L 105 - svar på spm. 9, om der i beregningen af den finanspolitiske effekt af sammenhængen mellem stigende pensionsalder og faktisk (skønnet) senere tilbagetrækning er taget højde for ændringer i arbejdstiden, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 9 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren redegøre for, om der i beregningen af den finanspolitiske effekt af
sammenhængen mellem stigende pensionsalder og faktisk (skønnet) senere tilbage-
trækning er taget højde for ændringer i arbejdstiden? Ministeren bedes i svaret be-
lyse betydningen af arbejdstidsændringer - dvs. omregning af deltids- til fuldtidsbe-
skæftigede - for opgørelsen af tilbagetrækningsalderen og dermed den skønnede fi-
nanspolitiske effekt.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
”Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er med den anvendte metode som be-
skrevet i Finansredegørelse 2014 beregnet til aktuelt at ligge over folkepensionsal-
deren. Det afspejler, at et betydeligt antal fortsætter med at arbejde nogle år efter de
har passeret folkepensionsalderen, herunder personer, der arbejder et antal timer
ved siden af modtagelse af folkepension.
I fremskrivningen stiger tilbagetrækningsalderen dog langsommere end folkepensi-
onsalderen, hvorved den på sigt ligger lidt under folkepensionsalderen, jf. figur 1.
Hvis beregningen arbejdstidskorrigeres, er den beregnede tilbagetrækningsalder la-
vere, hvilket afspejler, at den gennemsnitlige præsterede arbejdstid i en årgang af-
tager hurtigere med alderen end erhvervsfrekvensen.
Til beregningen er der taget afsæt i Finansministeriets seneste mellemfristede frem-
skrivning DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (au-
gust 2020), og inkluderer derfor ikke virkningerne af Aftale om en ny ret til tidlig
pension (oktober 2020).
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger, herunder beregningen af den
finanspolitiske holdbarhed, beregnes bl.a. skatteprovenu af lønindkomst på bag-
grund af det samlede antal præsterede timer. Med afsæt i den skønnede demogra-
fisk og socioøkonomisk fordelte arbejdstid, tages der således højde for ændringer i
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
arbejdstiden givet den demografiske og socioøkonomiske sammensætning af be-
skæftigelsen.
”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Figur 1
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, 1990-2080
Anm.: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er fremskrevet fra og med 2019.
Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020, Danmarks Statistik og egne
beregninger
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
58
60
62
64
66
68
70
72
74
76
1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Folkepensionsalder Efterlønsalder
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder Arbejdstidskorrigeret gennemsnitlig tilbagetrækningsalder
År År