L 105 - svar på spm. 10 om, hvor meget en beskæftiget 57-årig som gennemsnit beregnes at udskyde sin tilbagetrækning efter finansministeriets regneprincipper, såfremt folkepensions- og efterlønsalderen øges med 1 år til 69 år, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb (EL)
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 10:
”Såfremt folkepensions- og efterlønsalderen øges med 1 år til 69 år for personer,
der er født efter den 31. december 1966, hvor meget beregnes en beskæftiget 57-
årig så at udskyde sin tilbagetrækning efter finansministeriets regneprincipper som
gennemsnit, for beskæftigede 57-årige? Ministeren bedes i besvarelsen skønne over
fordelingen på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
” Det skønnes, at forhøjelsen af folkepensionsalderen med 1 år fra 68 år til 69 år
isoleret set vil øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med ca. 0,4 år for de
berørte årgange. Beregningen er foretaget med afsæt i Finansministeriets seneste
mellemfristede fremskrivning DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig genopret-
ning af Danmark (august 2020), og den inkluderede derfor ikke virkningerne af Af-
tale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020). Effekten er målt som gennem-
snit for årgang 1967-1970, da det med den forudsatte fremtidige udvikling i mid-
dellevetiden for 60-årige ventes, at folkepensionsalderen i kraft af princippet om le-
vetidsindeksering skal forhøjes yderligere 1 år til 70 år for personer født fra og med
årgang 1971. Opgørelsen fokuserer dermed på den isolerede virkning af for-
øgelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år i 2035.
Den skønnede fremtidige gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er beregnet med
udgangspunkt i Finansministeriets metode fra Finansredegørelse 2014, som nor-
malt anvendes i besvarelse af udvalgsspørgsmål mv. Der er således taget udgangs-
punkt i personer på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) for 49-årige og opefter.
Såfremt beregningen alternativt blev foretaget med samme metode, men med ud-
gangspunkt i beskæftigede 57-årige (beskæftigelsesfrekvensen), ville effekten på
den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ligeledes være ca. 0,4 år.
Finansministeriets fremskrivninger af arbejdsstyrken er ikke opdelt på uddannelse,
hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at skønne over effekten for forskellige ud-
dannelsesgrupper. Da beregningen foretages på baggrund af den aldersbetingede
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
2
erhvervsfrekvens, er det således heller ikke umiddelbart muligt at opgøre en separat
effekt på den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for forskellige socioøkonomi-
ske grupper (forstået som arbejdsmarkedstilknytning).”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard