Betænkning afgivet den 10. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 15

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l15/bilag/8/2303281.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 10. december 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
    (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser)
    [af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)]
    1. Ændringsforslag
    Social- og indenrigsministeren har stillet 1 ændringsfor‐
    slag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
    ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla‐
    get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem‐
    me for det stillede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    For Venstres medlemmer af udvalget står hensynet til
    barnets tarv over alt andet. V kan være bekymret for, at
    lovforslaget ikke tager højde for de situationer, hvor f.eks.
    en »på papiret« frivilligt indgået samværsaftale er indgået
    under tvang, og at barnets tarv i disse situationer ikke står
    over alt andet. V havde derfor gerne set, at lovforslaget også
    havde forholdt sig til Familieretshusets mulighed for at ind‐
    hente relevante oplysninger om straffedomme også ved fri‐
    villigt indgåede aftaler om samvær eller bopæl, hvor Fami‐
    lieretshuset er involveret. Det ville medføre, at Familierets‐
    huset ville kunne bruge disse oplysninger i forbindelse med,
    at de behandler sager og f.eks. skal udfærdige eller eventuelt
    afslå at udfærdige et samværsdokument ud fra forældrenes
    aftale. Det handler om at sikre barnets tarv.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
    at der med den nuværende formodningsregel i forældrean‐
    svarsloven er tale om, at det er bedst for et barn, at en foræl‐
    der, der er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet
    af grovere karakter, ikke mod den anden forælders ønske
    har forældremyndighed over barnet, og at barnet ikke har
    samvær, bopæl eller kontakt med den dømte forælder. Den
    gældende formodningsregel omfatter ikke tilfælde, hvor en
    forælder er idømt straf for direkte overtrædelse af straffelo‐
    vens terrorbestemmelser. Vi skal derfor sikre bedre mulighe‐
    der for at beskytte børn mod at blive udsat for radikalisering
    og ekstremisme. Den allerede gældende formodning skal
    med dette lovforslag således udvides til også at omfatte en
    klar formodning for, at det er bedst for et barn ikke at bo
    hos eller at have samvær med en forælder, der er dømt
    for overtrædelse af terrorbestemmelserne. Vi skal som land
    sikre, at ingen børn bliver opdraget til at sympatisere med
    terror eller bliver opdraget til ekstremisme.
    Hensynet til barnets bedste og trivsel vil altid vinde over
    hensynet til en forælder, der har begået terrorhandlinger, og
    det er faktisk også et hensyn til vores samfund, der i højere
    grad skånes for en ny generation af børn, der er påvirket af
    forældrenes ekstremisme. DF støtter derfor lovforslaget.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter ikke lovfor‐
    slaget om at udvide den allerede gældende formodningsre‐
    gel i forældreansvarsloven. EL bemærker, at en udvidelse
    af formodningsreglen risikerer at udvande forældreansvars‐
    lovens vigtigste princip, nemlig at beslutninger om foræl‐
    dremyndighed, samvær og bopæl altid skal træffes med ud‐
    gangspunkt i en konkret og samlet vurdering af, hvad der er
    bedst for barnet.
    Det er allerede efter gældende regler klart, at den ene for‐
    ælders tidligere kriminalitet kan indgå i skønnet om foræl‐
    Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2020-21
    AX025391
    Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
    L 15 Bilag 8
    Offentligt
    dremyndighed, samvær m.v., og tidligere kriminalitet inden
    for de såkaldte terrorbestemmelser kan være af meget for‐
    skelligartet karakter, herunder også rene ytringer. Forbrydel‐
    ser af denne art har derfor ikke nødvendigvis samme rela‐
    tion til barnet som eksempelvis tidligere begået vold i hjem‐
    met.
    EL frygter, at forslaget vil være et alvorligt indgreb i bå‐
    de børnekonventionen og menneskerettighedskonventionen,
    hvis en dom efter straffelovens terrorbestemmelser som ud‐
    gangspunkt vil medføre, at et barn mister retten til en eller
    flere af sine forældre.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af social- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1,
    ændres »§ 70 eller« til: »§ 70«.
    [Korrekturrettelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, i forældrean‐
    svarsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, indeholder en skrive‐
    fejl, idet der fejlagtigt er indsat »eller« efter henvisningen til
    § 70 i straffeloven. Den foreslåede bestemmelse er korrekt
    affattet i parallelteksterne, jf. lovforslagets bilag 1.
    Med dette ændringsforslag rettes skrivefejlen.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var
    til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Inden‐
    rigsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
    16. januar 2020 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del
    – bilag 126, folketingsåret 2019-20. Den 7. oktober 2020
    sendte social- og indenrigsministeren høringssvarene og et
    høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
    social- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
    Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2