Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25355

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l8/20201_l8_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2020
    Forslag
    til
    Lov om ændring af byggeloven
    (Hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge kompetencen til at udstede påbud og forbud til redningsberedskaberne
    ved brandsyn m.v.)
    § 1
    I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
    september 2016, som ændret ved lov nr. 734 af 8. juni 2018,
    § 35 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, § 3 i lov nr.
    368 af 9. april 2019 og lov nr. 1590 af 27. december 2019,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 6, stk. 1, litra j, indsættes efter »brandsikkerhedsni‐
    veau«: »såvel i bestående som i ny bebyggelse«.
    2. I § 16 C, stk. 6, indsættes efter »personskade«: », jf. dog
    stk. 8«.
    3. I § 16 C, stk. 7, indsættes efter »brandsikkerhedsmæssige
    forhold«: », jf. dog stk. 8«.
    4. I § 16 C indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
    »Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan henlægge beføjelsen
    til beredskabskommissionen eller til den fælles beredskabs‐
    kommission til i forbindelse med brandsyn at udstede påbud
    og forbud ved overtrædelse af bygningsreglementets regler
    om driftsmæssige foranstaltninger. Forbud kan med henlæg‐
    gelsen alene udstedes, når der er en konkret risiko for per‐
    sonskade.«
    Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
    Folketinget, den 10. december 2020
    Henrik Dam Kristensen
    / Annette Lind
    Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2020-21
    Transport- og Boligmin., j.nr. 2020-4719
    AX025355