Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om ændring
af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisions-
bestemmelse) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de
modtagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 10. december 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Louise Degn Brammer
Sagsnr.: 2020-0090-2378
Dok.: 1751085
Retsudvalget 2020-21
L 110 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsple-
jeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. november 2020 til den 2.
december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Akademi-
kerne, Amnesty International, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-
tion, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Danmarks Almene Boliger,
Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse,
Politik og Filosofi, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Lejer-
foreninger, Danmarks Tekniske Universitet – DTU Diplom – Center for Di-
plomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalist-
forbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Udlejere, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-
nestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,
Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Danmark, Finans & Leasing,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forenin-
gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Lands-
styre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus Universitet, HK, In-
stitut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia,
Dato: 10. december 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Louise Degn Brammer
Sagsnr.: 2020-0090-2378
Dok.: 1728512
Retsudvalget 2020-21
L 110 Bilag 1
Offentligt
2
KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen, Poli-
tiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige kommuner, SikkerhedsBranchen,
Syddansk Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Han-
delsretten, Aalborg Universitet – Juridisk Institut – Det Samfundsvidenska-
belige Fakultet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
II. Høringssvarene
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter v/ Københavns By-
ret, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dommerforeningen,
Domstolsstyrelsen, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettighe-
der, IT-Politisk Forening, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Politiforbundet, Rigspolitiet og SOS Racisme.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter v/ Københavns By-
ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dommerforeningen, Domstolsstyrel-
sen, Grønlands Selvstyre, KL, Politiforbundet og Rigspolitiet har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
2. Generelt
Advokatrådet anfører, at Justitsministeriet i lovforslaget har foretaget en
vurdering af den aktuelle sundhedsmæssige situation og kriminalitetsbille-
det samt omfanget af bestemmelsernes anvendelse i praksis, men at Advo-
katrådet savner en behandling af lovens indhold i dybden. Det er i den for-
bindelse Advokatrådets opfattelse, at den hastende proces omkring lov-
forslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020, som blev vedtaget i foråret med bl.a.
voldsomme strafskærpelser til følge, nødvendiggør en grundigere revision
af de vedtagne bestemmelser – også inden lovens udløb den 1. marts 2021.
Videre er det Advokatrådets opfattelse, at lovens indhold bør gennemgå en
3
grundigere behandling, således at bestemmelsernes anvendelsesområder un-
der søges nærmere, herunder spørgsmålet om, hvorvidt lovens ordlyd giver
anledning til problemer i praksis. Advokatrådet finder, at man ved en sådan
undersøgelse med fordel kunne inddrage domstolene og øvrige praktikere.
Advokatrådet har desuden noteret sig, at de pågældende bestemmelser fort-
sat er omfattet af en solnedgangsklausul. Endelig henviser Advokatrådet til
Advokatrådets henvendelse af 31. marts 2020 til Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020, hvori Advokatrådet bl.a.
udtrykte bekymring for hastebehandlingen af lovforslaget.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at fristen for indsen-
delse af høringssvar er for kort, idet en frist på 4 uger normalt anses som en
passende høringsfrist, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, pkt.
6.1.2. Landsforeningen anfører endvidere, at udtalelserne fra Rigsadvokaten
og Rigspolitiet om den praktiske anvendelse af bestemmelserne burde have
været fremlagt (i anonymiseret form) for høringsparterne.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at reglerne medfører et yderli-
gere pres på nogle i forvejen pressede domstole, og at den lange sagsbe-
handlingstid kan udfordre retssikkerheden, herunder ved at berørte borgere
vil skulle vente længere på retfærdighed.
For så vidt angår det af Advokatrådet anførte om omfanget og indholdet af
Justitsministeriets revision bemærkes det, at det fremgår af pkt. 2.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, at ministeriet i forbindelse med revi-
sionsovervejelserne har foretaget en vurdering af nødvendigheden, anven-
delsen og effekterne af straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1,
2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9. Justitsministeriet har
den i forbindelse indhentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet
om den aktuelle sundhedsmæssige situation samt udtalelser fra Rigspolitiet
og Rigspolitiet om den praktiske anvendelse af bestemmelserne.
For så vidt angår henvisningen til Advokatrådets henvendelse af 31. marts
2020 til Folketingets Retsudvalg vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2.
april 2020 bemærker Justitsministeriet, at det bl.a. fremgår af justitsmini-
sterens besvarelse af 1. april 2020 af spørgsmål nr. 102 til L 157, at haste-
behandling af lovforslag bør begrænses til det nødvendige. Det fremgår
endvidere, at lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020 imidlertid blev ha-
stebehandlet under hensyntagen til den ekstraordinære situation, der med-
førte, at den almindelige behandling af lovforslaget ikke kunne afventes.
4
Justitsministeriet kan henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 102 af
1. april 2020 til L 157.
For så vidt angår det af Landsforeningen for Forsvarsadvokater anførte om
høringsperioden skal Justitsministeriet bemærke, at en revision af straffelo-
vens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt udlændin-
gelovens § 22, nr. 9, efter ministeriets opfattelse forudsætter, at bestemmel-
serne har været i kraft i en vis tid, før en sådan revision meningsfuldt kan
foretages. På denne baggrund – og under hensyntagen til, at der alene er
tale om en ophævelse af en revisionsbestemmelse – har Justitsministeriet
undtagelsesvist fundet det nødvendigt at forkorte den sædvanlige 4-ugers
høringsfrist, således at lovforslaget har kunne fremsættes inden fristen den
30. november 2020.
3. Ophævelse af revisionsbestemmelsen
3.1. Videreførelsen af straffelovens § 81 d
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det er en forudsætning for,
at straffelovens § 81 d finder anvendelse, at lovovertrædelsen helt eller del-
vis skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,
som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Efter Instituttets opfattelse
er det dog uklart, hvad der skal til, for at en forbrydelse kan betragtes som
havende baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien. Instituttet
finder det derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en bestemmelse, der
kan føre til minimum en fordobling af straffen – og i mange tilfælde fæng-
selsstraf – har et så bredt og uklart anvendelsesområde. Instituttet anbefaler
på denne baggrund, at der fremsættes et ændringsforslag til straffelovens §
81 d for klart at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at Justitsministeriet ikke
i høringen forholder sig til det forhold, at straffelovens § 81 d, stk. 1, er en
bestemmelse, hvis anvendelsesområde er ganske uklart. Landsforeningen
henviser i den forbindelse til, at der ved en søgning i Ugeskrift for Retsvæ-
sen og Tidsskrift for Kriminalret kun ses én trykt afgørelse (U2020.4286Ø)
om straffelovens § 81 d. Landsforeningen henviser videre til Dommerfor-
eningens henvendelse til Folketingets Retsudvalg af 28. marts 2020 vedrø-
rende lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020, som Landsforeningen kan
tilslutte sig. Dommerforeningen gjorde i sin henvendelse bl.a. gældende, at
domstolene inden for den daværende lovgivning kunne have tillagt krimi-
5
nalitet af den i loven omfattede karakter endog særdeles skærpende omstæn-
digheder. Dommerforeningen gav endvidere bl.a. udtryk for, at lovforlaget
var udtryk for en uhensigtsmæssig form for strafferetlig detailregulering,
som i praksis risikerede at give anledning til besværlige fortolkningsproble-
mer. Landsforeningen finder det på denne baggrund desto mere betænkeligt
at forlænge straffelovens § 81 d og foreslår, at bestemmelsen ophæves
straks.
SOS Racisme finder, at den del af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d,
der vedrører skærpet straf for tyveri af værnemidler, er meget diskutabel og
blev indført på et spinkelt grundlag ud fra nogle få sager, der blev slået kraf-
tigt op i pressen. SOS Racisme foreslår derfor, at tyveri af værnemidler ikke
skal være omfattet af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d.
Som anført i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger forudsætter
anvendelsen af straffelovens § 81 d, at lovovertrædelsen helt eller delvist
skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,
som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det vil ifølge forarbej-
derne til bestemmelsen bero på en konkret vurdering af den begåede lov-
overtrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst,
om betingelsen er opfyldt, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som frem-
sat, side 13.
Det må dog i almindelighed antages, at betingelsen er opfyldt, hvis overtræ-
delsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-
19-epidemien eller værnemidler eller andre knappe ressourcer i den kon-
krete situation. Ligeledes må det i almindelighed antages, at overtrædelsen
har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis
den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræ-
sentere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang
til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.
Det vil derimod have formodningen imod sig, at f.eks. overtrædelser vedrø-
rende værnemidler, der ikke udgør en knap ressource i den konkrete situa-
tion, vil være motiveret af eller have til formål at udnytte situationen. Det
blotte forhold, at der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således
ikke indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpelsen i straf-
felovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. Justitsministeriets besvarelse af 30. marts
2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg til L 157.
6
For så vidt angår Landsforeningen af Forsvarsadvokaters henvisning til
Dommerforeningens henvendelse af 28. marts 2020 til Folketingets Retsud-
valg vedrørende lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020 kan Justitsmini-
steriet henvise til Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgs-
mål nr. 84 fra Folketingets Retsudvalg til L 157. Det fremgår bl.a. heraf, at
regeringen med straffelovens § 81 d politisk ønskede at fastsætte en ny
ramme for udmåling af straf, som klart og tydeligt markerer samfundets af-
standtagen til kriminalitet, hvor kriminelle personer udnytter den alvorlige
situation i Danmark for egen vindings skyld. Efter regeringens opfattelse
var det ikke – og er det fortsat ikke – tilstrækkeligt, at der anvendes de al-
mindelige regler i straffeloven om skærpende omstændigheder, jf. straffelo-
vens § 81. Videre fremgår det bl.a., at grundlovens § 3 ikke er til hinder for,
at lovgivningsmagten regulerer straffastsættelsen for bestemte lovovertræ-
delser gennem udtrykkelig forhøjelse eller sænkelse af strafniveauet eller
angivelse af strafstørrelsen i visse typetilfælde, jf. Straffelovrådets betænk-
ning nr. 1531 om strafudmåling – samspillet mellem lovgiver og domstole.
Efter Justitsministeriets opfattelse går forarbejderne til straffelovens § 81 d
således ikke tættere på strafudmålingen, end hvad der er almindelig praksis
for.
3.2. Videreførelsen af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at blokering af en hjemme-
side efter omstændighederne kan udgøre et indgreb i ytrings- og informati-
onsfriheden, som er beskyttet i grundlovens § 77 og artikel 10 i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Instituttet bemærker vi-
dere, at der ikke er foretaget en vurdering af, om forslaget er i overensstem-
melse med disse bestemmelser. Instituttet anbefaler i den forbindelse, at der
i et ændringsforslag foretages en vurdering af retsplejelovens § 791 d, stk.
1, 2. pkt., og stk. 6, i forhold til grundlovens § 77 og EMRK artikel 10.
IT-Politisk Forening finder, at retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., udgør
et indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed
som næppe er proportionalt. Foreningen finder det endvidere særligt proble-
matisk, at retsplejelovens § 791 d, stk. 6, giver mulighed for blokering af
hjemmesider uden forudgående retskendelse, idet det følger af retspraksis
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at blokering af
hjemmesider uden forudgående retskendelse kun kan ske under exceptio-
nelle omstændigheder. Foreningen bemærker, at de overtrædelser, som efter
§ 791 d, stk. 1, 2. pkt. kan danne grundlag for blokering, primært, men ikke
udelukkende, er formuebestemmelser, hvor grovheden af lovovertrædelsen
7
ligger meget langt fra terrorisme eller trusler mod offentligt ansatte, som var
de overtrædelser, der inden lovændringen i april 2020 kunne danne grundlag
for blokering. Foreningen bemærker desuden, at der på hjemmesider kan
være indhold, der ikke er ulovligt, samt at blokeringen også rammer fremti-
digt indhold, hvorfor en permanent blokering af en hel hjemmeside med dy-
namisk indhold kan sammenlignes med forhåndscensur. Foreningen bemær-
ker endvidere, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at 32 ud af 39
iværksatte blokeringer er sket uden forudgående retskendelse, og at bloke-
ring efter politiets administrative beslutning således er blevet hovedreglen.
Videre bemærker Foreningen, at det ikke fremgår af bemærkningerne, hvor
lang tid der er gået, inden der forelå retskendelser i de 32 tilfælde. Forenin-
gen anbefaler på denne baggrund, at revisionen gennemføres ved at ophæve
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6.
SOS Racisme foreslår, at revisionsbestemmelsen ophæves for så vidt angår
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, således at muligheden for
hurtig nedlukning af hjemmesider og andre internetrelaterede svindelnumre
bevares.
Det kan oplyses, at Justitsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af æn-
dringsforslag til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157)
foretog en vurdering af, hvorvidt forslaget efter ministeriets vurdering
kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 77 og Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed. Det var
– og er fortsat – Justitsministeriets vurdering, at ændringsforslaget kan gen-
nemføres inden for disse rammer.
Det fremgår af lovforslaget, at baggrunden for forslaget var, at både Center
for Cybersikkerhed (CFCS) og Rigspolitiet bl.a. havde konstateret et antal
hjemmesider, der via phising forsøgte at udnytte covid-19-situationen, og at
visse domænenavne udgav sig for at være Sundhedsstyrelsen med det formål
at franarre borgere personlige oplysninger i form af NemID-nøglekort.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at bestemmelsen om muligheden for
at blokere en hjemmeside på øjemedet skal ses i lyset af, at phishing-angreb
i helt særlig grad er tidskritiske. Der kan således på få minutter og med få
omkostninger udsendes store mængder af e-mails eller sms-beskeder som
led i en phishing-kampagne. Hvis det skal sikres, at det domænenavn, som
phishingkampagnen linker til, bliver blokeret, inden et stort antal personer
8
har reageret på kampagnen, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt, at po-
litiet kan iværksætte blokeringen hurtigt og derefter indbringe spørgsmålet
for retten inden 24 timer.
Endvidere blev der lagt vægt på, at hensynet til at kunne gribe hurtig ind
over for bl.a. misinformation og misbrug under den aktuelle covid-19-epi-
demi gør sig gældende i en sådan helt særlig grad, at der er et behov for at
politiet har mulighed for blokering på øjemedet.
3.3. Videreførelsen af udlændingelovens § 22, nr. 9
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at udlændingelovens § 22,
nr. 9, udgør en udvidelse af adgangen til at udvise udlændinge, der har etab-
leret et liv i Danmark, og som kan have boet i Danmark det meste af deres
liv. Instituttet anfører imidlertid, at der ikke i lovforslaget til loven fra april
2020 eller dette lovforslag er foretaget en grundig vurdering af reglerne i
forhold til EMRK artikel 8. Det er efter Instituttets opfattelse væsentligt for
forudsigeligheden, at Justitsministeriet generelt forholder sig til, hvilken be-
tydning det har for domstolenes vurdering af spørgsmålet om udvisning, at
udlændingen er dømt efter straffelovens § 81 d om lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19. Instituttet anbefaler, at der
fremsættes et ændringsforslag, hvori der redegøres for, hvilken betydning
det har for udvisningsvurderingen, at udlændingen er dømt efter straffelo-
vens § 81 d.
SOS Racisme finder, at de mest udlændingeskeptiske partier i Folketinget
systematisk har brugt covid-19-krisen til at forsøge at få udvist flest mulige
udlændinge, herunder med gennemførelsen af udlændingelovens § 22, nr. 9.
SOS Racisme foreslår derfor, at man ophæver udlændingelovens § 22, nr.
9.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af Justitsministeriets besvarelse
af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg til L 157,
at udlændingelovens § 22, nr. 9, giver hjemmel til, at en udlænding – uanset
varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset den pågældendes
opholdsgrundlag – efter en konkret vurdering vil kunne udvises, hvis den
pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf, der er fastsat efter straffelo-
vens § 81 d. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, vil en udlænding skulle
udvises efter §§ 22-24, herunder den nye bestemmelse i § 22, nr. 9, medmin-
dre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser, herunder særligt EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat-
9
og familieliv. For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvis-
ning dog kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reg-
lerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændinge-
lovens § 26 b.
Af besvarelsen fremgår endvidere, at det var Justitsministeriets umiddel-
bare vurdering, at udlændingelovens § 22, nr. 9, alene ville have meget be-
grænset praktisk betydning. Der blev herved lagt vægt på, at de straffelovs-
overtrædelser, der er omfattet af straffelovens § 81 d, men som ikke samtidig
er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 1-8, eller § 23, vedrører mindre
alvorlige lovovertrædelser, der selv med den skærpede straf efter § 81 d må
formodes at skulle straffes med bøde eller en kortere fængselsstraf, der som
udgangspunkt ikke vil overstige nogle få måneder. Disse overtrædelser vur-
deredes derfor ikke i almindelighed at kunne føre til udvisning af udlæn-
dinge, der har opholdt sig en længere årrække i Danmark, uanset at over-
trædelsen er begået med baggrund i eller i sammenhæng med covid-19-epi-
demien i Danmark.
Justitsministeriet kan henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 23 af 30.
marts 2020 til L 157.
III. Lovforslaget
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse ændringer af sproglig, lov-
teknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, der har været sendt i
høring. Opmærksomheden henledes i den forbindelse særligt på, at der fra
Rigsadvokaten og Rigspolitiet er indhentet opdaterede tal vedrørende den
praktiske anvendelse af straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1,
2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9.


Østre Landsret
Præsidenten
Bredgade 59, 1260 København K. Tlf. 99 68 62 00 Mail: praesident@oestrelandsret.dk Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
Den 07/12-2020
J.nr. 40A-ØL-96-20
Init: cr
Justitsministeriet
Sendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk
Justitsministeriet har ved brev af 18. november 2020 (Sagsnr. 2020-0090-2378) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Retsudvalget 2020-21
L 110 Bilag 1
Offentligt
Justitsministeriet
Att.: Strafferetskontoret
jm@jm.dk og strafferetskontoret@jm.dk
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar om udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (ophævelse af revisions-
bestemmelse)
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 18. november 2020 modtaget
høring om udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retspleje-
loven og udlændingeloven (ophævelse af revisionsbestemmelse).
DA har ikke bemærkninger til lovforslaget, der for DA er relevant for så
vidt angår lønkompensationsordningerne.
DA har lagt vægt på, at loven indeholder en solnedgangsklausul. Denne
indebærer, at lovens bestemmelser vil være gældende frem til den 1. marts
2021, hvor de automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden be-
slutter at forlænge gyldighedsperioden på baggrund af en vurdering af,
om COVID-19-epidemien og kriminalitetsbilledet forsat nødvendiggør
opretholdelse af lovens bestemmelser.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Sign. Flemming Dreesen
26. november 2020
FLD
Dok ID: 174060
From: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
Sent: 26-11-2020 08:56:06 (UTC +01)
To: £Strafferetskontoret (951s18) <Strafferetskontoret@jm.dk>
Cc: Dommerforeningens bestyrelse <df_best@OestreLandsret.dk>; Rikke Søndergaard
Larsen <rsl@tibetkommissionen.dk>
Subject: høring om ophævelse af revisionsbestemmelse
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Ved mail af 18. november 2020 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse).
Lovudkastet har været drøftet på et bestyrelsesmøde i Dommerforeningen.
I den anledning skal jeg meddele, at lovudkastet ikke giver anledning til bemærkninger.
Der henvises til jr. 1689651.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
From: Sidsel Lejbølle Kier <SILK@domstolsstyrelsen.dk>
Sent: 03-12-2020 09:26:56 (UTC +01)
To: £Strafferetskontoret (951s18) <Strafferetskontoret@jm.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) - j. nr. 2020-0090-2378
Til Justitsministeriet
Til fremsendte høringsmateriale giver ikke anledning til bemærkninger fra Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sidsel L. Kier
Fuldmægtig
Direkte: + 45 29 12 14 67
silk@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra: Justitsministeriet
Sendt: 18. november 2020 13:17
Til: ´Domstolsstyrelsen´
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelse) - j. nr. 2020-0090-2378
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: Trine Foldager <trif@nanoq.gl>
Sent: 19-11-2020 12:03:59 (UTC +01)
To: £Strafferetskontoret (951s18) <Strafferetskontoret@jm.dk>
Subject: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) - j. nr. 2020-0090-2378 (Nanoq - ID nr.:
15413312)
Naalakkersuisut har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Best regards
Trine Foldager
Immikkoortortaqarfimmi pisortaq
Afdelingschef for Justitsområdet
Head of division
Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet
Ministry of Social Affairs, Family and Justice
P.O. Box xx . 3900 Nuuk
Oq./Tel.: +299 54 66 47
Oq./Tel.: +45 31 50 71 30
trif@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
Til:
Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelse) - j. nr. 2020-0090-2378
Sendt
:
18-11-2020 09:16
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: strafferetskontoret@jm.dk
WILDERS P LADS 8 K
1403 KØBE NHAVN K
TELEFO N 3269 8888
MOBIL 91325719
MIKL@HUMANR IGHTS .DK
ME NNESKERET .DK
DOK. NR. 20/03082 -2
2. DEC EMBER 2020
H Ø R I N G S S V A R O V E R F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F S T R AF F E L O V E N , R E T S P L E J E L O V E N O G
U D L Æ N D I N G E L O V E N
Justitsministeriet har ved e-mail af 18. november 2020 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse).
Lovudkastet blev fremsat for Folketinget den 25. november 2020, og
instituttet forholder sig derfor i sit høringssvar til det lovforslag, der er
fremsat for Folketinget.1
Instituttet har følgende bemærkninger:
SAMMENFATNING
Det foreslås med lovforslaget at ophæve en revisionsbestemmelse i en
lov fra april 2020, der fastsætter skærpet straf for lovovertrædelser
med baggrund i eller sammenhæng med COVID-19, mulighed for
blokering af hjemmesider og adgang til at udvise.
Ophævelsen af bestemmelser har den konsekvens, at reglerne i
straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven fortsat vil være
gældende frem til den 1. marts 2021, hvor de automatisk ophævelse
som følge af en solnedgangsklausul.
Strafskærpelser
Det følger af en bestemmelse i straffeloven, som blev indsat med loven
fra april 2020, at der for en lang række nærmere opregnede
1
Lovforslag nr. L 110 om ændring af lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af
revisionsbestemmelse), tilgængelig her,
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l110/index.htm.
2/8
bestemmelser i straffeloven kan ske en fordobling af straffen, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-
epidemien i Danmark.
Det er imidlertid efter instituttets opfattelse uklart, hvad der skal til, for
at en forbrydelse kan betragtes som havende baggrund i eller
sammenhæng med COVID-19-epidemien.
Det er efter instituttets opfattelse retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
når en bestemmelse, der kan føre til minimum en fordobling af straffen,
og i mange tilfælde fængselsstraf, har et så bredt og uklart
anvendelsesområde.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fremsættes et
ændringsforslag for klart at afgrænse bestemmelsens
anvendelsesområde.
Udvisning
Det blev med loven fra april 2020 samtidig muligt at udvise en
udlænding, som idømmes ubetinget frihedsstraf med baggrund i eller
sammenhæng med COVID-19 efter straffelovens § 81 d, uanset
opholdsgrundlaget og længden af udlændingens ophold i Danmark.
Der er imidlertid ikke som en del af ændringsforslaget til loven fra april
2020 eller dette lovforslag foretaget en grundig menneskeretlig
vurdering, selvom udvisning kan udgøre et indgreb efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Det er efter instituttets opfattelse væsentligt for forudsigeligheden, at
Justitsministeriet generelt forholder sig til, hvilken betydning det har for
domstolenes vurdering af spørgsmålet om udvisning, at udlændingen er
dømt efter straffelovens § 81 d.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fremsættes et
ændringsforslag, hvori der redegøres for, hvilken betydning det har
for udvisningsvurderingen, at udlændingen er dømt efter
straffelovens § 81 d.
Blokering af hjemmesider
Det blev endvidere med loven fra april 2020 muligt at blokere en
hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden
begås en overtrædelse af en lang række bestemmelser i straffeloven,
som har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-epidemien i
Danmark.
3/8
Blokering af en hjemmeside kan efter omstændighederne udgøre et
indgreb i ytringsfriheden, som er beskyttet i grundlovens § 77 og Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, men der er ikke
foretaget en vurdering af, om forslaget er i overensstemmelse med
disse bestemmelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fremsættes et
ændringsforslag, hvori der foretages en vurdering af retsplejelovens
§ 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, i forhold til grundlovens § 77 og Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
KORT OM LOVFORSLAGET
Folketinget vedtog den 2. april 2020 en ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven om skærpet straf for
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med COVID-19,
blokering af hjemmesider og adgang til at udvise. Loven indeholder
samtidig en revisionsbestemmelse om, at justitsministeren senest den
30. november 2020 skal fremsætte et forslag om revision af loven
(lovens § 4, stk. 3).
Det foreslås i lovforslaget at ophæve revisionsbestemmelsen således, at
reglerne i straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven fortsat vil
være gældende frem til den 1. marts 2021, hvor de automatisk
ophæves som følge af en solnedgangsklausul i loven fra april 2020
(lovens § 4, stk. 4).
Bestemmelsen om at blokere hjemmesider (retsplejelovens § 791 d,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 6), og bestemmelsen om adgang til at udvise
(udlændingelovens § 22, stk. 9), blev stillet i ændringsforslag under
hastebehandlingen af et lovforslag vedrørende straffelovens § 81 d.2
lovforslaget blev førstebehandlet den 26. marts 2020, den 1. april 2020
afgav Folketingets Retsudvalg betænkning, og den 2. april 2020 blev
forslaget vedtaget efter en samlet 2. og 3. behandling.
STRAFSKÆRPELSER
Det følger af straffelovens § 81 d, at der for en lang række nærmere
opregnede bestemmelser i straffeloven kan ske en fordobling af
straffen, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med
COVID-19-epidemien i Danmark.
2
Lovforslag nr. 157 til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19),
tilgængelig her, https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201912L00157.
4/8
Straffen kan efter bestemmelsen firdobles, hvis lovovertrædelsen har
fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er
opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende
kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved
covid-19-epidemien.
Det fremgår af lovforslaget, der gengiver gældende ret, at en fordobling
eller firdobling af straffen forudsætter, at lovovertrædelsen helt eller
delvist har været motiveret af eller har haft til formål at udnytte den
situation, som COVID-19-epidemien har medført i Danmark. Denne
vurdering beror på en konkret vurdering af den begåede
lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og
kontekst (lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.1).
Det er efter instituttets opfattelse uklart, hvad der skal til, for at en
forbrydelse kan betragtes som havende baggrund i eller sammenhæng
med COVID-19-epidemien. Det er efter instituttets opfattelse
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, når en bestemmelse, der kan føre
til en fordobling eller firdobling af straffen, og i mange tilfælde
fængselsstraf, har et så bredt og uklart anvendelsesområde.3
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fremsættes et
ændringsforslag for klart at afgrænse bestemmelsens
anvendelsesområde.
Instituttet bemærker, at en lang række sager, som tidligere kunne være
blevet afgjort med en bøde, som følge af de betydelige strafskærpelser
nu vil nødvendiggøre en domstolsbehandling, og at mulige
fortolkningsvanskeligheder under sagerne risikerer at gøre
sagsbehandlingen mere tidskrævende.
Reglerne medfører således et yderligere pres på nogle i forvejen
pressede domstole, og den lange sagsbehandlingstid kan udfordre
retssikkerheden, herunder ved, at berørte borgere vil skulle vente
længere på retfærdighed.4
3
Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet, COVID-19-
tiltag i Danmark retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige
konsekvenser, 5. juni 2020, s. 26, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/udgivelser/covid-19-tiltag-danmark-
retssikkerhedsmaessige-menneskeretlige-konsekvenser.
4
Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet, COVID-19-
tiltag i Danmark retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige
konsekvenser, 5. juni 2020, s. 26-27, tilgængelig her,
5/8
UDVISNING
Det følger af udlændingelovens § 22, stk. 9, at udlændinge, som begår
kriminalitet med baggrund i eller sammenhæng med COVID-19 efter
straffelovens § 81 d, kan udvises, hvis de idømmes ubetinget
frihedsstraf. De skærpede udvisningsregler var ikke en del af det
oprindelige lovforslag, men blev tilføjet som et ændringsforslag under
behandlingen af lovforslaget om straffelovens § 81 d.
I betænkningen til lovforslaget er det beskrevet, at en udlænding kan
ens ophold her i landet og
baggrund i COVID-19, med henvisning til, at udvisning fortsat er en
konkret vurdering og skal være i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, der følger af gældende lovgivning efter
udlændingelovens § 26, stk. 2.5
Der er således tale om en udvidelse i
adgangen til at udvise udlændinge, der har etableret et liv i Danmark,
og som kan have boet i Danmark det meste af deres liv.6
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har præciseret de
generelle kriterier, der indgår i proportionalitetsafvejningen ved
udvisning, som blandt andet vedrører den begåede kriminalitets art og
grovhed og den generelle tilknytning til opholdslandet og hjemlandet
vurderet efter beskyttelsen i den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.7
Der er imidlertid ikke i ændringsforslaget til loven fra april 2020 eller
dette lovforslag foretaget en grundig vurdering af reglerne i forhold til
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
https://menneskeret.dk/udgivelser/covid-19-tiltag-danmark-
retssikkerhedsmaessige-menneskeretlige-konsekvenser.
5
Betænkning af 1. april 2020 over lovforslag nr. L 157 om ændring af
straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller
sammenhæng med covid-19) tilgængelig her,
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l157/20191_l157_b
etaenkning.pdf.
6
Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet, COVID-19-
tiltag i Danmark retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige
konsekvenser, 5. juni 2020, s. 32, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/udgivelser/covid-19-tiltag-danmark-
retssikkerhedsmaessige-menneskeretlige-konsekvenser.
7
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Maslov mod Østrig,
sagsnummer 1638/03, dom af 23. juni 2008, præmis 68.
6/8
I en lov fra 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet fastsat
retningslinjer for vurderingen efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 i sager om udvisning af
kriminelle udlændinge.8
Det er efter instituttets opfattelse væsentligt for forudsigeligheden, at
Justitsministeriet på en tilsvarende måde generelt forholder sig til,
hvilken betydning det har for domstolenes vurdering af spørgsmålet om
udvisning, at udlændingen er dømt efter straffelovens § 81 d om
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med COVID-19.9
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fremsættes et
ændringsforslag, hvori der redegøres for, hvilken betydning det har
for udvisningsvurderingen, at udlændingen er dømt efter
straffelovens § 81 d.
BLOKERING AF HJEMMESIDER
Det følger at retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., at der kan ske
blokering af en hjemmeside, hvis der er grund til at antage, at der fra
hjemmesiden begås en overtrædelse af en lang række bestemmelser i
straffeloven, som har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-
epidemien i Danmark. Hjemmesiden skal stadigvæk have et sådant
indhold på tidspunktet for blokeringen, og der kan ske blokering ud fra
en øjemedsbetragtning efter samme bestemmelses stk. 6. Det er denne
bestemmelse, som ønskes videreført i nærværende lovforslag.
Det fremgår af lovforslaget, at der i perioden 2. april 2020 og frem til
den 13. november 2020 er identificeret 214 anmeldelser vedrørende 39
hjemmesider, hvor der er sket blokering efter retsplejelovens § 791 d,
stk. 1, 2. pkt. 213 af disse vedrørte phishing, og 1 vedrørte overtrædelse
af straffelovens § 189 (udbredelse af uegnede lægemidler) og
straffelovens § 279 (bedrageri). Rigspolitiet vurderer, at retsplejelovens
§ 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, resulterer i færre fuldbyrdede forhold
både i forhold til borgeren, der bliver udsat for phishing, og i forhold til
afledt kriminalitet i form af indbrud i netbank, misbrug af
kortoplysninger m.v. (de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.2).
8
Lov nr. 469 af 14. maj 2018 om ændring af udlændingeloven
(Skærpede regler for udvisning af kriminelle udlændinge), tilgængelig
her, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/469.
9
Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet, COVID-19-
tiltag i Danmark retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige
konsekvenser, 5. juni 2020, s. 32-33, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/udgivelser/covid-19-tiltag-danmark-
retssikkerhedsmaessige-menneskeretlige-konsekvenser.
7/8
Instituttet bemærker, at forslag til indførelse af retsplejelovens § 791 d,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, blev stillet i et ændringsforslag under
hastebehandlingen af et lovforslag vedrørende straffelovens § 81 d. Det
fremgår af ændringsforslaget, at muligheden for at kunne blokere en
hjemmeside på øjemedet er indført ud fra hensynet til, at der skal
under den aktuelle covid-19- il
nr. 3).10
Instituttet ønsker at gøre opmærksom på, at
Ytringsfrihedskommissionen i sin betænkning fra foråret 2020 har
anbefalet, at der ikke lovgives mod misinformation. I stedet bør
ambitionen være, at befolkningen har de fornødne forudsætninger for
at kunne navigere kritisk og kompetent i forhold til information.11
Derudover kan blokeringen af en hjemmeside efter omstændighederne
udgøre et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som er beskyttet i
grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 10.12
Instituttet bemærker, at der hverken i bemærkningerne til
ændringsforslaget af 30. marts 2020 eller af nærværende lovforslag er
foretaget en vurdering af, om forslaget er i overensstemmelse med
disse bestemmelser. Instituttet har tidligere bemærket den manglende
-19-tiltag i Danmark-
13
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i et
ændringsforslag foretages en vurdering af retsplejelovens § 791 d,
10
Justitsministeriet, Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af
straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller
sammenhæng med covid-19) (L 157), 30. marts 2020, L 157 - bilag 7,
tilgængelig her,
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L157/bilag.htm.
11
Justitsministeriet, Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark
Betænkning afgivet af Ytringsfrihedskommissionen. Betænkning nr.
1573, 2020, kapitel 14, afsnit 7.
12
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Cengiz med flere mod
Tyrkiet, sagsnummer 48226/10 og 14027/11, dom af 1. december 2015,
og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Ahmet Yildrim mod
Tyrkiet, sagsnummer 3111/10, dom af 18. december 2012.
13
Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet, COVID-19-
tiltag i Danmark retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige
konsekvenser, 5. juni 2020, s. 22, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/udgivelser/covid-19-tiltag-danmark-
retssikkerhedsmaessige-menneskeretlige-konsekvenser.
8/8
stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, i forhold til grundlovens § 77 og Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-0090-2378.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
FUL DMÆGTIG
From: Sekretærer Jura og EU <sekr_juraogeu@kl.dk>
Sent: 23-11-2020 12:56:52 (UTC +01)
To: £Strafferetskontoret (951s18) <Strafferetskontoret@jm.dk>
Subject: KL's høringssvar til sagsnr. 2020-0090-2378
Kære Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelse).
Med venlig hilsen
Marianne Hansen
Sekretær
Jura og EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3281
MGH@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
Klik på banner for at læse mere og tilmelde dig.
Formand: Kristian Mølgaard
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
krm@boelskifteadvokater.dk
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
pt@strafferetsadvokaten.dk
www.lffa.dk
Justitsministeriet
strafferetskontoret@jm.dk
24. november 2020
2020-0090-2378, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlæn-
dingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Justitsministeriet har den 18. november 2020 sendte ovennævnte i høring til bl.a. Landsforeningen af For-
svarsadvokater (LFFA).
Justitsministeriet bemærker i fremsendelsesbrevet, at lovforslaget forventes fremsat for Folketinget den 25.
november 2020. Justitsministeriet henviser til, at det skyldes, at det fremg r af § 4, stk. 3, i lov nr. 349 af 2.
april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædel-
ser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der beg s visse
lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19), at justitsministeren senest den 30.
november 2020 skal fremsætte forslag om revision af de ved loven affattede bestemmelser. Modtagne hø-
ringssvar og kommenteret høringssvar vil dog hurtigst muligt blive eftersendt til Folketinget. Justitsministeri-
et anmoder om at modtage udtalelsen senest den 2. december 2020.
Høringen har været drøftet på et møde i LFFA s bestyrelse.
LFFA bemærker indledningsvist, at fristen for indsendelse af høringssvar er for kort. Normalt anses en frist på
4 uger som en passende høringsfrist jf. justitsministeriets vejledning om lovkvalitet pkt. 6.1.2.
I høringen anføres på side 10, øverste afsnit, at der er indhentet udtalelser fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet
om den praktiske anvendelse af bestemmelserne. Disse udtalelser burde have været fremlagt (i anonymise-
ret form) for høringsparterne.
Ved en søgning i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret ses kun én trykt afgørelse om straffelo-
vens § 81 d. I den pågældende dom (U2020.4286Ø), der vedhæftes, nåede landsretten (modsat byretten)
frem til, at straffelovens § 81 d, stk. 1, ikke skulle finde anvendelse i en situation, hvor en butikstyv forsøgte
at bringe stjålne varer i sikkerhed jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, i hvilken forbindelse han spyttede og
udtalte jeg har corona . Justitsministeriet forholder sig i høringen ikke til det forhold, at straffelovens § 81 d,
stk. 1, er en bestemmelse, hvis anvendelsesområde er ganske uklart.
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Af Dommerforeningens høringssvar til hastelov om coronasmitte indsendt 28. marts 2020 fremgår:
Som ligeledes anført i brevene er der ikke tvivl om, at domstolene inden for den nuværende lovgivning kunne
have tillagt kriminalitet af denne karakter endog særdeles skærpende omstændigheder og i de enkelte tilfæl-
de ville kunne dømme betydeligt hårdere end anført i de talrige eksempler, der er anført i lovforslaget. Det er
imidlertid et politisk valg, at man ikke vil afvente og se, om domstolene i praksis lever op til de politiske for-
ventninger, men i stedet vælger at lovgive.
Lovforslaget er efter Dommerforeningens opfattelse udtryk for en uhensigtsmæssig form for strafferetlig de-
tailregulering, som i praksis risikerer at give anledning til besværlige fortolkningsproblemer. Domstolene skal
jo bl.a. sikre, at der er et rimeligt forhold mellem straffene i forskellige slags sager, og det lettes ikke af, at
Folketinget går i enkeltheder ved at diktere straffen i udvalgte tilfælde.
(http://www.dommerforeningen.dk/dommerforeningen/hoeringssvar/2020/dommerforeningens-
bemaerkninger-til-hastelov-om-corona-smitte/)
LFFA kan tilslutte sig disse tidligere fra Dommerforeningen udtrykte betænkeligheder.
LFFA finder det så meget desto mere betænkeligt at forlænge bestemmelsen og foreslår, at straffelovens §
81 d ophæves straks.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
From: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sent: 23-11-2020 09:57:45 (UTC +01)
To: £Strafferetskontoret (951s18) <Strafferetskontoret@jm.dk>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) - j. nr. 2020-0090-2378
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2020-01266.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
H.C. Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-
politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-
mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang
til at sende fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 18. november 2020 13:17
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelse) - j. nr. 2020-0090-2378
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
From: <HCE001@politi.dk>
Sent: 27-11-2020 13:47:45 (UTC +01)
To: £Strafferetskontoret (951s18) <Strafferetskontoret@jm.dk>
Cc: kos-Direktionssekretariatet@politi.dk <kos-Direktionssekretariatet@politi.dk>;
POL-NC3-Jur-Sekr@politi.dk <POL-NC3-Jur-Sekr@politi.dk>; pol-nec-juridisk-sekretariat@politi.dk <pol-nec-
juridisk-sekretariat@politi.dk>; Mikael Henrik Wern <MWE002@POLITI.DK>; Bine Christine Kramper
Edeltoft <BCE002@POLITI.DK>; Lars Mortensen <LMO006@POLITI.DK>; Trine Hagbard Johansen
<THP001@POLITI.DK>; Henrik Lange Blichmann <HLB002@POLITI.DK>; Louise Spangsberg Lundsager
<LSS007@POLITI.DK>
Subject: Rigspolitiets høringssvar: over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) - j. nr. 2020-0090-2378
Til Justitsministeriet,
Rigspolitiet har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
mv.
Med venlig hilsen
Hülya Celik
Specialkonsulent
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Polititorvet 14
1780 København V
Mobil 51 33 06 64
E-mail hce001@politi.dk
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspolitiet
Fra: Justitsministeriet [mailto:jm@jm.dk]
Sendt: 18. november 2020 13:17
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelse) - j. nr. 2020-0090-2378
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
SOS Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N
Tlf. 4233 1969
sos@sosracisme.dk
sosracisme.dk
19. november 2020
Uopfordret høringssvar fra SOS Racisme
Vedr.: Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse
af revisionsbestemmelse) Sagsnr.: 2020-0090-2378
Til Justitsministeriet, att. strafferetskontoret@jm.dk.
SOS Racisme sender hermed et uopfordret høringssvar på det foreslåede lovforslag om afskaffelse af
solnedgangsklausulen for de Corona-relaterede straffelovsændringer der blev vedtaget tidligere i år.
I Lovforslaget er formålet med at bibeholde bestemmelsen om, at tyveri af Corona-relaterede
værnemidler skal straffes ekstra hårdt, at man jo ikke ved, om der igen kan komme knaphed på disse
værnemidler i Danmark, eller på vacciner mod Corona, og at det så vil kunne medføre tyveri med
henblik på hæleri. Lovforslagets side 11:
Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at værnemidler såsom håndsprit og mundbind ikke på
nuværende tidspunkt udgør knappe ressourcer. Det vil derfor have formodningen imod sig, at lovovertrædelser
vedrørende sådanne værnemidler vil være omfattet af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d, stk. 1. Efter
Justitsministeriets vurdering er der dog en risikofor, at disse eller andre værnemidler eller f.eks. en fremtidig
vaccine mod covid-19 vil kunne blive knappe ressourcer, ligesom covid-19-epidemien fortsat vil kunne afføde nye
kriminalitetsformer, så længe Danmark befinder sig i en alvorlig og sårbar situation. Dette indebærer efter
Justitsministeriets opfattelse, at det danske samfund grundlæggende ser ind i et kriminalitetsbillede, som svarer til
det, der i foråret nødvendiggjorde loven.
SOS Racisme finder at denne del af strafskærpelserne er meget diskutabel og blev indført på et spinkelt
grundlag ud fra nogle få sager, der blev slået kraftigt op i pressen. Bl.a. har vi hørt, at et meget omtalt
tyveri fra Herlev Hospital af værnemidler reelt aldrig har fundet sted vi ved ikke, hvad der er op og
ned i denne sag.
De mest udlændingeskeptiske partier i Folketinget har systematisk brugt Corona-krisen til at forsøge at
få udvist flest muligt udlændinge også for mindre lovovertrædelser. Det er også sket ved L157, med
gennemførelse af
Vi vil foreslå, man bevarer muligheden for hurtig nedlukning af hjemmesider og andre internet-
relaterede svindelnumre, dvs. ophæver revisionsbestemmelsen herfor, men at man samtidig ophæver
udlændingelovens 22 nr. 9, og at tyveri af værnemidler ikke skal være omfattet af strafskærpelserne i
STR § 81 d.
Venlig hilsen,
For SOS Racisme, Danmark,
Anne Nielsen, medlem af Landsrådet.