Ændringsforslag, notat om berigtigelse af økonomiske bemærkninger og høringssvar fra FH, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8064
10. december 2020
Oversendelse af ændringsforslag til forslag til lov om ændring
af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse
af ret til Tidlig Pension) (L 104)
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg fremsender hermed ændringsforslag til L 104, som jeg skal anmode udvalget
om at fremsætte på mine vegne.
Der er tale om ændringsforslag som følge af bemærkningerne fra den interne og
eksterne høring samt tekniske ændringer som følge af lovtekniske bemærkninger
fra Folketingets lovsekretariat.
Derudover har jeg vedlagt et opdateret bidrag til de økonomiske bemærkninger til
L 104, til videre behandling i udvalget og med henblik på at bidraget indgår i ud-
valgsbetænkningen. Det vedrører de oplyste afledte mindreudgifter til fleksjob som
følge af, at der indføres en ny ret til tidlig pension. I de oplyste virkninger er der i
det fremsatte lovforslag anvendt en ukorrekt enhedsomkostning, som er korrigeret i
det opdaterede bidrag.
Til orientering er vedlagt høringsvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation – FH,
som er blevet godkendt af FH’s forretningsudvalg efter høringsfristen. Vedlagte
version har ny dato, men indeholder ingen materielle ændringer i forhold til tidli-
gere fremsendte høringsvar.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 4
Offentligt


NO TAT
Berigtigelse af økonomiske bemærkninger i
forslag til lov om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (Indførelse
af ret til Tidlig Pension) (L 104)
7. december 2020
J.nr. 2020 - 8064
Pensionsenheden
De økonomiske bemærkninger til ovennævnte lovforslag som fremsat skal berigti-
ges i forhold til de oplyste afledte mindreudgifter til fleksjob som følge af indførsel
af en ny ret til tidlig pension. Der er i de oplyste virkninger anvendt en ukorrekt en-
hedsomkostning.
Berigtigelsen medfører en større offentlig mindreudgift til fleksjob på ca. 25 mio.
kr. årligt (før skat og tilbageløb) i forhold til hvad der fremgår af afsnit 3. Korrekti-
onen medfører ikke en ændring i forhold til de samlede antal berettigede.
Tabel 2 og tabel 3 i afsnit 3 samt det sammenfattende skema til afsnit 9 i lovforsla-
get som fremsat skal på den baggrund konsekvensrettes og opdateres med følgende
ved at det optages i udvalgsbetænkningen:
Tabel 2: Antalsforudsætning ved indførelse af Tidlig Pension
Antal i tusinde 2021 2022 2023 2024 2025
Berettigede til Tidlig
Pension
- 41,3 49,4 56,6 55,9
Benytter Tidlig Pension - 24,5 29,3 32,3 28,7
Heraf fra:
Beskæftigelse (ekskl.
fleksjob)
- 6,4 8,6 10,8 11,9
Dagpenge, sygedagpenge
og fleksjob
- 0,4 0,5 0,6 0,7
Efterløn - 16,4 18,4 18,6 13,7
Andre overførsler samt
selvforsørgende
- 1,3 1,8 2,3 2,4
Anm: Afrundet til nærmeste 100 helårspersoner. Afrunding kan medføre, at tallene ikke
summer til totalen.
Tabel 3: Økonomiske konsekvenser ved indførelse af Tidlig Pension
Merudgifter i mio. kr.,
2020-niveau. 2021 2022 2023 2024 2025 2026-35
Statslige udgifter 0,0 1.867,4 1.994,0 2.244,2 2.324,5 2.117,7
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 4
Offentligt
2
Heraf:
Tidlig pension 0,0 3.344,3 3.960,8 4.351,1 3.819,8 2.371,6
Efterløn 0,0 -2.609,0 -2.866,9 -2.855,1 -2.031,9 -552,4
Tilbagebetaling af efter-
lønsbidrag
0,0 1.050,1 803,4 637,6 435,7 191,5
Dagpenge 0,0 -8,1 -10,7 -13,4 -14,8 -13,3
Sygedagpenge 0,0 -13,5 -17,6 -22,4 -24,5 -22,0
Fleksjob 0,0 -6,6 -9,7 -12,0 -13,0 -11,8
Kontanthjælp 0,0 -3,4 -4,9 -6,0 -6,6 -6,0
Ledighedsydelse 0,0 -2,0 -3,1 -3,8 -4,1 -3,7
ATP-bidrag for overfør-
selsmodtagere
0,0 -2,0 -2,7 -3,3 -3,6 -3,3
Folkepension 0,0 104,1 125,7 142,0 131,4 112,3
Førtidspension 0,0 3,0 3,2 3,8 3,2 2,0
Boligsikring 0,0 5,0 5,5 6,5 5,0 4,0
Obligatorisk pensions-
ordning
0,0 5,5 11,0 19,2 27,9 48,8
Kommunale udgifter 0,0 -53,3 -78,7 -98,9 -113,3 -106,5
Heraf:
Budgetgaranti 0,0 -26,9 -41,3 -52,0 -59,7 -57,5
Øvrige indkomstover-
førsler
0,0 -26,4 -37,4 -46,9 -53,6 -49,0
I alt (inkl. adfærd) 0,0 1.814,1 1.915,3 2.145,3 2.211,2 2.011,2
Virkning (inkl. adfærd)
efter skat og tilbageløb
0,0 2.099,4 2.566,3 3.093,4 3.305,4 3.193,1
Anm: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-
udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/mer-
udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Stat:
-
Kommuner:
Stat:
3
Lovforslaget skønnes samlet set
at medføre ydelsesmæssige
mindreudgifter (inkl. adfærd)
på
0,0 mio. kr. i 2021,
-53,3 mio. kr. i 2022,
-78,7 mio. kr. i 2023 og
-98,9 mio. kr. i 2024, samt
-113,3 mio. kr. i 2025 og
herefter årligt -106,5 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Lovforslaget skønnes samlet
set at medføre ydelsesmæs-
sige merudgifter (inkl. ad-
færd) på
0,0 mio. kr. i 2021,
1.867,4 mio. kr. i 2022,
1.994,0 mio. kr. i 2023 og
2.244,2 mio. kr. i 2024, samt
2.324,5 mio. kr. i 2025 og
herefter årligt 2.117,7 mio.
kr.
Kommuner:
-
Regioner:
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Stat:
Lovforslaget skønnes samlet
set at medføre administrative
konsekvenser på
7 mio. kr. i 2020,
193 mio. kr. i 2021,
200 mio. kr. i 2022,
150 mio. kr. i 2023 og
150 mio. kr. i 2024, samt
herefter årligt 100 mio. kr.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
4
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen I det omfang opgørelsen af
anciennitet ikke kan system-
understøttes, påhviler det
borgeren selv at finde og
indsende relevant dokumen-
tation. Borgere, der selv skal
indhente oplysninger, vil
kunne opleve en længere
sagsbehandlingstid end de 6
måneder, der er forudsat i lo-
ven, idet perioden, hvor op-
lysningerne indhentes, skal
tillægges sagsbehandlingsti-
den.
Alle borgere vil i forbindelse
med fremsendelse af parts-
høringer og eventuelle agter-
skrivelser skulle tage stilling
til oplysningerne og reagere,
hvis oplysningerne skal kor-
rigeres.
Klima- og miljømæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget er i overensstemmelse med forordning 883/04
om koordinering af medlemslandenes sociale sikringsordnin-
ger i EU/EØS og Schweiz og EU-rettens grundlæggende
princip og fri bevægelighed.
Er i strid med de principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-regule-
ring/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X


1
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(L 104)
Af Beskæftigelsesministeren, tiltrådt af…
Til § 1
1) I den under nr. 8 foreslåede § 26 h, stk. 11, § 26 i, stk. 10, og § 26 k, stk. 7, indsættes efter »§ 26
g, stk. 1«: »og 2«.
[Lovteknisk ændring]
2) I den under nr. 8 foreslåede § 26 k, stk. 1, affattes 6. pkt. således:
»Der vil i alt højst kunne flyttes 5 års sammenlagt anciennitet i optjeningsperioden.«
[Præcisering af, hvor meget anciennitet for selvstændigt erhvervsdrivende, der sammenlagt vil
kunne flyttes]
3) I den under nr. 8 foreslåede § 26 l, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forældre«: », herunder en
medmor,«, og efter »adoption« indsættes: », jf. § 1, nr. 2-6, 8 og 12, i bekendtgørelse om adoption«,
og i § 26 l, stk. 1, 2. pkt., ændres »modtagelsen« til: »datoen for adoption«.
[Præcisering af, at medmor også får tillagt anciennitet for forældreskab, og præcisering af, at alle
adoptioner medfører anciennitet for forældreskab, samt præcisering af, fra hvornår anciennitet
optjenes i forbindelse med adoption]
4) I den under nr. 8 foreslåede § 26 q, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Personer, der er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, kan ansøge om Tidlig Pension, når personen er 7
år eller mindre fra folkepensionsalderen.«
[Ansøgning 7 år før folkepensionsalderen for årgang 1963, 1964, 1967 og 1968]
5) I den under nr. 8 foreslåede § 26 r, stk. 1, 2. pkt., ændres »6 måneder« til: »9 måneder«, og »stk.
6« til: »stk. 7«.
[Ændring af perioden, hvor arbejdsmarkedstilknytningen skal opfyldes, og konsekvensændring som
følge af indsættelse af nyt stk. 4]
6) I den under nr. 8 foreslåede § 26 r, stk. 2, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) perioder med ledighedsydelse,«.
Nr. 6 og 7 bliver herefter til nr. 7 og 8.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 4
Offentligt
2
[Mulighed for at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning ved perioder med ledighedsydelse]
7) I den under nr. 8 forslåede § 26 r, stk. 3, 3. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.
[Konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt nummer i stk. 2]
8) I den under nr. 8 forslåede § 26 r indsættes efter stk. 3 som nyt stykke.:
»Stk. 4. Ved opfyldelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning gennem medlemskab af en
arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, er det en betingelse, at indmeldelse i en arbejdsløshedskasse sker
senest 2 år før, personen når folkepensionsalderen, jf. 41, stk. 1, nr. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
[Krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse senest 2 år før folkepensionsalderen]
9) To steder i den under nr. 8 forslåede § 26 r, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »6« til: »9«, og i den
under nr. 8 forslåede § 26 r, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »9« til: »12«.
[Konsekvensændring af ændring af perioden, hvor arbejdsmarkedstilknytningen skal opfyldes]
10) I den under nr. 8 forslåede § 26 r, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Indmeldelse i en arbejdsløshedskasse vil dog, jf. stk. 4, senest skulle ske senest 2 år før, personen
når folkepensionsalderen.«
[Krav om medlemskab af en arbejdsløshedskasse senest 2 år før folkepensionsalderen]
11) I den under nr. 8 forslåede § 26 r, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde forlænge fristen efter 1. pkt. til højst 21 dage efter
tidspunktet for afgørelsen om ret til tidlig Pension.«
[Mulighed for i særlige tilfælde at forlænge fristen for at opfylde arbejdsmarkedstilknytningen efter
§ 26 r, stk. 1]
12) I den under nr. 8 forslåede § 26 r indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 9, som stk. 10:
»Stk. 10. Personer, der overgår fra fleksydelse til Tidlig Pension, er undtaget fra betingelsen om
arbejdsmarkedstilknytning efter stk. 1.«
[Fravigelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 r, stk. 1, for fleksydelsesmodtagere,
der overgår til Tidlig Pension]
3
3 I den under nr. 8 foreslåede § 26 u, stk. 1, ændres »samtidig« til: »for den samme periode«.
[Præcisering af forbuddet mod at modtage Tidlig Pension samtidig med andre ydelser]
14) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.«
[Konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 33]
15) I den under nr. 10 forslåede § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 26 q, stk. 3« til: »§ 26 q, stk. 2«, og
efter »i Udbetaling Danmark« indsættes: », medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller
fleksydelse for perioden«.
[Ingen udbetaling af Tidlig Pension for en periode forud for afgørelsen om ret til Tidlig Pension,
hvis der for perioden er udbetalt efterløn eller fleksydelse]
16) Den under nr. 12 foreslåede ændring affattes således:
»»To steder i § 33, stk. 4, der bliver stk. 5, i § 33, stk. 6, der bliver stk. 7, og i § 33, stk. 8, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.«
[Konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 33]
17) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 48 ændres »§ 33, stk. 8,« til: »§ 33, stk. 9,«.«
[Konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 33]
18) I den i nr. 16 foreslåede § 48 c, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »selvstændige virksomhed«: », jf.
§ 32 e,«, og efter »bibeskæftigelse« udgår: », jf. § 32 e,«.
[Lovteknisk ændring]
19) Den under nr. 16 foreslåede § 48 d, stk. 1, affattes således:
»Modtageren af Tidlig Pension skal hver måned oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle
bopælsadresse og eventuelle indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt
erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2. Har Udbetaling Danmark ikke modtaget oplysningerne senest den
15. i den følgende måned, vil retten til udbetaling af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i denne
måned. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at retten til udbetaling af Tidlig Pension ophører
uden forudgående partshøring. Når der foreligger dokumentation for oplysningerne nævnt i 1. pkt.,
4
vil udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den 1. i måneden efter, at dokumentationen
foreligger, jf. dog 5 pkt. Hvis en modtager af Tidlig Pension har indsendt oplysninger efter 1. pkt.,
således at oplysningerne burde være nået frem til Udbetaling Danmark inden udløbet af fristen i 2.
pkt., eller modtageren af Tidlig Pension har været forhindret i at sende oplysningerne inden udløbet
af fristen i stk. 2, vil Udbetaling Danmark kunne efterbetale Tidlig Pension.«
[Ændring af tidsfristen for indsendelse af oplysninger og mulighed for, at Udbetaling Danmark kan
træffe afgørelse uden partshøring]
20) Den under nr. 16 foreslåede § 48 d, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Modtageren af Tidlig Pension skal ikke oplyse om indtægter fra personligt arbejde, jf. stk.
1, hvis indtægterne beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret, forskudsopgørelsen fra
told- og skatteforvaltningen m.v. i opgørelsesperioden. Modtageren af Tidlig Pension skal
endvidere ikke oplyse sin aktuelle bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis den
pågældende er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl her i landet« .
[Præcisering af, hvornår en modtager af Tidlig Pension er fritaget for oplyse om indtægter og
bopælsadresse hver måned]
21) I nr. 16 indsættes efter § 48 d som ny paragraf:
»§ 48 e. Hvis en modtager af Tidlig Pension har tilsidesat sin oplysningspligt i § 48 d eller i øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget Tidlig Pension, skal modtageren af Tidlig Pension eller
dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved den årlige omregning af Tidlig Pension, jf. § 48 c.«
§§ 48 e og 48 f bliver herefter §§ 48 f og 48 g
[Indsættelse af bestemmelse om tilbagebetaling som følge af ændringen i § 48 e, som bliver § 48 f]
22) I den under nr. 16 foreslåede § 48 e, som bliver til § 48 f, udgår: », § 42«
[Konsekvensændring som følge af forslaget til ny § 48 e]
23) Nr. 21 udgår.
[Ændring af klageadgang fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til Ankestyrelsen]
Til § 8
24) Den under nr. 1 foreslåede ændring af § 25, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»1. I § 25, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »social pension«: »eller er overgået til tidlig pension efter
kapitel 3 b i lov om social pension«.«
5
[Præcisering af bestemmelsen ift. hvor reglerne om tidlig pension fremgår.]
Til § 9
25) I den under nr. 3 foreslåede § 12 k indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Udbetaling Danmark kan indhente nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks
Statistik og fra Rigsarkivet til brug for test af et it-system til beregning af anciennitet efter § 26 g i
lov om social pension.«
[Behandling af personoplysninger til test af it-system til beregning af anciennitet]
Til § 18
26) I det foreslåede stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »for Tidlig Pension fra den 1. januar 2022«: »,
medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse for perioden«.
[Ingen udbetaling af Tidlig Pension for en periode forud for afgørelsen om ret til Tidlig Pension,
hvis der for perioden er udbetalt efterløn eller fleksydelse]
27) I den foreslåede stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 26 q, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 26 q, stk. 2«.
[Korrektion af henvisning]
Til § 19
28) I stk. 1 ændres »§ 32 i, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8,« til: »§ 32 i i lov om social
pension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,«.
[Korrektion af henvisning]
Til § 20
29) Efter stk. 6 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Staten afholder udgiften til kompensation efter stk. 1.«
[Finansiering af kompensation]
Bemærkninger
6
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af den foreslåede § 26 g, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 8, at retten til Tidlig Pension er
betinget af, at en person har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet, jf.§§ 26 h-26 o mellem det
fyldte 16 år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen. For en person,
som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, fastlægges retten til Tidlig Pension dog, når personen er 7
år fra at opnå folkepensionsalderen, jf. stk. 2.
Det foreslås, at der i den under nr. 8 foreslåede § 26 h, stk. 11, § 26 i, stk. 10, og § 26 k, stk. 7, også
henvises til § 26 g, stk. 2.
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af, at reglerne om, hvornår en person kan få
fastlagt, om den pågældende har optjent ret til Tidlig Pension, er opdelt i 2 stykker.”
Til nr. 2
På baggrund af høringssvarene har der vist sig behov for at præcisere den foreslåede § 26 k, stk. 1, 6
pkt., i lovforslagets § 1, nr. 8, om optjening af anciennitet for selvstændige erhvervsdrivende,
således at det klart kommer til at fremgå af bestemmelsen, at der i alt højst vil kunne flyttes 5 års
sammenlagt anciennitet i optjeningsperioden.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at der kan flyttes op til 5 års anciennitet fra år med
overskud i den selvstændige virksomhed, der overstiger den maksimale dagpengesats, til år hvor
overskuddet i virksomheden ligger under den maksimale dagpengesats. Der vil højst kunne flyttes
0,25 års anciennitet fra hvert år med et overskud, der overstiger den maksimale dagpegesats, jf.
forslaget til § 26 k, stk. 1, 5. pkt. Det betyder, at en person f.eks. vil kunne flytte 0,25 års anciennitet
i alt 20 gange eller 0,20 års anciennitet i alt 25 gange. Der vil dog ikke kunne flyttes mere end
sammenlagt 5 års anciennitet.
Til nr. 3
Det følger af bestemmelsen i § 26 l, stk. 1, 1. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 8, at begge forældre
optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption.
Det foreslås, at det præciseres i den foreslåede § 26 l, stk. 1, 1. pkt., at en medmor også vil få tillagt
anciennitet i forbindelse med forældreskab
Ved medmoderskab får barnet to retlige forældre – en mor og en medmor. Medmoderskabet giver
barnet rettigheder i forhold til medmoren. Det betyder blandt andet, at barnet og medmoren har
arveret efter hinanden, og at medmoren skal deltage i forsørgelsen af barnet m.v. Med den
foreslåede ændring præciseres det, at en medmor også optjener anciennitet i forbindelse med
forældreskab i forbindelse med optjening af ret til Tidlig Pension.
Det foreslås endvidere i § 26 l, stk. 1, 1. pkt., at præcisere, at det er adoptioner efter § 1, nr. 2-6, 8
og 12, i bekendtgørelse om adoption, som giver anciennitet i forbindelse med forældreskab.
7
Det følger af § 1, nr. 2-6, 8 og 12 i bekendtgørelse nr. 726 af 10. juli 2019 om adoptioner, at i denne
bekendtgørelse forstås ved:
1) […]
2) Stedbarnsadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn,
jf. § 5 a i adoptionsloven.
3) Familieadoption, jf. § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven:
a) En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barnebarn, et søskendebarn eller en søskende.
b) En adoption af et barn under 18 år af forældre, som ansøgeren gennem nært og længerevarende
bekendtskab er særligt knyttet til.
c) En adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknytningsforhold til.
d) En adoption af et barn, som ansøgeren har i pleje, og som adopteres i medfør af § 9, stk. 4, i
adoptionsloven.
4) Fremmedadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn under 18 år, og hvor det er en
betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant, jf. § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven.
5) National adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl her i landet, og
hvor barnet ikke er ankommet til Danmark med henblik på adoption.
6) International adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i et andet
land, eller et barn, der er ankommet til Danmark med henblik på adoption.
7) […]
8) Afgiverland eller oprindelsesland: Det land, hvor barnet har bopæl før adoptionen.
9) […]
10) […]
11) […]
12) Midlertidig placering: Placering efter § 32 a i adoptionsloven.
Med forslaget præciseres det, hvilke former for adoption, der berettiger til optjening af anciennitet i
forbindelse med optjening af ret til Tidlig Pension.
Det foreslås videre, at modtagelsen af barnet i den foreslåede § 26 l, stk. 1, 2. pkt., i lovforslagets §
1, nr. 8, ændres til datoen for adoptionen af barnet. En adoptant vil således i alle tilfælde af
adoptioner, jf. ovenstående, få tillagt 52 ugers anciennitet fra adoptionsdatoen.
Når børn adopteres fra udlandet, udstedes der enten en dansk adoptionsbevilling efter barnets
ankomst til Danmark, eller en udenlandsk adoption anerkendes efter dansk ret efter barnets ankomst
til Danmark. Ved adoption fra udlandet henter forældrene ofte barnet i udlandet og tilbringer
indledningsvist en tid sammen med barnet på det børnehjem, hvor barnet bor. I relation til sådanne
situationer må det bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvornår ancienniteten skal løbe
fra, hvis der er et tidsmæssigt spænd fra f.eks., at forældrene henter barnet i udlandet til udstedelse
af adoptionsbevillingen. I forhold til børn, der midlertidigt placeres hos en familie efter § 32 a i
adoptionsloven, inden adoptionen bliver endelig, eller som af andre grunde bor hos adoptanterne
inden udstedelse af adoptionsbevillingen, vil det være fra tidspunktet for adoption, at ancienniteten
fastlægges fra.
Til nr. 4
8
I henhold til det foreslåede § 26 q, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 8, kan Tidlig Pension søges af
personer, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen. Samtidig fremgår det af det foreslåede §
26 g, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 8, at ancienniteten for arbejdsmarkedstilknytning kan beregnes
fra 7 år før folkepensionsalderen for personer født i 1963, 1964, 1967 og 1968.
Det foreslås, at der i § 26 q, stk. 1, indsættes et nyt pkt., hvorefter personer, der er født i henholdsvis
1963, 1964, 1967 og 1968 kan søge om Tidlig Pension 7 år før folkepensionsalderen.
Forslaget betyder, at personer, der er født i 1963, 1964, 1967 eller 1968, både kan søge om Tidlig
Pension og få opgjort ancienniteten for arbejdsmarkedstilknytningen 7 år før folkepensionsalderen.
Til nr. 5
Det følger af § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199
af 11. marts 2020, at personer, som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, har ret til
optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse. Personer, der har under 2 år til
folkepensionsalderen, har således ikke mulighed for at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse.
Det betyder, at personer, der har opnået ret til Tidlig Pension i 1 år, ikke kan melde sig ind i en
arbejdsløshedskasse 9 måneder inden overgang til Tidlig Pension med henblik på at leve op til det
foreslåede krav om tilknytning til arbejdsmarkedet i en 6 måneders periode regnet fra 3 måneder
inden overgang til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 r, stk. 1.
Det foreslås på den baggrund, at perioden, hvor arbejdsmarkedstilknytningen vil skulle opfyldes,
ændres fra 6 til 9 måneder. Perioden vil fortsat ligge umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3
måneder til, at personen tidligst kan overgå til Tidlig Pension, dvs. det tidspunkt, hvor Udbetaling
Danmark udsender et brev til borgeren om mulig snarlig overgang til Tidlig Pension. Dvs. at kravet
om arbejdsmarkedstilknytning via beskæftigelse eller medlemskab af en arbejdsløshedskasse vil
skulle være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger 12 til 3 måneder før
overgang til Tidlig Pension.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4, jf. den foreslåede ændring til § 1, nr. 6, hvorefter
stk. 4-8 bliver til stk. 5-9, foreslås det at ændre henvisningen i § 26 r, stk. 1, 2. pkt., fra stk. 6 til stk.
7.
Til nr. 6
Det følger af den foreslåede § 26 r, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at kravet om til knytning til
arbejdsmarkedet kan opfyldes gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse.
Det følger endvidere af den foreslåede § 26 r. stk. 2, at der ved beskæftigelse forstås
1) beskæftigelse som lønmodtager,
2) ansættelse i fleksjob,
3) perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb,
4) perioder, hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 42 og 43,
5) perioder med barselsdagspenge,
6) beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke
indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller
9
7) beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende.
Ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal være medlem af en arbejdsløshedskasse og
opfylder dermed betingelserne i den foreslåede § 26 r om tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer,
der er visiteret til fleksjob, vil under ledighed ikke være berettigede til arbejdsløshedsdagpenge,
men vil som hovedregel i stedet modtage ledighedsydelse. Modtagelse af ledighedsydelse
forudsætter ikke medlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Med henblik på at sikre, at visiterede til fleksjob, som er ledige i perioden, hvor betingelsen om
tilknytning til arbejdsmarkedet skal opfyldes, ligestilles med personer på det ordinære
arbejdsmarked, foreslås det, at der i den foreslåede § 26 r, stk. 2, indsættes et nyt nummer, hvorefter
perioder med ledighedsydelse anses for at opfylde betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet,
jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1.
Nr. 6 og 7 bliver som en konsekvens heraf til nr. 7 og 8.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i
den foreslåede § 26 r, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter perioder med ledighedsydelse tæller
med som beskæftigelse ved opfyldelse af kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt nummer, hvorefter nr. 6 og 7 bliver til nr. 7 og 8, foreslås
det at ændre henvisningen i § 26 r, stk. 3, 3. pkt., fra nr. 7 til nr. 8.
Til nr. 8
Det foreslås, at der i den foreslåede § 26 r indsættes et nyt stk., hvorefter det er en betingelse, at
indmeldelse i en arbejdsløshedskasse vil skulle ske senest 2 år før, personen når
folkepensionsalderen.
Den foreslåede bestemmelse er foranlediget af, at en person efter § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., senest kan indmeldes i en arbejdsløshedskasse 2 år før, personen når
folkepensionsalderen. Den foreslåede ændring betyder, at det vil fremgå udtrykkeligt af den
foreslåede § 26 r i lov om social pension, at det er en betingelse for at opfylde kravet om tilknytning
til arbejdsmarkedet gennem medlemskab af en a-kasse, at medlemskabet er opnået senest 2 år før
folkepensionsalderen.
Som konsekvens af den foreslåede nye bestemmelse bliver stk. 4-8 herefter stk. 5-9.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at perioden, hvori
arbejdsmarkedstilknytningen skal være opfyldt, ændres fra 6 til 9 måneder, som vil ligge fra 12 til 3
måneder før overgang til Tidlig Pension.
10
Til nr. 10
Efter den foreslåede § 26 r, stk. 5, der bliver stk. 6, kan en person, der ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse, og som bliver ledig i perioden med arbejdsmarkedstilknytning, opfylde kravet
om arbejdsmarkedstilknytning ved at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse senest 7 dage efter
ledighedens indtræden.
Som en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 4 i § 26, r, jf. forslaget til nr. 5,
foreslås det, at det fremgår af bestemmelsen, at det er en betingelse, at indmeldelse i en
arbejdsløshedskasse vil skulle ske senest 2 år før, personen når folkepensionsalderen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at en person, der
bliver ledig i perioden med arbejdsmarkedstilknytning, ikke efterfølgende kan bevare denne ved at
melde sig ind i en arbejdsløshedskasse, hvis personen har mindre end 2 år til folkepensionsalderen.
Den pågældende vil således miste retten til Tidlig Pension, hvis pågældende ikke allerede er
medlem af en arbejdsløshedskasse.
Til nr. 11
Det følger af § 26 r, stk. 6, der bliver stk. 7, at i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse
om Tidlig Pension mindre end 12 måneder før overgang til Tidlig Pension, vil kravet om
arbejdsmarkedstilknytning skulle være opfyldt senest 7 dage fra tidspunktet for afgørelsen.
Indmeldelse i en dansk arbejdsløshedskasse sker ved at udfylde en tilmeldingsformular og gælder
fra den dag, tilmeldingsformularen er modtaget. Indmeldelse vil kunne ske fra den ene dag til den
anden.
Det er vurderingen, at hovedparten af de borgere, der opnår ret til Tidlig Pension, vil modtage
afgørelsen fra Udbetaling Danmark med digital post. Det vil betyde, at de pågældende borgere –
hvis de modtager afgørelsen mindre end 12 måneder før overgangen til Tidlig Pension – dermed vil
have 7 dage til at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning.
Med ændringsforslaget foreslås det, at der i den foreslåede bestemmelse i § 26 r, stk. 6, der bliver
stk. 7, indsættes en mulighed for, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde kan forlænge fristen på 7
dage at opfylde arbejdsmarkedstilknytningen efter § 26 r, stk. 1, til højst 21 dage efter tidspunktet
for afgørelsen for om ret til tidlig Pension.
Bestemmelsen er alene tiltænkt anvendelse i tilfælde, hvor personen ikke modtager digital post,
f.eks. fordi den pågældende er fritaget fra at modtage digital post, eller fordi den pågældende er
bosat i udlandet, og hvor der derfor vil forløbe et vist antal dage, fra afgørelsen er truffet, til
personen modtager afgørelsen.
Til nr. 12
11
Det følger af § 20, stk. 1, 1. pkt., i det fremsatte lovforslag, at personer, der inden den 1. januar
2022 er overgået til efterløn eller fleksydelse, har ret til en kompensation ved overgang fra efterløn
eller fleksydelse til Tidlig Pension. Eftersom det er en forudsætning for at få udbetalt efterløn, at
den pågældende er medlem af en arbejdsløshedskasse, vil efterlønsmodtagere pr. definition opfylde
kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 r, stk. 1. Derimod
vil fleksydelsesmodtagere typisk have meldt sig ud af arbejdsløshedskassen i forbindelse med
visitationen til fleksjob, og dermed vil de ikke have en reel mulighed for at kunne vælge Tidlig
Pension, da de ikke kan opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås på den baggrund, at der i § 26 r indsættes en ny bestemmelse, hvoraf det fremgår, at
personer, der overgår fra fleksydelse til Tidlig Pension, er undtaget fra betingelsen om
arbejdsmarkedstilknytning efter den foreslåede bestemmelse i § 26 r, stk. 1.
Forslaget vil medføre, at modtagere af fleksydelse ikke skal opfylde betingelsen om
arbejdsmarkedstilknytning. Det omfatter dels overgangsperioden, hvor fleksydelsesmodtagere i
2022 får mulighed for at overgå til Tidlig Pension, dels den situation, hvor en person, der kun har
ret til Tidlig Pension i 1 eller 2 år, går på fleksydelse 3 år før folkepensionsalderen og senere ønsker
at overgå til Tidlig Pension. Dermed sikres det, at fleksydelsesmodtagere kan overgå til Tidlig
Pension uden at skulle opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet. Fleksydelsesmodtagere
får dermed samme mulighed som efterlønsmodtagere for at overgå til Tidlig Pension.
Til nr. 13
Det fremgår af den foreslåede § 26 u, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 8, at der ikke kan udbetales
Tidlig Pension, hvis personen samtidig får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse. I
forbindelse med høringen af lovforslaget er det anført, at det er uklart, hvad der menes med
”samtidig får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse”.
Det foreslås, at den foreslåede § 26 u, stk. 1, ændres, så det præciseres, at der ikke kan udbetales
Tidlig Pension, hvis personen for den samme periode får udbetalt en anden offentlig
forsørgelsesydelse.
Til nr. 14
I lovforslagets § 1, nr. 10, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 33, stk. 2, i lov om social
pension. Som følge heraf vil de gældende § 33, stk. 3-9 blive ændret til stk. 4-10. Der er i § 33, stk.
1, 1. pkt., henvist til bestemmelsens stk. 9.
Det foreslås, at henvisningen i § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension til bestemmelsens stk. 9
ændres til stk. 10, som konsekvens af, at der indsættes et nyt stykke efter § 33, stk. 2.
Til nr. 15
I lovforslagets § 1, nr. 10, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 33, stk. 2, i lov om social
pension. I den foreslåede § 33, stk. 3, 1. pkt., er der henvist til den foreslåede § 26 q, stk. 3, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8. Henvisningen burde rettelig have været til § 26 q, stk. 2, der
12
fastsætter fristen for Udbetaling Danmarks behandling af en ansøgning om Tidlig Pension, og det
foreslås at ændre henvisningen i overensstemmelse hermed.
Der er tale om en teknisk korrektion.
Det følger af den foreslåede § 33, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, at Udbetaling
Danmark udbetaler Tidlig Pension månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der
er truffet afgørelse om Tidlig Pension. Træffes afgørelse om Tidlig Pension efter udløbet af fristen i
den foreslåede § 26 q, stk. 2, udbetales Tidlig Pension med virkning fra den 1. i måneden efter, at
der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i Udbetaling Danmark.
Det betyder, at det i særlige tilfælde vil kunne forekomme, at der gives ret til Tidlig Pension fra et
tidligere tidspunkt end datoen for afgørelsen, hvis Udbetaling Danmark er mere end 6 måneder om
at træffe afgørelse. I forbindelse med høringen af lovforslaget er der peget på, at der er en risiko for,
at der vil kunne gives ret til Tidlig Pension for en periode, hvor der er udbetalt efterløn eller
fleksydelse.
For at undgå at der udbetales efterløn, fleksydelse og Tidlig Pension for den samme periode,
foreslås det, at det fremgår af den foreslåede § 33, stk. 3, 1. pkt., at der ikke vil kunne udbetales
Tidlig Pension, hvis der for perioden, der ligger forud for Udbetaling Danmarks afgørelse, er
udbetalt efterløn eller fleksydelse.
Til nr. 16
I lovforslagets § 1, nr. 10, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 33, stk. 2, i lov om social
pension. Som følge heraf vil de gældende § 33, stk. 3-9 blive ændret til stk. 4-10. Der er i § 33, stk.
1, 1. pkt., henvist til bestemmelsens stk. 9.
I lovforslagets § 1, nr. 12, er det foreslået, at henvisningen til bestemmelsens stk. 3 i § 33, stk. 4, der
bliver stk. 5, og § 33, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres til stk. 4.
Der er også en henvisning til bestemmelsens stk. 3 i § 33, stk. 8, der bliver stk. 9, og det foreslås, at
ændringen i lovforslagets § 1, nr. 12, udvides til også at omfatte den henvisning.
Til nr. 16
Det foreslås, at henvisningen i § 48 i lov om social pension ændres fra § 33, stk. 8, til § 33, stk. 9,
som følge af, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 33, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 18
I forslaget til § 48 c, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, foretages en lovteknisk ændring,
således at henvisningen til § 32 e indsættes efter selvstændig virksomhed og udgår efter selvstændig
bibeskæftigelse.
13
Baggrunden er, at selvstændig bibeskæftigelse ikke fremgår direkte af § 32 e, men vil fremgå af
regler fastsat i medfør af § 32 f, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke indtægter, der skal medføre fradrag i Tidlig Pension.
Til nr. 19
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede § 48 d, stk. 1,1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, således at
modtageren af Tidlig Pension hver måned skal oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle
bopælsadresse og eventuelle indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt
erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2.
Modtageren af Tidlig Pension skal således hver måned oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle
bopælsadresse og indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt
erhvervsdrivende, medmindre oplysningerne findes i et register fra en offentlig myndighed, jf.
forslaget til § 48 d, stk. 2. Oplysningerne om indtægter fra personligt arbejde vil svare til de
indtægter, herunder indtægter fra selvstændig virksomhed, som skal indgå i beregningen af Tidlig
Pension, jf. forslaget til ny § 32 e og regler fastsat i medfør af § 32 f.
Der vil efter forslaget alene skulle oplyses om eventuelle indtægter ved personligt arbejde. Hvis
modtageren af Tidlig Pension ikke har haft indtægter ved personligt arbejde, herunder indtægter fra
selvstændig virksomhed, skal den pågældende således ikke indberette oplysninger til Udbetaling
Danmark. En modtager af Tidlig Pension skal således alene indberette oplysninger til Udbetaling
Danmark, hvis den pågældende har haft en indtægt fra personligt arbejde.
En modtager af Tidlig Pension, som f.eks. arbejder som lønmodtager i Frankrig, skal således sende
oplysninger til Udbetaling Danmark via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til
rådighed, hver måned, uanset om der er sket ændringer i den pågældendes indtægtsforhold eller ej,
hvis personen har indtægt ved personligt arbejde. Hvis modtageren af Tidlig Pension f.eks. får
udbetalt 1.000 kr. i indtægt ved personligt arbejde hver måned, skal pågældende give oplysninger til
Udbetaling Danmark hver måned om denne indtægt. Hvis modtageren af Tidlig Pension ophører
med at arbejde eller ophører med selvstændig virksomhed, skal den pågældende oplyse Udbetaling
Danmark om dette, jf. stk. 3, hvorefter der er oplysningspligt vedrørende forhold, der kan forventes
at medføre ændringer af Tidlig Pension.
Forslaget skal sikre, at der ikke udbetales Tidlig Pension til f.eks. en fransk modtager af Tidlig
Pension, som pågældende ikke er berettiget til f.eks. på grund af større lønindtægter, eller fordi
personen er flyttet til et land uden for et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.
En selvstændigt erhvervsdrivende med bopæl i udlandet vil ligeledes skulle sende oplysninger til
Udbetaling Danmark hver måned om sine indtægter ved personligt arbejde i den selvstændige
virksomhed, da oplysninger om disse indtægter ikke fremgår af indkomstregisteret eller
forskudsopgørelsen m.v., jf. stk. 2. Det kan være oplysninger om, at den selvstændige
erhvervsdrivende fortsat har en forventning om, at indtægten ved det personlige arbejde i
virksomheden svarer til det, som blev beregnet, jf. forslaget til § 1, nr. 9 til ny § 32 e. Det betyder,
at modtageren af Tidlig Pension skal meddele Udbetaling Danmark, at der ikke er sket ændringer i
den selvstændigt erhvervsdrivendes indtægtsgrundlag, som modtageren af Tidlig Pension selv har
oplyst til Udbetaling Danmark efter § 32 e, stk. 3.
14
I det omfang en modtager af Tidlig Pension, som bor i et andet EU/EØS-land, Schweiz,
Storbritannien eller Tyrkiet f.eks. sender oplysninger om sin bopælsadresse, men ikke sender
oplysninger om en indtægt ved personligt arbejder, må det lægges til grund, at den pågældende ikke
har indtægter ved personligt arbejde. Det samme vil gøre sig gældende for personer bosiddende i
Danmark, idet det må lægges til grund, at hvis de ikke oplyser om indtægter ved personligt arbejde,
må det tages som udtryk for, at de ikke har indtægter fra udlandet. I det omfang en modtager af
Tidlig Pension ikke har indsendt oplysninger om en eventuel indtægt og om bopæl, vil Udbetaling
Danmark skulle træffe afgørelse om, at en modtager af Tidlig Pension ikke har ret til Tidlig Pension
fra den 1. i den måned, hvor oplysningerne om indtægter og bopælsadresse skulle være indsendt og
frem til det tidspunkt, hvor personen indsender oplysninger om sine indtægter og sin bopælsadresse.
Udbetaling Danmark vil skriftligt skulle vejlede en modtager af Tidlig Pension om, hvilke
oplysninger personen skal indsende til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark vil således skulle
vejlede om, at en person, som modtager Tidlig Pension, hver måned skal oplyse om indtægter ved
personligt arbejde, med mindre indtægterne fremgår af f.eks. indkomstregisteret. Udbetaling
Danmark skal herunder vejlede om, at det også gælder for personer bosiddende i Danmark, som har
indtægter fra udlandet. Udbetaling Danmark skal videre vejlede om, at en modtager af Tidlig
Pension hver måned skal oplyse om sin aktuelle bopælsadresse i Danmark, hvis den pågældende
ikke er registreret i CPR med bopæl her i landet i henhold til lov om Det Centrale Personregister.
Udbetaling Danmark skal endvidere vejleden en modtager af Tidlig Pension, som ikke har anmeldt
bopæl her i landet i CPR, men bor i et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet
om, at den pågældende hver måned skal oplyse om sin aktuelle bopælsadresse. Dette følger af § 12,
stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor det fremgår, at
myndigheden bl.a. skal give borgeren skriftlig besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke
medvirker ved sagens behandling. jf. § 11 b, hvorefter borgeren skal medvirke til oplysning af
sagen.
Udbetaling Danmark vil således skulle oplyse modtageren af Tidlig Pension om, hvilke
oplysninger, som personen skal sende til Udbetaling Danmark, herunder at arbejdsindtægter
vedrørende personligt arbejde også kan være f.eks. vederlag fra bestyrelsesarbejde m.v.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede § 48 d, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, om, at hvis
Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne senest den 15. i den følgende måned, vil
retten til udbetaling af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i denne måned.
Baggrunden for bestemmelsen er, at modtageren af Tidlig Pension ikke har opfyldt sin
oplysningspligt, og Udbetaling Danmark derfor ikke har mulighed for at vurdere, om modtageren af
Tidlig Pension fortsat er berettiget til pensionen eller ej. Afgørelsen om, at udbetalingen af Tidlig
Pension ophører, knytter sig således alene til, at modtageren af Tidlig Pension ikke har opfyldt sin
oplysningspligt og ikke til indholdet af oplysningerne. Tidlig Pension vil alene kunne udbetales til
personer, som bor i et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet. Det er derfor en
forudsætning for at modtage Tidlig Pension, at Udbetaling Danmark kan konstatere, at modtageren
af Tidlig Pension ikke er flyttet til f.eks. U.S.A.
Hvis oplysningerne om lønindtægter og bopælsadresse ikke er modtaget hos Udbetaling Danmark
senest den 15. i den følgende måned, dvs. måneden efter, at indtægterne er optjent, vil retten til
udbetaling af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i måneden, således at der ikke udbetales Tidlig
15
Pension for denne måned og eventuelt de følgende måneder. Inden udbetalingen af Tidlig Pension
bortfalder, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse om dette.
Hvis en modtager af Tidlig Pension, der ikke har fast bopæl i Danmark i henhold til CPR, men har
bopæl i et andet EU/EØS-land, rettidigt har oplyst om sin bopælsadresse men ikke har oplyst om
indtægt ved personligt arbejde, må Udbetaling Danmark lægge til grund, at pågældende ikke har
haft indtægter ved personligt arbejde og udbetalingen af Tidlig Pension vil derfor kunne fortsætte.
Det samme vil gøre sig gældende for en modtager af Tidlig Pension, som ikke har oplyst om
indtægt ved personligt arbejde optjent i udlandet.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede § 48 d, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter
at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at retten til Udbetaling af Tidlig Pension ophører uden
forudgående partshøring.
Hvis Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne, som nævnt i stk. 1, 1. pkt., skal
Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at udbetalingen af Tidlig Pension ophører. Det betyder, at
hvis personen f.eks. ikke har indsendt oplysninger om indtægt og bopælsadresse for maj måned
senest den 15. juni, vil Udbetaling Danmark skulle træffe afgørelse om, at personen ikke den 30.
juni kan få udbetalt Tidlig Pension for juni måned.
Udbetaling Danmark skal ikke partshøre personen, inden Udbetaling Danmark træffer afgørelse om,
at retten til udbetaling af Tidlig Pension ophører.
Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med,
at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne
faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne eller vurderingerne og givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.
Dette gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part
og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Udgangspunktet om partshøring i afgørelsessager
er modificeret af en række undtagelser, som fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 2. Bl.a.
fremgår det af § 19, stk. 2, nr. 1, at § 19, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis det efter oplysningernes
eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i
sagen på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen tager ifølge dens forarbejder, jf.
Folketingstidende 2012-13, A, L 145, som fremsat, side 25, afsnit 4.3.10, navnlig sigte på tilfælde,
hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de yderligere oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse
med sagens behandling, vil kunne korrigeres eller suppleres af den pågældende part og det heller
ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses for påkrævet at gennemføre en høring.
Da det alene er det forhold, at personen ikke har indsendt oplysningerne rettidigt, som medfører, at
retten til udbetaling af Tidlig Pension ophører, vurderes det, at det at være ubetænkeligt at træffe
afgørelse uden at partshøre personen forud for afgørelsen. Det skyldes, at personen må forudsættes
at være bekendt med, at den pågældende enten ikke har indsendt oplysningerne eller har indsendt
oplysningerne for sent. Baggrunden for, at det foreslås, at der ikke skal foretages en partshøring
forud for, at afgørelsen træffes, skyldes endvidere hensynet til at etablere en ordning, der kan
administreres lettest muligt for modtageren af Tidlig Pension. Herunder at modtageren af Tidlig
Pension har en rimelig tid til at indsende oplysninger efter 1. pkt. til Udbetaling Danmark. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 48 d, stk. 1, 5. pkt.
16
Det foreslås videre at nyaffatte den foreslåede § 48 d, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, om,
at når der foreligger dokumentation for oplysningerne nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af Tidlig
Pension kunne genoptages fra den 1. i måneden efter, at dokumentationen foreligger, jf. dog 5. pkt.
Udbetalingen af Tidlig Pension vil således automatisk blive genoptaget fra den 1. i måneden efter,
at modtageren af Tidlig Pension har indsendt oplysninger om indtægter og bopæl. Tidlig Pension i
den periode, hvor der ikke har foreligget de krævede oplysninger, vil ikke blive efterbetalt.
Hvis en modtager af Tidlig Pension indsender oplysninger om indtægter for en længere periode på
en gang, vil der alene blive foretaget fradrag i Tidlig Pension i forhold til den fremtidige udbetaling.
En modtager af Tidlig Pension vil således ikke få efterbetalt Tidlig Pension, selv om den
pågældende oplyser om indtægter for hele den periode, som der ikke er udbetalt Tidlig Pension for.
Det foreslås videre at nyaffatte den foreslåede § 48 d, stk. 1, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, om,
at hvis en modtager af Tidlig Pension har indsendt oplysninger efter 1. pkt., således at
oplysningerne burde være nået frem til Udbetaling Danmark inden udløbet af fristen i 2. pkt., eller
modtageren af Tidlig Pension har været forhindret i at sende oplysningerne, inden udløbet af fristen,
vil Udbetaling Danmark kunne efterbetale Tidlig Pension.
Udbetaling Danmark vil således kunne efterbetale Tidlig Pension, hvis modtageren af Tidlig
Pension kan sandsynliggøre, at personen har indsendt oplysningerne efter 1. pkt., således at
oplysningerne burde være kommet frem til Udbetaling Danmark inden fristens udløb. Det kan f.eks.
være, at modtageren af Tidlig Pension har en kvittering, hvor det fremgår, hvornår oplysningerne er
afsendt eller at modtageren af Tidlig Pension kan dokumentere, at oplysningerne er sendt med mail
en given dato. Det kan også være oplysninger om, at der har været uregelmæssigheder med posten
eller lignende. Endelig kan der også være tilfælde, hvor modtageren af Tidlig Pension f.eks. har
været indlagt og på baggrund af indlæggelsen ikke har haft mulighed for at indsende oplysningerne
rettidigt. Baggrunden for bestemmelsen er, at da afgørelsen om, at retten til Tidlig Pension ophører,
sker uden partshøring, skal der være mulighed for, at modtageren af Tidlig Pension kan få
efterbetalt pensionen, hvis der er en undskyldelig grund til, at oplysningerne ikke er kommet
rettidigt frem.
Til nr. 20
Det foreslås i § 48 d, stk. 2, 1. pkt., at modtageren af Tidlig Pension ikke skal oplyse om indtægter
fra personligt arbejde, jf. stk. 1, hvis indtægterne beskattes i Danmark og fremgår af
indkomstregisteret, forskudsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen m.v. i opgørelsesperioden.
Modtageren af Tidlig Pension skal endvidere ikke oplyse sin aktuelle bopælsadresse, jf. stk. 1, i
opgørelsesperioden, hvis den pågældende er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med
bopæl i henhold til lov om Det Centrale Personregister her i landet.
Det foreslås således i § 48, stk. 2, 1. pkt., at modtageren af Tidlig Pension ikke skal oplyse om
ændringer i indtægter fra personligt arbejde, jf. stk. 1, hvis indkomstændringerne vedrører indtægter
for personligt arbejde, som beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret eller
forskudsregisteret fra Skatteforvaltningen m.v., i opgørelsesperioden.
17
En modtager af Tidlig Pension vil således ikke skulle sende oplysninger om indtægter til
Udbetaling Danmark i de tilfælde, hvor lønindtægter indberettes til indkomstregisteret eller fremgår
af forskudsregisteret.
Baggrunden for dette er, at Udbetaling Danmark har adgang til selv at indhente de ønskede
oplysninger i de nævnte registre. Det er forventningen at hovedparten af modtagerne af Tidlig
Pension dermed ikke skal indsende oplysninger til Udbetaling Danmark hver måned. Det vil således
alene være modtagere af Tidlig Pension, hvor oplysningerne ikke fremgår af indkomstregistret eller
af forskudsopgørelsen, som selv skal indsende oplysningerne.
Det gælder f.eks. personer, som ikke har bopæl eller arbejder i Danmark eller modtagere af Tidlig
Pension, som driver selvstændig virksomhed i udlandet.
Det foreslås videre i § 48 d, stk. 2, 2. pkt., at modtageren af Tidlig Pension endvidere ikke skal
oplyse sin aktuelle bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis den pågældende er
registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl her i landet.
Det afgørende for om borgeren har oplysningspligt efter bestemmelsen om sin bopælsadresse er
således om den pågældende er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl her i
landet i henhold til lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3.
september 2020 (CPR-loven).
For så vidt angår indenlandske flytninger følger det af § 12, stk. 1, i CPR-loven, at enhver, der
flytter, har pligt til senest 5 dage efter flytningen at anmelde denne til tilflytningskommunen.
Anmeldelse kan også omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med, således at disse fritages
for selv at anmelde flytningen. Efter § 12, stk. 2, skal anmeldelserne bl.a. indeholde oplysning om
fremtidige adresse, bopælskommune og flyttedato. For personer bosiddende her i landet vil CPR
således indeholde oplysninger om de pågældendes bopælsadresse.
Efter CPR-lovens kapitel 5 skal personer, som tilflytter fra udlandet, efter nærmere fastsatte
betingelser, registreres i CPR som indrejst. Det er en betingelse for at blive registreret som indrejst,
at den pågældende har en bopæl eller et fast opholdssted. Det følger således af CPR-lovens § 16,
stk. 1 og 2, at registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kun kan ske, hvis opholdet her i landet
skal vare over 3 måneder. For personer, der tilflytter fra et nordisk land, er der kun pligt til at
anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder
personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz samt disse personers
familiemedlemmer, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed,
etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke er statsborgere i et EU/EØS-land
eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde
tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Den flyttende skal anmelde tilflytningen til
tilflytningskommunen senest 5 dage efter, at betingelserne i stk. 5, dvs. fast bopæl eller opholdssted
her i landet, eller betingelserne i § 17, er opfyldt. Efter § 17 forudsætter registrering i CPR af
tilflytning fra udlandet for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis
efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra
18
Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller-
bevis.
Efter CPR-lovens kapitel 6 skal personer, som fraflytter til udlandet, efter nærmere fastsatte
betingelser registreres i CPR som udrejst. Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 1, at enhver, som
fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst. Vedkommende skal anmelde fraflytningen
til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en
fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder og den hidtidige
bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret
med bopæl dér, jf. dog § 25, stk. 1, om, at enhver, som opholder sig i et andet nordisk land, skal
registreres som udrejst, hvis den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet meddeler, at
vedkommende skal registreres som tilflyttet dette land. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld
rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen
foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej.
I forbindelse med fraflytning til udlandet er der ikke pligt til som led i bopælsregistreringen i CPR
at registrere og vedligeholde oplysninger om den faktiske bopælsadresse i udlandet. Det følger
således af CPR-lovens § 26, stk. 3, at under udlandsophold har vedkommende ret, men ikke pligt til
i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse samt en eventuel kontaktadresse
her i landet, hvortil offentlige myndigheder og private kan sende vedkommende post. Som følge
heraf vil oplysninger om den aktuelle bopælsadresse i udlandet for så vidt angår personer, som i
CPR er registreret som fraflyttet til udlandet, ikke nødvendigvis fremgå af CPR.
Personer, som er registreret som fraflyttet til udlandet i CPR eller som ikke har bopæl her i landet i
CPR, skal som følge heraf selv indsende oplysningerne til Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 48
d, stk. 1. Der vil være personer med ophold i landet, fx med EU-opholdsbeviser, der ikke skal
anmelde bopæl i CPR. Disse personer vil være omfattet af den månedlige oplysningspligt, da
bopælen ikke fremgår af CPR efter § 48 d, stk. 1. Omvendt vil personer, der har bopæl i Danmark
ifølge CPR, men som aktuelt opholder sig i udlandet, fx på ferie, ikke skulle oplyse månedligt om
bopælsadresse, da de har bopæl her i landet i CPR, jf. § 48, stk. 2.
Reglerne om bopæl i landet i CPR-loven har alene betydning for, hvornår der er månedlig
oplysningspligt i forhold til bopælsadressen efter § 48. Det vil fortsat være reglerne og kriterierne i
lov om social pension for, hvornår en pensionist har fast bopæl i Danmark, der have betydning for
retten til pension. Forslaget til § 48 d giver Udbetaling Danmark et grundlag for at hvorvidt
pensionisten fortsat kan anses for at have fast bopæl i Danmark og skal ses i sammenhæng med de
øvrige bestemmelser i lov om social pension om oplysningspligt og meddelelsespligt.
I det omfang en modtager af Tidlig Pension ikke har meddelt flytning til CPR efter de gældende
regler, vil den pågældende, hvis det efterfølgende viser sig, at personen f.eks. er flyttet til udlandet,
under alle omstændigheder være omfattet af bestemmelsen i § 48 d, stk. 3, hvorefter modtageren af
Tidlig Pension har pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om ændringer i sine forhold, som har
betydning for udbetaling af Tidlig Pension. Det følger af § 48 d, stk. 4, at hvis modtageren af Tidlig
Pension ikke har opfyldt sin oplysningspligt, vil udbetalingen af Tidlig Pension ophøre.
19
Pensionisten vil derudover fortsat have meddelelsespligt ved længerevarende rejer efter § 41 a,
hvorefter at personer, der modtager folkepension, førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension
og har fast bopæl i Danmark, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om et midlertidigt ophold
af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i
Grønland eller på Færøerne.
Der henvises til bemærkningerne til forslagene til § 48 d, stk. 3 og 4, og § 48 e.
Til nr. 21
Det foreslås, at der indsættes en ny paragraf i nr. 16 efter den foreslåede § 48 d.
Det foreslås således, at indsætte § 48 e, stk. 1, om, at hvis en modtager af Tidlig Pension har
tilsidesat sin oplysningspligt i § 48 d eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget
Tidlig Pension, skal modtageren af Tidlig Pension eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der
er udbetalt med urette.
Hvis en modtager af Tidlig Pension ikke opfylder sin oplysningspligt efter § 48 d, stk. 1 eller stk. 3,
kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at personen skal tilbagebetale Tidlig Pension, for den
periode, hvor der er givet urigtige oplysninger.
Der vil således være mulighed for at træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvor der skal indgå en
vurdering af, om en modtager af Tidlig Pension har modtaget ydelsen med urette, f.eks. hvis en
modtager af Tidlig Pensionen har givet forkerte oplysninger om sin indtægt eller bopæl og dette
efterfølgende konstateres. Hvis en person f.eks. har oplyst, at pågældende bor i Tyskland, men
Udbetaling Danmark efterfølgende får oplysninger om, at personen er flyttet til Canada, vil
Udbetaling Danmark skulle træffe en afgørelse efter den foreslåede § 48 e, stk. 1, om, hvorvidt
personen skal tilbagebetale Tidlig Pension fra det tidspunkt, hvor personen er fraflyttet Tyskland. I
denne situation skal Udbetaling Danmark foretage en vurdering af, om modtageren af Tidlig
Pension har været i god eller ond tro i forbindelse med modtagelsen af Tidlig Pension.
Det kan også være, at modtageren af Tidlig Pension, som er bosiddende i Danmark, ikke har oplyst
om indtægter ved personligt arbejde i udlandet, som ikke fremgår af indkomstregisteret. I denne
situation skal Udbetaling Danmark vurdere, om modtageren af Tidlig Pension har modtaget Tidlig
Pension med urette og om pågældende har været i ond tro.
Udbetaling Danmark skal vejlede personen om, hvilke oplysninger, ud over de i § 48 d, stk. 1,
nævnte, som modtagere af Tidlig Pension skal give til Udbetaling Danmark. Dette følger af § 12,
stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor det fremgår, at
myndigheden bl.a. skal give borgeren skriftlig besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke
medvirker ved sagens behandling. jf. § 11, stk. 2, og § 11 b, hvorefter borgeren skal medvirke til
oplysning af sagen.
Efter § 11, stk. 2, har borgeren pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
20
En forudsætning for at borgeren kan overholde sin oplysningspligt er, at myndigheden har oplyst
borgeren om, hvilke ændringer det er relevant at oplyse om, jf. lovens § 12, nr. 3. Det er yderst
vigtigt, at borgeren opfylder sin oplysningspligt, da manglende overholdelse i yderste konsekvens
kan betyde, at borgeren skal betale den modtagne ydelse tilbage. Borgeren kan også risikere at blive
straffet for overtrædelse af § 12 b om groft uagtsomt bedrageri eller efter straffeloven.
Myndigheden skal også oplyse borgeren om konsekvenserne af, at der ikke oplyses om
ændringerne, jf. § 12, stk. 1, nr. 4. I forhold til Tidlig Pension betyder det borgeren skal have
oplysninger om konsekvenserne ved ikke at opfylde oplysningspligten efter § 48, d, stk. 2.
Myndigheden skal videre redegøre for, at manglende oplysning om relevante ændringer kan føre til
tilbagebetaling af ydelsen og eventuelt til tiltale for socialt bedrageri efter straffeloven eller
bedrageribestemmelsen i § 12 b, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration af det sociale
område.
Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling i sager, hvor borgeren har vildledt
myndigheden, fremgår af de enkelte sociale love, f.eks. i forslaget til § 48 e, stk. 1, i lov om social
pension. Betingelserne i de forskellige love er dog de samme. Betingelserne for at træffe afgørelse
om tilbagebetaling er for det første, at borgeren har været i ond tro om de oplysninger borgeren fx
har tilbageholdt over for myndigheden. Den anden betingelse er, at ydelsen skal være modtaget med
urette. Begge betingelser skal være opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling. Ond tro betyder, at
borgeren vidste eller burde vide, at de oplysninger, som borgeren gav myndigheden, var forkerte.
Kravet om, at ydelsen skal være modtaget med »urette«, betyder, at der skal være en sammenhæng
mellem udbetalingen af ydelsen og de forkerte eller manglende oplysninger, som myndigheden er i
besiddelse af.
Det foreslås videre i § 48 e, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved den årlige omregning af
Tidlig Pension, jf. § 48 c. Der vil således ikke ved den årlige omregning på baggrund af indtægter
efter § 48 c, skulle foretages en vurdering af ond/god tro.
Til nr. 22
Det foreslås, at i den under nr. 17 foreslåede § 48 e, som bliver til § 48 f, udgår henvisningen til §
42. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 19 om, at der indsættes
en ny § 48 e om tilbagebetaling af ydelser modtaget med urette.
Til nr. 23
Det foreslås, at § 1, nr. 21, hvorefter det foreslås, at afgørelser om Tidlig Pension, som vil blive
truffet i medfør af de foreslåede regler i kapitel 3 b, kan påklages til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, udgår.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Udbetaling Danmarks afgørelser om Tidlig Pension vil kunne
påklages til Ankestyrelsen, jf. lov om social pension § 50, stk. 3.
Til § 8
21
Til nr. 24
Det foreslås, at den under nr. 1 foreslåede ændring af § 25, stk. 1, nr. 3, affattes således, at
der efter »social pension« indsættes »eller er overgået til tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om
social pension«. Formålet med den foreslåede ændringen er at præcisere i bestemmelsen, at reglerne
om tidlig pension fremgår af kapitel 3 b i lov om social pension.
Til § 9
Til nr. 25
Efter forslaget til kapitel 3 b i lov om social pension, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, forudsættes
Udbetaling Danmark at indhente en række oplysninger fra relevante myndigheder til brug for
beregning af anciennitet op til 46 år tilbage i tid for borgere, som søger om Tidlig Pension. Det
gælder bl.a. oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions indbetalingsoversigt over indbetalte
ATP-bidrag, Det Centrale Personregister, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Skattestyrelsen, Danmarks Statistisk og fra Rigsarkivet. Der forudsættes både at blive behandlet
almindelige personoplysninger og oplysninger om bl.a. personnumre for de personer, som søger om
Tidlig Pension.
Det er vurderet, at Udbetaling Danmarks behandling af almindelige personoplysninger, herunder
personnumre, kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om
behandling, som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det følger af artikel 5, stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen, at personoplysninger skal
indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der
er uforenlig med disse formål; viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til
videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med
artikel 89, stk. 1, skal ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål
(formålsbegrænsning).
Der lægges i det fremsatte lovforslag op til at indsamle oplysninger fra Danmarks Statistik og fra
Rigsarkivet, som oprindeligt er blevet indsamlet til statistiske- og arkivformål, hvorfor det vurderes,
at en behandling til brug for beregning af anciennitet ikke vil være foreneligt med det oprindelige
statistiske- eller arkivformål.
Det følger dog af forordningens artikel 6, stk. 4, at behandling af personoplysninger til et andet
uforeneligt formål end det, oplysningerne er indsamlet til, kan baseres på EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et
demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1, herunder
bl.a. en medlemsstats generelle samfundsinteresser i litra e.
Der er derfor i overensstemmelse med forordningens artikel 23, stk. 1, litra e, indsat en særlig
hjemmel i forslaget til § 12 k, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 9, nr. 3,
til, at Udbetaling Danmark kan indhente nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks
Statistik og fra Rigsarkivet til brug for opgørelse af anciennitet. Oplysningerne vil så vidt muligt
22
blive indhentet elektronisk, og det forudsættes, at Udbetaling Danmark etablerer en it-løsning til
beregning af borgerens anciennitet.
Af forslaget til § 26 q, stk. 2, i lov om social pension, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, fremgår det, at
Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 6 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af
en ansøgning skal træffe afgørelse om ret til Tidlig Pension, herunder om hvorvidt personen
opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet.
Efter lovforslagets § 18, stk. 1, kan ansøgning om Tidlig Pension tidligst indgives til Udbetaling
Danmark fra og med den 1. august 2021. Det forudsættes således, at Udbetaling Danmark kan
træffe de første afgørelser om ret til Tidlig Pension, herunder om ansøgerens
arbejdsmarkedsanciennitet, i perioden mellem den 1. august 2021 og den 1. februar 2022. Det
forventes, at antallet af ansøgninger i denne periode vil være højt, da retten til Tidlig Pension
indtræder for flere årgange på én gang, jf. forslaget til § 26 g i lov om social pension.
I forbindelse udviklingen af en ny it-løsning til anciennitetsberegning skal der ske en indsamling og
en kompliceret sammenstilling af data fra forskellige registre, der skal anvendes i en automatiseret
beregning af ansøgers anciennitet. De automatiserede beregninger af ancienniteten vil ikke blive
kontrolleret manuelt, før beregningen sendes til partshøring hos borgerne, som herefter vil have
mulighed for at supplere med yderligere oplysninger. Hvis borgeren opfylder anciennitetskravet på
baggrund af beregningen, sendes afgørelsen om Tidlig Pension til gunst for borgeren uden
yderligere kontrol. Datasamstillingen og beregningen kan også resultere i et afslag i forlængelse af
partshøringen af borgeren.
Udvikling af en anciennitetsberegner med indsamling af data fra forskelligere registre og en
kompliceret samstilling af data med automatiseret beregning af ansøgers anciennitet forudsætter
derfor en grundig test ved brug af produktionsdata (det vil sige data, der er tilknyttet rigtige
personnumre) for at reducere risikoen for fejl i beregninger og afgørelser om tilkendelse af Tidlig
Pension.
Behovet for at teste it-løsningen på et begrænset antal personnumre skyldes, at der er tale om
sammenstilling af data fra forskellige registre over en meget lang historisk periode, hvor der både
har været skiftende regelsæt for indberetning af data, skiftende dataleverandører og skiftende it-
systemer. Der må således over tid forventes at være varierende kvalitet af de historiske data. Da der
ikke er foretaget en nærmere analyse af datakvaliteten ved sammenstilling fra de forskellige
registre, er det uafklaret hvilke beregningsmæssige udfordringer, der vil vise sig. Test på
produktionsdata kan derfor ikke erstattes med test på konstruerede data.
Der er tale om udvikling af et nyt it-system til Tidlig Pension, som ikke i forvejen indeholder
testdata. Alle data til beregning af anciennitet for Tidlig Pension skal derfor indhentes fra de
relevante registre hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, Det Centrale Personregister, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, Skattestyrelsen, Danmarks Statistisk og eventuelt fra Rigsarkivet.
Det er en forudsætning for at kunne teste beregning af anciennitet, at der er repræsentative og
sammenhængende testdata på individniveau på tværs af registrene, hvilket der ikke er, hvis der
anvendes testdata i de enkelte systemer. Inden for flere af registrene findes der heller ikke
23
sammenhængende testdata på individniveau, f.eks. i Skattestyrelsens slutningsregister, hvor der
ikke findes testdata for samme individ på tværs af år.
Det vil ikke være muligt at anvende anonymiserede data, idet der er tale om on-line opslag i de
respektive registre, hvor opslaget og data indhentes på det specifikke personnummer. Indhentning
og sammenstilling af oplysninger fra de forskellige registre sker således on-line uden opbygning af
et særskilt register, hvorfor der ikke kan ske en efterfølgende anonymisering. Selve beregningen af
anciennitet vil tillige være baseret på de oplysninger om alder og køn, som indgår i personnumrene
f.eks. i forhold til tildeling af anciennitet som følge af børn eller indhentning af oplysninger om
uddannelse efter det 40. år.
Grundlaget for indhentning af data på tværs af de forskellige registre er borgerens personnummer,
som ikke inden for den givne tidshorisont vil kunne erstattes af en anonymiseret
identifikationsnøgle, der fortsat vil skulle indeholde oplysninger om borgers fødselsdato og køn.
Det skyldes, at der er tale om en kompliceret udviklingsopgave, som vil skulle ske i samarbejde
mellem de involverede myndigheder på tværs af de forskellige registre. Det vurderes, at
udviklingen af en model for anonymisering med ovennævnte krav vil være ligeså kompliceret, som
udviklingen af selve anciennitetsberegneren.
Såfremt det ikke er muligt at foretage en test på tværs af de forskellige registrere, som indeholder
oplysninger, som skal bruges til beregningen af anciennitet, vil Udbetaling Danmark ikke have
mulighed for at kontrollere, at beregningen af anciennitet baseret på oplysninger indhentet og
sammenstillet på tværs af de forskellige registre, er korrekt. Det betyder, at løsningen reelt først vil
blive testet i forbindelse med idriftsættelsen, hvor der potentielt forventes op til 100.000
ansøgninger inden for få måneder. Det vil ikke være muligt at foretage en manuel gennemgang af
beregningerne, som vil kræve enkeltopslag i samtlige registre og manuel beregning i op mod
100.000 afgørelser, før de sendes til borgerne.
Da der er tale om en ny ordning, som der først er mulighed for at søge om fra den 1. august 2021,
kan det ikke forudsiges, hvem der er i målgruppen, og hvem der vil søge om Tidlig Pension. Der vil
derfor være behov for at udvælge et antal personnumre på baggrund af kriterier, som gør det muligt
at teste it-systemet bedst muligt, herunder af personnumre, som er i målgruppen for Tidlig Pension,
men som ikke nødvendigvis vil ansøge om Tidlig Pension. Personnumrene vil skulle udvælges
således, at flest kombinationer af datasammenstillinger vil blive testet i it-systemet, før det sættes i
drift. På den måde sikres det i videst muligt omfang, at ansøgerne modtager korrekte afgørelser om
anciennitet, når det bliver muligt at ansøge om Tidlig Pension.
For at kunne teste anciennitetsberegningerne grundigt vurderes det, at der vil være behov for at teste
it-systemet på i alt ca. 1.000 repræsentativt udvalgte personer i alderen 61 – 66 år fra de
myndigheder, som skal levere oplysninger til brug for beregning af anciennitet til Udbetaling
Danmark, dvs. på 200-300 personer fra hhv. Arbejdsmarkedets Tillægspension, Det Centrale
Personregister, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Skattestyrelsen, Danmarks Statistisk
og fra Rigsarkivet, hvor anciennitetsberegningerne for kombinationer af beskæftigelses- og
ledighedsgrad testes på produktionsdata fra de forskellige registre.
24
De repræsentative personer skal udvælges af de relevante myndigheder efter anmodning fra
Udbetaling Danmark på baggrund af de opstillede karakteristika, hvorefter myndighederne
fremfinder de konkrete personnumre, der skal indgå i testen. Den samlede bestand af udvalgte
personnumre testes herefter af Udbetaling Danmark på tværs af alle registrene.
Det vurderes, at der er behov for test af de indsamlede data i 3 måneder op til åbning for ansøgning
om ret til Tidlig Pension, dvs. i perioden 1. maj – 31. juli 2021.
Det vurderes, at det er en forudsætning for Udbetaling Danmarks administration af Tidlig Pension,
at der udvikles en ny it-løsning som kan sammenstille data på tværs af forskellige myndigheder og
registre til beregning af ansøgerens anciennitet efter forslaget til § 26 g i lov om social pension. Det
vurderes også, at en test af it-løsningen til beregning af borgernes anciennitet forud for, at der skal
behandles konkrete ansøgninger fra den 1. august 2021, er en forudsætning for, at Udbetaling
Danmark kan varetage den opgave, som pålægges myndigheden fra den 1. august 2021 som følge af
forslaget til kapitel 3 b i lov om social pension. Det vurderes derfor, at Udbetaling Danmark til brug
for test af it-systemet forud for ibrugtagningen kan indsamle og behandle personoplysninger med
hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Der vil i forbindelse med etableringen af it-løsningen være behov for at lave en samlet test af alle de
data, som skal tilgå it-løsningen fra forskellige registre til beregning af borgernes anciennitet. Der
vil derfor også være behov for at behandle oplysninger fra Danmarks Statistik og eventuelt fra
Rigsarkivet i det omfang, de skal levere oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for beregning
af anciennitet, jf. forslaget til § 12 k, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark. Det vil således i et
vist omfang være nødvendigt at anvende data til brug for test af it-systemet, der må anses for at
være uforeneligt med det oprindelige formål, i form af data, som alene er indhentet med henblik på
statistisk brug, og eventuelt historiske data.
Efter forordningens artikel 6, stk. 4, kan behandling af personoplysninger til et andet uforeneligt
formål end det, oplysningerne er indsamlet til, baseres på EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssige foranstaltning i et demokratisk samfund
af hensyn til de formål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1.
Det foreslås derfor inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, at
indsætte en bestemmelse i § 12 k, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, der giver Udbetaling
Danmark hjemmel til at kunne indhente nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks
Statistik og Rigsarkivet til brug for test af et it-system til beregning af anciennitet.
Det vil først i forbindelse med test på tværs af alle de relevante myndigheder og registre være
muligt at sikre kvaliteten af produktionsdata og foretage en samlet sammenstilling og beregning af
anciennitet. Hvis der er udfordringer med datakvaliteten fra de forskellige registre eller med
sammenstilling og beregningen, kan resultatet være, at der bliver truffet forkerte afgørelser om
opgørelse af ancienniteten og dermed eventuelt forkerte afgørelser om Tidlig Pension, hvis der ikke
foretages test af it-systemet, før det tages i brug.
25
Det vurderes således, at viderebehandlingen af et begrænset antal relevante personoplysninger fra
Danmarks Statistik, som oprindeligt er indsamlet til statistiske formål, og fra Rigsarkivet, som er
bevaret til arkivformål i samfundets interesse, er nødvendigt for, at Udbetaling Danmark kan teste
it-løsningen til beregning af anciennitet på tværs af de relevante myndigheder og registre forud for,
at det bliver muligt at ansøge om Tidlig Pension fra den 1. august 2021, jf. forslaget til kapitel 3 b i
lov om social pension. Den foreslåede viderebehandling af oplysninger vil således ske af hensyn til
generelle samfundsinteresser, jf. forordningens artikel 23, stk. 1, litra e, for at sikre, at borgere, som
søger om Tidlig Pension, får en korrekt afgørelse her om.
Udbetaling Danmark kan efter forslaget indsamle et antal personnumre, som udvælges af
myndigheden på baggrund af udvalgte karakteristika fra Udbetaling Danmark. Tilsvarende vil
Udbetaling Danmark hos andre relevante myndigheder på baggrund af et antal personnumre kunne
indsamle oplysninger, som skal indgå i anciennitetsberegningen. Der er i forbindelse med test af it-
systemet brug for repræsentative individer, der f.eks. over en længere årrække har haft varierende
over- og underskud som selvstændig, har haft skiftende arbejdet som selvstændig og lønmodtager,
har været selvstændig og har fået børn, har haft skiftende arbejdssteder kombineret med ledighed og
ferie m.v.
Udbetaling Danmark skal i forbindelse med behandlingen af personoplysningerne ved test af it-
systemet påse, at der træffes passende foranstaltninger til sikring af de registreredes rettigheder.
Testen vil blive foretaget af Udbetaling Danmark i en beskyttet produktions-zone med samme
sikkerhed som i det endelige produktionsmiljø, og vil blive begrænset til indsamling af data fra de
autoritative registre og beregning på kombinationerne af anciennitet på tværs heraf. Når testen er
gennemført, vil alle personoplysningerne blive slettet, før der åbnes for ansøgninger om Tidlig
Pension den 1. august 2021.
Der vil blive udarbejdet en risikovurdering / DPIA for test i den beskyttede produktions-zone.
I sikkerhedsforanstaltningerne indgår en formel autorisation af de medarbejdere, som under testen
får kendskab til personoplysningerne. Medarbejderne skal gøres opmærksomme på, at deres
sædvanlige tavshedspligt også gælder i forbindelse med testen, og der skal fastsættes særlige
retningslinjer for behandling af uddata fra testen.
Samlet set vurderes det, at forslaget til § 12 k, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark kan fastsættes
inden for rammerne af forordningens artikel 23.
Herudover vil Udbetaling Danmark som dataansvarlig for testoplysningerne skulle iagttage reglerne
om oplysningspligt efter forordningens artikel 14. De personer, som udvælges af de relevante
myndigheder til test af it-systemet, vil forud for behandlingen bl.a. blive oplyst om, hvilke
kategorier af personoplysninger der vil blive behandlet til brug for test af it-løsningen til
anciennitetsberegningen, og hvornår personoplysningerne slettes. Personerne vil dermed have
mulighed for at frabede sig den påtænke behandling af oplysningerne.
Til § 18
26
Til nr. 26
Det følger af lovforslagets § 18, stk. 3, at uanset den foreslåede § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om social
pension, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, udbetales Tidlig Pension fra den 1. januar
2022 til personer, der ansøger om Tidlig Pension i august 2021, og som opfylder betingelserne for
Tidlig Pension fra den 1. januar 2022.
Det betyder, at det i særlige tilfælde vil kunne forekomme, at der gives ret til Tidlig Pension fra et
tidligere tidspunkt end datoen for afgørelsen og tidligere end 6 måneder efter ansøgning om Tidlig
Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, 2. pkt. Der vil dog ikke kunne gives tidligere
ret til Tidlig Pension fra et tidspunkt, der ligger før ansøgningen herom. I forbindelse med høringen
af lovforslaget er der peget på, at der er en risiko for, at der vil kunne gives ret til Tidlig Pension for
en periode, hvor der er udbetalt efterløn eller fleksydelse.
For at undgå, at der udbetales efterløn, fleksydelse og Tidlig Pension for den samme periode,
foreslås det, at det fremgår af lovforslagets § 18, stk. 3, at der ikke vil kunne udbetales Tidlig
Pension, hvis der for perioden, der ligger forud for Udbetaling Danmarks afgørelse, er udbetalt
efterløn eller fleksydelse.
Til nr. 27
I lovforslagets § 18, stk. 4, 1. pkt., er der henvist til den foreslåede § 26 q, stk. 3, 2. pkt., i lov om
social pension, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8. Henvisningen burde have været til § 26 q,
stk. 2, og det foreslås at ændre henvisningen i overensstemmelse hermed. Der er tale om en teknisk
korrektion.
Til § 19
Til nr. 28
Det er foreslået i lovforslagets § 19, at indberetning af værdien af pensionsrettigheder for en person,
der er født før den 1. juli 1959, skal uanset § 32 i, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, ske kort før
den fastsatte efterlønsalder for den aldersgruppe, som personen tilhører, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås at præcisere, at henvisningen til § 32 i er til den foreslåede § 32 i i lov om social
pension. Derudover burde henvisningen til lovforslagets § 1, nr. 8, have været til lovforslagets § 1,
nr. 9, og det foreslås at ændre henvisningen i overensstemmelse hermed.
Til § 20
Til nr. 29
Det er foreslået i § 20, stk. 1, at Udbetaling Danmark udbetaler en kompensation til personer, der
overgår til Tidlig Pension fra efterløn eller fleksydelse. Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvordan
udgiften til kompensation finansieres.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i bestemmelsen, hvor det fastsættes, at staten afholder
udgiften til kompensation.


Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Anne Hedegaard aih@star.dk
Anne Louise Laurberg all@star.dk
Flemming Frandsen flf@star.dk
star@star.dk
Sagsnr. 20-3782
Vores ref. AG/IBU
Deres ref. 20/06947
Den 1. december 2020
Bemærkninger til lovforslag om indførelse af ret til Tidlig Pension
FH har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige
andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) i høring. FH har nedenstående bemærkninger.
FH er generelt meget tilfreds med indførelse af en ny ret til Tidlig Pension. FH ser i høj grad et
behov for en ny tilbagetrækningsordning baseret på objektive kriterier set i lyset af den sti-
gende folkepensionsalder samt efterlønnens faldende betydning.
FH mener, at den nye ret til Tidlig Pension sammen med Seniorpension giver gode rammer for
tidlig tilbagetrækning. De to ordninger, der retter sig mod forskellige grupper af borgere, sup-
plerer i udgangspunktet hinanden godt. Hvor Seniorpension er for dem, der har mistet hele
eller en del af deres arbejdsevne, er Tidlig Pension rettet mod personer, der er kommet tidligt
ud på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. FH ser lovforslagets regler om, at en
borger ikke har ret til Tidlig Pension, hvis vedkommende har fået tilkendt førtidspension eller
seniorpension, i forlængelse heraf.
Anciennitet på arbejdsmarkedet
Omdrejningspunktet for Tidlig Pension er anciennitet på arbejdsmarkedet. For de første år-
gange, der omfattes af den nye ordning, stilles der krav om en anciennitet på 42, 43 og 44 år,
når de pågældende er 61 år, hvilket giver ret til henholdsvis 1, 2 og 3 år med Tidlig Pension.
FH støtter kravet om lang anciennitet på arbejdsmarkedet, hvilket målretter ordningen til de
grupper, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, og som efter et langt arbejdsliv har
brug for at trække sig tidligt tilbage.
FH støtter også princippet med en trappeordning, der sikrer en sammenhæng imellem ancien-
nitet og tilbagetrækningsalder. Vi vil dog gøre opmærksom på, at for de personer som ligger
på vippen imellem 1 og 2 år henholdsvis 2 og 3 år vil få ugers manglende anciennitet kunne
koste et helt år på arbejdsmarkedet. De meget skarpe trin på trappen vil kunne opfattes som
uretfærdigt og kan medføre unødvendigt meget sagsbehandling. En model med måneds- eller
kvartalsintervaller ville kunne mindske denne problemstilling betydeligt. FH vil opfordre til, at
evaluering og overvågning belyser den problematik.
FH lægger stor vægt på, at deltidsbeskæftigelse ned til 18 timer om ugen bliver sidestillet med
fuldtidsbeskæftigelse for personer over 18 år, når tiden på arbejdsmarkedet gøres op. Det un-
derstøtter en reel lige adgang for mænd og kvinder til Tidlig Pension, da kvinder har væsent-
ligt mere deltidsbeskæftigelse end mænd.
Opgørelse af beskæftigelsesanciennitet baserer sig på ATP-indbetalinger. Data om ATP-indbe-
talinger må anses for at være gode, men da der kan være fejl og usikkerheder vil det være en
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 4
Offentligt
Side 2 af 6
fordel at kunne anvende eIndkomstregistret som backup ved opgørelse af ancienniteten. Data
i indkomstregistret slettes imidlertid efter 10 år, jf. lovens bemærkninger. Det kan derfor an-
befales at bevare kondenserede anciennitetsdata baseret på eIndkomstregistret fra 2008.
FH anser det for en helt central præmis i lovforslaget, at perioder med overførselsindkomst for
personer, der midlertidigt er ude af beskæftigelse, tæller med i ancienniteten. Det gælder fx
perioder med arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, skolepraktikydelser,
perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40. år mv.
Opgørelsen af anciennitet i forbindelse med perioder med disse ydelser baserer sig på meget
detaljerede regler, der afhænger af tilgængelige registerdata. Ved opgørelse af beskæftigel-
sesanciennitet foretages en deltidskorrektion, så deltid ned til et vist timetal giver anledning til
samme anciennitet som fuldtid. Det vil være ønskeligt at få belyst i hvilken grad, der sker del-
tidskorrektion ved opgørelse af perioder med andre ydelser end løn.
I henhold til lovforslaget følger alderen for opgørelse af anciennitet og antallet af år udviklin-
gen i folkepensionsalderen. FH anser det for vigtigt løbende at overvåge konsekvenserne
heraf. Det gælder både i forhold til antallet af personer, som får ret til Tidlig Pension, samt
hvilke grupper, der er tale om, jf. FH’s afsluttende bemærkninger.
Tilknytningskrav
Det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen bevarer tilknytningen til arbejdsmar-
kedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en a-kasse, efter at vedkommende har op-
nået ret til Tidlig Pension (tilknytningskravet).
I lovforslaget anses tilknytningskravet for opfyldt, når borgeren har været i beskæftigelse eller
medlem af en arbejdsløshedskasse i en sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger
umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til
Tidlig Pension (jf. § 26r, side 9). En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse og
som mister beskæftigelsen inden for de 6 måneder, skal for at bevare retten melde sig ind i en
a-kasse senest 7 dage efter arbejdsløshedens indtræden. Såfremt tilkendelse af ret til Tidlig
Pension sker inden for de sidste 9 måneder inden retten træder i kraft, gælder tilknytningskra-
vet fra tilkendelsestidspunktet.
FH støtter i udgangspunktet et tilknytningskrav, men finder, at det opstillede krav er unødigt
kompliceret og indviklet for borgerne, hvilket risikerer at føre til uheldige situationer, hvor bor-
geren mister sin erhvervede ret til Tidlig Pension. Det vil sandsynligvis blive tilfældet, selvom
der i lovforslaget er gjort meget ud af information om reglerne, både i forbindelse med tilken-
delsen og igen 10 måneder før borgeren tidligst kan gå på Tidlig Pension.
FH mener derfor, at tilknytningskravet med fordel kan forenkles, så der kræves enten fortsat
beskæftigelse eller medlemskab af a-kasse fra det tidspunkt, hvor Tidlig Pension tilkendes.
Såfremt tilknytningskravet på 6 måneder fastholdes, bør det præciseres i bemærkningerne,
hvornår denne periode opgøres. Det fremgår således af bemærkningerne, at de 6 måneder
regnes fra Udbetaling Danmarks udsendelse af brev til personen om overgang til ydelsen (se
side 62), hvilket kan forstås sådan, at perioden regnes baglæns fra den dato brevet udsendes,
og ikke fra det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til Tidlig
Pension, jf. § 26r.
Det er uklart, hvorledes lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, skal dokumentere deres
arbejdsmarkedstilknytning. Øverst s. 64 er listet 7 punkter, som definerer beskæftigelse. Her
Side 3 af 6
er manglende løn under ferie ikke adresseret, til gengæld fremgår det i forlængelse af de 7
punkter, at ”Det foreslås endvidere, at beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis personen
har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregistret.” Dette krav vil fx en time-
lønnet, der ikke får løn under sommerferie i eksempelvis juli måned ikke kunne honorere. FH
efterlyser anvisning på, hvordan lønmodtagere, der ikke får løn under ferie skal dokumentere
deres arbejdsmarkedstilknytning i perioder med ferie.
Ydelse og modregning
Lovforslaget lægger op til en maksimal månedlig ydelse på 13.550 kr.
Ydelsen er uafhængig af en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst og formue, hvilket
FH lægger afgørende vægt på. Det er en fordel for den store gruppe af borgere, der er gift el-
ler samlevende.
Tidlig Pension nedsættes afhængig af størrelsen af indkomsten fra personligt arbejde og pen-
sionsformuen.
FH kan konstatere, at modregning for pensioner er skærpet i forhold til regeringens udspil fra
august d.å. I lovforslaget modregnes 100 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der oversti-
ger et bundfradrag på 100.000 kr. om året, hvor der i regeringens udspil var tale om en mod-
regning på 80 pct. I beregningsgrundlaget indgår 80 pct. af de indberettede livsvarige årlige
ydelser og 5 pct. af de indberettede pensionsdepoter. Skærpelsen betyder, at personer med
pensioner, der overstiger bundfradraget vil blive modregnet for hele den del af beregnings-
grundlaget, der ligger over bundfradraget. FH mener, at modregning i den størrelsesorden er
for voldsom, da det i alt for høj grad mindsker incitamentet til at spare op, for personer, der
ligger over bundgrænsen.
FH gør opmærksom på, at udkastet til lovforslag ikke indeholder bestemmelser om mulighed
for udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med Tidlig Pension. FH anser det for na-
turligt, at der bliver mulighed for udbetaling af indefrosne feriemidler, når man går på Tidlig
Pension, hvilket også gør sig gældende ved førtidspensionering eller overgang til efterløn. FH
lægger vægt på, at udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med overgang til Tidlig
Pension sker uden modregning i ydelsen.
Information og varsling
Ancienniteten opgøres fra det fyldte 16. år og frem til 6 år før borgerens folkepensionsalder –
dog 7 år for enkelte årgange. Fra dette tidspunkt kan borgeren ansøge om ret til Tidlig Pen-
sion, og skal i udgangspunktet have en afgørelse i løbet af 6 måneder. Det sikrer borgeren et
rimeligt varsel og skal gøre det muligt at planlægge seniortilværelsen i årene frem til retten
træder i kraft.
Det forhold at borgeren først får oplysning om ydelsen ved Tidlig Pension umiddelbart før ved-
kommende får ret til at benytte retten, gør det dog i realiteten meget svært for den enkelte at
planlægge. Udbetaling Danmark skal således senest 3 måneder før en person overgår til Tidlig
Pension oplyse vedkommende om værdien af de indberettede pensionsrettigheder, ligesom
forvalterne først skal indberette kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensi-
onsalderen. FH skal opfordre til, at borgeren på tilkendelsestidspunktet informeres om den for-
ventede ydelse på baggrund af foreløbige indberetninger af pensionsforhold i forbindelse med
ansøgningsprocessen. FH vil også opfordre til, at pensionsforvalterne skal indberette værdien
Side 4 af 6
af pensionsrettighederne i forhold til Tidlig Pension på samme tidspunkt som i forhold til efter-
lønnen (fuldt indfaset), så pensionsforvalterne kun skal indberette på et tidspunkt. I henhold
til den gældende bekendtgørelse om fradrag i efterløn, så skal der indberettes oplysninger om
værdien af pensioner mv. et ½ år før, personen når efterlønsalderen.
FH skal samtidig understrege, at der er tale om et meget kompliceret lovkompleks med meget
teknisk indviklede regler. De ansvarlige myndigheder står derfor med en stor informationsop-
gave over for borgerne i forhold til at formidle viden om Tidlig Pension på en let forståelig
måde. Ministeren bør således gives bemyndigelse til at udstede regler om vejledningsforplig-
telse i forhold til relevante myndigheder. FH ser gerne, at der så vidt muligt udvikles værktø-
jer, så den enkelte borger har mulighed for løbende at tjekke sin anciennitet på arbejdsmarke-
det. Desuden bør der informeres grundigt om kravene til supplerende dokumentation i de til-
fælde, hvor de offentlige registre ikke er dækkende.
Endelig knytter der sig en særlig informationsopgave over for de efterlønsberettigede perso-
ner, der opnår ret til Tidlig Pension, idet disse skal kunne træffe et kvalificeret valg mellem ef-
terløn og Tidlig Pension.
Administration af ordningen
Udbetaling Danmark (UDK) er ifølge lovforslaget administrator af Tidlig Pension. Udbetaling
Danmark administrerer allerede udbetaling af en lang række ordninger, der primært tilkendes
på et objektivt grundlag. Forankring af Tidlig Pension i UDK er således i overensstemmelse
med UDK og ATP’s forretningsmodel.
Opgørelsen af anciennitet baserer sig først og fremmest på data fra en række offentlige syste-
mer og registre. Borgeren har dog mulighed for selv at supplere med dokumentation, i de til-
fælde hvor eksisterende registerdata ikke er dækkende.
FH vil opfordre til, at der i lovens bemærkninger og i den efterfølgende udmøntning i bekendt-
gørelser gives størst mulig klarhed over, hvilke former for dokumentation, der anses for fyl-
destgørende i givne situationer. Det vil mindske behovet for mere subjektive vurderinger hos
den administrative myndighed. FH vil opfordre til, at der i sager med supplerende dokumenta-
tion anlægges et ’forsigtighedsprincip’, der i udgangspunktet kommer ansøgeren til gode. Des-
uden lægger FH vægt på, at Udbetaling Danmark udgiver en tydelig ansøgningsvejledning til
Tidlig Pension samt grundig klagevejledning til Ankestyrelsen. FH har en række forslag til fyl-
destgørende dokumentation i en række konkrete tilfælde, jf. bilag.
Det fremgår af lovens bemærkninger side 67, at Udbetaling Danmark ikke vil være forpligtiget
til af egen drift at genoptage afgørelser, som følge af andre myndigheders eventuelle rettelser
i data i egne registre. FH anser det for problematisk, da den enkelte borger i sagens natur ikke
kan have det fornødne kendskab til ændringer/opdateringer i registerdata, og derfor ikke vil
være i stand til at anmode om genoptagelse af en afgørelse på dette grundlag. Dertil kommer,
at der i nogle tilfælde kun skal små ændringer til for at gå fra ikke at være berettiget til at
være berettiget til Tidlig Pension. FH mener derfor, at Udbetaling Danmark som minimum bør
have en forpligtigelse til at informere borgere, der har fået afslag, såfremt der sker ændringer
i relevante registerdata, der kan have betydning for sagens udfald.
Andet
Afslutningsvist skal det bemærkes, at FH lægger stor vægt på den løbende overvågning af
ordningen, som det fremgår af lovens bemærkninger. Aftalepartierne skal således senest i
Side 5 af 6
2030 genbesøge modellen for at vurdere om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret for-
udsætningerne for ordningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt. Aftale-
partierne vil også løbende følge ordningen tæt og fremrykke serviceeftersynet, hvis anvendel-
sen af ordningen afviger væsentligt fra forventningen.
FH anser denne overvågning for helt central og lægger stor vægt på en fremrykning af ser-
viceeftersynet, hvis behovet viser sig. Der bør således være stor opmærksomhed omkring be-
tydningen af modningen af arbejdsmarkedspensionerne, så det undgås, at for stor en gruppe
omfattes af modregning for pension. Ligeledes bør der være fokus på, om stigningen i ancien-
nitetskravet i takt med stigningen i pensionsalderen vil udelukke for mange fra at opnå ret til
Tidlig Pension.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at høringssvaret ikke forholder sig til finansieringselemen-
terne i Aftale om en ny ret til tidlig pension, da disse ikke indgår i selve lovforslaget om indfø-
relse af ret til Tidlig Pension.
Med venlig hilsen
Arne Grevsen
Side 6 af 6
Bilag. Tekniske bemærkninger
FH foreslår nedenstående dokumentation for anciennitet i de nævnte tilfælde, hvor der ikke
foreligger registerdata.
1. Dokumentation for uddannelse med løn i 1970’erne
Der skete ikke ATP-betaling for løn i forbindelse med erhvervsuddannelse i 1970’erne. Her bør
det sikres, at den enkelte ikke stilles overfor vanskelige dokumentationskrav. Et uddannelses-
bevis/svendebrev fra en uddannelse med løn bør således være tilstrækkeligt.
2. Dokumentation for personer der var arbejdsløse før 1980
Ifølge lovforslaget skal personer, der har været arbejdsløse før 1980 selv dokumentere, at per-
sonen har modtaget dagpenge, jf. side 169.
En løsning vil være at give anciennitet for perioder, hvor der ikke er indbetalt til ATP (dvs. pe-
rioder uden beskæftigelse), men hvor personen har været medlem af en a-kasse, idet perso-
nen i det tilfælde mest sandsynligt har været ramt af arbejdsløshed.
3. Dokumentationskravet for rettighed optjent under udlandsophold
En del lønmodtagere har udlandsophold med arbejde i løbet af arbejdslivet, også uden for
EU/EØS. Det er derfor vigtigt at finde en dokumentationsordning, der er tilstrækkelig fleksibel
til, at de pågældende kan få noteret ancienniteten ved deres udlandsophold, når de eventuelt
ansøger om Tidlig Pension. En stor del af dem, der har arbejdet i udlandet, har været udsendt
af en dansk arbejdsgiver. Det burde indikere, at der er udbetalt løn og betalt skat, herudover
til ATP. Udbetaling Danmark burde i det tilfælde have adgang til disse oplysninger, og for den
resterende, formentlig lille gruppe udestår, så at de selv skal fremskaffe dokumentationen.