L 122 - svar på spm. 5 om personer, der har opbrugt deres dagpengeret eller generelt ikke opfylder kravene for ret til dagpenge kan modtage dagpenge, hvis de indgår i en arbejdsfordeling, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på L 122 spørgsmål 5.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l122/spm/5/svar/1727284/2303867.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 9475
13. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 under henvisning til L 122 Forslag til lov om ændring af lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 og
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af den midlertidige arbejdsfor-
delingsordning, forlængelse af suspension af forbrug af dagpenge, undtagelse for
automatisk genindplacering, undtagelse for månedskontrol m.v.), som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren oplyse, om personer, der har opbrugt deres dagpengeret eller gene-
relt ikke opfylder kravene for ret til dagpenge kan modtage dagpenge, hvis de ind-
går i en arbejdsfordeling, herunder oplyse, om ministeren kan modtage den høje
dagpengesats?”
Svar:
I den midlertidige arbejdsfordelingsordning er det ekstraordinært muligt for ikke-
forsikrede personer at få supplerende dagpenge under arbejdsfordeling. Det skal
ses i lyset af, at alle virksomheder med ordningen får mulighed for at iværksætte
arbejdsfordeling på hele det private arbejdsmarked. Derfor får omfattede medarbej-
dere mulighed for at få dagpenge i de perioder, hvor de deler arbejdet og går
hjemme under den nye ordning.
Lønmodtagere kan ekstraordinært melde sig ind i en a-kasse og indbetale 3 måne-
ders medlemskab pr. måned, hvor der ønskes ret til supplerende dagpenge under
den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Det dækker 2 måneders bagudrettet
medlemskab pr. måned, samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende
dagpenge under arbejdsfordeling.
Efter udløb af den midlertidige ordning vil lønmodtager ikke have ret til dagpenge.
Så der er altså ikke tale om, at vi med ordningen her giver en generel fribillet til
dagpengesystemet.
Medlemmer af en a-kasse, som endnu ikke er dagpengeberettigede, har ret til sup-
plerende dagpenge under en midlertidig arbejdsfordeling, såfremt de ligeledes har
indbetalt eller indbetaler a-kasse-bidrag på 2 måneders medlemskab bagudrettet pr.
måned under en arbejdsfordeling, samt betaler det almindelige kontingent i perio-
den for arbejdsfordelingen.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 122 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Dagpengesatsen fastsættes på baggrund af de almindelige betingelser for satsbereg-
ning. Det vil sige, at disse personer også vil kunne modtage supplerende dagpenge
efter den forhøjede maksimale dagpengesats, som er en del af den midlertidige ar-
bejdsfordelingsordning. Foreligger der ikke indtægt til beregning af dagpengesat-
sen, modtages en dagpengesats svarende til dimittendsatsen for ikke-forsørgere.
Det bemærkes, at det offentlige forsørgelsesgrundlag for personer over folkepensi-
onsalderen er folkepensionen.
I den almindelige arbejdsfordelingsordning, som virksomhederne også fortsat kan
benytte, er det en forudsætning for ret til supplerende dagpenge under arbejdsforde-
ling, at personen er dagpengeberettiget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard