Fremsat den 10. december 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 10. december 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
lov om ændring af lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19 og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, forlængelse af suspension af forbrug af dagpenge, undtagelse for
automatisk genindplacering, undtagelse for månedskontrol m.v.)
§ 1
I lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, jf.
lov nr. 1336 af 11. september 2020, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»En arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til 1.
pkt., kan være i kraft indtil udgangen af 2021.«
2. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om de betingelser og rammer, som er gældende for
midlertidig arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til
denne lov, og herunder om adgangen til at fastlægge ramme‐
rne for midlertidig arbejdsfordeling ved kollektiv overens‐
komst samt lokale aftaler.«
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»I den forbindelse medregnes timer, der falder på sønda‐
ge, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, anden påskedag, sto‐
re bededag, 1. maj, Kristi himmelfartsdag, anden pinsedag,
grundlovsdag, juleaftensdag, første juledag, anden juledag
og nytårsaftensdag, ikke.«
4. I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Opsagte ansatte kan pålægges fortsat at arbejde
i en virksomhed, afdeling eller produktionsenhed, der er
omfattet af en arbejdsfordeling, som er iværksat i henhold
til § 1, stk. 1, hvis deres arbejdstid nedsættes svarende til
arbejdsfordelingen, og hvis de modtager fuld løn.«
5. § 8 affattes således:
»§ 8. På overenskomstdækkede virksomheder kan sager
om bestemmelser i denne lov, herunder om afskedigelse, jf.
§ 2, stk. 3, og § 4, stk. 2, behandles fagretligt. I det omfang
der på sådanne virksomheder ikke i forvejen er hjemmel
i kollektiv aftale til fagretlig behandling, kan sager om be‐
stemmelser i denne lov indbringes for Arbejdsretten, jf. § 9 i
lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
Stk. 2. Sager om bestemmelser i denne lov, som ikke
behandles fagretligt eller ved Arbejdsretten, behandles ved
de almindelige domstole.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret
bl.a. § 1 i lov nr. 1337 af 11. september 2020 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1642 af 19. november 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 46, stk. 7, indsættes efter »efterregulering af dagpen‐
ge«: », herunder i de tilfælde hvor arbejdsløshedskassen
udbetaler dagpenge uden om det almindelige udbetalingssy‐
stem,«.
2. I § 53, stk. 8, indsættes efter »en dagpengeperiode,«: »dog
ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejds‐
fordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«.
3. I § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »til og med den 31. december
2020«, og »i højst 4 måneder« ændres til: »frem til og med
den 31. december 2021«.
Lovforslag nr. L 122 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2020-9475
BE008682
4. I § 55, stk. 5, nr. 4, udgår »til og med den 31. december
2020«, og »i højst 4 måneder« ændres til: »frem til og med
den 31. december 2021«.
5. I § 55, stk. 6, indsættes efter »herunder regler om«: »at
der under særlige omstændigheder ikke skal ske indplace‐
ring i en dagpengeperiode,«.
6. I § 55 a, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af
en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværk‐
sættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndterin‐
gen af covid-19.«
7. I § 56 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »2020« til: »2021«, og i
2. pkt. udgår », i højst 4 måneder«.
8. § 62 c, stk. 1, affattes således:
»Uanset § 62 a, stk. 1, kan et medlem få udbetalt dagpen‐
ge under deltagelse i uddannelse til og med den 31. decem‐
ber 2021, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem
medlemmet og arbejdsgiveren, i forbindelse med at med‐
lemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, som er omfat‐
tet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19.«
9. I § 84, stk. 11, 7. pkt., ændres »Stk. 2-8« til: »Stk. 3 og
5-8«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti‐
dende.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta‐
gelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse og justering af adgangen til at iværksætte midlertidig arbejdsfordeling
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændringer i relation til søgne- og helligdage m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Adgang til at pålægge opsagte medarbejdere at arbejde
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Domstolsprøvelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Forlængelse af perioden med suspension af forbrug af dagpenge for medlemmer omfattet af en arbejdsfordelingsord‐
ning og en midlertidig arbejdsfordelingsordning
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Undtagelse for automatisk genindplacering i en dagpengeperiode for medlemmer omfattet af en midlertidig arbejds‐
fordelingsordning
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Ophævelse af beskæftigelseskravet for arbejdsgivers betaling af fast arbejdsgiverbidrag til ledige omfattet af en
midlertidig arbejdsfordelingsordning samt ophævelse af det maksimale antal gange pr. år.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Undtagelse for månedskontrol for medlemmer omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsordning
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 31. au‐
gust 2020 en trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfor‐
delingsordning på det private arbejdsmarked, som har til
formål at undgå afskedigelser.
Der er på nuværende tidspunkt mere end 7.000 personer i
den midlertidige arbejdsfordelingsordning, der følger af tre‐
partsaftalen om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning
på det private arbejdsmarked.
Den fælles aftale bidrager dermed til, at mange lønmodta‐
gere ikke mister deres job som følge af den økonomiske
situation, som covid-19 har medført, ved at virksomhederne
i stedet kan dele det arbejde, der er, mellem medarbejderne.
Parterne er enige om at forlænge ordningen, så den kan
anvendes af virksomhederne på det private arbejdsmarked i
alle 12 måneder i 2021.
Den midlertidige arbejdsfordelingsordning aftalt i trepartsaf‐
talen af 31. august 2020 forlænges og suppleres med følgen‐
de tilpasninger og præciseringer i henhold til trepartsaftale
fra november 2020:
– Udvidet fleksibilitet ved, at landsdækkende arbejdsgi‐
ver- og lønmodtagerorganisationer kan aftale at åbne
mulighed for at virksomheder nedsætter arbejdstiden
inden for de pågældende organisationers overenskomst‐
område med op til 80 pct. frem for de nuværende mak‐
simale 50 pct. En aftale mellem en landsdækkende ar‐
bejdsgiverorganisation og en landsdækkende lønmodta‐
gerorganisation om mulighed for udvidet nedsættelse af
arbejdstiden vil alene gælde for personer inden for den
3
relevante faggruppe, og som er ansat under den pågæl‐
dende overenskomst.
– Personer omfattet af ordningen fritages for at registrere
CV-oplysninger på Jobnet.
– For funktionærer skal ledighed i forbindelse med en
midlertidig arbejdsfordeling placeres i hele dage, med‐
mindre andet aftales på virksomheden/i afdelingen. Så‐
dan en aftale skal i overenskomstdækkede virksomheder
indgås efter overenskomstens regler om indgåelse af lo‐
kalaftaler. Såfremt virksomheden ikke er overenskomst‐
dækket, vil en sådan aftale skulle indgås med en med‐
arbejderrepræsentant (f.eks. en tillidsrepræsentant eller
talsmand) på områder, hvor medarbejderne har valgt el‐
ler udpeget en sådan. På områder, hvor der ikke er en
medarbejderrepræsentant, kan flertallet af den berørte
gruppe indgå en sådan aftale med virksomheden.
– For ikke-funktionærer kan ledighed i forbindelse med en
midlertidig arbejdsfordeling placeres i timer, dog såle‐
des at evt. regler i overenskomster om daglig mindstear‐
bejdstid respekteres. Dette gælder dog ikke evt. regler
om mindstearbejdstid ved tilkald, med mindre medarbej‐
dere på arbejdsfordeling bliver tilkaldt ved uforudset
merarbejde.
– Det præciseres, at det minimum kræver 2 medarbejdere
at etablere en midlertidig arbejdsfordeling i en virksom‐
hed, afdeling eller produktionsenhed.
– Opsagte medarbejdere kan pålægges fortsat at arbejde i
en virksomhed, afdeling eller produktionsenhed, der er
omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, hvis deres
arbejdstid nedsættes svarende til arbejdsfordelingen, og
hvis de modtager fuld løn.
– Mindsteudbetalingsreglen suspenderes for personer om‐
fattet af ordningen.
– Personer omfattet af midlertidig arbejdsfordeling skal ik‐
ke genindplaceres i en dagpengeperiode, selv om de op‐
fylder et nyt beskæftigelseskrav. Der indsættes ligeledes
ikke timer på personens beskæftigelseskonto. Beskæfti‐
gelse i perioden vil dog kunne medregnes til opgørelsen
af et indkomst- eller beskæftigelseskrav ved vurderingen
af dagpengeretten på et senere tidspunkt.
– Det præciseres, at der ved et uforudset og kortvarigt be‐
hov for merarbejde er mulighed for at anvende afløsere
og reserver under en arbejdsfordeling. Det forudsætter,
at personer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, under
merarbejdet arbejder i samme omfang som forud for
nedsættelsen af arbejdstiden.
– På overenskomstdækkede virksomheder kan eventuelle
tvister vedrørende ansættelsesforholdet mellem arbejds‐
giver og medarbejder i forhold til nærværende aftale
håndteres fagretligt. I det omfang der ikke i forvejen er
hjemmel til fagretlig behandling i kollektive aftaler, vil
tvisterne skulle behandles i Arbejdsretten.
– A-kassen fritages for løbende at kontrollere, om betin‐
gelserne for arbejdsfordeling er overholdt, med mindre
medlemmet henvender sig herom. A-kassen skal dog
ved arbejdsfordelingens begyndelse vurdere, om oplys‐
ningerne på anmeldelsesblanketten er i overensstemmel‐
se med betingelser for at indgå en arbejdsfordeling.
– A-kassen kan udbetale dagpenge fra første dag i arbejds‐
fordelingen uden bekræftelse fra jobcenteret, hvis en
manglende tilmelding som jobsøgende skyldes, at job‐
centeret ikke har kunne nå at registrere alle de omfattede
af arbejdsfordelingen som jobsøgende samme dag, som
arbejdsfordelingen træder i kraft.
– STAR og KL udarbejder i samarbejde med arbejdsmar‐
kedets parter en særskilt blanket til brug for anmeldelse
af ordningen.
Parterne er enige om at gøre status på ordningen kvartalsvis
i løbet af 2021.
Af trepartsaftalen fremgår det endvidere, at forlængelsen af
den midlertidige arbejdsfordelingsordning ikke vil påvirke
retstilstanden – og de aktuelle fortolkningsmæssige uover‐
ensstemmelser – for den eksisterende ordning for arbejds‐
fordeling. Heller ikke de punkter der i aftalen er formuleret
som præciseringer eller hvor andre tilsvarende formulerin‐
ger er anvendt, kan tages som udtryk for en fortolkning af
den eksisterende ordning for arbejdsfordeling.
Dette lovforslag udmønter dele af elementerne ovenfor. Det
drejer sig om:
– Forlængelse af ordningen
– Udvidet fleksibilitet ved kollektivt at kunne aftale ned‐
sættelse af arbejdstiden inden for de pågældende organi‐
sationers overenskomstområde med op til 80 pct.
– Opsagte medarbejdere kan pålægges at arbejde i samme
omfang som ansatte, der omfattes af arbejdsfordeling
– Håndteringen af tvister i Arbejdsretten
– Forlængelse af perioden med suspension af forbrug af
dagpenge for medlemmer omfattet af en arbejdsforde‐
lingsordning og en midlertidig arbejdsfordelingsordning
– Undtagelse for automatisk genindplacering i en dagpen‐
geperiode for medlemmer omfattet af en midlertidig ar‐
bejdsfordelingsordning
– Ophævelse af beskæftigelseskravet for arbejdsgivers be‐
taling af fast arbejdsgiverbidrag til ledige omfattet af en
midlertidig arbejdsfordelingsordning samt ophævelse af
det maksimale antal gange pr. år.
– Undtagelse for månedskontrol for medlemmer omfattet
af en midlertidig arbejdsfordelingsordning
De øvrige elementer i trepartsaftalen, som indebærer lovgiv‐
ningsmæssige ændringer, vil blive ændret gennem admini‐
strativ forskrift.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse og justering af adgangen til at iværksætte
midlertidig arbejdsfordeling
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 1 i lov nr. 1336 af 11. september
2020 om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor‐
deling som led i håndteringen af covid-19, skal en arbejds‐
4
fordeling være trådt i kraft senest den 31. december 2020
og kan maksimalt vare i 4 måneder. Efter gældende regler
i § 1, stk. 4, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærme‐
re regler om de betingelser og rammer, som er gældende
for midlertidig arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold
til denne lov. Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i
lovens § 1, stk. 4, indeholder ikke en adgang til at fastsætte
regler om adgangen til at fastlægge rammerne for midlerti‐
dig arbejdsfordeling ved kollektiv overenskomst samt lokale
aftaler.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås at ændre § 1, stk. 1, således, at adgangen til
at iværksætte arbejdsfordeling også vil være en mulighed
i 2021, og at en sådan arbejdsfordeling, der iværksættes i
henhold til § 1, stk. 1, 1. pkt., kan være i kraft til udgangen
af 2021.
Den foreslåede ændring i affattelsen af § 1, stk. 1, vedrø‐
rer alene spørgsmålene om, hvornår en arbejdsfordeling ef‐
ter loven kan iværksættes og hvor længe den kan være i
kraft. Der ændres ikke på, at det er en arbejdsgiver i den pri‐
vate sektor, som kan beslutte at iværksætte arbejdsfordeling,
jf. § 1, stk. 1. 1. pkt., og at dette kan ske uanset kollektivt
eller individuelt aftalte bestemmelser om løn, omfang af
arbejdstid m.v., jf. § 1, stk. 2. Der ændres heller ikke på,
at iværksættelse af arbejdsfordeling efter stk. 1 skal være
sagligt begrundet, jf. § 1, stk. 3.
At der eventuelt har været en arbejdsfordeling efter loven i
kraft, forud for dette lovforslags ikrafttræden, er ikke til hin‐
der for, at muligheden for at iværksætte en arbejdsfordeling
efter dette lovforslags ikrafttræden udnyttes, og en sådan
arbejdsfordeling vil kunne være i kraft til udgangen af 2021,
altså i mere end 12 måneder. Er en arbejdsfordeling iværksat
efter lovens regler, vil den løbe videre efter de gældende
regler, som har været i kraft ved iværksættelsen. Dog vil
adgangen til at pålægge opsagte medarbejdere at arbejde, jf.
det foreslåede stk. 3 til § 4 samt ændringerne omkring mu‐
ligheden for at placere arbejdsfordelingen i hele dage eller i
timer træde i kraft ved påbegyndelsen af den første cyklus
på 4 uger, der indledes efter lovens ikrafttræden. Hvis en
arbejdsfordeling ellers ønskes iværksat efter reglerne i dette
lovforslag og dermed med de i dette lovforslag foreslåede
øvrige justeringer, må dette ske ved udløbet af den inden
dette lovforslags ikrafttræden iværksatte arbejdsfordeling el‐
ler ved at afbryde denne, hvorefter en arbejdsfordeling med
alle de i dette lovforslag foreslåede justeringer vil kunne
iværksættes under iagttagelse af de gældende regler herom,
herunder efter den i § 2 fastlagte fremgangsmåde.
Ud over forlængelsen, der udmøntes ved en ændret affattelse
af § 1, stk. 1, foreslås bemyndigelsesbestemmelsen i § 1,
stk. 4, justeret. Baggrunden herfor er, at det i trepartsaftalen
fra november 2020 indgår, at det ved overenskomst skal
være muligt at udvide fleksibiliteten i ordningen. Konkret er
følgende således anført i trepartsaftalen:
”Udvidet fleksibilitet ved, at landsdækkende arbejdsgiver-
og lønmodtagerorganisationer kan aftale at åbne mulighed
for at virksomheder nedsætter arbejdstiden inden for de på‐
gældende organisationers overenskomstområde med op til
80 pct. frem for de nuværende maksimale 50 pct. En aftale
mellem en landsdækkende arbejdsgiverorganisation og en
landsdækkende lønmodtagerorganisation om mulighed for
udvidet nedsættelse af arbejdstiden vil alene gælde for per‐
soner inden for den relevante faggruppe, og som er ansat
under den pågældende overenskomst. ”
Trepartsaftalens mulighed for tilvejebringelse af fleksibili‐
tet, herunder nedsættelse af arbejdstiden med op til 80
pct., gennem en aftale mellem landsdækkende organisatio‐
ner som anført, foreslås afspejlet med tilføjelsen af, at der
også bliver adgang til at fastsætte regler om adgangen til
at fastlægge rammer for arbejdsfordelingen ved kollektiv
overenskomst. I den forbindelse skal det nævnes, at trepart‐
saftalen også indeholder mulighed for at indgå aftaler lokalt
om, at arbejdsfordelingen ikke nødvendigvis afvikles i he‐
le dage. Følgende fremgår af trepartsaftalen fra november
2020 om dette:
”For funktionærer skal ledighed i forbindelse med en mid‐
lertidig arbejdsfordeling placeres i hele dage, medmindre
andet aftales på virksomheden/i afdelingen. Sådan en afta‐
le skal i overenskomstdækkede virksomheder indgås efter
overenskomstens regler om indgåelse af lokalaftaler. Så‐
fremt virksomheden ikke er overenskomstdækket, vil en
sådan aftale skulle indgås med en medarbejderrepræsentant
(f.eks. en tillidsrepræsentant eller talsmand) på områder,
hvor medarbejderne har valgt eller udpeget en sådan. På
områder, hvor der ikke er en medarbejderrepræsentant, kan
flertallet af den berørte gruppe indgå en sådan aftale med
virksomheden.
For ikke-funktionærer kan ledighed i forbindelse med en
midlertidig arbejdsfordeling placeres i timer, dog således at
evt. regler i overenskomster om daglig mindstearbejdstid
respekteres. Dette gælder dog ikke evt. regler om mindstear‐
bejdstid ved tilkald, med mindre medarbejdere på arbejds‐
fordeling bliver tilkaldt ved uforudset merarbejde. ”
De gengivne elementer i trepartsaftalen vil med den foreslå‐
ede justering af bemyndigelsesbestemmelsen kunne udmøn‐
tes ved administrativ forskrift. Det kan fremgå af forskriften,
at det ovenfor gengivne vedrørende funktionærer og ikke
funktionærer og placering i timer eller hele dage vil træde i
kraft ved påbegyndelsen af den første cyklus på 4 uger, der
indledes efter lovens ikrafttræden.
2.2. Ændringer i relation til søgne- og helligdage m.v.
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 2 stk. 2, har de ansatte, der mod‐
5
tager oplysninger efter stk. 1, 24 timer til at beslutte, om
de vil omfattes af arbejdsfordelingen. I den forbindelse med‐
regnes timer, der falder på søndage, juleaftensdag, første ju‐
ledag, anden juledag, nytårsaftensdag, nytårsdag, skærtors‐
dag, langfredag, påskedag og anden påskedag, ikke. Hvis en
ansat ikke inden 24 timer efter at have modtaget oplysnin‐
ger efter stk. 1 meddeler arbejdsgiveren, at vedkommende
ikke ønsker at indgå i arbejdsfordelingen, bliver den ansatte
omfattet af arbejdsfordelingen, hvis den iværksættes. Efter
de gældende regler er der således ud over søndage alene
nævnt helligdage og overenskomstmæssige fridage, som kan
være relevante i forbindelse med en arbejdsfordeling, der
iværksættes efter den gældende § 1, stk. 1. Bestemmelsen
oplister dermed søndage samt alle relevante helligdage og
overenskomstmæssige fridage i 2020.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
En konsekvens af, at ordningen forlænges og en arbejdsfor‐
deling kan løbe i hele 2021, foreslås opremsningen i § 2,
stk. 2, af de dage, hvis timer ikke tæller med i forhold
til fristen på 24 timer, som en ansat har til at meddele, at
den pågældende ikke ønsker at indgå i en arbejdsfordeling,
ændret. De helligdage og overenskomstmæssige fridage, der
foreslås tilføjet som følge af, at muligheden for at iværk‐
sætte arbejdsfordeling forlænges, er store bededag, 1. maj,
Kristi himmelfartsdag, anden pinsedag og grundlovsdag.
2.3. Adgang til at pålægge opsagte medarbejdere at arbejde
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 4, stk. 1, kan en ansat, der er
omfattet af en arbejdsfordeling efter § 1, stk. 1, ikke under
arbejdsfordelingen opsiges af de årsager, der begrundede
iværksættelse af arbejdsfordelingen. Opsagte medarbejdere
har efter de gældende regler kunnet flyttes til en afdeling af
en virksomhed, hvor der ikke har været arbejdsfordeling i
kraft, og har der kunnet pålægges at arbejde på fuld tid og til
fuld løn.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Den foreslåede ændring af § 4 gennem tilføjelse af et nyt
stk. 3 implementerer et element i trepartsaftalen fra novem‐
ber 2020. Følgende er anført heri:
”Opsagte medarbejdere kan pålægges fortsat at arbejde i en
virksomhed, afdeling eller produktionsenhed, der er omfattet
af en midlertidig arbejdsfordeling, hvis deres arbejdstid ned‐
sættes svarende til arbejdsfordelingen, og hvis de modtager
fuld løn. ”
Opsagte medarbejdere bliver med den foreslåede ændring
ikke omfattet af arbejdsfordelingen, idet de modtager fuld
løn, men der bliver mulighed for at benytte deres arbejds‐
kraft i et omfang, der svarer til, hvor meget ansatte omfattet
af arbejdsfordelingen arbejder, i opsigelsesperioden. Adgan‐
gen til at pålægge opsagte medarbejdere at arbejde, mens
der er iværksat arbejdsfordeling, gælder både ansatte, der er
opsagt forud for iværksættelse af arbejdsfordeling eller i for‐
bindelse med iværksættelse af arbejdsfordeling, og ansatte,
der opsiges under arbejdsfordeling i henhold til § 4, stk. 2.
Der er fortsat mulighed for, at opsagte medarbejdere flyttes
til en afdeling af en virksomhed, hvor der ikke er arbejdsfor‐
deling i kraft, og at de der pålægges at arbejde på fuld tid og
til fuld løn.
2.4. Domstolsprøvelse
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 8, behandles sager om bestemmel‐
ser i denne lov ved de almindelige domstole, medmindre
relevante overenskomstparter er enige om at behandle sagen
i det fagretlige system. Dog behandles spørgsmål om afske‐
digelse, jf. § 2, stk. 3, og § 4, stk. 2, fagretligt, hvis der er en
kollektiv overenskomst, der dækker det pågældende arbejde.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det foreslås i § 8, stk. 1, at på overenskomstdækkede virk‐
somheder kan sager om bestemmelser i denne lov, herunder
om afskedigelse, jf. § 2, stk. 3, og § 4, stk. 2, behandles
fagretligt. I det omfang der på sådanne virksomheder ikke
i forvejen er hjemmel i kollektiv aftale til fagretlig behand‐
ling, kan sager om bestemmelser i denne lov indbringes
for Arbejdsretten, jf. § 9 i lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter.
I trepartsaftalen fra november 2020 er anført, at på over‐
enskomstdækkede virksomheder kan eventuelle tvister ved‐
rørende ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiver og medar‐
bejder i forhold til nærværende aftale håndteres fagretligt. I
det omfang der ikke i forvejen er hjemmel til fagretlig be‐
handling i kollektive aftaler, vil tvisterne skulle behandles i
Arbejdsretten.
FH og DA har ikke fundet, at der i forbindelse med udmønt‐
ningen af dette element i trepartsaftalen har været behov
for ændringer i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsret‐
ter, hvorfor der henvises til § 9 heri. Ministeriet er enig
i denne vurdering. § 9 i lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter fastsætter, hvilke sager der kan indbringes for
Arbejdsretten, og det fremgår således af § 9, stk. 1, nr. 2, at
sager om overtrædelse af kollektive overenskomster om løn-
og arbejdsforhold indbringes for Arbejdsretten.
På overenskomstdækkede virksomheder vil en sag om,
hvorvidt en arbejdsfordeling er iværksat i overensstemmel‐
se med denne lovs bestemmelser, kunne formuleres som
et spørgsmål om, hvorvidt overenskomsten er overtrådt, da
konsekvensen af, at en arbejdsfordeling ikke er iværksat i
6
henhold til det i denne lov anførte, vil være, at overenskom‐
sten fuldt ud finder anvendelse. Det bemærkes i den forbin‐
delse, at Arbejdsretten også kan tage stilling til, hvorvidt der
foreligger en kollektiv overenskomst, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, i
lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
I en sag, der ikke vedrører lovligheden af en iværksat ar‐
bejdsfordeling som sådan, men er relateret til den enkelte
lønmodtager, vil der også kunne være tale om brud på over‐
enskomstens bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, da en
ansat, som hævder ikke at være omfattet af en arbejdsfor‐
deling, i givet fald skulle have været aflønnet efter overens‐
komsten. Både i forhold til sager, der vedrører en enkelt
ansat, og sager, der vedrører iværksættelsen af arbejdsforde‐
lingen som sådan, kan det nævnes, at Arbejdsretten efter §
10, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
kan behandle en sag indbragt i henhold til § 9, selv om
stillingtagen til lovgivning er af betydning for afgørelsen
af sagen. At der umiddelbart vil skulle tages stilling til
bestemmelser i denne lov, er således ikke til hinder for,
at Arbejdsretten afgør sagen, når der er en bagvedliggende
overenskomst, som vil kunne påberåbes i forbindelse med
sagen.
Det vil være op til de pågældende overenskomstparter at rej‐
se en sag ved Arbejdsretten og i den forbindelse at påberåbe
sig de relevante overenskomstbestemmelser. Selv i tilfæl‐
de, hvor en part undlader at gøre relevante overenskomst‐
bestemmelser gældende, vil en sag kunne indbringes for
Arbejdsretten i medfør af § 9, stk. 4, i lov om Arbejdsretten
og faglige voldgiftsretter. Denne bestemmelse har følgende
ordlyd:
”Stk. 4. Ud over sagerne, som er nævnt i stk. 1, kan sager
vedrørende uoverensstemmelser mellem arbejdsgivere og
lønmodtagere indbringes for Arbejdsretten, når retten billi‐
ger det og der mellem en arbejdsgiver- og lønmodtagerorga‐
nisation eller mellem en enkeltvirksomhed og en lønmodta‐
gerorganisation er truffet aftale derom. ”
Det kan om den citerede § 9, stk. 4, anføres, at der allerede
i forarbejderne til den oprindelige bestemmelse er lagt vægt
på parternes fælles ønske om behandling ved Arbejdsret‐
ten. Det er i forarbejderne til L536, 1919, anført at ”… hvis
Hensigt var at omfatte alle saadanne faglige Tvistepunkter,
som ikke faldt ind under § 4 B. og hvor Partierne har
aftalt, at de skal kunne paadømmes af Retten…”. Der kan
også i forhold til anvendelsen § 9, stk. 4, henvises til ARD
2008.571, og til, at der med trepartsaftalen fra november
2020 og de fælles tilkendegivelser fra FH og DA i forhold
til udmøntningen af den ovenfor citerede passus om tvister
foreligger en utvetydig partsaftale om Arbejdsretten som
rette instans for sager på det overenskomstdækkede område.
Det foreslås desuden i § 8, stk. 2, at sager, der ikke kan
behandles fagretligt eller ved Arbejdsretten, behandles ved
de almindelige domstole. Uden for det overenskomstdække‐
de område ændres der således ikke på, hvor tvister afgøres,
med den foreslåede ændrede affattelse af § 8. Der ændres
heller ikke på, hvad der gælder efter § 11, stk. 2 og 3, i lov
om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter om behandling
ved de almindelige domstole i sager, hvor det godtgøres, at
vedkommende organisation ikke agter at iværksætte fagret‐
lig behandling af et krav.
2.5. Forlængelse af perioden med suspension af forbrug af
dagpenge for medlemmer omfattet af en arbejdsfordelings‐
ordning og en midlertidig arbejdsfordelingsordning
2.5.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1337 af 11. september 2020 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge
og barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpenge‐
maksimum, beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder,
suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmulighe‐
der til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og
fast arbejdsgiverbidrag m.v.), som trådte i kraft den 14.
september 2020, blev der bl.a. i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. indført regler om dagpenge til medlemmer
omfattet af en arbejdsfordelingsordning og en midlertidig
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættel‐
se af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Som følge heraf vil dagpenge udbetalt som følge af, at
medlemmet vil være omfattet af en arbejdsfordelingsordning
(både den almindelige ordning og den midlertidige ordning
om arbejdsfordeling), ikke forbruge af hverken den 2-årige
ydelsesperioden eller den 3 årige referenceperiode til og
med den 31. december 2020. Der vil ligeledes heller ikke
være forbrug af en eventuel forlænget ydelsesperiode på
højst 1 år eller den 1½-årige referenceperiode.
Suspensionen gælder frem til og med den 31. december
2020, dog således, at udbetaling af dagpenge under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, som vil være trådt i
kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i
2021 med en maksimal varighed på 4 måneder. Suspension
af forbrug af dagpenge vil derfor også finde anvendelse på
udbetaling af dagpenge i de første 4 måneder af 2021 for
dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling.
Der blev ligeledes indført regler om, at modtagelse af dag‐
penge under arbejdsfordeling (både den almindelige og den
midlertidige arbejdsfordeling), ikke indgår i opgørelsen af
4-månedersperioden ved opgørelsen af karens. Perioden be‐
tragtes derfor som en såkaldt død periode.
Der blev endvidere indført regler om bedre mulighed for
uddannelse ved, at personer omfattet at en arbejdsfordeling
(både den almindelige og den midlertidige arbejdsfordeling)
i samarbejde med virksomheden kan iværksætte og gennem‐
føre opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i
perioder, hvor medarbejderen er ledig og modtager supple‐
rende dagpenge.
Derudover blev der give mulighed for, at medarbejdere
under uddannelse med løn kan undtages fra en arbejdsforde‐
7
ling uden godkendelse i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd
(RAR), hvis der på virksomheden er enighed herom.
Et medlem kan således få udbetalt dagpenge under deltagel‐
se i uddannelse frem til og med den 31. december 2020, hvis
deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og
arbejdsgiveren i forbindelse med, at medlemmet er omfattet
af en arbejdsfordelingsordning. For udbetalinger efter den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, vil der kunne udbeta‐
les dagpenge i højst 4 måneder.
Dagpengene kan kun udbetales for dage, hvor medlemmet
efter arbejdsfordelingen er ledig, og der kan ikke udbetales
dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse
efter lov nr. 601 af 22. maj 2019 om godtgørelse og tilskud
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
eller støtte efter lov nr. 53 af 23. januar 2020 om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Retten til dagpenge under uddannelsen ophører, når med‐
lemmet ikke længere er omfattet af arbejdsfordeling, med
mindre medlemmet fortsat har ret til dagpenge efter § 62 a
eller § 62 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dagpengene kan ikke udbetales, hvis medlemmet afbryder
et arbejdsforhold for at deltage i uddannelsen eller undlader
at afbryde uddannelsen for at påtage sig et arbejde, som
medlemmet er henvist til af jobcenteret eller arbejdsløsheds‐
kassen.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det fremgår af dette lovforslag, at regeringen og arbejds‐
markedets parter konstaterer, at der på nuværende tidspunkt
er mere end 7.000 personer i den midlertidige arbejdsfor‐
delingsordning, der følger af trepartsaftalen om en ny mid‐
lertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmar‐
ked. Den fælles aftale bidrager dermed til, at mange løn‐
modtagere ikke mister deres job som følge af den økonomi‐
ske situation, som covid-19 har medført, ved at virksomhe‐
derne i stedet kan dele det arbejde, der er, mellem medarbej‐
derne.
Parterne er derfor enige om at forlænge den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, så den kan anvendes af virksom‐
hederne på det private arbejdsmarked i alle 12 måneder i
2021. Den 31. december 2021 er således den sidste dag
med midlertidig arbejdsfordeling og dermed mulighed for
dagpenge under de særlige gunstige regler, som blev indført
samtidig med lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Der er ligeledes enighed om, at den almindelige arbejdsfor‐
delingsordning omfattes af den nedenfor nævnte suspension
af forbrug af dagpenge i perioden frem til og med den 31.
december 2021.
Virksomhederne vil kunne bruge ordningerne i 2021, uanset
om de har benyttet ordningen i 2020.
Som følge af den foreslåede forlængelse af perioden med
mulighed for at oprette en midlertidig arbejdsfordelingsord‐
ning til og med den 31. december 2021 foreslås det, at
reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændres i
overensstemmelse hermed herunder i forhold til den almin‐
delige arbejdsfordelingsordning.
Konkret foreslås det, at tidsbegrænsningen på højst 4 må‐
neder i reglerne om suspension af forbrug af såvel dagpen‐
geperiodens ydelsesperiode som referenceperiode samt en
eventuel forlænget dagpengeperiode (såvel ydelses- som
referenceperiode) ved udbetaling af dagpenge under den
almindelige eller den midlertidige arbejdsfordelingsordning
ændres således, at suspensionen vil blive udvidet til at om‐
fatte hele 2021, dvs. suspensionen vil gælde dagpenge udbe‐
talt som led i den almindelige arbejdsfordelingsordning eller
den midlertidige arbejdsfordelingsordning for perioden frem
til og med den 31. december 2021.
Det foreslås videre, at tidsbegrænsningen på højst 4 måne‐
der hvor udbetaling af dagpenge under den almindelige el‐
ler den midlertidige arbejdsfordelingsordning ikke vil blive
medregnet ved opgørelsen af 4-månedersperioden i karens‐
reglerne ændres således, at suspensionen vil blive udvidet
til at omfatte hele 2021, dvs. suspensionen gælder dagpen‐
ge udbetalt som led i en almindelige eller en midlertidige
arbejdsfordelingsordning for perioden frem til og med den
31. december 2021.
Endvidere foreslås det, at tidsbegrænsningen på højst 4 må‐
neder for ret til dagpenge under uddannelse i forbindelse
med, at medlemmet er omfattet af en almindelig eller en
midlertidig arbejdsfordelingsordning, ændres således, at sus‐
pensionen vil blive udvidet til at omfatte hele 2021, dvs.
suspensionen gælder dagpenge udbetalt som led i en almin‐
delig eller en midlertidige arbejdsfordelingsordning for pe‐
rioden frem til og med den 31. december 2021.
For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlerti‐
dige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags
§ 1 med tilhørende bemærkninger.
2.6. Undtagelse for automatisk genindplacering i en dag‐
pengeperiode for medlemmer omfattet af en midlertidig ar‐
bejdsfordelingsordning
2.6.1. Gældende ret
Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at for et medlem, som er ind‐
placeret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten
til dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af, at en af følgende
betingelser er opfyldt:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år,
jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924 løntimer.
8
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år,
jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et med‐
lem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1,
i loven registreres indberettede løntimer i henhold til lov om
et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. janu‐
ar 2015, siden seneste indplacering på en beskæftigelseskon‐
to. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk.
15, i loven kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der
kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til
det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som
følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, i loven er
udløbet.
Der er med hjemmel i § 55 a, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
1751 af 27. december 2018 i § 23 ff, fastsat nærmere regler
om opgørelse af beskæftigelseskontoen.
Det fremgår bl.a. af § 23, stk. 3, i bekendtgørelsen, at for
et ledigt medlem skal beskæftigelseskontoen løbende opda‐
teres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomstre‐
gistreret. For et ikke-ledigt medlem, der er indplaceret i en
dagpengeperiode og hvis dagpengeret efter lovens § 55, stk.
1 og stk. 2, ikke er udløbet, skal beskæftigelseskontoen op‐
dateres på baggrund af indberettede oplysninger i indkomst‐
registeret, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen
om det.
Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 6, at løntimer, der
er registreret på beskæftigelseskontoen, kan medregnes til
genoptjeningen af retten til dagpenge.
Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 7, at et med‐
lem kan anmode arbejdsløshedskassen om, at der på bag‐
grund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver
truffet afgørelse om den aktuelle ret til dagpenge.
Der er videre i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fastsat regler om dagpengeperiodens længde, herunder en
eventuel forlængelse af dagpengeperioden efter § 56 i loven,
og hvorledes forbrug af dagpengeperioden opgøres. Der er
med hjemmel i § 55, stk. 6, i loven fastsat nærmere regler
for anvendelsen af § 55 i loven, herunder regler om perio‐
dernes varighed og beregning efter stk. 4 og 5 (om opgørel‐
sen af forbruget). Med hjemmel i denne bestemmelse er der
i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018
om dagpengeperioden fastsat regler om, at indplacering i
dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for reference‐
perioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmet
1) har ret til og får udbetalt dagpenge eller
2) deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at et med‐
lem, som genoptjener retten til dagpenge, jf. bekendtgørelse
om indkomst- og beskæftigelseskrav for ret til dagpenge,
bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i må‐
neden efter den måned, hvori de sidste løntimer til brug
for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til ind‐
komstregisteret.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at
indplacering i den forlængede dagpengeperiode, jf. § 3, stk.
2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den
1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3,
stk. 1, er udløbet.
Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperio‐
de sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpen‐
geretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskon‐
toen, jf. § 55 a i loven.
Det følger videre af § 48, stk. 4, i loven, at der skal foretages
en ny beregning af medlemmets dagpengesats, når medlem‐
met indplaceres i en ny dagpengeperiode efter § 53, stk. 8
og 13, i loven.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det følger af gældende regler, at medlemmer af en arbejds‐
løshedskasse, som ved påbegyndelsen af en midlertidig ar‐
bejdsfordelingsordning allerede er indplaceret i en dagpen‐
geperiode, og dermed har forbrugt af den aktuelle dagpenge‐
periode løbende skal genindplaceres i en ny dagpengeperio‐
de, hvis medlemmet genoptjener dagpengeretten i løbet af
dagpengeperioden og skal i den forbindelse have beregnet
en ny dagpengesats. Herved stilles medlemmer omfattet af
en midlertidig arbejdsfordeling, som forudsat i loven, med
hensyn til optjening og beregning af sats.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september
2018 om dagpengeperioden, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 1365 af 16. september 2020, at der ikke skal ske indpla‐
cering i en dagpengeperiode ved udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Dette er en
undtagelse fra den almindelige regel om, at en person skal
indplaceres i en dagpengeperiode, når pågældende begynder
at modtage dagpenge. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør
af bemyndigelsen i lovens § 55, stk. 6.
Bestemmelsen gælder alene personer, der ikke tidligere har
modtaget dagpenge, og dermed ikke er registreret med for‐
udgående forbrug af dagpenge og beskæftigede timer i en
dagpengeperiode. Bestemmelsen har til formål at sikre, at
arbejdsløshedskasserne kan udbetale dagpenge til medlem‐
merne uden om arbejdsløshedskassernes almindelige auto‐
matiserede udbetalingssystem. Det bemærkes, at udbetalte
dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning
ikke indgår i dagpengeforbruget, ligesom den midlertidige
arbejdsfordelingsordning efter gældende ret løber i en be‐
grænset periode af op til 4 måneders varighed.
I forbindelse med forlængelsen af den midlertidige arbejds‐
fordeling ved trepartsaftalen af 27.november 2020 er det
9
aftalt, at der skal gives samme mulighed for at undtage
personer, der allerede er indplaceret i en dagpengeperiode,
for at blive genindplaceret i en dagpengeperiode. Dette skal
sikre, at arbejdsløshedskasserne i 2021 kan udbetale dagpen‐
ge uden om det automatiserede udbetalingssystem, også for
så vidt angår personer, der allerede var indplaceret i en
dagpengeperiode ved påbegyndelsen af en arbejdsfordeling
efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejds‐
fordeling som led i håndteringen af covid-19.
Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmel‐
sen i § 55, stk. 6, i loven præciseres.
Bestemmelsen forventes udmøntet således at personer, som
i forvejen er indplaceret i en dagpengeperiode, og som er
omfattet af midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, på samme vis som ikke-indplace‐
rede medlemmer, ikke vil skulle genindplaceres i en dagpen‐
geperiode, selv om de vil opfylde et nyt beskæftigelseskrav.
Umiddelbart vil den udvidede bemyndigelsesbestemmelse
således alene rette sig mod den konkrete situation, der er
opstået i forbindelse med den nye midlertidige arbejdsforde‐
lingsordning,
Den foreslåede udvidelse af hjemmelsbestemmelsen kan
dog også tænkes anvendt til at fastsætte regler i andre situa‐
tioner, der minder om den aktuelle, f.eks. i situationer, hvor
arbejdsløshedskasserne af tidsmæssige årsager ikke kan nå
at integrere ny lovgivning i deres udbetalingssystemer m.v.
Det forslås videre, at der ikke løbende vil skulle indsættes
timer med præsteret beskæftigelse på medlemmets beskæf‐
tigelseskonto i disse tilfælde. Beskæftigelseskontoen har be‐
tydning i forhold til en løbende opgørelse af en ny indplace‐
ring og i forhold til opgørelsen af en mulig forlængelse af
dagpengeretten med højst 1 år inden for 1½ år.
Forslaget svarer til den måde, beskæftigelseskontoen opgø‐
res på for indplacerede medlemmer, som ikke aktuelt modta‐
ger dagpenge, jf. § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1751 af
27. december 2018, som beskrevet ovenfor under gældende
ret.
Det betyder, at beskæftigelseskontoen først vil blive opdate‐
ret med yderligere løntimer, når medlemmet enten anmoder
herom eller i tilfælde af, at medlemmet melder sig ledig
igen. På disse tidspunkter vil arbejdsløshedskassen således
skulle rekonstruere medlemmets beskæftigelseskonto, typisk
ved indhentelse af løntimeoplysninger fra indkomstregiste‐
ret, jf. lov om et indkomstregister. Det bemærkes, at beskæf‐
tigelsen i perioden med midlertidig arbejdsfordeling således
vil kunne medregnes til opgørelsen af retten til dagpenge
efter ophøret af en midlertidig arbejdsfordelingsordning –
eller vil kunne anvendes til en eventuel forlængelse af dag‐
pengeretten.
Forslaget skyldes, at de berørte medlemmer behandles uden
om de almindelige udbetalingssystemer i arbejdsløshedskas‐
serne, og det derfor vil besværliggøre arbejdsløshedskassens
administration yderligere, hvis beskæftigelsen manuelt og
løbende ville skulle indsættes på beskæftigelseskontoen.
2.7. Ophævelse af beskæftigelseskravet for arbejdsgivers be‐
taling af fast arbejdsgiverbidrag til ledige omfattet af en
midlertidig arbejdsfordelingsordning samt ophævelse af det
maksimale antal gange pr. år.
2.7.1. Gældende ret
Efter gældende § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. betaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som er omfattet af en midlertidige ord‐
ning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættel‐
se af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Til gengæld betaler arbejdsgiverne et fast arbejdsgiverbidrag
svarende til et beløb på 3 G-dage (dagpengegodtgørelse for
1. og 2. ledighedsdag) om måneden pr. medarbejder, som
deltager i en midlertidige arbejdsfordelingsordning. Dækker
arbejdsfordelingen ikke en hel måned, udbetales bidraget
i forhold til antallet af dage, medlemmet er omfattet af ar‐
bejdsfordelingen i den pågældende måned. En G-dage sva‐
rer til 881 kr. (2020 niveau). Arbejdsgiveren skal således
maksimalt betale 2.643 kr. (2020 niveau) pr. måned pr. med‐
arbejder omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsordning.
Det følger videre af bestemmelsen, at reglerne om G-dage
for 1. og 2. ledighedsdag i øvrigt finder anvendelse dog såle‐
des, at godtgørelsen udbetales sammen med lønudbetalingen
for den måned, for hvilken G-dagene ydes.
De G-dagsregler, der i øvrigt finder anvendelse er bl.a. kra‐
vet om beskæftigelse inden for de sidste 4 uger på fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (typisk 74 timer),
samt reglen om, at det maksimale antal G-dage til samme
person inden for et kalenderår på 16 gange.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Det følger af trepartsaftalen af 27. november 2020, at fleksi‐
biliteten i den midlertidige arbejdsfordelingsordning udvides
således, at landsdækkende arbejdsgiver- og lønmodtageror‐
ganisationer kan aftale at åbne mulighed for at virksomheder
nedsætter arbejdstiden inden for de pågældende organisatio‐
ners overenskomstområde med op til 80 pct. frem for de
nuværende maksimale 50 pct.
Det kan have som konsekvens, at den enkelte lønmodtager,
som bliver omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsord‐
ning, hvor arbejdstidsnedsættelsen er på mere end 50 pct.,
ikke vil kunne opfylde kravet om beskæftigelse inden for
de sidste 4 uger på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i
2 uger (typisk 74 timer), i forhold til arbejdsgiverens pligt
til at betale et fast arbejdsgiverbidrag ved en midlertidig
arbejdsfordelingsordning.
10
Det har ikke været hensigten med indførelse af øget fleksi‐
bilitet i forhold til omfanget af arbejdstidsnedsættelsen, at
arbejdsgiverne ikke løbende skulle betale det faste arbejds‐
giverbidrag svarende til værdien af 3 G-dage.
Det foreslås derfor, at beskæftigelseskravet på 74 timer in‐
den for de sidste 4 uger vil blive ophævet i forhold til
arbejdsgivernes betaling af et fast bidrag i forbindelse med
en midlertidig arbejdsfordelingsordning.
Det følger videre af trepartsaftalen af 27. november 2020,
at parterne er enige om at forlænge den midlertidige arbejds‐
fordelingsordning, så den kan anvendes af virksomhederne
på det private arbejdsmarked i alle 12 måneder i 2021.
Det betyder, at en arbejdsgiver for hele 2021 ville skulle
betale 3 x 12 bidrag svarende til 36 bidrag for hver en‐
kelt medarbejder, som i hele 2021 måtte være omfattet af
en midlertidig arbejdsfordelingsordning. For hele 2021 vil
der således maksimalt skulle afholdes et beløb svarende til
10.704 kr. (2021 niveau).
Den gældende regel om, at arbejdsgiveren maksimalt skal
betale det faste arbejdsgiverbidrag 16 gange (hele eller halve
G-dage tæller hver som én gang) betyder, at arbejdsgiverens
pligt til betaling begrænses til 16 gange for hele 2021.
Det har ikke været hensigten med at forlænge perioden
med mulighed for etablering af en midlertidig arbejdsfor‐
delingsordning, at arbejdsgiverne ikke skulle betale et fast
arbejdsgiverbidrag svarende til værdien af 3 G-dage ved eta‐
blering af en midlertidig arbejdsfordelingsordning for hver
påbegyndt måned pr. medarbejder, som måtte blive omfattet
af ordningen.
Det foreslås derfor, at arbejdsgiverens betaling af fast bidrag
i forbindelse med deltagelse i en midlertidig arbejdsforde‐
lingsordning, ikke indgår i opgørelsen af det maksimale an‐
tal gange med betaling af G-dage.
2.8. Undtagelse for månedskontrol for medlemmer omfattet
af en midlertidig arbejdsfordelingsordning
2.8.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., sker udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge
på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet
om løntimer og indkomst m.v. i måneden.
Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette
oplysninger til arbejdsløshedskassen om forhold, som har
betydning for retten til dagpenge i måneden. Medlemmet
skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbej‐
de og arbejde udført i udlandet, skattepligtige indtægter,
herunder pension. Medlemmet skal derudover blandt andet
oplyse om arbejde i selvstændig virksomhed, udbetalinger
fra en privat tillægsforsikring og andre forhold, som har
betydning for retten til dagpenge, f.eks. ferie, sygdom, barns
1. sygedag, ophold i udlandet eller frihedsberøvelse. Med‐
lemmet skal desuden oplyse om tilmelding til og deltagelse
i en uddannelse, selvbygger eller medbygger, strejke eller
lockout, elevløn m.v.
Det følger videre af § 46, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v., at de udbetalte arbejdsløshedsdagpenge efterre‐
guleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger
på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret
om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstem‐
melse. Dette betegnes herefter som kontrol/månedskontrol.
Medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i
måneden sammenholdes i videst muligt omfang med ind‐
beretninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et
indkomstregister. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis
der er forskel på antallet af timer mellem medlemmets op‐
lysninger og indberetningerne til indkomstregisteret. Efter‐
reguleringen sker med det samlede antal timer, som forskel‐
len udgør. Efterreguleringen foretages - så vidt det er muligt
- sammen med udbetalingen af dagpenge for den efterføl‐
gende måned. Det gælder både en eventuel modregning eller
en efterbetaling.
Administrationen af dagpengeudbetalingen og den efterføl‐
gende kontrol sker så vidt muligt digitalt baseret på digitale
oplysninger om arbejde og indkomst i indkomstregisteret og
digitale oplysninger i arbejdsløshedskassen om medlemmets
oplysninger om arbejde m.m.
Der er med hjemmel i § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v., fastsat nærmere regler om anvendelsen af §
46, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for
efterregulering af dagpenge og undtagelse fra opfølgning
herpå under særlige omstændigheder.
Der er med hjemmel heri i bekendtgørelse nr. 1588 af 18.
december 2018 om udbetaling af dagpenge bl.a. fastsat reg‐
ler om dagpengekort, acontoudbetaling og tidspunktet m.v.
for efterregulering af dagpenge og om, at dagpengene skal
være til disposition for medlemmet ved udgangen af måne‐
den.
Der er yderligere fastsat regler om, at der som udgangspunkt
ikke sker samkøring den første månedskontrol efter indpla‐
cering i dagpengeperioden og måneden for overgang til ef‐
terløn. Der sker heller ikke kontrol af måneder med sygdom
og/eller ferie samtidig med ansættelse på fast nedsat tid.
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐
slåede ordning
Som konsekvens af lov nr. 1336 af 11. september 2020
om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19, blev der ved lov nr.
1337 af 11. september 2020 om ændring af lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge og barsels‐
loven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum,
beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension
af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til perso‐
11
ner omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast arbejds‐
giverbidrag m.v.) vedtaget en række nødvendige ændringer
på dagpengeområdet. Begge love trådte i kraft den 14. sep‐
tember 2020, og første dagpengeudbetaling skulle ske ved
udgangen af september 2020.
En række elementer i den nye midlertidige arbejdsforde‐
lingsordning afviger fra de almindelige regler om dagpen‐
ge. Det gælder bl.a. den maksimal dagpengesats på 120,53
pct. af højeste dagpenge, en midlertidig suspension af for‐
brug af dagpenge under den nye midlertidige arbejdsforde‐
lingsordning, at lønmodtagere ekstraordinært kan melde sig
ind i en arbejdsløshedskasse og indbetale tre måneders med‐
lemskab pr. måned, hvor der gives ret til supplerende dag‐
penge under den nye arbejdsfordelingsordning og en midler‐
tidig justering af reglerne om tekniske belægninger.
Den hurtige ikrafttræden af den nye midlertidige arbejdsfor‐
delingsordning kombineret med udbetalingsregler, der på
væsentlige punkter afviger fra de almindelige dagpengereg‐
ler, har ført til, at de allerfleste arbejdsløshedskasser ikke
fuldt ud har integreret udbetalingen af dagpenge til medlem‐
mer omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, i
arbejdsløshedskassens dagpengeudbetalingssystem.
Da de allerfleste arbejdsløshedskasser gennemfører udbeta‐
lingen af dagpenge til medlemmer omfattet af den nye
midlertidige arbejdsfordelingsordning uden om arbejdsløs‐
hedskassens it-udbetalingssystem, er det således ikke mu‐
ligt for arbejdsløshedskassen at gennemføre den lovmæssige
månedskontrol.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på bag‐
grund af drøftelser med arbejdsløshedskasserne fastlagt ret‐
ningslinjer herfor i brev af 26. oktober 2020 til alle ar‐
bejdsløshedskasser. Disse retningslinjer træder i stedet for
arbejdsløshedskassernes digitale månedskontrol. Retnings‐
linjerne har været gældende fra udbetalingen af dagpenge
i den nye midlertidige arbejdsfordeling fra oktober 2020.
Det centrale i styrelsens retningslinjer til arbejdsløsheds‐
kasserne er, at medlemmet efter månedens afslutning skal
genbekræfte eller rette oplysningerne om timetallet for de
dage, der ligger efter, at medlemmet afleverede ydelseskor‐
tet. Genbekræftelsen erstatter dermed den automatiserede
månedskontrol, som er forudsat i loven, og juridisk tilstræ‐
ber genbekræftelsen dermed en situation, der træder i stedet
for månedskontrollen.
Ved trepartsaftalen mellem regeringen, FH og DA om en
forlængelse af den nye midlertidige arbejdsfordelingsord‐
ning indgået den 27. november 2020, er der enighed om,
at kravet om, at medlemmet skal genbekræfte eller rette
det forventede timetal, i stedet skal erstattes af en ”tro og
love”-ordning, så medlemmet alene forpligtes til at give
arbejdsløshedskassen besked, hvis der er sket ændringer i
forhold til medlemmets tidligere indsendte oplysninger om
indkomst, beskæftigelse m.v. i måneden. Den foreslåede æn‐
dring er begrundet med, at genbekræftelsen opleves som en
administrativt tung proces for arbejdsløshedskasserne.
Der er ligeledes enighed om, at i forhold til den gældende
ordning skal tilsvarende regler gøre sig gældende, dog såle‐
des, at arbejdsløshedskasser, der har indrettet sig i forhold til
indholdet af brevet af 26. oktober 2020, kan fortsætte med
den administration, hvis de ønsker det.
Det foreslås derfor, at hjemmelsbestemmelsen i den gælden‐
de § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ud‐
vides således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær‐
mere regler, ikke alene om acontoudbetaling og tidspunktet
m.v. for efterregulering af dagpenge, men også regler om
de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge
uden om det almindelige udbetalingssystem.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af § 46, stk. 7, i lo‐
ven forventes der fastsat regler om, at der i forbindelse med
den månedlige udbetaling af dagpenge uden om det almin‐
delige udbetalingssystem til personer omfattet af den nye
midlertidige arbejdsfordelingsordning, ikke skal gennemfø‐
res den automatiserede månedskontrol med efterfølgende
regulering.
Det forventes videre, at der vil blive fastsat krav til arbejds‐
løshedskassens information af medlemmet om medlemmets
oplysningspligt, hvis der sker ændringer i det oplyste for‐
ventede timetal efter afleveringen af dagpengekortet, og at
medlemmet ”på tro og love” skal erklære at ville oplyse om
ændringer. Arbejdsløshedskassens information af medlem‐
met herom skal ske i forbindelse med, at medlemmet indtræ‐
der i arbejdsfordelingsordningen og månedligt i forbindelse
med udbetalingen herunder via tekst på udbetalingsspecifi‐
kationen til medlemmet.
Det forventes videre, at i de situationer, hvor udvidelsen af
§ 46, stk. 7, anvendes til at fastsætte regler til at erstatte
den automatiserede månedskontrol med ”en tro og love”
erklæring fra medlemmet, vil arbejdsløshedskasserne tillige
blive pålagt at gennemføre en efterfølgende stikprøvekontrol
af medlemmernes oplysninger om arbejde m.v. på ydelses‐
kortet. Denne egenkontrol vil blive pålagt arbejdsløsheds‐
kasserne med hjemmel i § 9 i bekendtgørelse nr. 150 af 20.
februar 2019 om krav til a-kassernes kontrol og administra‐
tion.
Arbejdsløshedskassen i kontrollen skal sammenholde med‐
lemmets oplysninger om arbejde m.v. på ydelseskortet og
medlemmets efterfølgende eventuelle rettelse med arbejds‐
giverens oplysninger om samme periode i indkomstregiste‐
ret.
Hvis kontrollen viser uoverensstemmelser mellem medlem‐
mets og arbejdsgiverens oplysninger, skal arbejdsløsheds‐
kassen undersøge sagen og eventuelt rejse en sag over for
medlemmet. Arbejdsløshedskassen skal følge reglerne i be‐
kendtgørelse nr. 988 af 29. juni 2016 om kravene til a-kas‐
sernes sagsbehandling og afgørelser.
12
Hvis en stikprøvekontrol viser, at et medlem, der på ”tro
og love” har erklæret over for arbejdsløshedskassen at ville
oplyse om ændringer, har fortiet oplysninger m.v. og fået
fejludbetalt ydelser, skal arbejdsløshedskassen vurdere for‐
holdet efter § 86 og § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m v. Der er i den situation ikke mulighed for at gennemføre
en regulering efter § 85e i loven.
Umiddelbart vil den udvidede bemyndigelsesbestemmelse
således alene rette sig mod den konkrete situation, der er
opstået i forbindelse med den nye midlertidige arbejdsforde‐
lingsordning.
Den foreslåede udvidelse af hjemmelsbestemmelsen kan
dog også tænkes anvendt til at fastsætte regler om at erstatte
den automatiserede månedskontrol i andre situationer, der
minder om den aktuelle, f.eks. i situationer, hvor arbejdsløs‐
hedskasserne af tidsmæssige årsager ikke kan nå at integrere
ny lovgivning i deres udbetalingssystemer, før udbetalinger‐
ne efter ordningen skal påbegyndes m.v.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Der er indgået en ny aftale mellem arbejdsmarkedets par‐
ter om forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsord‐
ning, der blev udmøntet ved lov nr. 1337 af 11. september
2020. Parterne er i den nye aftale enige om at forlænge den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, så den kan anvendes
af virksomhederne på det private arbejdsmarked i alle 12
måneder i 2021. Nedenfor beskrives de økonomiske konse‐
kvenser af, at forlænge den midlertidige arbejdsfordelings‐
ordning i 2021 med enkelte supplerende tilpasninger. Her‐
under i særdeleshed, at fleksibiliteten i den midlertidige
arbejdsfordelingsordning udvides til, at landsdækkende ar‐
bejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer kan aftale at åb‐
ne mulighed for at virksomheder nedsætter arbejdstiden in‐
den for de pågældende organisationers overenskomstområde
med op til 80 pct. frem for de nuværende maksimale 50 pct.
Denne fleksibilitet har økonomiske konsekvenser på tværs
af de enkelte delelementer i den midlertidige arbejdsforde‐
lingsordning.
3.1 Virkning i 2020 for fleksibel mulighed for, at virksom‐
heder nedsætter arbejdstiden op til 80 pct.
Det foreslås, at åbne op for muligheden for, at virksomheder
kan nedsætte arbejdstiden for personer omfattet af den mid‐
lertidige arbejdsfordelingsordning med op til 80 pct. frem
for de nuværende maksimale 50 pct. Da det foreslås, at
lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra
ikrafttrædelsen, vil dette medføre begrænsede merudgifter
til dagpenge og supplerende dagpenge allerede i 2020, del‐
vist modgået af mindreudgifter til kontanthjælp, samt mar‐
ginale mindreudgifter til aktivering af kontanthjælpsmodta‐
gere. På baggrund af den korte varighed får forslaget ikke
økonomiske konsekvenser af nævneværdigt omfang for øv‐
rige ydelser mm. i 2020. De økonomiske konsekvenser for
beløb i 2020 er angivet i 2020 pl.
De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kom‐
mune fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 1. Virkning i 2020 for fleksibel mulighed for, at virksomheder nedsætter arbejdstiden til 80 pct.
2020 2021 2022
I alt statslige udgifter 1,3 0,0 0,0
Heraf til arbejdsløshedsdagpenge og suppl. dagpenge 1,4 0,0 0,0
Heraf til kontanthjælp -0,1 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 2,2 0,0 0,0
Heraf budgetgaranti 2,2 0,0 0,0
Heraf øvrige indkomstoverførsler 0,0 0,0 0,0
Heraf administration 0,0 0,0 0,0
I alt før skat og tilbageløb og inkl. adfærd 3,5 0,0 0,0
Anm. Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
3.2 Forlængelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpen‐
ge for personer omfattet af den midlertidige arbejdsforde‐
lingsordning
Det foreslås, at personer, som er omfattet af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, vil kunne anmode om optagelse i
en arbejdsløshedskasse og vil kunne opnå ret til dagpenge
på trods af, at pågældende ikke vil have 1 års medlemskab
af en arbejdsløshedskasse eller ikke vil kunne opfylde ind‐
komst- eller beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvil‐
ket ellers er et krav i loven.
Det foreslås, at det vil være en betingelse for at kunne få
udbetalt dagpenge under arbejdsfordelingen, at personen ef‐
terbetaler et beløb, der svarer til 2 måneders medlemsbidrag
for hver måned, personen er omfattet af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning.
Det betyder, at personen vil skulle betale et beløb svarende
til 2 måneders medlemsbidrag, for hver måned, arbejdsfor‐
delingen er planlagt til at vare.
Forslaget medfører merudgifter til dagpenge (herunder sup‐
13
plerende dagpenge), samt endvidere mindreudgifter til kon‐
tanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere, samt en
øget indtægt fra medlemsbidrag.
De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kom‐
mune fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 2. Forlængelse af umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge for personer omfattet af den midlertidige arbejds‐
fordelingsordning
2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 70,5 0,0 0,0
Heraf til medlemsbidrag (indtægt) -33,3 0,0 0,0
Heraf til arbejdsløshedsdagpenge 135,7 0,0 0,0
Heraf til kontanthjælp -31,9 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 132,3 0,0 0,0
Heraf budgetgaranti 132,3 0,0 0,0
Heraf øvrige indkomstoverførsler 0,0 0,0 0,0
Heraf administration 0,0 0,0 0,0
I alt før skat og tilbageløb og inkl. adfærd 202,7 0,0 0,0
Anm. Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
3.3 Midlertidig suspension af forbrug af dagpenge for ledige
omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning
Det foreslås, at dagpenge udbetalt som følge af, at medlem‐
met vil være omfattet af en arbejdsfordelingsordning (både
den nuværende ordning og den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling), i perioden fra og med den 1. januar 2021
til og med den 31. december 2021, ikke vil forbruge af
dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) inden for en
periode på 3 år (referenceperioden).
Forslaget medfører merudgifter til dagpenge, samt merud‐
gifter til aktivering af dagpengemodtagere efter ydelsespe‐
riodens ophør. Herunder ligeledes merudgifter til samtaler i
perioden efter ydelsens ophør.
Merudgifterne modgås delvist af mindreudgifter til kontant‐
hjælp, sygedagpenge, og seniorjob, samt mindreudgifter i
2022 og 2023 til aktivering af modtagere af kontanthjælp og
sygedagpenge. Dette er en følge af, at perioden på dagpenge
forlænges, og overgangen til disse ydelser dermed udskydes.
De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kom‐
mune fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 3. Forlængelse af midlertidig suspension af forbrug af dagpenge for personer omfattet af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning
Mio. kr. 2021-pl. 2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 1,5 3,3 11,1
Heraf til arbejdsløshedsdagpenge 2,2 4,4 15,4
Heraf til sygedagpenge -0,1 -0,2 -0,9
Heraf til kontanthjælp -0,3 -0,4 -0,8
Heraf til seniorjob -0,2 -0,5 -1,6
I alt kommunale udgifter 2,6 5,3 18,9
Heraf budgetgaranti 2,9 5,7 2,4
Heraf øvrige indkomstoverførsler -0,3 -0,5 -1,7
Heraf administration 0,0 0,1 0,2
I alt før skat og tilbageløb og inkl. adfærd 4,1 8,5 29,9
Anm. Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
3.4 Højere dagpengemaksimum for ledige omfattet af
den midlertidige arbejdsfordelingsordning, samt dæknings‐
bidrag, teknisk belægning og midlertidig suspension af
rådighedsforpligtelse Midlertidig suspension af forbrug af
dagpenge for ledige omfattet af den midlertidige arbejdsfor‐
delingsordning
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver
omfattet af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning
modtager en højere dagpengesats op til, men ikke mere end
120,53 pct. af dagpengesatsen. Det herefter regulerede dag‐
pengemaksimum vil for fuldtidsforsikrede udgøre 23.000 kr.
måned for en fuldtidsforsikret og 15.334, kr. pr. måned for
deltidsforsikret.
14
Staten dækker differencen mellem satsen for G-dage og den
højere dagpengesats på de dage, hvor medarbejderen modta‐
ger G-dags betaling fra arbejdsgiveren.
Der er indført en midlertidig justering af reglerne om tek‐
nisk belægning, sådan at medarbejdere, der arbejder i wee‐
kender eller med de samme timers arbejde koncentreret på
færre dage, ikke stilles ringere end medarbejdere med en 37
timers uge fordelt ligeligt over fem hverdage.
Endelig gælder en lempelse af rådighedsforpligtelsen, sådan,
at der ikke er krav om jobsøgning under hele arbejdsforde‐
lingen under den nye midlertidige ordning. Hidtil har dette
kun været gældende i de første seks uger under arbejdsfor‐
deling.
Den 31. december 2021 er den sidste dag med midlertidig
arbejdsfordeling og dermed mulighed for dagpenge under de
særlige gunstige regler, som beskrevet ovenfor.
Alle fire elementer medfører merudgifter til dagpenge. Der
er endvidere en statslig IT-udgift i 2021 på 0,3 mio. kr. til
udarbejdelse af en tilpasning til Det Fælles Data Grundlag i
forbindelse med, at der ikke er krav om CV i Jobnet.
De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kom‐
mune fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 4. Forlængelse af højere dagpengemaksimum for personer omfattet af den midlertidige arbejdsfordelings‐
ordning, samt dækningsbidrag, teknisk belægning og midlertidig suspension af rådighedsforpligtelsen
2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 189,1 0,0 0,0
Heraf til arbejdsløshedsdagpenge
- forhøjelse af den maksimale dagpengesats 138,3 0,0 0,0
- dækningsbidrag 39,5 0,0 0,0
- teknisk belægning 5,5 0,0 0,0
- lempelse af rådighedsforpligtelsen 5,7 0,0 0,0
Heraf til IT-løsning på jobnet vedr. cv. 0,3 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 357,1 0,0 0,0
Heraf budgetgaranti 357,1 0,0 0,0
Heraf øvrige indkomstoverførsler 0,0 0,0 0,0
Heraf administration 0,0 0,0 0,0
I alt før skat og tilbageløb og inkl. adfærd 546,2 0,0 0,0
Anm. Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
3.5 Arbejdsgivers betaling af et fast dagpengegodtgørelses‐
beløb til ledige omfattet af den midlertidige arbejdsforde‐
lingsordning, samt forlængelse af suspendering af de almin‐
delige to G-dage i den nye midlertidige arbejdsfordeling
For personer omfattet af den midlertidige arbejdsfordelings‐
ordning er der indført et fast arbejdsgiverbidrag, der vær‐
dimæssigt svarer til et beløb på tre G-dage om måne‐
den pr. medarbejder i den midlertidige arbejdsfordelingsord‐
ning. Arbejdsgiverbidraget finansierer den øgede indkomst‐
sikkerhed, jf. den højere dagpengesats for personer i den nye
ordning. Som følge af forlængelsen vil en arbejdsgiver for
hele 2021 skulle betale 3 x 12 bidrag svarende til 36 bidrag
for hver enkelt medarbejder, som i hele 2021 måtte være
omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsordning. For he‐
le 2021 vil der således maksimalt skulle afholdes et beløb
svarende til 10.704 kr. (2021 niveau). Det foreslås som
konsekvens heraf, at reglen om det maksimale antal gange
med betaling af G-dage vil blive ophævet i forhold til ar‐
bejdsgivernes betaling af et fast bidrag i forbindelse med en
midlertidig arbejdsfordelingsordning.
Suspensionen af de almindelige 2 G-dage (godtgørelse for
1. og 2. ledighedsdag) forlænges ligeledes, sådan at arbejds‐
giveren ikke skal betale dagpengegodtgørelse til medlemmer
af en arbejdsløshedskasse, i perioden fra den 1. januar 2021
og til og med den 31. december 2021, når de er omfattet af
den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.
Forslaget medfører samlet set mindreudgifter til dagpenge
som følge af arbejdsgiverbetalingen, denne modgås delvist
af merudgifter til G-dage som følge af den fortsatte suspen‐
sion af de almindelige to G-dage.
De økonomiske konsekvenser fordelt mellem stat og kom‐
mune fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 5. Forlængelse af arbejdsgivers betaling af et fast dagpengegodtgørelsesbeløb til personer omfattet af den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, herunder samtidig forlængelse af suspension af de almindelige to G-dage
15
2021 2022 2023
I alt statslige udgifter -102,9 0,0 0,0
Heraf til arbejdsløshedsdagpenge
- arbejdsgiverbidrag (indtægt) -140,3 0,0 0,0
- suspension af G-dage 37,4 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter -194,5 0,0 0,0
Heraf budgetgaranti -194,5 0,0 0,0
Heraf øvrige indkomstoverførsler 0,0 0,0 0,0
Heraf administration 0,0 0,0 0,0
I alt før skat og tilbageløb og inkl. adfærd -297,3 0,0 0,0
Anm. Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
3.6 De samlede økonomiske konsekvenser
Forlængelsen af den midlertidige arbejdsfordelingsordning
i hele 2021 har økonomiske konsekvenser primært i 2021,
suspension af dagpengeforbrug har endvidere økonomiske
konsekvenser i 2022 og 2023. Det er forudsat, at sammen‐
lagt 15.000 personer i gennemsnit om måneden vil være
omfattet af de to arbejdsfordelingsordninger (både den nu‐
værende ordning og den forlængede midlertidige ordning
om arbejdsfordeling). Endvidere skønnes forlængelsen af
den midlertidige arbejdsfordelingsordning at medføre en ne‐
gativ beskæftigelseseffekt på ca. 1.900 fuldtidspersoner.
Samlet set skønnes forslaget at medføre merudgifter for
det offentlige før skat og tilbageløb samt de adfærdsmæs‐
sige konsekvenser på ca.500 mio. kr. i hele perioden
2020-2023. Dette svarer efter skat og tilbageløb samt de
adfærdsmæssige konsekvenser til ca. 538 mio. kr.
Lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige (før
skat og tilbageløb) på 3,5 mio. kr. i 2020, 455,7 mio. kr. i
2021, 8,5 mio. kr. i 2022, og 29,8 mio. kr. i 2023. Heraf vil
staten samlet set have merudgifter på 1,3 mio. kr. i 2020,
158,3 mio. kr. i 2021, 3,3 mio. kr. i 2022 og 11,1 mio. kr. i
2023.
Kommunerne vil samlet set have merudgifter på 2,2 mio. kr.
i 2020, 297,4 mio. kr. i 2021, 5,2 mio. kr. i 2022 og 18,7
mio. kr. i 2023.
Alle beløb er angivet i 2021-pl. med undtagelse af beløb for
konsekvenserne af den fleksible mulighed for, at virksomhe‐
der nedsætter arbejdstiden op til 80 pct., der når at have
økonomiske konsekvenser allerede i 2020, disse er angivet i
2020-pl.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske kon‐
sekvenser af lovforslaget.
Tabel 6. Samlede økonomiske konsekvenser
2020 2021 2022 2023
I alt statslige udgifter 1,3 158,3 3,3 11,1
Heraf til medlemsbidrag (indtægt) 0,0 -33,3 0,0 0,0
Heraf til arbejdsløshedsdagpenge 1,4 326,7 4,4 15,4
Heraf til arbejdsløshedsdagpenge (indtægt
fra arbejdsgiverbidraget) 0,0 -102,9 0,0 0,0
Heraf til sygedagpenge 0,0 -0,1 -0,2 -0,9
Heraf til kontanthjælp -0,1 -32,2 -0,4 -1,8
Heraf til seniorjob 0,0 -0,2 -0,5 -0,6
Heraf til IT 0,0 0,3
I alt kommunale udgifter 2,2 297,4 5,2 18,7
Heraf budgetgaranti 2,2 297,7 5,6 20,2
Heraf øvrige indkomstoverførsler 0,0 -0,3 -0,5 -1,7
Heraf administration 0,0 0,0 0,1 0,2
I alt før skat og tilbageløb og inkl. adfærd 3,5 455,7 8,5 29,8
I alt efter skat og tilbageløb og inkl.
adfærd
3,2 498,8 7,9 27,6
Anm. Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
16
I aftalen om forlængelse af midlertidig arbejdsfordelings‐
ordning er endvidere indeholdt, at mindsteudbetalingsreg‐
len suspenderes for personer omfattet af ordningen. Dette
udmøntes i særskilt bekendtgørelse. De økonomiske konse‐
kvenser af, at mindstereglen suspenderes skønnes at medfø‐
re merudgifter til dagpenge på 1,7 mio. kr. i 2021. Denne
udgift er ikke medtaget i lovforslagets økonomi.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes i øvrigt ikke at ha‐
ve økonomiske konsekvenser.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor‐
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2021-2024
indarbejdes på finansloven for 2021.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget finansieres af
reserven til genstart af dansk økonomi og særlige udfordrin‐
ger afledt af COVID-19 (”krigskasse”).
Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digita‐
liseringsklar lovgivning, men på grund af den meget kor‐
te frist for implementering af lovgivningen og forslagenes
kortvarige virkningsperiode vil det ikke være proportionalt
for arbejdsløshedskasserne at udvikle digitale løsninger til
brug for administrationen af lovforslagets forskellige ele‐
menter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Erhvervslivet har merudgifter (før skat) vedrørende det faste
arbejdsgiverbidrag på 102,9 mio. kr. i 2021, men samtidig
mindreudgifter (før skat) vedrørende forlængelsen af sus‐
pensionen af de normale to G-dage på 37,4 mio. kr. i
2021. Samlet set giver det merudgifter for erhvervslivet på
65,5 mio. kr. i 2021.
Det samlede lovforslag vurderes ikke at medføre administra‐
tive konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det har ikke være
muligt at få udarbejdet en vurdering heraf henset til tids‐
faktoren for lovforslagets behandling. Principperne for agil
erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke
at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konse‐
kvenser for borgerne.
6. Klima – og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst
muligt.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud‐
gifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merud‐
gifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat
2020: 0,1
2021: 206,1
2022: 1,1
2023: 4,3
Kommuner
2020: 0,5
Stat
2020: 1,4
2021: 364,2
2022: 4,4
2023: 15,4
Kommuner
2020: 2,7
17
2021: 194,8
2022: 0,5
2023: 1,7
Regioner: Ingen
2021: 621,6
2022: 5,8
2023: 20,6
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Stat (IT-tilpasning)
2021: 0,3
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
2021: 37,4 2021: 102,9
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im‐
plementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af gældende regler i § 1, stk. 1, i lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, at den iværksatte arbejdsfordeling
skal være trådt i kraft senest den 31. december 2020, og at
en sådan arbejdsfordeling højst kan vare i 4 måneder.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 1, således, at adgangen til
at iværksætte arbejdsfordeling også vil være en mulighed
i 2021, og at en sådan arbejdsfordeling, der iværksættes i
henhold til § 1, stk. 1, 1. pkt., kan være i kraft til udgangen
af 2021.
Den foreslåede ændring i affattelsen af § 1, stk. 1, vedrø‐
rer alene spørgsmålene om, hvornår en arbejdsfordeling ef‐
ter loven kan iværksættes og hvor længe den kan være i
kraft. Der ændres ikke på, at det er en arbejdsgiver i den pri‐
vate sektor, som kan beslutte at iværksætte arbejdsfordeling,
jf. § 1, stk. 1. 1. pkt., og at dette kan ske uanset kollektivt
eller individuelt aftalte bestemmelser om løn, omfang af
arbejdstid m.v., jf. § 1, stk. 2. Der ændres heller ikke på,
at iværksættelse af arbejdsfordeling efter stk. 1 skal være
sagligt begrundet, jf. § 1, stk. 3.
Til nr. 2
Efter gældende regler i lovens § 1, stk. 4, kan beskæftigel‐
sesministeren fastsætte nærmere regler om de betingelser og
rammer, som er gældende for midlertidig arbejdsfordeling,
der iværksættes i henhold til denne lov.
Det foreslås, at § 1, stk. 4, justeres således, at beskæftigel‐
sesministeren kan fastsætte nærmere regler om de betingel‐
ser og rammer, som er gældende for midlertidig arbejdsfor‐
deling, der iværksættes i henhold til denne lov, og herunder
om adgangen til at fastlægge rammerne for midlertidig ar‐
bejdsfordeling ved kollektiv overenskomst samt lokale afta‐
ler.
Baggrunden herfor er, at det i trepartsaftalen fra november
2020 indgår, at det ved overenskomst skal være muligt at
18
udvide fleksibiliteten i ordningen. Trepartsaftalens mulighed
for tilvejebringelse af fleksibilitet, herunder nedsættelse af
arbejdstiden med op til 80 pct., gennem en aftale mellem
landsdækkende organisationer som anført, foreslås afspejlet
med tilføjelsen af, at der også bliver adgang til at fastsætte
regler om adgangen til at fastlægge rammer for arbejdsfor‐
delingen ved kollektiv overenskomst. I den forbindelse skal
det nævnes, at trepartsaftalen også indeholder mulighed for
at indgå aftaler lokalt om, at arbejdsfordelingen ikke nød‐
vendigvis afvikles i hele dage.
De gengivne elementer i trepartsaftalen vil med den foreslå‐
ede justering af bemyndigelsesbestemmelsen kunne udmøn‐
tes ved administrativ forskrift. Det kan fremgå af forskriften,
at det ovenfor gengivne vedrørende funktionærer og ikke
funktionærer og placering i timer eller hele dage vil træde i
kraft ved påbegyndelsen af den første cyklus på 4 uger, der
indledes efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 3
Efter gældende regler i lovens § 2, stk. 2, fremgår det, at
ansatte, der modtager oplysninger efter stk. 1, har 24 timer
til at beslutte, om de vil omfattes af arbejdsfordelingen. I
den forbindelse medregnes timer, der falder på søndage, ju‐
leaftensdag, første juledag, anden juledag, nytårsaftensdag,
nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og anden pås‐
kedag, ikke. Hvis en ansat ikke inden 24 timer efter at have
modtaget oplysninger efter stk. 1 meddeler arbejdsgiveren,
at vedkommende ikke ønsker at indgå i arbejdsfordelingen,
bliver den ansatte omfattet af arbejdsfordelingen, hvis den
iværksættes.
Det foreslås, at det i § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes, at timer,
der falder på søndage, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag,
anden påskedag, store bededag, 1. maj, Kristi himmelfarts‐
dag, anden pinsedag, grundlovsdag, juleaftensdag, første ju‐
ledag, anden juledag og nytårsaftensdag, ikke medregnes.
Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, er en konsekvens af,
at muligheden for iværksættelse af arbejdsfordeling forlæn‐
ges, idet opremsningen af de dage, hvis timer ikke medreg‐
nes i relation til beregning af 24-timersfristen, nødvendigvis
må justeres som følge heraf. Den gældende bestemmelse
omfatter kun helligdage m.v., der kunne være relevante for
en arbejdsfordeling iværksat i 2020. Ud over denne konse‐
kvensændring foreslås § 2 bibeholdt i gældende form.
Til nr. 4
Efter gældende regler i lovens § 4, stk. 1, fremgår det, at en
ansat, der er omfattet af en arbejdsfordeling efter § 1, stk. 1,
ikke under arbejdsfordelingen kan opsiges af de årsager, der
begrundede iværksættelse af arbejdsfordelingen. Det følger
videre af lovens § 4, stk. 2, at opsiges en ansat, der er
omfattet af en arbejdsfordeling efter § 1, stk. 1, under denne
af arbejdsgiveren af andre årsager end dem, der begrundede
iværksættelse af arbejdsfordelingen, vil de vilkår, der var
gældende forud for iværksættelse af arbejdsfordelingen, væ‐
re gældende i forbindelse med opsigelsen.
Det foreslås, at det i § 4, stk. 3, fastsættes, at opsagte ansatte
kan pålægges fortsat at arbejde i en virksomhed, afdeling
eller produktionsenhed, der er omfattet af en arbejdsforde‐
ling, som er iværksat i henhold til § 1, stk. 1, hvis deres
arbejdstid nedsættes svarende til arbejdsfordelingen, og hvis
de modtager fuld løn.
Opsagte medarbejdere bliver med den foreslåede ændring
ikke omfattet af arbejdsfordelingen, idet de modtager fuld
løn, men der bliver mulighed for at benytte deres arbejds‐
kraft i et omfang, der svarer til, hvor meget ansatte omfattet
af arbejdsfordelingen arbejder, i opsigelsesperioden. Adgan‐
gen til at pålægge opsagte medarbejdere at arbejde, mens
der er iværksat arbejdsfordeling, gælder både ansatte, der er
opsagt forud for iværksættelse af arbejdsfordeling eller i for‐
bindelse med iværksættelse af arbejdsfordeling, og ansatte,
der opsiges under arbejdsfordeling i henhold til § 4, stk. 2.
Dette element i trepartsaftalen vil træde i kraft ved påbegyn‐
delsen af den første cyklus på 4 uger, der indledes efter
lovens ikrafttræden.
At der eventuelt har været en arbejdsfordeling efter loven i
kraft inden dette lovforslags ikrafttræden er ikke til hinder
for, at muligheden for at iværksætte en arbejdsfordeling
efter lovens ikrafttræden udnyttes, og en sådan arbejdsfor‐
deling vil kunne være i kraft til udgangen af 2021, altså
i mere end 12 måneder. Er en arbejdsfordeling iværksat
efter lovens regler inden dette lovforslags ikrafttræden, vil
den løbe videre efter de gældende regler, som har været i
kraft ved iværksættelsen. Dog vil adgangen til at pålægge
opsagte medarbejdere at arbejde, jf. det foreslåede stk. 3 til
§ 4 samt ændringerne omkring muligheden for at placere
arbejdsfordelingen i hele dage eller i timer træde i kraft ved
påbegyndelsen af den første cyklus på 4 uger, der indledes
efter dette lovforslags ikrafttræden. Hvis en arbejdsfordeling
ellers ønskes iværksat efter reglerne i dette lovforslag og
dermed med de i dette lovforslag foreslåede øvrige justerin‐
ger, må dette ske ved udløbet af den inden dette lovforslags
ikrafttræden iværksatte arbejdsfordeling eller ved at afbryde
denne, hvorefter en arbejdsfordeling med alle de i dette lov‐
forslag foreslåede justeringer vil kunne iværksættes under
iagttagelse af de gældende regler herom, herunder efter den i
§ 2 fastlagte fremgangsmåde.
Til nr. 5
Efter gældende regler i lovens § 8, behandles sager om
bestemmelser i denne lov behandles ved de almindelige
domstole, medmindre relevante overenskomstparter er enige
om at behandle sagen i det fagretlige system. Dog behandles
spørgsmål om afskedigelse, jf. § 2, stk. 3, og § 4, stk. 2,
fagretligt, hvis der er en kollektiv overenskomst, der dækker
det pågældende arbejde.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at på overenskomstdækkede virk‐
19
somheder kan sager om bestemmelser i denne lov, herunder
om afskedigelse, jf. § 2, stk. 3, og § 4, stk. 2, behandles
fagretligt. I det omfang der på sådanne virksomheder ikke
i forvejen er hjemmel i kollektiv aftale til fagretlig behand‐
ling, kan sager om bestemmelser i denne lov indbringes
for Arbejdsretten, jf. § 9 i lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter.
FH og DA har ikke fundet, at der i forbindelse med udmønt‐
ningen af dette element i trepartsaftalen har været behov for
ændringer i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter,
hvorfor der henvises til § 9 i denne lov. Ministeriet er enig
i denne vurdering. § 9 i lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter fastsætter, hvilke sager der kan indbringes for
Arbejdsretten, og det fremgår således af § 9, stk. 1, nr. 2, at
sager om overtrædelse af kollektive overenskomster om løn-
og arbejdsforhold indbringes for Arbejdsretten.
På overenskomstdækkede virksomheder vil en sag om,
hvorvidt en arbejdsfordeling er iværksat i overensstemmel‐
se med denne lovs bestemmelser, kunne formuleres som
et spørgsmål om, hvorvidt overenskomsten er overtrådt, da
konsekvensen af, at en arbejdsfordeling ikke er iværksat i
henhold til det i denne lov anførte, vil være, at overenskom‐
sten fuldt ud finder anvendelse. Det bemærkes i den forbin‐
delse, at Arbejdsretten også kan tage stilling til, hvorvidt der
foreligger en kollektiv overenskomst, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, i
lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at sager, der ikke kan behandles
fagretligt eller ved Arbejdsretten, behandles ved de almin‐
delige domstole. Uden for det overenskomstdækkede områ‐
de ændres der således ikke på, hvor tvister afgøres, med
den foreslåede ændrede affattelse af § 8. Der ændres heller
ikke på, hvad der gælder efter § 11, stk. 2 og 3, i lov
om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter om behandling
ved de almindelige domstole i sager, hvor det godtgøres, at
vedkommende organisation ikke agter at iværksætte fagret‐
lig behandling af et krav.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om an‐
vendelsen af denne bestemmelse, herunder om acontoudbe‐
taling og tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge og
undtagelse fra opfølgning herpå under særlige omstændighe‐
der.
For en nærmere gennemgang af reglerne om udbetaling
af dagpenge a-conto, månedskontrollen og reguleringen af
dagpengene henvises til pkt. 2.8.1 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Det foreslås, at § 46, stk. 7, præciseres således, at beskæf‐
tigelsesministeren også vil kunne fastsætte nærmere regler
om de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dag‐
penge uden om det almindelige udbetalingssystem.
Forslaget betyder, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om efterregulering af dagpenge i de tilfælde,
hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge uden om det
almindelige udbetalingssystem.
Med hjemmel i forslaget forventes der at blive fastsat nær‐
mere regler om, at der ikke vil skulle ske samkøring med
indkomstregisteret for medlemmer, der er omfattet af en
midlertidig arbejdsfordeling etableret efter lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, såfremt arbejdsløshedskassen ikke
har integreret udbetalingen af dagpenge i a-kassens udbeta‐
lingssystem.
I stedet vil medlemmet være forpligtet ”på tro og love” til
at give oplysninger om ændringer om arbejde, indtægter
og andre forhold, der vedrører de dage, der kalendermæs‐
sigt ligger efter, at medlemmet har afleveret ydelseskortet
til arbejdsløshedskassen, såfremt kortet er afleveret inden
månedens udgang. Arbejdsløshedskassen skal gennemføre
efterreguleringen, hvis de supplerende oplysninger medfører
en ændring i fastsættelsen af antallet af timer med arbejde i
dagpengemåneden.
Der forventes videre fastsat regler med krav til arbejdsløs‐
hedskassens information af medlemmet om medlemmets
oplysningspligt. Arbejdsløshedskassens information af med‐
lemmet herom skal ske i forbindelse med, at medlemmet
indtræder i arbejdsfordelingsordningen og månedligt i for‐
bindelse med udbetalingen, herunder via tekst på udbeta‐
lingsspecifikationen til medlemmet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlerti‐
dige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags
§ 1.
Til nr. 2
Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at for et medlem, som er ind‐
placeret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til
dagpenge betinget af opfyldelse af et beskæftigelseskrav in‐
den for de sidste 3 år på mindst 1.924 løntimer for fuldtids‐
forsikrede eller mindst 1.258 løntimer for deltidsforsikrede,
eller at medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54 i
loven.
Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et
medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55,
stk. 1, i loven registreres indberettede løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto.
Det er videre i § 55 i loven fastsat regler om dagpenge‐
20
periodens længde, herunder en eventuel forlængelse af dag‐
pengeperioden efter § 56 i loven, og hvorledes forbrug af
dagpengeperioden opgøres.
Der er i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 26. septem‐
ber 2018 om dagpengeperioden fastsat regler om, at indpla‐
cering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for
referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmet
har bl.a. ret til og får udbetalt dagpenge.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at et med‐
lem, som genoptjener retten til dagpenge, bliver indplaceret
i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den
måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse af
beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregisteret.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at
indplacering i den forlængede dagpengeperiode, jf. § 3, stk.
2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den
1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3,
stk. 1, er udløbet.
Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperio‐
de sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpen‐
geretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskon‐
toen jf. § 55 a i loven.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at det i § 53, stk. 8, indsættes, at bestemmelsen
ikke vil omfatte medlemmer, som vil være omfattet af en
midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt‐
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19.
Forslaget betyder, at medlemmer, som vil være indplaceret
i en dagpengeperiode, og som vil være omfattet af en mid‐
lertidig arbejdsfordelingsordning ikke automatisk vil blive
genindplaceret i en ny dagpengeperiode, hvis de i løbet af
perioden med midlertidig arbejdsfordeling skulle opfylde et
nyt beskæftigelseskrav.
Forslaget betyder videre, at der i løbet af perioden med
midlertidig arbejdsfordeling ikke vil være ret til en ny be‐
regning af dagpengesatsen, da der kun vil blive foretaget
nyberegning af dagpengesatsen i forbindelse med genindpla‐
cering i en ny dagpengeperiode, jf. § 47, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til dette lovforslags § 2, nr. 5 og 6, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 55, stk. 4, nr. 1, i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. ses der ved opgørelsen af forbrug
af dagpengeperiodens ydelsesperiode på 2 år herunder en
eventuel forlænget fleksibel dagpengeperiode på højst 1
år (ydelsesperiode), bort fra dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020
og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættel‐
se af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19, i højst 4 måneder.
Det foreslås, at i § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »til og med den 31.
december 2020«, og »i højst 4 måneder« ændres til: »frem
til og med den 31. december 2021«.
Forslaget betyder, at tidsbegrænsningen på højst 4 måneder
i reglerne om suspension af forbrug af dagpengeperiodens
ydelsesperiode på 2 år samt en eventuel fleksibel forlænget
dagpengeperiode på højst 1 år (ydelsesperiode) ved udbeta‐
ling af dagpenge under den almindelige eller den midlerti‐
dige arbejdsfordelingsordning vil blive ændret således, at
suspensionen udvides til at omfatte hele 2021, dvs. suspensi‐
onen vil gælde dagpenge udbetalt som led i en almindelig
eller en midlertidige arbejdsfordelingsordning for perioden
frem til og med den 31. december 2021.
Forslaget er en følge af dette lovforslags § 1 om forlængel‐
se af perioden med mulighed for at oprette en midlertidig
arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2021.
For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlerti‐
dige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags
§ 1 med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 55, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. ses der ved opgørelsen af forbrug
af dagpengeperiodens referenceperiode på 3 år herunder en
eventuel forlænget fleksibel dagpengeperiode på højst 1½ år
(referenceperioden), bort fra
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlem‐
met modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge el‐
ler dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk.
3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning
af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem.
4) perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med
den 31. december 2020 og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættel‐
se af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19, i højst 4 måneder.
Det foreslås, at i § 55, stk. 5, nr. 4, udgår »til og med den 31.
21
december 2020«, og »i højst 4 måneder« ændres til: »frem
til og med den 31. december 2021«.
Forslaget betyder, at tidsbegrænsningen på højst 4 måneder
i reglerne om suspension af forbrug af dagpengeperiodens
referenceperiode samt en eventuel fleksibel forlænget dag‐
pengeperiode på 1½ år (referenceperiode) ved udbetaling af
dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning,
samt tidsbegrænsningen til 31. december 2020 for perio‐
der med dagpenge under en almindelig arbejdsfordelings‐
ordning, vil blive ændret således, at suspensionen udvides til
at omfatte hele 2021. Det betyder, at suspensionen gælder
dagpenge udbetalt som led i en almindelige eller en midler‐
tidige arbejdsfordelingsordning for perioden frem til og med
den 31. december 2021.
Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1 om for‐
længelse af perioden med mulighed for at oprette en midler‐
tidig arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december
2021.
For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlerti‐
dige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags
§ 1 med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 5
Der er med hjemmel i § 55, stk. 6, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler for anvendelsen
af § 55 i loven om dagpengeperiodens længde og forbrug
heraf. Der kan herunder fastsættes regler om periodernes
varighed og beregning efter stk. 4 og 5 (om opgørelsen af
forbruget).
Med hjemmel i denne bestemmelse er der i § 4, stk. 1,
bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpen‐
geperioden fastsat regler om, at indplacering i dagpengepe‐
rioden sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra
den 1. i den måned, hvor medlemmet
1) har ret til og får udbetalt dagpenge eller
2) deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at et med‐
lem, som genoptjener retten til dagpenge, jf. bekendtgørelse
om indkomst- og beskæftigelseskrav for ret til dagpenge,
bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i må‐
neden efter den måned, hvori de sidste løntimer til brug
for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til ind‐
komstregisteret.
Det følger endvidere af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om
dagpengeperioden, at indplacering i den forlængede dagpen‐
geperiode, jf. § 3, stk. 2, sker såvel for ydelses- som for
referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmets
ret til dagpenge efter § 3, stk. 1, er udløbet.
Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperio‐
de sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpen‐
geretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskon‐
toen jf. § 55 a i loven.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen i § 55, stk. 6, præci‐
seres således, at der kan fastsættes regler om, at der under
særlige omstændigheder ikke skal ske indplacering i en dag‐
pengeperiode.
Bestemmelsen forventes udmøntet således at personer, som
i forvejen er indplaceret i en dagpengeperiode, og som er
omfattet af midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, på samme vis som ikke-indplace‐
rede medlemmer, ikke vil skulle genindplaceres i en dagpen‐
geperiode, selv om de vil opfylde et nyt beskæftigelseskrav.
Umiddelbart vil den udvidede bemyndigelsesbestemmelse
således alene rette sig mod den konkrete situation, der er
opstået i forbindelse med den nye midlertidige arbejdsforde‐
lingsordning,
Den foreslåede udvidelse af hjemmelsbestemmelsen kan
dog også tænkes anvendt til at fastsætte regler i andre situa‐
tioner, der minder om den aktuelle, f.eks. i situationer, hvor
arbejdsløshedskasserne af tidsmæssige årsager ikke kan nå
at integrere ny lovgivning i deres udbetalingssystemer m.v.
Beskæftigelse i perioden vil dog fortsat kunne medregnes
til opgørelsen af et indkomst- eller beskæftigelseskrav ved
vurderingen af dagpengeretten på et senere tidspunkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til dette lovforslags § 2, nr. 2 og 6, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 55 a, stk. 1 i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. registreres indberettede løntimer i
henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indpla‐
cering på en beskæftigelseskonto for et medlem, som er
indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i loven. Kun
løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæfti‐
gelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, i
loven kan registreres på beskæftigelseskontoen.
Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem
til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet som
følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, i loven er
udløbet.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 55 a, at det som 2. pkt. indsættes, at ind‐
beretning af timer på beskæftigelseskontoen ikke vil gæl‐
22
de medlemmer, som vil være omfattet af en midlertidig
arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid‐
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 2 og 5,
og betyder, at der ikke skal indsættes timer på personens
beskæftigelseskonto i disse tilfælde.
Beskæftigelseskontoen har betydning i forhold til en løben‐
de opgørelse af en ny indplacering og i forhold til opgørel‐
sen af en mulig forlængelse af dagpengeretten med højst 1
år inden for 1½ år.
Forslaget svarer til den måde, beskæftigelseskontoen opgø‐
res for indplacerede medlemmer, som ikke aktuelt modtage‐
re dagpenge, jf. § 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1751 af 27.
december 2018.
Det betyder, at beskæftigelseskontoen kun vil blive opdate‐
ret med yderligere løntimer, hvis medlemmet enten anmoder
herom, eller i tilfælde af, at medlemmet melder sig ledig
igen. På disse tidspunkter vil arbejdsløshedskassen således
skulle rekonstruere medlemmets beskæftigelseskonto ved
indhentelse af løntimeoplysninger fra indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister. Det bemærkes, at beskæftigel‐
sen i perioden med midlertidig arbejdsfordeling således vil
kunne medregnes til opgørelsen af retten til dagpenge efter
ophøret af en midlertidig arbejdsfordelingsordning.
Forslaget skyldes, at de berørte medlemmer behandles ma‐
nuelt i arbejdsløshedskasserne, og det derfor vil besværlig‐
gøre arbejdsløshedskassens administration yderligere, hvis
beskæftigelsen manuelt og løbende ville skulle indsættes på
beskæftigelseskontoen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til dette lovforslags § 2, nr. 2 og 5, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 10, 1. og 2. pkt., i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes dagpenge
udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den
31. december 2020 ikke i opgørelsen af 4-månedersperio‐
den. Tilsvarende gælder for udbetaling af dagpenge under
den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om ad‐
gang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.
Det foreslås, at i § 56 a, stk. 10, ændres »2020« til: »2021«,
og i 2. pkt. udgår », i højst 4 måneder«.
Forslaget betyder, at tidsbegrænsningen på højst 4 måneder
hvor udbetaling af dagpenge under den almindelige eller den
midlertidige arbejdsfordelingsordning ikke vil blive medreg‐
net ved opgørelsen af 4-månedersperioden i karensreglerne
vil blive ændret således, at suspensionen udvides til at om‐
fatte hele 2021, dvs. suspensionen gælder dagpenge udbetalt
som led i en almindelig eller midlertidige arbejdsfordelings‐
ordning for perioden frem til og med den 31. december
2021. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode.
Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1 om for‐
længelse af perioden med mulighed for at oprette en midler‐
tidig arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december
2021.
For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlerti‐
dige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags
§ 1 med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 62 c, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. kan et medlem få udbetalt dagpenge
under deltagelse i uddannelse til og med den 31. december
2020, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem med‐
lemmet og arbejdsgiveren, i forbindelse med at medlemmet
er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. For medlemmer,
som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsord‐
ning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig ar‐
bejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, kan der
udbetales dagpenge efter 1. pkt. i højst 4 måneder.
Det foreslås at § 62 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at uan‐
set § 62 a, stk. 1, vil et medlem kunne få udbetalt dagpenge
under deltagelse i uddannelse til og med den 31. december
2021, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem med‐
lemmet og arbejdsgiveren, i forbindelse med at medlemmet
er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.
Forslaget betyder, at der vil kunne udbetales dagpenge under
uddannelse i forbindelse med arbejdsfordeling, hvis delta‐
gelsen i uddannelsen vil blive aftalt mellem medlemmet og
arbejdsgiveren.
Det foreslås i § 62 c, stk. 1, 2. pkt., at 1. pkt. vil finde
tilsvarende anvendelse for medlemmer, som vil være omfat‐
tet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19.
Forslaget betyder, at der vil kunne udbetales dagpenge under
uddannelse i forbindelse med en midlertidig arbejdsforde‐
ling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig ar‐
bejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1 om for‐
længelse af perioden med mulighed for at oprette en midler‐
tidig arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december
2021.
For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlerti‐
dige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags
§ 1 med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 9
23
Efter gældende § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodt‐
gørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er
omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf.
lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsforde‐
ling som led i håndteringen af covid-19. I stedet betaler ar‐
bejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt
måned med arbejdsfordeling. Beløbet fastsættes som tre
gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Ar‐
bejdsgivere, der pr. 31. august 2020 havde en igangværende
arbejdsfordeling, og som bliver omfattet af den midlertidige
arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden udgangen af septem‐
ber 2020, betaler ikke godtgørelse for den første måned
under den midlertidige arbejdsfordeling, og for resten af
2020 betaler arbejdsgiveren to gange dagpengegodtgørelser
pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ikke en hel måned,
udbetales godtgørelsen i forhold til antallet af dage, med‐
lemmet er omfattet af arbejdsfordelingen i den pågældende
måned. Der afrundes til nærmeste halve godtgørelsesdag,
jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 2-8 og § 90 a, stk. 2, finder anven‐
delse, dog således at godtgørelsen udbetales sammen med
lønudbetalingen for den måned, for hvilken godtgørelsen
ydes. For ugelønnede og 14-dageslønnede udbetales godtgø‐
relsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens anden
lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes dagpen‐
gegodtgørelse for.«
De G-dagsregler, der i øvrigt finder anvendelse er bl.a. kra‐
vet om beskæftigelse inden for de sidste 4 uger på fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (typisk 74 timer),
samt reglen om, at det maksimale antal G-dage til samme
person inden for et kalenderår på 16 gange.
Det foreslås i § 84, stk. 11, 7. pkt., at henvisningen til »Stk.
2-8« bliver ændret til »Stk. 3 og 5-8«.
Forslaget betyder, at beskæftigelseskravet på 74 timer inden
for de sidste 4 uger vil blive ophævet i forhold til arbejdsgi‐
vernes betaling af et fast bidrag i forbindelse med en midler‐
tidig arbejdsfordelingsordning.
Forslaget betyder videre, at reglen om arbejdsgiverens beta‐
ling af fast bidrag i forbindelse med deltagelse i en midlerti‐
dig arbejdsfordelingsordning, ikke indgår i opgørelsen af det
maksimale antal gange med betaling af G-dage.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft ved bekendt‐
gørelsen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræ‐
den, som Folketingsbehandlingen muliggør.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks
efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
når forslaget indeholder bestemmelse herom.
I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvirke
til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som
spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at
det er afgørende, at dette vil ske snarest. Da de foreslåede
tiltag tidligst vil kunne finde sted efter lovens ikrafttrædelse
er det derfor nødvendigt, at disse træder i kraft så hurtigt
som muligt, da det er nødvendigt for at sikre, at virksomhe‐
derne kan tage de foreslåede tiltag i brug med det samme
for at undgå afskedigelser. Desuden er det også nødvendigt,
at de foreslåede tiltag træder i kraft så hurtigt som muligt
af hensyn til, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan
iværksætte de fornødne tiltag efter lovens ikrafttræden med
henblik på, at der i praksis kan administreres efter de nye
regler fra de relevante tidspunkter.
Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for dis‐
se dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne
og Grønland.
24
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor‐
deling som led i håndteringen af covid-19, jf. lov nr. 1336 af
11. september 2020, foretages følgende ændringer:
§ 1. En arbejdsgiver i den private sektor kan beslutte at
iværksætte arbejdsfordeling i overensstemmelse med regler‐
ne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Beslutningen
herom skal være truffet, således at den iværksatte arbejdsfor‐
deling er trådt i kraft senest den 31. december 2020. En
arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til 1. pkt., kan
maksimum vare i 4 måneder.
1. § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»En arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til 1. pkt.,
kan være i kraft indtil udgangen af 2021.«
§ 1.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om de betingelser og rammer, som er gældende for mid‐
lertidig arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til denne
lov.
2. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om de betingelser og rammer, som er gældende for
midlertidig arbejdsfordeling, der iværksættes i henhold til
denne lov, og herunder om adgangen til at fastlægge ramme‐
rne for midlertidig arbejdsfordeling ved kollektiv overens‐
komst samt lokale aftaler.«
§ 2.
Stk. 2. De ansatte, der modtager oplysninger efter stk. 1,
har 24 timer til at beslutte, om de vil omfattes af arbejdsfor‐
delingen. I den forbindelse medregnes timer, der falder på
søndage, juleaftensdag, første juledag, anden juledag, nytår‐
saftensdag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og
anden påskedag, ikke. Hvis en ansat ikke inden 24 timer
efter at have modtaget oplysninger efter stk. 1 meddeler
arbejdsgiveren, at vedkommende ikke ønsker at indgå i ar‐
bejdsfordelingen, bliver den ansatte omfattet af arbejdsfor‐
delingen, hvis den iværksættes.
Stk. 3-4….
3. § 2, stk. 2, 2. pkt. affattes således:
»I den forbindelse medregnes timer, der falder på søndage,
nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, anden påskedag, store
bededag, 1. maj, Kristi himmelfartsdag, anden pinsedag,
grundlovsdag, juleaftensdag, første juledag, anden juledag
og nytårsaftensdag, ikke.«
§ 4. En ansat, der er omfattet af en arbejdsfordeling efter §
1, stk. 1, kan ikke under arbejdsfordelingen opsiges af de
årsager, der begrundede iværksættelse af arbejdsfordelingen.
Stk. 2. Opsiges en ansat, der er omfattet af en arbejdsforde‐
ling efter § 1, stk. 1, under denne af arbejdsgiveren af andre
årsager end dem, der begrundede iværksættelse af arbejds‐
fordelingen, vil de vilkår, der var gældende forud for iværk‐
sættelse af arbejdsfordelingen, være gældende i forbindelse
med opsigelsen.
4. I § 4 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Opsagte ansatte kan pålægges fortsat at arbejde i en
virksomhed, afdeling eller produktionsenhed, der er omfattet
af en arbejdsfordeling, som er iværksat i henhold til § 1, stk.
25
1, hvis deres arbejdstid nedsættes svarende til arbejdsforde‐
lingen, og hvis de modtager fuld løn.«
§ 8. Sager om bestemmelser i denne lov behandles ved de
almindelige domstole, medmindre relevante overenskomst‐
parter er enige om at behandle sagen i det fagretlige sy‐
stem. Dog behandles spørgsmål om afskedigelse, jf. § 2,
stk. 3, og § 4, stk. 2, fagretligt, hvis der er en kollektiv
overenskomst, der dækker det pågældende arbejde.
5. § 8 affattes således:
»§ 8. På overenskomstdækkede virksomheder kan sager om
bestemmelser i denne lov, herunder om afskedigelse, jf. §
2, stk. 3, og § 4, stk. 2, behandles fagretligt. I det omfang
der på sådanne virksomheder ikke i forvejen er hjemmel
i kollektiv aftale til fagretlig behandling, kan sager om be‐
stemmelser i denne lov indbringes for Arbejdsretten, jf. § 9 i
lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
Stk. 2. Sager om bestemmelser i denne lov, som ikke be‐
handles fagretligt eller ved Arbejdsretten, behandles ved de
almindelige domstole.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 274 af
26. marts 2020 og § 1 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, § 2 i lov
nr. 1054 af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 1337 af 11. september
2020 og senest ved§ 1 i lov nr. 1642 af 19. november 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 46.
Stk. 1-6…..
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen
af denne bestemmelse, herunder om acontoudbetaling og
tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge og undtagel‐
se fra opfølgning herpå under særlige omstændigheder, om
dagpengenes disposition ved udgangen af måneden og om
forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter stk.
2-4.
1. I § 46, stk. 7, indsættes efter »efterregulering af dagpen‐
ge«: », herunder i de tilfælde hvor arbejdsløshedskassen
udbetaler dagpenge uden om det almindelige udbetalingssy‐
stem,«.
§ 53.
Stk. 1-7…
Stk. 8. For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperi‐
ode, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk. 12,
betinget af, at en af følgende betingelser er opfyldt:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år,
jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf.
dog stk. 10, har haft mindst 1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 9-25….
2. I § 53, stk. 8, indsættes efter »en dagpengeperiode,«: »dog
ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejds‐
fordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«.
§ 55.
26
Stk. 1-3…..
Stk. 4. Forbruget af perioden på 2 år eller på højst 1 år efter
henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i timer. Ved forbruget af
perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, bortset
fra dagpengeudbetalt under en arbejdsfordelingsordning til
og med den 31. december 2020 og bortset fra udbetaling af
dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning,
jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor‐
deling som led i håndtering af covid-19, i højst 4 måneder,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse
efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættel‐
se med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere
efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt
medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler
fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller
dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i §
57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at
virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen,
og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller
afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets
dagpengeperiode.
Stk. 5-6…..
3. I § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »til og med den 31. december
2020«, og »i højst 4 måneder« ændres til: »frem til og med
den 31. december 2021«.
§ 55.
Stk. 1-4…..
Stk. 5. Perioden på 3 år eller højst 1½ år efter henholdsvis
stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke
Nr. 1-3….
4) perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med
den 31. december 2020 og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse
af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19.
4. I § 55, stk. 5, nr. 4, udgår »til og med den 31. december
2020«, og »i højst 4 måneder« ændres til: »frem til og med
den 31. december 2021«.
27
§ 55.
Stk. 1-5…..
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af
denne bestemmelse, herunder regler om periodernes varig‐
hed og beregning efter stk. 4 og 5.
5. I § 55, stk. 6, indsættes efter »herunder regler om«: »at
der under særlige omstændigheder ikke skal ske indplace‐
ring i en dagpengeperiode,«.
§ 55 a. For et medlem, som er indplaceret i dagpengepe‐
rioden, jf. § 55, stk. 1, registreres indberettede løntimer i
henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indpla‐
cering på en beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som
kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. §
53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres
på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på
beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til
dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55,
stk. 1 og 2, er udløbet.
Stk. 2-8…..
6. I § 55 a, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af en
midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt‐
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19.«
§ 56 a. For et medlem, som er indplaceret i dagpengepe‐
rioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes dagpengene hver
fjerde måned, jf. dog stk. 2 og 4-7, med et beløb svarende
til 1 dags dagpenge for medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og
70. 4-månedersperioderne regnes fra og med den måned,
hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55,
stk. 1. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for
den fjerde måned.
2-9…...
Stk. 10. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge udbetalt
under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. de‐
cember 2020 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Til‐
svarende gælder for udbetaling af dagpenge under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder. Stk. 5, nr. 1-3,
finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Lønti‐
mer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.
7. I § 56 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »2020« til: »2021«, og i 2.
pkt. udgår », i højst 4 måneder«.
§ 62 c. Uanset § 62 a, stk. 1, kan et medlem få udbetalt
dagpenge under deltagelse i uddannelse til og med den
31. december 2020, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt
mellem medlemmet og arbejdsgiveren, i forbindelse med at
medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. For
medlemmer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfor‐
delingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid‐
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
kan der udbetales dagpenge efter 1. pkt. i højst 4 måneder.
Stk. 2-3….
8. § 62 c, stk. 1, affattes således: »Uanset § 62 a, stk.
1, kan et medlem få udbetalt dagpenge under deltagelse i
uddannelse til og med den 31. december 2021, hvis deltagel‐
sen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgi‐
veren, i forbindelse med at medlemmet er omfattet af en
arbejdsfordelingsordning. 1. pkt. finder tilsvarende anven‐
delse for medlemmer, som er omfattet af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse
af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af
covid-19.«
28
§ 84.
Stk. 1-10….
Stk. 11. Uanset stk. 1 skal arbejdsgiveren ikke betale dag‐
pengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfor‐
deling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. I stedet
betaler arbejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for hver
påbegyndt måned med arbejdsfordeling. Beløbet fastsættes
som tre gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1,
5. pkt. Arbejdsgivere, der pr. 31. august 2020 havde en
igangværende arbejdsfordeling, og som bliver omfattet af
den midlertidige arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden ud‐
gangen af september 2020, betaler ikke godtgørelse for den
første måned under den midlertidige arbejdsfordeling, og
for resten af 2020 betaler arbejdsgiveren to gange dagpen‐
gegodtgørelser pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ikke
en hel måned, udbetales godtgørelsen i forhold til antallet
af dage, medlemmet er omfattet af arbejdsfordelingen i den
pågældende måned. Der afrundes til nærmeste halve godtgø‐
relsesdag, jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 2-8 og § 90 a, stk. 2, finder
anvendelse, dog således at godtgørelsen udbetales sammen
med lønudbetalingen for den måned, for hvilken godtgørel‐
sen ydes. For ugelønnede og 14-dageslønnede udbetales
godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens
anden lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes
dagpengegodtgørelse for.«
9. I § 84, stk. 11, 7. pkt., ændres »Stk. 2-8« til: »Stk. 3 og
5-8«.
29