Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 9. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25381

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l20/20201_l20_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 9. december 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og
    forskellige andre love
    (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år, (sorgorlov) og bemyndigelse til at fastsætte særlige regler
    om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud)
    [af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
    1. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget bakker til ful‐
    de op om en udvidet sorgorlov. Lovforslaget viser på smuk‐
    keste vis, at det er muligt for borgere at gøre en forskel, når
    de oplever et system, som er ude af trit med den virkelighed,
    de berørte befinder sig i. Den hidtidige lovgivning tog ikke i
    tilstrækkelig grad højde for, hvor tragisk en hændelse det er
    at miste et barn.
    Derfor finder RV det glædeligt, at muligheden for sorg‐
    orlov forlænges, og at aldersdragningen hæves. Der findes
    naturligvis ikke en ordning, der tilnærmelsesvis kan kom‐
    pensere for et sådant tab, men bedre vilkår kan forhåbentlig
    medvirke til, at forældrene oplever mere tid og ro til at
    bearbejde den enorme sorg. Derudover er det positivt, at der
    i lovforslaget er indbygget en fleksibilitet, så den enkelte
    forælder selv får mulighed for at vurdere behovet. Hvordan
    vi bearbejder sorg, kan ikke sættes på formel.
    Dog skal det bemærkes, at lovforslaget alene omfatter
    mor, far og medmor. I RV er vi af den overbevisning, at også
    medfædre bør anerkendes og få de rettigheder, der følger
    med et forældreskab.
    Dansk Folkeparti
    Det at miste et barn er noget af det værste, man kan blive
    udsat for.
    Det har aldrig nogensinde været meningen, at et barn skal
    dø før forældrene. Det sker desværre alt for mange gange, at
    et barn dør, og sorgen må være ulidelig tung at bære. Derfor
    er det også nødvendigt, at man får den sorgorlov, man har
    brug for – at man får lov til at sørge. Der er forskel på,
    hvordan mennesker bliver ramt af sorgen. Nogle kan ønske
    at få lov til at arbejde det væk, andre har brug for flere
    måneders orlov, og der kan også være dem, der har brug for
    længere tid. Derfor er forslaget her om, at man kan få op
    til 6 måneders sorgorlov, helt på sin plads. Det gælder også
    muligheden for at få sorgorlov, indtil barnet bliver 18 år. Det
    er lidt uforståeligt, at vi ikke tidligere har fået forlænget
    sorgorloven, men det sker så nu.
    I DF har vi tidligere stillet spørgsmål til ministeren om,
    hvad vi skulle finde af midler for netop at udvide sorgorlo‐
    ven. Dette borgerforslag kom os i forkøbet, og det er jo helt
    fantastisk, at vi nu har lavet en politisk aftale ud fra et bor‐
    gerforslag, som vi også støttede, da det blev førstebehandlet
    i Folketingssalen. Stort tillykke til forslagsstillerne. DF støt‐
    ter varmt lovforslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var
    til 1. behandling den 20. november 2020. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses‐
    udvalget.
    Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2020-21
    AX025381
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 28.
    august 2020 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi‐
    lag 353, folketingsåret 2019-20. Den 7. oktober 2020 sendte
    beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat
    til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐
    get.
    Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
    Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
    Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    2