L 77 - svar på spm. 151, om det kun er virksomheden, eller om også ejeren vil kunne afstå hele sin ejendom inkl. eventuel bolig på ejendommen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. (Spørgsmål 151)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Karsten Lauritzen
- Stiller: Erling Bonnesen
MOF L 77 - svar på spm. 151.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/spm/151/svar/1726702/2302923.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 10. december 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 151 til L 77, forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, stillet den 1. december 2020 af Karsten Lauritzen (V) og Erling Bonnesen (V). Spørgsmål nr. 151 til L 77 ”I tilfælde af ekspropriation – bedes ministeren oplyse, om det kun er virksomheden, eller om også ejeren vil kunne afstå hele sin ejendom inkl. eventuel bolig på ejendommen.” Svar Der lægges med lovforslaget op til at indføre et midlertidigt forbud mod hold af mink til og med den 31. december 2021. I den forbindelse foreslås i lovforslagets § 7, stk. 2, en bemyndigelse til at fastsætte regler om erstatning eller kompensation som følge af det midlertidige forbud. Som det fremgår af afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det vurderingen, at det foreslåede midlertidige forbud mod hold af mink ikke i almindelighed vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for de erhvervsdrivende. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den foreslåede ordning vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete erhvervsdrivende. Det bemærkes i den forbindelse navnlig, at der knytter sig en vis usikkerhed til omstændighederne efter udløbet af det foreslåede midlertidige forbud, herunder om det i praksis kan vise sig uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt for nogle af de erhvervsdrivende, som på dette tidspunkt ønsker at genoptage erhvervet, at genetablere virksomheden inden for en rimelig tidshorisont efter ophør af det midlertidige forbud. Det bemærkes hertil, at det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7, at der vil blive fastsat regler om, at der i tilfælde af ekspropriation ydes fuldstændig erstatning. Det bemærkes hertil, at retten til fuld erstatning i forbindelse med ekspropriative indgreb tillige følger direkte af grundlovens § 73, stk. 1. Jeg skal herudover bemærker, at der fortsat er politiske forhandlinger om erstatning og kompensation til minkbranchen. Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvad der kommer til at indgå i en endelig aftale om erstatning og kompensation, herunder om en konkret erstatningsmodel. Rasmus Prehn / Paolo Drostby Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 77 endeligt svar på spørgsmål 151 Offentligt