L 109 - svar på spm. 1 om at uddybe betydningen af ændringsforslag nr. 5, jf. 3. udkast til betænkning omdelt på L 109 – bilag 13, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 109 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L109/spm/1/svar/1726639/2302761.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 10. december 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 109 stillet af udvalget den 10. december 2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V). Spørgsmål: Ministeren bedes uddybe betydningen af ændringsforslag nr. 5, jf. 3. udkast til betænkning omdelt på L 109 - bilag 13, og herunder redegøre for a) definitionen af finansielle holdingvirksomheder b) hvem der som følge af ændringsforslaget bliver omfattet, som ikke hidtil har været omfattet c) hvordan ændringsforslaget forholder sig til de politiske aftaler d) begrundelsen for ændringsforslaget. Svar: Begrundelsen for ændringsforslaget (svar på spm. d) Baggrunden for ændringsforslag nr. 5 er at sikre korrekt og rettidig imple- mentering af CRD V. Med CRD V udvides anvendelsesområdet for afløn- ningsregler til også at omfatte visse finansielle holdingvirksomheder for at sikre overholdelse på et konsolideret niveau. Da reglerne om aflønning på koncernniveau foreslås indeholdt i bekendt- gørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol- dingvirksomheder og investeringsforeninger, er det nødvendigt at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 77 h, stk. 4. Definitionen af finansielle holdingvirksomheder (svar på spm. a) Begrebet "Finansiel holdingvirksomhed" er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed. Det følger heraf, at en finansiel holdingvirksomhed, er en modervirksomhed, der ikke er en finansiel virk- somhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balance- sum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor. Erhvervsudvalget 2020-21 L 109 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2/2 En sådan modervirksomhed er dog ikke en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirksomheder i koncernen udelukkende er forsik- ringsvirksomheder. Modervirksomheden vil i stedet være en forsikrings- holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13, eller en blandet forsikringshol- dingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 14. En finansiel holdingvirksomhed er derudover en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsin- stitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed. En sådan modervirksomhed er dog ikke en finansiel holdingvirksomhed, hvis de finansielle dattervirksomheder i koncernen udelukkende er forsik- ringsvirksomheder. Modervirksomheden vil i stedet være en forsikrings- holdingvirksomhed, jf. nr. § 5, stk. 1, nr. 13, eller en blandet forsikrings- holdingvirksomhed, jf. nr. § 5, stk. 1, nr. 14. Betydningen af udvidelse af bemyndigelsen (Svar på spm. b) Ændringsforslag nr. 5 indebærer, at erhvervsministeren også kan fastsætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning på koncernniveau for finansielle holdingvirksomheder. Ændringen skal som nævnt sikre en korrekt og rettidig implementering af CRD V. Forholdet til de politiske aftaler (svar på spm. c) For så vidt angår spørgsmål 1 c, skal det bemærkes, at ændringerne i CRD V implementeres i overensstemmelse med de politiske aftaler på afløn- ningsområdet. Med venlig hilsen Simon Kollerup