L 77 - svar på MFU spm. 121 om analyser og/eller sundhedsfaglige vurderinger af muligheden og/eller risikoen ved at bevare nogle af avlsdyrene, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 10. december 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 121 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 25. november 2020 af ikkemedlem af
udvalget (MFU) Rasmus Jarlov (KF).
Spørgsmål nr. 121 til L 77
”Hvis regeringen er I besiddelse af analyser og/eller sundhedsfaglige vurderinger af muligheden
og/eller risikoen ved at bevare nogle af avlsdyrene i stedet for at slå samtlige mink i Danmark ned, vil
regeringen så oversende disse til Folketinget?”
Svar
Jeg kan henvise til vedlagte vurderinger fra Dansk Veterinær Konsortium af henholdsvis 10. november
2020 og 15. november 2020.
De omhandlede vurderinger fra Dansk Veterinær Konsortium kan endvidere findes på deres
hjemmeside: https://dkvet.dk/raadgivning/raadgivningssvar/covid-19-i-mink/.
Jeg kan tilføje, at bevaring af et begrænset antal avlsdyr efter det mig oplyste ikke er et ønske fra
minkavlernes brancheforening, og ikke er et scenarie regeringen arbejder videre med.
Rasmus Prehn / Paolo Drostby
.//..
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 endeligt svar på spørgsmål 121
Offentligt


Side 1 af 2
Udarbejdet af Birgit Nørrung, Anne Sofie Vedel Hammer, Mogens Sandø Lund (AAU)
Øvrige deltagere
Kontaktperson i FVST Sten Mortensen, Kim Vandrup
Dato for henvendelse Dato for svarfrist Dato for afsendelse Versionsnummer
10‐11‐2020 10‐11‐2020 kl. 17.00 10‐11‐2020 01
Journalnummer/sagsnummer
FVST KU SSI
2020‐14‐81‐05318 061‐0166/20‐3680 20/12454
Besvarelse vedr.
Vurdering af det sundhedsmæssigt forsvarlige i at bevare avlsmaterale fra mink
henholdsvis i form af æg og embryoner og ved opbevaring af en population af
levende mink
Bestilling
 Kan der opbevares avlsmateriale med henblik på at genstarte minkproduktion i Danmark på en måde,
der samtidig er sundhedsmæssig forsvarlig?
Det skal undersøges om der er mulighed for at bevare avlsmateriale i form af æg og sæd (fx. fra 100 +
100 avlsdyr (hunner og hanner) eller i form af bevarelse af en minimum population af dyr på fx 10.000
mink.
Hvilke antal af hanner og hunner vil det være nødvendigt at opbevare for meningsfuldt at kunne
genstarte minkproduktion i Danmark?
Under hvilke forhold skal en population af levende mink opbevares under?
Svar
Med det nuværende grundlag kan det genetiske materiale fra mink kun bevares gennem
opretholdelse af bestande af levende dyr. Der er ikke metoder/teknikker udviklet som muliggør
anvendelsen af indsamlet sæd, æg eller embryoer mhp bevarelse af mink avlsmateriale. Mink har
induceret ovulation. Dvs ovulation/ægløsning udløses ved naturlig parring og minkene kan ikke
kunstigt befrugtes.
Forskellige aspekter skal overvejes hvis man vil gemme genetisk materiale til en evt genopstart af
minkproduktionen I Danmark, så som 1) hvilke farvemutationer der skal bevares, 2) hvor mange
avlsdyr der skal til for at undgå stærkt indavlet linjer, 3) hvor hurtigt kan produktionen
opskaleres.
Der findes mange forskellige farvemutationer og nogle af disse giver i fællesskab de nuværende
farvelinjer. Hvis man gemmer f.eks. 8 farvelinjer kan størstedelen af produktionen genoptages
herfra. For hver af de større linjer bør der gemmes mindst 5000 avlstæver og 2000 avlshanner,
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 endeligt svar på spørgsmål 121
Offentligt
Side 2 af 2
hvilket resulterer i 56.000 avlsdyr. Disse avlsdyr bør udvælges på tværs af farme for at sikre så
bred en genetisk base som muligt. Antallet afhænger dog af hvor hurtig man skal kunne opskalere
til fuld produktion igen. Flaskehalsen er, at man ca kan opskalere til 2.5 gange det antal tæver
man havde året før. Dvs, at hvis man starter med 5000 tæver vil det optimistisk set tage 4 år, at
komme op over ½ mio. tæver, hvilket er væsentlig mindre end det niveau der er idag. Da man i
hele opskaleringsfasen kun kan pelse få gamle tæver og en del af hannerne, vil det åbenlyst være
kritisk at forkorte denne fase så meget som muligt.
Det vil være bedst at have samme farvetype på flere farme spredt geografisk. På den måde
forsvinder farven ikke hvis en farm skulle falde for covid-19 og derfor slås ned.
Det vurderes at det vil være muligt at opbevare et sådant antal dyr på en sundhedsmæssig
forsvarlig måde enten i flere lukkede biosikrede enheder eller ved spredning af minkene på
mange mindre eksisterende farme med eksempelvis 500-3000 dyr per enhed og således at der er
god afstand imellem dyrene samtidig med overholdelse af nærmere specificerede retningslinjer
for smittekontrol.


Side 1 af 3
Udarbejdet af Birgit Nørrung, Kåre Mølbak, Anne Sofie Vedsted Hammer, Lars Erik Larsen, Tyra
Krause
Øvrige deltagere Brian Kristensen, Hans Houe
Kontaktperson i FVST Camilla Brasch Andersen
Dato for henvendelse Dato for svarfrist Dato for afsendelse Versionsnummer
14‐11‐2020 kl.21.20 15‐11‐2020 kl. 13 15‐11‐2020 kl.12.50 01
Journalnummer/sagsnummer
FVST KU J.nr 061‐0168/20‐
3680
SSI
Besvarelse vedr.
Sundhedsfaglig vurdering af at beholde 200.000 avlsmink i ikke sikrede farme
Bestilling
Den 10/11 blev DK-VET bedt om at vurdere muligheden for at gemme avlsmateriale i form af
levende dyr og gav som et eksempel at der kunne være tale om 56.000 mink. Her skrev vi ”Det
vurderes at det vil være muligt at opbevare et sådant antal dyr på en sundhedsmæssig forsvarlig
måde enten i flere lukkede biosikrede enheder eller ved spredning af minkene på mange mindre
eksisterende farme med eksempelvis 500-3000 dyr per enhed og således at der er god afstand
imellem dyrene samtidig med overholdelse af nærmere specificerede retningslinjer for
smittekontrol”
Bestilling per e-mail
Vi er nu blevet bedt om, at I giver en sundhedsfaglig vurdering af at beholde 200.000 avlsdyr i ikke
sikrede farme.
Med ikke sikrede farme menes farme som de eksisterende og gerne med oplæg til
smitteforebyggende forhold, der i givet fald ville skulle bruges.
Som altid gerne afstemt med den humane side
Svar
Det er ikke klart hvordan virus kommer ind i minkbesætninger, så det er ikke muligt at give en fuld
evidens baseret rådgivning om indretning af minkfarme der giver fuld beskyttelse mod introduktion.
Det der er dokumenteret ved epidemiologiske og genetiske undersøgelser er, at nogle besætninger
bliver smittet direkte fra mennesker samt at besætningsstørrelsen og afstand til en smittet besætning
giver en forhøjet risiko. De anførte forslag til indretning og drift af ”coronasikrede” besætninger
tager derfor udgangspunkt i denne viden samt vores viden om virus infektioner og smittespredning
generelt. På grund af den korte tidsfrist har det ikke været muligt at foretage en nærmere
specificering af tiltagene ligesom der ikke har været tid til at foretage en kvantitativ risikovurdering
af de foreslåede tiltag.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 endeligt svar på spørgsmål 121
Offentligt
Side 2 af 3
Under en COVID 19 epidemi vil det ikke være muligt 100% at garantere, at mink i form af avlsdyr
ikke vil kunne smittes med SARS CoV 2.
Risikoen for humane sundhedsmæssige konsekvenser kan dog mindskes betydeligt ved en række
tiltag som omfatter:
Human testning, sekventering og karakterisering af virus – generelt samt målrettet og løbende
testning af personer som arbejder på og nær minkfarme samt deres hustandkontakter. Antallet af
personer der har adgang til minkfarme bør begrænses mest muligt. Ikke tilladt for personale at
besøge andre farme. Personer der skal arbejde på minkfarme skal være tilstrækkeligt trænede i brug
af værnemidler. Værnemidler bør opgraderes til åndedrætsværn (ffp3), som kun må bæres i op til 3
timer, eller luftforsynet åndedrætsværn ved håndtering af avlsdyr. Hustandskontakter til
minkarbejdere bør ikke arbejde i følsomme erhverv.
Intensiveret overvågning af minkfarmene for SARS-CoV 2 (jævnlig testning af stikprøver) således
at evt. smitte findes tidligt og aflivning af evt. positive besætninger.
Intensiveret overvågning af smitte blandt minkarbejdere, herunder registrering af medarbejdere og
deres hustandskontakter samt andre nødvendige besøgende som fx dyrlæger til SSIs overvågning.
Hurtig og målrettet test, kontaktopsporing og isolation/karantæne ved påvisning af smitte i enten
mink eller mennesker. Så snart der er en vaccine til rådighed bør ”minkarbejdere” vaccineres.
Det vides ikke om de eksisterende vaccinekandidater forebygger sygdom eller forebygger infektion
(altså helt forhindrer, at virus trænger ind i celler). En vaccine, der kun virker delvist ved at
forebygge alvorlig sygdom vil ikke have den samme gavnlige effekt som en vaccine der forebygger
infektion.
Avlsbesætninger skal etableres under hensyntagen til den nuværende COVID 19 situation i
befolkningen og minkfarme dvs forstrinsvis på Sjælland, Fyn, Bornholm og med en nærmere
defineret afstand imellem besætningerne eksempelvis 10 km som er den kontrolzone der generelt
anvendes ved smitsomme husdyrsygdomme og anbefales af OIE. Antallet af dyr i de enkelte
besætninger begrænses til imellem 500 – 3000 med et dyr per bur og med afstand imellem burene.
Der bør være minimum 2-3 m mellem burene jvf tidligere forsøg med fx fritter (smitten kan vist
spredes ca. 1,5 m).
Ingen parring i 2021.
Evt. anvende lukkede haller eller overdækning af farme fx med net på hallernes sider med fx
fuglenet for at minimere evt smitte fra fugle.
Det foreslås yderligere at der gennemføres en afprøvning af sikkerheden og effekten af en af de
vacciner der forventes at skulle anvendes i mennesker i Danmark. Dette kan iværksættes snarest,
med resultat i løbet af få måneder. Hvis vaccinen er sikker og har den ønskede virkning kunne
vaccination af avlsminkene påbegyndes i januar-februar måned – med halvårlig boost.
Denne vurdering er udarbejdet under en meget kort tidsfrist og en endelig vurdering og fastlæggelse
af de tiltag, der skal til for at bevare avlsdyr på betryggende vis, kræver en bredere inddragelse af
eksperter og myndigheder på både det veterinære og humane område samt dialog med erhvervet.
Side 3 af 3