Betænkning afgivet den 10. december 2020

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. december 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lov‐
forslaget sender et signal om, at sex skal ske med samtykke
fra begge parter. Det burde være en selvfølge. DF kan dog
være bekymret for, om forslaget er tilstrækkeligt, idet det
synes at være en lovændring, hvor man kan være bekymret
for effekten. DF er ikke overbevist om, at lovændringen
vil ændre retstilstanden, som den er i dag. Efter lovændrin‐
gen vil det formentlig fortsat være sådan, at den voldtægt‐
sanklagede vil kunne påstå, at den forurettede havde givet
samtykke. Derfor vil bevisproblematikken, der kendes fra
voldtægtssager, fortsat være til stede. DF mener, at der som
supplement til indførelsen af en samtykkebaseret voldtægt‐
slovgivning er brug for en række tiltag som f.eks. skærpelse
af straffen for voldtægt og prompte udvisning af udlændin‐
ge, der dømmes for voldtægtsforbrydelser i Danmark.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐
ker, at SF hilser en ny voldtægtslovgivning baseret på sam‐
tykke velkommen. Det er en retspolitisk milepæl for ofre‐
ne. Det er historisk, at vi ændrer en lov, som i det store og
det hele ligner den, der blev fremsat i 1930 ved straffelovens
tilblivelse.
SF har i mange år haft fokus på voldtægtsofre. I 2010 var
fokus på at forbedre og ensarte behandlingen på voldtægt‐
scentrene. Det skabte nogle forbedringer.
Dernæst fulgte SF op med flere forslag om at ændre
straffeloven i 2014, 2015 og 2016, fordi antallet af afsagte
domme var – og stadig er – så rystende lavt. Dengang var
omdrejningspunktet en paragraf om uagtsom voldtægt, og
blandt forslagene var der også idéer til at forbedre ordningen
med bistandsadvokater og sikre videoafhøring af ofrene, så
de bl.a. skulle undgå at genfortælle de modbydelige ting, de
har været udsat for.
Med lovgivningen slås det fast, at er der ikke samtykke
fra begge parter, er det en voldtægt, også i parforhold og ved
passivitet. Samtykke skal foreligge hver gang.
Samtidig får vi langt om længe slået fast, at hvis offerets
reaktion er at »fryse« – hvilket er en meget almindelig reak‐
tion for 70 pct. af ofrene – kan der ganske simpelt ikke være
tale om et samtykke. Så er det en voldtægt.
Dermed slår lovgivningen en pæl igennem forestillin‐
gen om »det perfekte offer« som en, der har forsøgt at
bide, sparke eller råbe op. For sådan er virkeligheden sjæl‐
dent. Rigtig mange ofre oplever nemlig at reagere ved at
fryse og være ude af stand til at gøre modstand – og så
falder sagen ved domstolene i dag, fordi der er et krav om,
at man skal sige fra. Det får vi med dette lovforslag ryddet
op i. Nu kommer der nemlig fokus på at sige til i stedet for
at sige fra.
Lovgivningen vil forhåbentlig afværge de mest opsigts‐
vækkende frifindelser. Det kan vi se i Sverige, hvor der
falder flere domme, efter at de har ændret loven. Det er
vigtigt, at ofre får sat punktum for deres oplevelse.
Retssikkerheden er intakt. Der skal stadig løftes et bevis
for, at der ikke forelå et samtykke, hvis der skal kunne
dømmes for en voldtægt.
Det er SF’s håb, at det kommer til at ændre befolknin‐
gens syn på sex. Forhåbentlig vil loven få de nuværende
Til lovforslag nr. L 85 Folketinget 2020-21
AX025406
Retsudvalget 2020-21
L 85 Bilag 9
Offentligt
og kommende generationer til at være opmærksomme på,
at kun et samtykke er godt nok. Det vil forhåbentligt skabe
en tiltrængt kulturændring og en generel holdningsændring
i samfundet med større fokus på respekten for andre menne‐
skers grænser og retten til at bestemme over egen krop.
Det er SF’s holdning, at en så stor ændring af straffeloven
skal følges op med kampagner om loven. Der bør, som flere
organisationer angiver i høringssvar, oplyses om loven. SF
noterer sig, at der netop med finansloven er afsat penge til
seksualundervisning, hvilket også er en nødvendighed i for‐
hold til at forstå det nye samtykkebegreb. Sluttelig peger SF
på, at den nye lovgivning ikke kommer til at virke, hvis ikke
også politiet bliver bedre til at møde ofrene og efterforske
sagerne, så de holder i retten. Hvert andet offer føler sig
dårligt mødt af politiet. Det skal der rettes op på.
Derfor mener SF, at det kommende politiforlig skal sikre
særlige enheder i politiet til voldtægtssager, fordi det er af‐
gørende, at politiet bliver dygtigere til at arbejde med dem. I
Sverige har man 350 personer beskæftiget i en særlig enhed.
Særlige enheder kan sikre, at dem, der møder ofrene,
f.eks. har viden om traumer, så de ved, at når et voldtægt‐
soffer handler ulogisk og f.eks. bliver i gerningsmandens
lejlighed efter voldtægten, så er det en helt almindelig trau‐
mereaktion og ikke nødvendigvis et tegn på, at det ikke var
en voldtægt eller noget, der svækker offerets utroværdighed.
Der er desuden behov for gratis psykologhjælp, bedre
bistandsadvokatordning, en særlig indsats over for personer
med kognitive vanskeligheder, så de også kan få ført deres
sager, videoafhøringsrum til skånsom afhøring og uddannel‐
se i traumer. SF vil kæmpe for, at politiforliget retter op på
det.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL
glæder sig over den store opbakning til forslaget om at
ændre straffelovens bestemmelse om voldtægt til fremover
at være defineret ved manglende samtykke. Enhedslisten
mener, at loven er helt nødvendig for at styrke retssikker‐
heden for voldtægtsofre. Den nye definition af voldtægt i
straffeloven betyder, at loven fremover i højere grad vil mat‐
che virkelighedens overgrebssituationer og dermed beskytte
langt flere ofre for voldtægt, end hvad der er tilfældet i
dag. Særlig vil loven betyde en forskel for de ofre, der
reagerer ved at »fryse« i situationen, og ofre, der lever i
voldelige eller kontrollerende forhold, hvor de ulige magt‐
dynamikker følger med ind i soveværelset. Kravet om sam‐
tykke gælder i alle situationer, og loven fastslår også, at
passivitet altid er en formodning imod samtykke, hvorfor
det påhviler den initiativtagende part at sikre sig, at der er
samtykke til sex. Det vil gøre en konkret forskel for rigtig
mange ofre for voldtægt, men er også et vigtigt element i
den kulturforandring, som EL mener at loven vil skabe. Med
samtykkeloven gør man op med forståelsen af, at en passiv
krop er en krop, der gerne vil have sex, og dermed afspejler
loven et mere nutidigt syn på køn, krop og seksualitet, hvor
det forventes, at alle køn er aktive og deltagende parter
i seksuelt samkvem. EL finder vedtagelsen af lovforslaget
som et historisk skridt i retning mod et samfund præget af
ligestilling og ligeværd og ikke mindst en mere retfærdig
behandling af ofre for voldtægt i Danmark.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2020 og var
til 1. behandling den 20. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 29. september
2020 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 590
(folketingsåret 2019-20). Den 11. november 2020 sendte
justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐
get.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla‐
get.
Henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) fmd. Jan E. Jørgensen (V)
Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Morten Dahlin (V) Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
2
Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF)
Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
3