L 106 - svar på spm. 11 om kommentar til henvendelsen af 2/12-20 fra FSR - danske revisorer om opfølgende bemærkninger til delen vedrørende ændringer i virksomhedsskatteloven, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 106 – Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter
af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love (Genindførelse af emballageaf-
gift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino samt afskaffelse
af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 2. december 2020 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
10. december 2020
J.nr. 2019 - 11261
Skatteudvalget 2020-21
L 106 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Side 2 af 6
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2020 fra FSR – danske revi-
sorer, jf. L 106 – bilag 4.
Svar
Lovforslagets § 7, nr. 2, reduktion af kapitalafkastgrundlaget
1. FSR – danske revisorer (FSR) ønsker det bekræftet, at der efter forslaget til virksom-
hedsskattelovens § 8, stk. 3, (kun) skal ske reduktion af kapitalafkastgrundlaget for et gi-
vent indkomstår:
For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv primo. Det vil
sige, hvis der ved indkomstårets begyndelse er stillet en ejendom til rådighed som bolig
for den relevante personkreds.
For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som aktiv fra tidspunk-
tet for virksomhedens start. Det vil sige, hvis der på tidspunktet for virksomhedens start
er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom til rådig-
hed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en reduktion af kapitalaf-
kastgrundlaget for det pågældende indkomstår – uanset om det senere i det pågældende
indkomstår måtte blive stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante person-
kreds.
Kommentar
Det kan bekræftes.
2. FSR bemærker, at hvis ovenstående kan bekræftes, da kan det efter FSR’s vurdering
overvejes at tydeliggøre i lovforslagets § 7, nr. 2, at for et givet indkomstår er det afgø-
rende ”måletidspunkt” for, om en ejendom er stillet rådighed som bolig for den relevante
personkreds, tidspunktet for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget (det vil sige primo for
eksisterende virksomhedsordninger henholdsvis ved virksomhedsstart for nyetablerede
virksomhedsordninger).
Kommentar
”Måletidspunktet” for, om en ejendom er stillet til rådighed som bolig for den relevante
personkreds, er anført i virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1, hvoraf det fremgår, at virk-
somhedens kapitalafkastgrundlag opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved etablering
af ny virksomhed opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens
start.
Lovforslagets § 7, nr. 2, følger opbygningen af virksomhedsskattelovens § 8, således at
den foreslåede bestemmelse alene angiver, hvordan fast ejendom, der er stillet til rådighed
som bolig for den relevante personkreds, skal medregnes i opgørelsen af kapitalafkast-
grundlaget. ”Måletidspunktet” angivet i stk. 1 gælder også for det foreslåede stk. 3, da
Side 3 af 6
dette er en særbestemmelse for indregning af fast ejendom, der stilles til rådighed som bo-
lig for den skattepligtiges eller dennes ægtefælles forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller.
3. FSR ønsker det bekræftet, at hvis der ved indkomstårets begyndelse henholdsvis tids-
punktet for virksomhedens start er stillet en ejendom til rådighed som bolig for den rele-
vante personkreds, sker der reduktion af kapitalafkastgrundlaget efter forslaget til virk-
somhedsskattelovens § 8, stk. 3, med det fulde opgjorte beløb (forskel mellem ejendom-
mens værdi og skematisk andel af gælden), selvom ejendommen senere i indkomståret
ophører med at være til rådighed som bolig for den relevante personkreds – det vil sige,
der skal ikke udarbejdes ”delperiodeopgørelse” af reduktionen af kapitalafkastgrundlaget.
Kommentar
Det kan bekræftes.
4. FSR bemærker, at i opgørelsen af reduktionen af kapitalafkastgrundlaget indgår ”en an-
del” (procent) af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, jf. lovforslagets § 7, nr.
2.
Efter lovforslaget skal ”andelen” (procenten) opgøres som den forholdsmæssige an-
del/brøk, som den kontante anskaffelsessum for ejendommen, der er stillet til rådighed
som bolig for den relevante personkreds, med tillæg af anskaffelsessummen for ombyg-
ning, forbedringer m.v., som er foretaget efter anskaffelsen af ejendommen (tælleren), ud-
gør af de samlede aktiver i virksomhedsordningen (nævneren). For ejendomme, der er an-
skaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige dog ved opgørelsen af tælleren vælge at
værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. almindelige vurdering med tillæg af even-
tuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv.
FSR ønsker det bekræftet, at for en ejendom, der er anskaffet før 1. januar 1987, kan den
skattepligtige til brug for opgørelse af tælleren i brøkberegningen vælge at værdiansætte
ejendommen til værdien ved 18. almindelige vurdering med tillæg af eventuel ikke med-
regnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., selvom den skattepligtige i øv-
rigt ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter VSL § 8, stk. 1-2, har valgt at værdian-
sætte ejendommen til den kontante anskaffelsessum.
Kommentar
Det kan ikke bekræftes.
Hvis den skattepligtige har valgt at værdiansætte ejendommen til den kontante anskaffel-
sessum ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter virksomhedsskattelovens § 8, stk.
1 og 2, da kan den skattepligtige ikke specifikt i relation til beskatningen efter det foreslå-
ede nye regelsæt vælge i stedet at værdiansætte ejendommen til værdien ved 18. alm. vur-
dering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedrin-
ger mv. ved den foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 7, nr. 2. Der ses ikke at være grundlag
Side 4 af 6
for, at den samme ejendom kan medregnes til forskellige værdier ved anvendelsen af de
foreslåede bestemmelser, som har det samme sigte.
Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 2, således at det fremgår af
bestemmelsen, at der ikke er en sådan valgmulighed.
5. FSR ønsker det bekræftet, at de samlede aktiver i virksomhedsordningen, der skal an-
vendes i nævneren i brøkberegningen, er de samlede aktiver pr. tidspunktet for opgørel-
sen af kapitalafkastgrundlaget og målt til de værdier, hvormed de indgår i opgørelsen af
kapitalafkastgrundlaget.
Kommentar
Det kan bekræftes.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets
§ 7, nr. 2 og nr. 4, således at det fremgår af bestemmelserne, at aktiverne i virksomheds-
ordningen skal opgøres i forhold til de foreslåede regler om reduktion af kapitalafkast-
grundlaget og beregning af rentekorrektion.
6. FSR bemærker, at Skatteministeriet i høringsskemaet til L 106 har bekræftet, at ”hensat
til senere hævning”, jf. VSL §§ 4 og 10, ikke er en ”gæld”, når beløbet for ”gælden til
kursværdien” iht. lovforslagets § 7, nr. 2, skal opgøres.
FSR ønsker det bekræftet, at det samme gælder for det bogførte beløb på en mellemreg-
ningskonto iht. VSL § 4 a, jf. at der i VSL § 8, stk. 1, sondres mellem virksomhedens
”gæld” og andre beløb, jf. nærmere bestemmelsen.
Kommentar
Det kan bekræftes.
Lovforslagets § 7, nr. 4, rentekorrektion
7. FSR ønsker det bekræftet, at der efter lovforslagets § 7, nr. 4, (kun) skal ske beregning
af rentekorrektion for et givet indkomstår i følgende situationer:
For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv primo eller
ultimo. Det vil sige, hvis ejendommen ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomst-
årets slutning er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds.
For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv fra tids-
punktet for virksomhedens start eller ultimo. Det vil sige, hvis ejendommen på tidspunk-
tet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet til rådighed som bo-
lig for den relevante personkreds.
Side 5 af 6
Og dermed omvendt, at hvis der på disse tidspunkter ikke er stillet en ejendom til rådig-
hed som bolig for den relevante personkreds, skal der ikke ske en beregning af rentekor-
rektionen for det pågældende indkomstår – uanset om der i ”mellemperioden” mellem
indkomstårets begyndelse henholdsvis tidspunktet for virksomhedens start og indkomst-
årets slutning har været stillet en ejendom til rådighed som bolig for den relevante person-
kreds.
Kommentar
Det kan bekræftes.
8. FSR bemærker, at hvis ovenstående kan bekræftes, da kan det efter FSR’s vurdering
overvejes at tydeliggøre i lovforslagets § 7, nr. 4, at for et givet indkomstår er de afgø-
rende ”måletidspunkter” i bestemmelsen for, om ejendommen er stillet til rådighed som
bolig for den relevante personkreds, primo indkomståret for eksisterende virksomheds-
ordninger eller ved virksomhedsstart for nyetablerede virksomhedsordninger eller ved
indkomstårets slutning.
Kommentar
Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 4, hvor det foreslås at tyde-
liggøre ”måletidspunkterne”, således at formuleringen af den foreslåede rentekorrektion
er den samme som for den gældende rentekorrektion.
9. FSR ønsker det bekræftet, at hvis der ved indkomstårets begyndelse henholdsvis tids-
punktet for virksomhedens start eller ved indkomstårets slutning er stillet en ejendom til
rådighed som bolig for den relevante personkreds, skal der ske rentekorrektion efter lov-
forslagets § 7, nr. 4, med det beregnede beløb, selvom at ejendommen ikke har været stil-
let til rådighed som bolig for den relevante personkreds i hele indkomståret (12 måneder)
– det vil sige, der skal ikke udarbejdes ”delperiodeopgørelse” af rentekorrektionen.
Kommentar
Det kan bekræftes.
10. FSR bemærker, at beregningsgrundlaget for rentekorrektionen udgør efter lovforsla-
gets § 7, nr. 4, ”… den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomheds-
ordningen, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyndes, el-
ler for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis indkomst-
årets udløb.”
Det er FSR’s forståelse, at beregningsgrundlaget for rentekorrektionen dermed udgør:
For eksisterende virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv primo eller
ultimo og er stillet til rådighed som bolig for den relevante personkreds: Det største beløb
af (primo-gældsandelen x primogæld) og (ultimo-gældsandel x ultimogæld).
Side 6 af 6
For nyetablerede virksomhedsordninger, hvori ejendommen indgår som et aktiv på tids-
punktet for virksomhedens start eller ultimo og er stillet til rådighed som bolig for den re-
levante personkreds: Det største beløb af (gældsandelen ved virksomhedesstart x gæld
ved virksomhedsstart) og (ultimo-gældsandel x ultimogæld).
FSR ønsker det ovenstående bekræftet.
Kommentar
Det kan bekræftes.
11. FSR bemærker, at som omtalt ovenfor er beregningsgrundlaget for rentekorrektionen
i lovforslagets § 7, nr. 4, formuleret som følger ”Rentekorrektionen beregnes med et be-
løb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9 a ganget med den talmæssigt største an-
del af gælden til kursværdien i virksomhedsordningen, hvor anvendelsen af virksomheds-
ordningen for ejendommen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved ind-
komstårets begyndelse henholdsvis indkomstårets udløb.”
Efter FSR’s forståelse af, hvordan bestemmelsen skal virke, jf. ovenfor, vil den følgende
formulering være mere præcis (jf. også den nuværende formulering af VSL § 11, stk. 1),
hvor der er indsat ”på tidspunktet” samt to kommaer:
”Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til rentekorrektionssatsen efter § 9
a ganget med den talmæssigt største andel af gælden til kursværdien i virksomhedsordnin-
gen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen for ejendommen påbegyn-
des, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ind-
komstårets udløb.”
Kommentar
Der vil blive stillet et ændringsforslag til lovforslagets § 7, nr. 4, således at formuleringen
af den foreslåede rentekorrektion er den samme som for den gældende rentekorrektion.