L 77 - svar på spm. 154, om i hvilket omfang og via konkrete eksempler, hvornår der vil være tale om ekspropriation i forhold til følgeindustrien, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 10. december 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 154 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 1. december 2020 af Karsten Lauritzen
(V) og Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 154 til L 77
”Lovforslaget berører alene minkavlere, ministeren bedes oplyse i hvilket omfang og via konkrete
eksempler, hvornår der vil være tale om ekspropriation i forhold til følgeindustrien.”
Svar
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.2., følger det af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede
betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand. For det første
skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”, som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal
indgrebet være ekspropriativt (der skal være tale om afståelse).
Udtrykket ”ejendom” i grundlovens § 73 må forstås i vid betydning. Det er således almindeligt antaget,
at bestemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel forstand. Det antages bl.a., at
bestemmelsen ikke alene beskytter rettigheder af privatretlig karakter, men også særlige rettigheder af
erhvervsmæssig karakter stiftet på offentligretligt grundlag, f.eks. næringsrettigheder.
Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt et
indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf
Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., Max Sørensen,
Statsforfatningsret, 2. udg. v. Peter Germer (1973), side 412, Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udg.
(2012), side 291-292 og Orla Friis Jensen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (redigeret af
Henrik Zahle), 2. udgave (2006), side 476 f. Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen
af dette skøn, kan der navnlig peges på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller
konkret (herunder om det rammer mange eller få personer), indgrebets intensitet, om indgrebet angår
en fremtidig eller en aktuel rettighed, om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige
ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne rettighed, samt indgrebets begrundelse (causa).
Det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra de ovenfor beskrevne momenter, om der i konkrete
tilfælde vil være tale om et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand.
Det bemærkes, at der, jf. aftale af 16. november 2020 mellem regeringen og Radikale Venstre, SF,
Enhedslisten og Alternativet om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink, er enighed om, at
både minkavlerne og de meget minkavlsafhængige følgeerhverv skal behandles, som om der er tale om
ekspropriation.
Jeg har endvidere stillet ændringsforslag til lovforslaget, hvormed det forslås, at der også skal kunne
fastsættes regler om erstatning og kompensation til følgeerhverv, der i det væsentlige er afhængige af
minkavl for at kunne drive virksomhed.
Rasmus Prehn / Paolo Drostby
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 endeligt svar på spørgsmål 154
Offentligt