Høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Til
Folketingets Finansudvalg
9. december 2020
Vedlagt fremsender jeg høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd samt lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansudvalget 2020-21
L 118 Bilag 1
Offentligt


Notat 16. november 2020
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkono-
miske Råd har været i høring i perioden fra den 6. oktober til og med den 3. no-
vember 2020.
Lovforslaget har været sendt i høring hos 27 myndigheder og organisationer samt
til de 7 særligt sagkyndige medlemmer af De Økonomiske Råd. Endvidere har
lovforslaget været offentliggjort på Høringsportalen.
Finansministeriet har modtaget 9 høringssvar, hvoraf 4 indeholder bemærkninger
til lovforslaget.
1. Generelle bemærkninger
De afgivne høringssvar er generelt positive over for at give De Økonomiske Råds
formandskab til opgave at foretage et uafhængigt eftersyn af de forudsætninger,
der ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger af økonomisk-
politiske tiltag.
Lovforslaget lægger også op til en justering af sammensætningen af Det Økono-
miske Råd. De afgivne høringsvar er også positive over for dette.
2. Konkrete bemærkninger
Til lovforslagets § 1 nr. 4 og nr. 5 angående eftersyn af adfærdsforudsætnin-
ger
Formandskabet for De Økonomiske Råd finder opgaven vigtig, relevant og også
meget omfattende. Formandskabet er indstillet på at løfte opgaven inden for ram-
merne af det afgivne bevillingsløft og i regi af de tre årlige rapporter, der udarbej-
des i forbindelse med møderne i de to råd.
Formandskabet understreger, at deres valg af emner i de kommende år også kan
bero på andre kriterier end relevans i forhold til vurderingen af ministeriernes reg-
neprincipper, på linje med indholdet i lovforslaget.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder, at eftersynet kan medvirke til at
skabe bedre balance og mere åbenhed i de økonomiske ministeriers regneregler,
hvilket er noget, som FH tidligere har efterspurgt. FH er også positive over for
følg-eller-forklar-princippet.
Finansudvalget 2020-21
L 118 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 3
FH anfører, at de gerne havde set, at der var fulgt midler med, så formandskabet
kan rekvirere eksterne bidrag i arbejdet.
Dansk Fjernvarme imødeser lovændringen og finder det væsentligt, at ministeri-
erne som udgangspunkt skal følge anbefalingerne, og at finansministeren skal re-
degøre offentlig herfor, hvis anbefalingerne ikke følges.
Dansk Fjernvarme finder lovændringen særlig relevant i forhold til eftersyn af de
samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, der knytter sig til reglerne for
varmeforsyningsplanlægningen, som Dansk Fjernvarme ikke mener understøtter
de energipolitiske mål, herunder omstilling til vedvarende energi. Dansk Fjern-
varme ønsker beskæftigelseseffekter fra investeringer indarbejdet som en del af de
samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger og påpeger, at formandskabet
med lovændringen får en ny mulighed for at sikre, at Energistyrelsen og Finansmi-
nisteriet forholder sig til mulige positive samfundsøkonomiske afledte virkninger
på beskæftigelsen af investeringsbeslutninger.
Dansk Fjernvarme anfører endvidere, at den anvendte kalkulationsrente i de sam-
fundsøkonomiske beregningsforudsætninger ikke tager højde for, at investeringer
i vedvarende energi typisk indebærer højere investeringsomkostninger og lavere
driftsomkostninger. Det samme gælder omkostningerne ved CO2-udledning. For-
udsætningerne understøtter dermed ifølge Dansk Fjernvarme ikke klimamålene og
bør justeres.
Skatteministeriet har ikke indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget, men har
enkelte tekstnære forslag.
Kommentarer:
Vurderingen skal ifølge lovforslaget foretages mindst én gang årligt, således at analyserne og even-
tuelle anbefalinger publiceres i en årlig rapport. Det kan fx ske i regi af de eksisterende rappor-
ter. Det er dog ikke forudsat, at analyserne og anbefalingerne fremlægges til diskussion i rådene.
Idet De Økonomiske Råds Sekretariat tilføres en merbevilling på 1,9 mio. kr. årligt, forudsæt-
tes analyserne at være grundige og af samme høje kvalitet som det sædvanlige arbejde.
Med hensyn til valg af emner, som både formandskabet og Dansk Fjernvarme har nævnt i deres
høringssvar, følger det af lovforslaget, at eftersynet er uafhængigt, og at formandskabet selv fast-
lægger de konkrete emner samt rækkefølgen for behandling af emner.
I forhold til FH's ønske om, at formandskabet kan rekvirere eksterne bidrag i arbejdet, fremgår
det som en mulighed i både lovteksten og i bemærkningerne til lovforslaget, at formandskabet og
sekretariatet i sit arbejde kan indhente bidrag fra eksterne eksperter og andre institutioner efter
behov og konsultere relevante interessenter, under forudsætning af at sådanne bidrag er af samme
høje kvalitet.
Side 3 af 3
Høringssvarene giver ikke anledning til indholdsmæssige ændringer i lovforslaget, men der er fore-
taget enkelte tekstnære rettelser (i afsnit 3 er det præciseret, at bevillingen gives med henblik på
at foretage eftersyn af ministeriernes adfærdsforudsætninger).
Til lovforslagets § 1, nr. 2 angående sammensætningen af Det Økonomiske
Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter reduktionen i antallet af medlemmer
og bemærker, at der er en uligevægt i rådet mellem interesseorganisationer på er-
hvervssiden og lønmodtagersiden.
Kommentar:
Med lovforslaget reduceres antallet af medlemmer i De Økonomiske Råd med én på både er-
hvervssiden og lønmodtagersiden, idet både Dansk Industri og Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion hver især får et medlem færre.
Høringssvaret giver ikke anledning til indholdsmæssige ændringer i lovforslaget, men der er fore-
taget en enkelt tekstnær rettelser (under bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser er det
under § 1, nr. 1 rettet, at antallet af nuværende medlemmer er henholdsvis 22 og 20).
Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt:
De Økonomiske Råds formandskab, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Be-
skæftigelsesministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Føde-
vareministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Danmarks Nati-
onalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Aka-
demikerne, Dansk Industri, SMVdanmark, Landbrug & Fødevarer, Dansk Er-
hverv, Forbrugerrådet Tænk, Finans Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
CEPOS, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og Spildevandsforening,
Dansk Affaldsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, WWF
Verdensnaturfonden, særligt sagkyndig Torben M. Andersen, særligt sagkyndig
Mette Ejrnæs, særligt sagkyndig Helena Skyt Nielsen, særligt sagkyndig Jette Bre-
dahl Jakobsen, særligt sagkyndig Mette Termansen, særligt sagkyndig Mogens Fos-
gerau og særligt sagkyndig Berit Hasler.
Følgende myndigheder og organisationer har haft bemærkninger til lov-
forslaget:
Formandskabet for De Økonomiske Råd, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Dansk Fjernvarme og Skatteministeriet.
Følgende har svaret, men havde ingen bemærkninger:
Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Beskæftigelsesmini-
steriet, Forsvarsministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet.


Finansudvalget 2020-21
L 118 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 9. december 2020 af finansministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
(Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger og ændret sammensætning af Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd m.v.)
§ 1
I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 13. februar 2017, som
ændret ved § 41 i lov nr. 384 af 26. april 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »22 og 20 medlemmer« til:
»20 og 21 medlemmer«.
2. I § 2, stk. 3, 5. pkt., ændres »18 medlemmer« til: »16
medlemmer«, »1 medlem indstilles af Dansk Byggeri,«
udgår, »Landsorganisationen i Danmark« ændres til: »Fag‐
bevægelsens Hovedorganisation«, »Akademikernes Central‐
organisation« ændres til: »Akademikerne«, »1 medlem ind‐
stilles af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles‐
råd,« udgår, »Håndværksrådet« ændres til: »SMVdanmark«,
»Forbrugerrådet« ændres til: »Forbrugerrådet Tænk«, og
»Finansrådet« ændres til: »Finans Danmark«.
3. I § 2, stk. 4, 5. pkt., ændres »15 medlemmer« til: »16
medlemmer«, »1 medlem indstilles af miljø- og fødevare‐
ministeren« ændres til: »1 medlem indstilles af miljømini‐
steren«, efter »miljøministeren,« indsættes: »1 medlem ind‐
stilles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,«,
»energi-, forsynings- og klimaministeren« ændres til: »kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren«, »Landsorganisatio‐
nen i Danmark« ændres til: »Fagbevægelsens Hovedorga‐
nisation«, og »Forbrugerrådet« ændres til: »Forbrugerrådet
Tænk«.
4. I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Formandskabet skal mindst en gang årligt vurdere
de adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne
ved udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af økonomisk-
politiske tiltag. Vurderingen skal indeholde anbefalinger til
konkrete justeringer af de anvendte forudsætninger, hvis der
findes anledning hertil. Formandskabet kan i sit arbejde ind‐
hente bidrag fra eksterne eksperter efter behov.«
5. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Følges formandskabets anbefalinger efter § 3,
stk. 7, 1. pkt., ikke, skal finansministeren offentligt redegøre
herfor.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2020-21
Finansmin., j.nr. 2020-4414
AE002830
Finansudvalget 2020-21
L 118 Bilag 1
Offentligt
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med henblik på at sikre, at ministeriernes skøn over ad‐
færdsvirkninger er så tidssvarende, nuancerede og præcise
som muligt på baggrund af den tilgængelige viden, ønsker
finansministeren, at formandskabet for Det Økonomiske
Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (herefter De Økonomiske
Råd) får til opgave at foretage et uafhængigt eftersyn af de
forudsætninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn
over adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag. Det
drejer sig om tiltag vedrørende fx offentlige ydelser, offent‐
ligt forbrug, offentlige investeringer eller skatter og afgif‐
ter. Eftersynet omfatter både områder, hvor ministerierne
i dag forudsætter adfærdsændringer af økonomisk-politiske
tiltag, og områder, hvor der ikke forudsættes adfærdsændrin‐
ger. Formandskabet fastlægger selv nærmere de konkrete
emner, der tages op i eftersynet, samt rækkefølgen, hvorefter
de behandles.
Med lovforslaget får De Økonomiske Råds formandskab
udvidet deres rolle og tilført en ny opgave med at stå for at
udføre dette eftersyn. Formandskabet kan i forbindelse med
den løbende afrapportering afgive eventuelle anbefalinger til
finansministeren.
Det foreslås endvidere, at det løbende eftersyn formali‐
seres, således at der anvendes et ”følg-eller-forklar”-prin‐
cip, hvilket betyder, at finansministeren forpligtes til enten
at følge formandskabets anbefalinger og vurderinger eller
offentligt at redegøre for, hvorfor anbefalingerne ikke føl‐
ges. Et lignende princip er gældende i forbindelse med for‐
mandskabets vurderinger af de offentlige finanser.
Endeligt foreslås det at reducere antallet af medlemmer i
Det Økonomiske Råd med to medlemmer som følge af fusi‐
oner blandt medlemsorganisationerne. Det foreslås desuden
at øge antallet af medlemmer i Det Miljøøkonomiske Råd
med et medlem som følge af, at der ved kongelig resolution
af 19. november 2020 er besluttet oprettelse af Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og da Miljø- og Føde‐
vareministeriet ændrer betegnelse til Miljøministeriet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger
2.1.1 Gældende ret
Ifølge gældende lov er De Økonomiske Råds centrale
virke at vurdere den økonomiske udvikling på kort og langt
sigt og gennemføre analyser af strukturelle forhold i økono‐
mien. De Økonomiske Råd har også til opgave at belyse
miljøområdet. Herudover skal De Økonomiske Råd vurdere
holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser, den mel‐
lemfristede udvikling i den offentlige saldo samt vurdere,
om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspoliti‐
ske målsætninger for de offentlige finanser m.v. ligesom De
Økonomiske Råd har til opgave at overvåge produktivitets‐
udviklingen i dansk økonomi.
Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes
af det samme formandskab. Efter hver drøftelse i et af rå‐
dene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen
og træffer bestemmelse om, hvorvidt redegørelsen skal of‐
fentliggøres. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage
af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under
rådenes drøftelser. Formandskabet har ansvaret for redegø‐
relserne.
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med nærværende lovforslag foreslås det, at formandska‐
bet for De Økonomiske Råd, i forlængelse af deres rolle
som finanspolitisk vagthund, yderligere får til opgave at
skulle foretage et uafhængigt eftersyn af de forudsætninger,
som ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærds‐
virkninger af økonomisk-politiske tiltag.
Formandskabet vil skulle foretage eftersyn af de forudsæt‐
ninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn over
adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag vedrørende
offentlige indkomstoverførsler, offentligt forbrug, offentlige
investeringer samt skatter og afgifter. Formandskabet fast‐
lægger selv nærmere de konkrete emner, der tages op i efter‐
synet, samt rækkefølgen, hvorefter de behandles.
Formandskabet kan i forbindelse med den løbende afrap‐
portering afgive anbefalinger til finansministeren. Disse an‐
befalinger kan omfatte dels konkrete forslag til justeringer af
de anvendte forudsætninger for skøn over adfærdsvirkninger
på et givent område dels opfordringer til, at finansministeren
forholder sig til, hvorvidt konkrete dele af formandskabets
afrapportering giver anledning til justeringer.
Finansministeren responderer på formandskabets anbefa‐
linger efter et ”følg eller forklar”-princip. Et lignende prin‐
cip er gældende i forbindelse med formandskabet for De
Økonomiske Råds eksisterende rolle som finanspolitisk
vagthund.
Formandskabet kan endvidere i forbindelse med eftersynet
påpege konkrete områder, hvor der med fordel kan tilveje‐
bringes ny viden. Sådanne opfordringer vil som udgangs‐
punkt være rettet mod analyse- og forskningsmiljøer gene‐
relt og ikke specifikt mod ministerierne.
Det er hensigten, at der i 2025 vil blive gennemført en
evaluering af eftersynet og på den baggrund blive taget stil‐
ling til, om det løbende eftersyn skal indstilles efter en fem‐
årig periode. I så fald vil der skulle fremsættes lovforslag
herom.
Tilrettelæggelsen af arbejdet sker inden for rammerne af
De Økonomiske Råds Sekretariat. Formandskabet og sekre‐
tariatet har i forvejen stor ekspertise i at udføre økonomiske
og statistiske analyser af høj kvalitet og har den nødvendige
kapacitet til at kommunikere deres resultater offentligt. Det‐
te skal også gælde i forhold til den nye opgave. Formand‐
2
skabet og sekretariatet kan i sit arbejde indhente bidrag fra
eksperter og andre institutioner og konsultere relevante in‐
teressenter, under forudsætning af at sådanne bidrag er af
samme høje kvalitet. Formandskabet og sekretariatet skal i
sit virke i alle tilfælde være objektivt, neutralt og fungere
fuldt ud uafhængigt, herunder hvad angår analyserne og
anbefalingerne samt deres indhold, og må ikke repræsentere
eller viderebringe primært andre interessenters holdninger.
Anbefalinger fra formandskabet til den økonomiske poli‐
tik i regi af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
Råd pålægges ikke begrænsninger som følge af den nye
opgave, og de to råds øvrige opgaver og hidtidige funktioner
er uændrede.
2.2 Sammensætningen af Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd
2.2.1 Gældende ret
Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes
af et fælles formandskab. Herudover er der i hvert råd hen‐
holdsvis 22 og 20 medlemmer, der repræsenterer myndighe‐
der, organisationer m.v. Af § 2, stk. 3 og 4 i lov om Det
Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd fremgår,
hvem der indstiller medlemmer til de enkelte pladser.
Det fremgår af § 2, stk. 3, 5. pkt., at 1 medlem indstilles af
Dansk Byggeri, at 3 medlemmer indstilles af Landsorganisa‐
tionen i Danmark, at 1 medlem indstilles af Akademikernes
Centralorganisation, at 1 medlem indstilles af Funktionærer‐
nes og Tjenestemændenes Fællesråd, at 1 medlem indstilles
af Håndværksrådet, at 1 medlem indstilles af Forbrugerrå‐
det, og at 1 medlem indstilles af Finansrådet.
Af § 2, stk. 4, 5. pkt. fremgår det, at 1 medlem indstilles af
miljø- og fødevareministeren.
2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Dansk Industri og Dansk Byggeri er fusioneret pr. 1. sep‐
tember 2020, hvilket indebærer, at Dansk Industri fremover
vil have 2 medlemmer i Det Økonomiske Råd. Herudover
dannede Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
sammen med det tidligere LO en ny, fælles hovedorganisati‐
on, Fagbevægelsens Hovedorganisation, med virkning pr. 1.
januar 2019, hvilket indebærer, at Fagbevægelsens Hoved‐
organisation har i alt 4 medlemmer.
Finansministeriet foreslår at reducere antallet af medlem‐
mer i Det Økonomiske Råd med 2 medlemmer, idet antallet
af rådsmedlemmer anses for at være forholdsvist stort. Ar‐
bejdsgiverorganisationernes medlemmer reduceres derfor
med 1 medlem som følge af fusionen mellem Dansk Indu‐
stri og Dansk Byggeri, mens lønmodtagerorganisationernes
medlemmer reduceres med 1 medlem, så Fagbevægelsens
Hovedorganisation fremover har 3 medlemmer.
Det indebærer, at Det Økonomiske Råd går fra at have 22
medlemmer til 20 medlemmer.
Det foreslås desuden at øge antallet af medlemmer i Det
Miljøøkonomiske Råd med 1 medlem som følge af, at der
ved kongelig resolution af 19. november 2020 er oprettet
et nyt, selvstændigt Ministerium for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri samt et selvstændigt Miljøministerium. Fremover
vil miljøministeren således indstille et medlem, og ministe‐
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil indstille et med‐
lem. Det var også tilfældet før beslutningen om sammenlæg‐
ning af de to ministerier den 28. juni 2015. I lovbekendt‐
gørelsen fra 2007 (LBK nr. 1054 af 21/08/2007) fremgår
således, at et medlem indstilles af miljøministeren, og et
medlem af fødevareministeren.
Det indebærer, at Det Miljøøkonomiske Råd går fra at
have 20 medlemmer til 21 medlemmer.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De Økonomiske Råds Sekretariat tilføres en merbevilling
på 1,9 mio. kr. årligt, svarende til 1,74 mio. kr. i 2021 og 1,9
mio. kr. årligt fra og med 2022, med henblik på at foretage
eftersynet af ministeriernes adfærdsforudsætninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober
2020 til og med den 3. november 2020 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
De Økonomiske Råds formandskab, Kommunernes
Landsforening, Danske Regioner, Danmarks Nationalbank,
Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorgani‐
sation, Akademikerne, Dansk Industri, SMVdanmark, Land‐
brug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Fi‐
nans Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS,
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og Spil‐
devandsforening, Dansk Affaldsforening, Danmarks Natur‐
fredningsforening, Friluftsrådet, WWF Verdensnaturfonden,
særligt sagkyndig Torben M. Andersen, særligt sagkyndig
Mette Ejrnæs, særligt sagkyndig Helena Skyt Nielsen, sær‐
ligt sagkyndig Jette Bredahl Jakobsen, særligt sagkyndig
Mette Termansen, særligt sagkyndig Mogens Fosgerau og
særligt sagkyndig Berit Hasler.
3
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif‐
ter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an‐
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an‐
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De Økonomiske Råds Sekretariat
tilføres en merbevilling på 1,74
mio. kr. i 2021 og 1,9 mio. kr. årligt
fra og med 2022 med henblik på et
eftersyn af ministeriernes adfærds‐
forudsætninger
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Det Økonomiske Råd og
Det Miljøøkonomiske Råd har Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd henholdsvis 22 og 20 medlemmer.
Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, 2. pkt., således, at an‐
tallet af medlemmer i Det Økonomiske Råd ændres til 20
medlemmer. Forslaget skal ses i sammenhæng med organi‐
sationsændringer (fusioner) samt et ønske om at reducere
antallet af medlemmer i Det Økonomiske Råd.
Til nr. 2
Efter § 2, stk. 3, 5. pkt., i lov om Det Økonomiske Råd
og Det Miljøøkonomiske Råd indstiller Dansk Byggeri et
medlem til Det Økonomiske Råd, og Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd indstiller et medlem.
Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, 5. pkt., således at 18
medlemmer ændres til 16 medlemmer, at 1 medlem indstil‐
les af Dansk Byggeri udgår, at Landsorganisationen i Dan‐
mark ændres til Fagbevægelsens Hovedorganisation, at Aka‐
demikernes Centralorganisation ændres til Akademikerne, at
1 medlem indstilles af Funktionærernes og Tjenestemænde‐
nes Fællesråd udgår, at Håndværksrådet ændres til SMVdan‐
mark, at Forbrugerrådet ændres til Forbrugerrådet Tænk, og
at Finansrådet ændres til Finans Danmark.
Dansk Byggeri samt Funktionærernes og Tjenestemæn‐
denes Fællesråd eksisterer ikke længere som selvstændige
organisationer. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐
lesråd dannede sammen med det tidligere LO en ny, fæl‐
les hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
med virkning pr. 1. januar 2019, og Fagbevægelsens Hoved‐
organisation fik som følge af fusionen 4 medlemmer i Det
Økonomiske Råd. Dansk Byggeri er pr. 1. september 2020
fusioneret med Dansk Industri, hvilket medfører, at Dansk
Industri får 2 medlemmer i Det Økonomiske Råd. På den
baggrund foreslås det at reducere antallet af udnævnte med‐
lemmer fra 18 til 16 medlemmer. Det vil dermed gælde, at
Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 3 medlemmer,
og Dansk Industri indstiller 1 medlem.
Herudover foreslås, at et medlem indstilles af SMVdan‐
mark frem for Håndværksrådet, at et medlem indstilles af
Finans Danmark i stedet for Finansrådet, at et medlem ind‐
stilles af Akademikerne frem for Akademikernes Central‐
organisation, og at et medlem indstilles af Forbrugerrådet
Tænk frem for Forbrugerådet. Disse ændringer følger af, at
organisationerne har ændret navn.
4
Til nr. 3
Det fremgår af § 2, stk. 4, 5. pkt., hvem der indstiller
medlemmer til Det Miljøøkonomiske Råd.
Det foreslås at ændre § 2, stk. 4, 5. pkt., således at 15
medlemmer ændres til 16 medlemmer, at 1 medlem indstil‐
les af miljø- og fødevareministeren ændres til, at et medlem
indstilles af miljøministeren, og 1 medlem indstilles af mi‐
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at et medlem
indstilles af klima-, energi- og forsyningsministeren frem
for energi-, forsynings- og klimaministeren, at et medlem
indstilles af Fagbevægelsens Hovedorganisation frem for
Landsorganisationen i Danmark, og at Forbrugerrådet æn‐
dres til Forbrugerrådet Tænk.
Disse ændringer følger af, at der ved kongelig resolution
af 19. november 2020 er oprettet et nyt, selvstændigt Mini‐
sterium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og et selvstæn‐
digt Miljøministerium, og at der derfor lægges op til, at
miljøministeren og fødevareministeren hver især indstiller et
medlem, svarende til loven før sammenlægningen af de to
ministerier den 28. juni 2015. Desuden følger ændringerne
af, at organisationer og et ministerie har ændret navn.
Til nr. 4
Formandskabet for De Økonomiske Råds opgaver er fast‐
sat i lovens § 3. Det følger af bestemmelsen, at formand‐
skabet blandt andet årligt skal vurdere holdbarheden i de
langsigtede offentlige finanser m.v. og overvåge produktivi‐
tetsudviklingen i dansk økonomi.
Det foreslås, at formandskabet skal have yderligere en
opgave.
Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 7, i stk. 3. Det
følger heraf, at formandskabet mindst en gang årligt skal
vurdere de adfærdsforudsætninger, som anvendes af mini‐
sterierne i udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af øko‐
nomisk-politiske tiltag. Vurderingen skal indeholde anbefa‐
linger til konkrete justeringer af de anvendte forudsætninger,
hvis der findes anledning hertil. Formandskabet kan i sit
arbejde indhente bidrag fra eksterne eksperter efter behov.
Det foreslås i 1. pkt., at vurderingen skal foretages mindst
en gang årligt. Med årligt forstås det, at analyserne og anbe‐
falingerne skal publiceres i en årlig rapport. Hvis formand‐
skabet finder det nødvendigt, kan formandskabet publicere
flere analyser end en gang årligt.
Med adfærdsforudsætninger menes de forudsætninger,
som ministerierne anvender i udarbejdelsen af konsekvens‐
vurderinger af økonomisk-politiske tiltag, det vil sige tiltag
vedrørende offentlige ydelser, offentligt forbrug, offentlige
investeringer samt skatter og afgifter. Det drejer sig både
om områder, hvor ministerierne i dag forudsætter adfærds‐
ændringer, og områder, hvor der ikke forudsættes adfærds‐
ændringer. Formandskabet udvælger selv både de konkrete
emner, der tages op i eftersynet, og den rækkefølge, de
behandles i.
Det foreslås i 2. pkt., at vurderingen skal indeholde anbe‐
falinger til konkrete justeringer, hvis der findes anledning
hertil. Formandskabet kan således i forbindelse med den
løbende afrapportering afgive eventuelle anbefalinger til fi‐
nansministeren. Disse anbefalinger kan dels omfatte konkre‐
te forslag til justeringer af de anvendte forudsætninger for
skøn over adfærdsvirkninger på et givent område, dels op‐
fordringer til, at finansministeren forholder sig til, hvorvidt
formandskabets konkrete gennemgang af et område giver
anledning til justeringer. Det er ikke er et krav, at formand‐
skabet fremlægger anbefalinger.
Det foreslås i 3. pkt., at der kan indhentes bidrag efter
behov fra eksterne eksperter. Det kan fx være fra forsknings‐
miljøet.
Da opgaven vedrører formandskabet, er det ikke forudsat,
at analyserne og anbefalingerne skal fremlægges til diskus‐
sion i De Økonomiske Råd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af lovens § 3a, at der allerede gælder et ”følg
eller forklar”-princip for så vidt angår formandskabets vur‐
deringer af budgetlovens korrektionsmekanisme og bestem‐
melser om exceptionelle omstændigheder.
Det foreslås at indsætte et nyt § 3b, hvoraf det fremgår, at
såfremt formandskabets anbefalinger efter § 3, stk. 7, 1. pkt.
ikke følges, skal finansministeren offentligt redegøre herfor.
Finansministeren forpligtes dermed til enten at følge for‐
mandskabets anbefalinger og vurderinger vedrørende ad‐
færdsforudsætninger i konsekvensvurderinger eller offent‐
ligt at redegøre for, hvorfor anbefalingerne ikke følges. Det
kan eksempelvis ske ved at publicere finansministerens re‐
degørelse på Finansministeriets hjemmeside.
Finansministeren responderer således på formandskabets
anbefalinger efter et ”følg eller forklar”-princip i forhold
til de anbefalinger, der vedrører ministeriernes adfærdsfor‐
udsætninger. Et lignende princip er gældende i forbindelse
med formandskabets rolle som finanspolitisk vagthund.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, da hoved‐
loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
5