Henvendelse af 9/12-20 fra Danske Minkavlere om lovforslaget og Grundlovens § 73, stk. 2

Tilhører sager:

Aktører:


    Brev fra Danske Minkavlere til Miljø- og Fødevareudvalget_09122020

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/bilag/24/2301747.pdf

    9. december 2020
    KOPENHAGEN FUR A.M.B.A. · LANGAGERVEJ 60 · 2600 GLOSTRUP · TLF 4326 1000 · FAX 4326 1126 · KOPENHAGENFUR.COM
    CVR NR. DK15275413 · NORDEA BANK DANMARK A/S · KONTONR. 2100-0751141270 · SWIFT NDEADKKK
    ERHVERVSPOLITISK OG JURIDISK AFDELING
    · 2600 GLOSTRUP
    TLF 4326 1000 · DP@KOPENHAGENFUR.COM
    Vedr. L77 og Grundlovens §73, stk. 2
    Den 4. november blev det meldt ud, at alle mink skulle aflives, inklusive de op mod
    3.000.000 avlsdyr, der skulle danne basis for fremtidens produktion. Aflivningen er nu for
    længst tilendebragt inden for målsætningen med en tidsfrist den 19. november. Erhvervet er
    dermed de facto permanent lukket i Danmark, og alle nære virksomheder i følgeindustrien
    er også allerede lukket eller under nedlukning.
    Der har været voldsom politisk turbulens omkring hjemmelsgrundlag og forløbet i det hele
    taget. Hele håndteringen har været et meget uværdigt og kaotisk forløb med fejl på fejl. Der
    er god grund til, at Folketinget vil følge dette helt til dørs.
    Selve beslutningen og tiltaget er selvsagt ekstremt belastende for alle os, der er beskæftiget
    i branchen, og vores familier. Det at blive udsat for et så pludseligt og voldsomt bortfald af
    hele livsgrundlaget. Virksomheder, jobs, indtægter, boliger, medarbejdere,
    netværksrelationer og familier - alt har pludselig været som ramt af et bombenedslag, der
    skaber usikkerhed om snart sagt alle menneskelige elementer af de berørtes fremtid. Det
    siger sig selv, at dette har været og er en grænseoverskridende menneskelig og
    psykologisk belastning.
    Det har ikke gjort denne belastning lettere, at der hen over de samme dage har kørt et
    bagtæppe med intens usikkerhed og uro omkring hele den politiske udvikling i sagen. Hvis
    man står i en situation, hvor ens erhverv er lukket fra den ene dag til den anden, og familien
    måske endda må overveje at skifte både bolig og hverdag til noget helt andet, så hjælper
    det ikke meget at tænde for TV og hver aften være vidne til oprulningen af nye afsløringer i
    dramaet.
    De mennesker, det berører, ønsker først og fremmest afklaring af deres fremtid.
    Erhvervet erfarer, at der i forbindelse med Folketingets behandling af L 77 er fremkommet
    overvejelser om at udløse Grundlovens § 73, stk. 2, der giver mulighed for at udsætte
    lovgivningen til efter næste folketingsvalg.
    Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
    Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
    L 77 Bilag 24
    Offentligt
    2/2
    På erhvervets vegne vil jeg gerne opfordre Folketingets partier til, at dette ikke sker. En
    forsinkelse til efter næste folketingsvalg vil nok være det værste, man kan gøre over for de
    mange allerede voldsomt berørte og belastede personer.
    Der er brug for afklaring. Ikke tvivl og usikkerhed.
    Der er brug for svar nu. Ikke i 2023.
    Der er mere på spil end politik. Det handler om rigtige mennesker.
    Erhvervet har ydet et enormt offer for folkesundheden. Der er god grund til at undersøge
    forløbet omkring dette nærmere. Men det er ikke fair, hvis det skal ske med en masse
    personlige skæbner som indsats i det politiske efterspil.
    Med venlig hilsen
    Tage Pedersen
    Formand, Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur