Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag lovteknik

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l122/bilag/2/2303876.pdf

1
Ændringsforslag
Til
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19 og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, forlængelse af suspension af forbrug af
dagpenge, undtagelse for automatisk genindplacering, undtagelse for månedskontrol m.v.)
(L 122)
Af Beskæftigelsesministeren, tiltrådt af…
Til § 2
1) I nr. 6, affattes indledningen således:
»I § 55 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:«
Bemærkninger
Til § 2
Til nr. 1
Ved en korrekturmæssig fejl er der ikke blevet henvist til det styknummer i § 55 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som indsættelsen skal ske i.
Med ændringsforslaget rettes der op på dette, således at det sikres, at indsætningen sker i § 55 a, stk.
1, i loven.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 122 Bilag 2
Offentligt


Brev til BEU om ændringsforslag til L 122

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l122/bilag/2/2303875.pdf

Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
13. december 2020
J.nr. 2020-9475
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Ændringsforslag til L 122
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Hermed oversender jeg to ændringsforslag vedrørende forslag nr. L 122 Forslag til
lov om ændring af lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19 og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det første ændringsforslag er indarbejdet efter aftale med FH og DA og skal fore-
bygge, at nogle personer i arbejdsfordeling kan risikere at få beregnet en lavere
dagpengesats ved ledighed efter endt arbejdsfordeling eller risikerer ikke at kunne
genoptjene dagpengeretten.
Ændringsforslaget indebærer, at det præciseres, at perioden med midlertidig ar-
bejdsfordeling forlænger den toårige satsberegningsperiode inden for hvilken, der
skal findes 12 måneder med de højeste indtægter. Tilsvarende forlænges optje-
ningsperioden også med perioden med midlertidig arbejdsfordeling. Beskæftigelse
i arbejdsfordelingsperioden vil forsat indgå i optjening af dagpengeret.
Det bemærkes, at forbrug af den 2-årige dagpengeperiode og den 3-årige reference-
periode allerede er suspenderet som følge af § 1, nr. 5 og7, i lov nr. 1337 af 11.
september 2020. Det betyder, at modtagelse af dagpenge under en midlertidig ar-
bejdsfordeling ikke indgår i opgørelsen af de 2 perioder, og har dermed samme
retsvirkning som en forlængelse af perioderne. Suspensionen foreslås forlænget
ved § 2, nr. 3 og 4, i L 122.
Det andet ændringsforslag gennemfører lovtekniske ændringer på baggrund af be-
mærkninger fra Folketingets lovsekretariat.
Jeg skal bede om, at ændringsforslagene indgår i udvalgets videre behandling af
lovforslaget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 122 Bilag 2
Offentligt


Ændringsforslag forlængelse af optjeningsperiode

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l122/bilag/2/2303877.pdf

1
Ændringsforslag
Til
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19 og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, forlængelse af suspension af forbrug af
dagpenge, undtagelse for automatisk genindplacering, undtagelse for månedskontrol m.v.)
(L 122)
Af Beskæftigelsesministeren, tiltrådt af…
Til § 2
1) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 49, stk. 3, nr. 2, ændres »eller« til: »,«, og i nr. 3, ændres ».« til: »eller«.
[Konsekvensændring]
02. I § 49, stk. 3, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til at
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med
den 31. december 2021.««
[Udbetaling af dagpenge i forbindelse med en arbejdsfordeling og udbetaling af dagpenge under
den midlertidige arbejdsfordelingsordning forlænger beregningsperioden]
2) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»03. I § 53, stk. 17, nr. 3, udgår »eller«, og i nr. 4, ændres ».« til: », eller«.
[Konsekvensændring]
04. I § 53, stk. 17, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til at iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 frem
til og med den 31. december 2021.««
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 122 Bilag 2
Offentligt
2
[Udbetaling af dagpenge i forbindelse med en arbejdsfordeling og udbetaling af dagpenge under
den midlertidige arbejdsfordelingsordning forlænger optjeningsperioden]
Bemærkninger
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af
11. marts 2020, kan perioden for beregning af dagpengesatsen (beregningsperioden) på 24 måneder
eller for selvstændig erhvervsdrivende 5 år, forlænges på grundlag af perioder, hvor medlemmet
modtager
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Eventuel beskæftigelse i perioden kan indgå i satsberegningen.
De gældende regler betyder, at hvis et medlem ikke har arbejde eller har nedsat arbejde i et vist
omfang, så kan det få betydning for satsberegningen.
Når beskæftigelsen som følge af den midlertidige arbejdsfordelingsordning er nedsat i længere tid
(op til 16 måneder regnet fra 14. september 2020), jf. lovforslagets § 1, nr. 1, eventuelt i
kombination med en lavere indkomst, på grund af arbejdstidsnedsættelsen, der efter lovforslaget vil
kunne være op til 80 pct. i nogle tilfælde, kan konsekvensen af de gældende regler være, at den
ledige får beregnet en meget lav sats, idet størstedelen af beregningen vil ske på grundlag af
medlemmets nedsatte løn under arbejdsfordelingen. Jo længere tid med arbejdsfordeling, jo større
betydning for genoptjening og satsberegning.
Det foreslås derfor, at § 49, stk. 3, ændres således, at beregningsperioden vil blive forlænget, hvis
der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge udbetalt under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til at iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.
Forslaget betyder, at beregningsperioden vil blive forlænget bagud i tid med en periode svarende til
perioden med dagpenge under deltagelse i en midlertidig arbejdsfordelingsordning. Forslaget
3
betyder videre, at beskæftigelse, der ligger i perioden med dagpenge under deltagelse i en
midlertidig arbejdsfordelingsordning, fortsat vil kunne indgå i en beregningsperiode.
Det vil betyde, at medlemmet mindst vil have de samme rettigheder i forhold til satsberegning før
som efter perioden med dagpenge og midlertidig arbejdsfordeling.
Der foreslås desuden gennemført nødvendige konsekvensændringer af bestemmelsen.
Til nr. 2
Efter gældende § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioden for optjening af
indkomst- eller beskæftigelseskravet (optjeningsperioden) på 3 år eller for selvstændig
erhvervsdrivende 5 år, forlænges på grundlag af perioder, hvor medlemmet modtager
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter
udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.
Optjeningsperioden kan dog kun forlænges med op til 2 år. Denne periode kan dog forlænges på
grundlag af perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt
sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, der overstiger perioden på 2 år.
Eventuel beskæftigelse i perioden vil kunne indgå i opgørelsen af dagpengeretten.
De gældende regler betyder, at hvis et medlem ikke har arbejde eller har nedsat arbejde i et vist
omfang, så kan det få betydning for optjening af retten til dagpenge.
Når beskæftigelsen som følge af den midlertidige arbejdsfordelingsordning er nedsat i længere tid
(op til 16 måneder), jf. lovforslagets § 1, nr. 1, eventuelt i kombination med en lavere indkomst, kan
konsekvensen af de gældende regler være, at det blive vanskeligt for nogle medlemmer overhovedet
at blive indplaceret eller genindplaceret i en dagpengeperiode, hvis de bliver ledige efter afsluttet
arbejdsfordeling.
Jo længere tid med arbejdsfordeling, jo større betydning for optjening og genoptjening af
dagpengeretten.
Det foreslås derfor, at § 53, stk. 17, ændres således, at optjeningsperioden for ret til dagpenge vil
blive forlænget, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge udbetalt under
den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til at iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.
4
Forslaget betyder, at optjeningsperioden vil blive forlænget bagud i tid med en periode svarende til
perioden med dagpenge under deltagelse i en midlertidig arbejdsfordelingsordning.
Forslaget betyder videre, at beskæftigelse, der ligger i perioden med dagpenge under deltagelse i en
midlertidig arbejdsfordelingsordning, fortsat vil kunne indgå i optjeningsperioden.
Det vil betyder, at medlemmet mindst vil have de samme rettigheder i forhold til dagpengeret før
som efter perioden med dagpenge og midlertidig arbejdsfordeling.
Der foreslås desuden gennemført nødvendige konsekvensændringer af bestemmelsen.
Økonomiske konsekvenser
Ændringsforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det skyldes,
at der ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser ved arbejdsfordelingen ikke er medregnet
en offentlige besparelse ved, at nogle personer efter endt arbejdsfordeling enten ikke vil være
berettigede til dagpenge eller vil modtage en lavere dagpengesats.