Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25386

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l68/20201_l68_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater
    (pvc-afgiftsloven)
    [af skatteministeren (Morten Bødskov)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, RV, EL og SF) indstiller lovfor‐
    slaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
    Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre
    for sin stilling til lovforslaget.
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker,
    at virksomheder, der anvender hård pvc i produktionen,
    afgiftsfritages, hvis de bruger genanvendt pvc. Dette under‐
    støtter i høj grad de nationale genanvendelsesstrategier. Ra‐
    dikale Venstre finder det problematisk, at virksomheder, der
    anvender blød pvc, ikke umiddelbart kan få en tilsvarende
    ordning, så virksomheden afgiftsfritages, hvis genanvendt
    blød pvc indgår i produktionen. Radikale Venstre ser frem
    til, at denne oplagte harmonisering indføjes i den kommen‐
    de affaldsstrategi, da den netop understøtter udbredelsen af
    genanvendelse.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 30. oktober 2020 og var
    til 1. behandling den 13. november 2020. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 21. august
    2020 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag
    404 (folketingsåret 2019-20). Den 2. november 2020 sendte
    skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐
    get.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐
    tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov‐
    forslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
    skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Til lovforslag nr. L 68 Folketinget 2020-21
    AX025386
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
    Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd.
    Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF)
    Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2