grunde til parcelhusbebyggelse, mens de relativt
få registreringer om grundpriser til øvrigt erhverv i højere grad er udtryk for investorpri-
ser, hvor der bygges til udlejning til tredjepart.
Land- og skovbrug beskattes således af en væsentligt lavere værdi end andre typer ejen-
domme. Endvidere beskattes produktionsjord med en særligt lav grundskyldssats. Bag-
grunden for den lempeligere beskatning af produktionsjord er, at jorden er en central pro-
duktionsfaktor for landbrugs- og skovdriften.
Omdannes dele af jorden tilhørende en skov eller -landbrugsejendom til fx urørt skov el-
ler andre naturarealer, og falder jorden både før og efter en sådan ændring ind under defi-
nitionen produktionsjord, skal ejendommen i henhold til reglerne i den nuværende ejen-
domsvurderingslov ikke omvurderes.
Der er således ikke tale om en problemstilling, der udspringer af det fremsatte lovforslag.
Problematikken opstår, da land- og skovbrugsejendomme betaler grundskyld af et beskat-
ningsgrundlag væsentligt under markedsprisen. Som nævnt udgør beskatningsgrundlaget
typisk ca. 1/3 af markedsprisen.
Hvis produktionsjord blev vurderet til markedsprisen, ville en omdannelse af jorden til
naturarealer eller urørt skov medføre en lavere vurdering, da naturarealer og urørt skov
har en lavere markedsværdi end jord til land- og skovbrugsproduktion. Handelsprisen på
naturarealer eller urørt skov vil overvejende grad afspejle en herlighedsværdi ved at eje
arealet, da overskuddet fra skoven er begrænset.
I tabel 1 fremgår regneeksempler på det nuværende subsidium via vurderingssystemet til
produktionsskov og urørt skov ved, at vurderingen sker som produktionsjord frem for en
markedsnorm. Det fremgår således, at hvis produktionsskov omlægges til urørt skov, vil
grundværdien fortsat være lavere end en markedsprisnorm, men subsidiet vil være mindre
end for produktionsskov.
Side 3 af 4
Hvis landbrugsjord omlægges til urørt skov, kan der opstilles et regneeksempel på, at
grundskylden er omtrent den samme ved fastholdelse af produktionsjordsværdien, som
hvis der gjaldt en markedsprisnorm, jf. tabel 1. Dvs. hvis en landmand omlægger land-
brugsjord til urørt skov, vil landmanden med regneeksemplet få omtrent samme grund-
skyld, hvis der i stedet gjaldt en markedsprisnorm.
Hvis der skulle gælde en markedsprisnorm på landbrugsjord generelt, ville landmanden
dog få tredoblet grundskyldsbetalingen på den resterende landbrugsjord.
Tabel 1. Regneeksempler på forskelle i beskatningen af landbrugsjord, produktionsskov og urørt
skov med nuværende vurderingsmetode og en handelsprisnorm
Handelspris pr. ha.
Landbrugsjord 150.000
Produktionsskov 100.000
Urørt skov1
50.000
Produktionsjordsværdi pr. ha.
Landbrugsjord 50.000
Produktionsskov 25.000
Nedsat grundskyldspromille 7,2
Scenarie 1: Produktionsskov til urørt skov
Handelsprisnorm
Produktionsjord Omlagt til urørt skov
Handelspris pr. ha.
100.000 50.000
Grundskyld ved handelspris
pr. ha 720 360
Produktionsjordsværdi (gældende regler)
Produktionsjord Omlagt til urørt skov
Vurdering pr. ha 25.000 25.000
Grundskyld ved produktions-
jord pr. ha 180 180
Forskel til handelsprisnorm -540 -180
Scenarie 2: Landbrugsjord til urørt skov
Handelsprisnorm
Produktionsjord Omlagt til urørt skov
Handelspris pr. ha. 150.000 50.000
Grundskyld ved handelspris
pr. ha 1.080 360
Produktionsjordsværdi (gældende regler)
Vurdering pr. ha. 50.000 50.000
Grundskyld pr. ha. 360 360
Forskel til handelsprisnorm -720 0
Side 4 af 4
Anm: Der er anvendt en grundskyldspromille på 7,2 for alle eksempler, hvilket er den maksimale grundskyldspromille for
landbrugsjord. 1) Der er ikke umiddelbart datagrundlag for at fastsætte markedsprisen på urørt skov. Det er beregningstek-
nisk antaget, at urørt skov har en værdi på omkring ½ af produktionsskovprisen.
Spørgsmålet om eventuel lempelse af de nuværende regler for omvurdering af produkti-
onsjordsarealer vil blive drøftet med forligskredsen i god tid før udsendelse af de nye vur-
deringer for land- og skovbrugsejendomme på baggrund af et oplæg fra Skatteministeriet.
Miljøministeriet vil blive inddraget i dette arbejde.