L 105 - svar på spm. 4 om, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodtagere, der forventes fortsat at være en del af arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem den nuværende og den foreslåede højere pensionsalder, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 2357
10. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodta-
gere, der forventes forsat at være en del af arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem
den nuværende og den foreslåede højere pensionsalder? Ministeren bedes i besva-
relsen oplyse andelen både som andel af personer og som andel af fuldtids-personer
(dvs. korrigeret for nedgang i arbejdstiden). Ministeren bedes ligeledes i besvarel-
sen skønne over fordelingen på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:
” Herunder opgøres den skønnede isolerede virkning af den foreslåede forhøjelse af
folkepensionsalderen på andelen af 68-årige i arbejdsstyrken blandt udvalgte af de
omfattede årgange, jf. tabel 1.
Beregningen er foretaget på den seneste mellemfristede fremskrivning DK2025 -
en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august 2020), og inklu-
derer derfor ikke virkningerne af Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober
2020).
Til beregningen sammenlignes andelen af de 68-årige i arbejdsstyrken i en bereg-
ningsteknisk fremskrivning, hvor folkepensionsalderen forhøjes i 2035 til 69 år,
med den tilsvarende andel i en fremskrivning, hvor folkepensionsalderen bereg-
ningsteknisk er fastholdt på 68 år. Stigningen i denne andel kan dernæst sammen-
holdes med andelen af personer som med forhøjelsen af aldersgrænsen ikke tilgår
folkepension som 68-årige. Der er således i opgørelsen set bort fra yderligere for-
højelser af folkepensionsalderen efter 2035, som indgår i grundforløbet, der følger
principperne bag Velfærdsaftalen. Opgørelsen fokuserer dermed på den isolerede
virkning af forøgelsen af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år i 2035.
I Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning, som indgår som element i de mel-
lemfristede fremskrivninger, er ledige og andre personer med indkomstoverførsler
opgjort i helårspersoner. Beskæftigelsen er i udgangspunktet ligeledes opgjort i
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
helårspersoner, men tilknyttes en skønnet demografisk og socioøkonomisk fordelt
gennemsnitlig arbejdstid i fremskrivningen, hvormed fuldtidsbeskæftigelsen kan
beregnes. I tabellen er den fuldtidsvægtede beskæftigelsesfrekvens anført som ud-
tryk for beskæftigelsen opgjort i fuldtidspersoner.
Det er med baggrund i ovenstående skønnet for årgang 1967 – som er den første
generation, der er omfattet af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen – at
ca. 29 pct. af de 68-årige vil være i arbejdsstyrken i fravær af forhøjelsen (primært
personer, der arbejder et antal timer ved siden af modtagelsen af folkepension).
Disse personer udgøres af beskæftigede pensionister samt ordinært beskæftigede.
Ved en folkepensionsalder på 69 år i 2035, er det skønnet, at 52 pct. af de 68-årige
vil være på arbejdsmarkedet. Således vurderes yderligere 24 pct. af de 68-årige at
ville være på arbejdsmarkedet, når folkepensionsalderen øges fra 68 år til 69 år.
Derudover vil der være en positiv beskæftigelseseffekt af den parallelle forhøjelse
af efterlønsalderen fra 65 til 66 år i 2032.
Ovenstående skal ses i lyset af, at i et scenarie, hvor folkepensionsalderen ikke
øges, er det skønnet, at 71 pct. af de 68-årige fra årgang 1967 vil være folkepensio-
nister uden for arbejdstyrken.
Det bemærkes, at den fuldtidsvægtede beskæftigelsesfrekvens stiger mere end be-
skæftigelsesfrekvensen målt ved helårspersoner, hvilket skyldes forskelle i beskæf-
tigelsessammensætningen. Uden en forhøjelsen i folkepensionsalderen vil 68-årige
beskæftigede i høj grad udgøres af beskæftigede folkepensionister, som i gennem-
snit har en relativt lav årlig arbejdstid. Dette vil være afspejlet i fuldtidsbeskæfti-
gelsen. Beskæftigede personer under folkepensionsalderen udgøres bl.a. af ordi-
nært beskæftigede, som skønnes at have en højere gennemsnitlig årlig arbejdstid.
3
Tabel 1
Andelen af 68-årige i arbejdsstyrken (pct.), 2035-2038
2035 2036 2037 2038
Årgang
1967
Årgang
1968
Årgang
1969
Årgang
1970
Med forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035
I arbejdsstyrken 52 51 50 51
- heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 2 2 2 2
- heraf i beskæftigelse 51 49 48 49
Fuldtidsvægtet beskæftigelsesfrekvens 45 44 43 44
Memo: Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 0 0 0 0
Uden forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035
I arbejdsstyrken 29 29 29 29
- heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 0 0 0 0
- heraf i beskæftigelse 29 29 29 29
Fuldtidsvægtet beskæftigelsesfrekvens 20 21 21 21
Memo: Folkepensionister uden for arbejdsstyrken 71 71 70 70
Forskel
I arbejdsstyrken 24 23 21 21
- heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere 2 2 2 2
- heraf i beskæftigelse 22 21 19 19
Fuldtidsvægtet beskæftigelsesfrekvens 25 24 22 22
Memo: Folkepensionister uden for arbejdsstyrken -71 -71 -70 -70
Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020 og egne beregninger
Ift. fordeling på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper bemærkes
det, at det fra Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning ikke umiddelbart
er muligt at opgøre uddannelsesfordelingen, hvorfor at opgørelsen ikke er for-
delt på uddannelsesgrupper.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
4