1. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 45

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l45/bilag/5/2301179.pdf

    Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 00. november 2020
    1. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om ændring af dansk indfødsret og
    udlændingeloven
    (Ophævelse af solnedgangsklausul)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
    Folkeparti og Nye Borgerlige har stillet ændringsforslag nr.
    1. Radikale Venstre og Enhedslisten har stillet ændringsfor‐
    slag nr. 2, 3 og 4.
    2. Indstillinger
    <>
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at regerin‐
    gens lovforslag om at ophæve solnedsgangsklausulen på
    ’fremmedkrigerloven’ er, at skyde over målet, da frygten for
    et regeltomrum kan afhjælpes med en revisionsklausul, som
    foreslået af Radikale Venstre og Enhedslisten. Der er behov
    for, at Folketinget kan holde snor i retssikkerheden på dette
    område og det kan opnås med en revisionsklausul og ikke en
    ophævelse af udløbsbestemmelsen.
    Der er brug for en vurdering af om den gældende ord‐
    ning i fornødent omfang kan sikre retssikkerheden i sager
    om administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab. De
    administrative sager kan i sagens natur omfatte uskyldige
    personer og det er vigtigt at pointere.
    Videre har Radikale Venstre og Enhedslisten fremsat æn‐
    dringsforslag om, at afgørelser automatisk påklages til dom‐
    stolsprøvelse, så der foretages en uafhængig retlig vurdering
    af sagerne.
    Endelig har Radikale Venstre og Enhedslisten fremsat
    ændringsforslag om, at indføre beskikkelse af en advokat
    – ikke kun ved eventuel domstolsbehandling – men også
    ved den administrative afgørelse, således den berørte part
    kan få varetaget sine interesser, herunder sikre sagen bliver
    fyldestgørende oplyst samt eventuel indbragt sagen for de
    ordinære domstole.
    I den forbindelse kan bemærkes, at Radikale Venstre ik‐
    ke finder ministerens svar, om beskikkelse af advokat, for
    tilfredsstillende.
    Ministeren oplyser, at »Det følger af almindelige forvalt‐
    ningsretlige principper, at en forvaltningsmyndighed bl.a.
    har pligt til at genoptage en afgørelse, hvis nye væsentlige
    faktiske omstændigheder kommer for dagen, efter at afgørel‐
    sen blev truffet, og det ikke kan udelukkes, at myndigheden
    på baggrund af disse nye forhold ville have truffet en anden
    afgørelse.«
    Hertil må anføres af Radikale Venstre, at en administrativ
    afgørelse er ugyldig, når nye væsentlige faktiske omstæn‐
    digheder kommer for dagen og det ikke kan udelukkes, at
    myndigheden på baggrund af disse nye forhold ville have
    truffet en anden afgørelse.
    Radikale Venstre skal således påpege, at fremmedkriger‐
    lovens iboende manglende partshøring derfor kalkulerer
    med risikoen for ugyldige afgørelser. Ministerens svar kon‐
    Til lovforslag nr. L 45 Folketinget 2020-21
    Journalnummer
    DokumentId
    Indfødsretsudvalget 2020-21
    L 45 Bilag 5
    Offentligt
    stituerer således ugyldige afgørelser som begrundelse for
    ikke at beskikke advokat til varetagelse af sagsbehandlin‐
    gen. RV støtter hermed af flere årsager ikke lovforslaget om
    ophævelse af den fastsatte solnedgangsklausul.
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovfor‐
    slaget og tager afstand fra ophævelsen af solnedgangsklau‐
    sulen for et forslag, der bryder med afgørende retsprincip‐
    per. At udstyre en minister med kompetence til administra‐
    tivt at frakende statsborgerskab i stedet for – som hidtil
    – at lade spørgsmålet være op til en domstol rokker afgø‐
    rende ved magtens tredeling. Der forskydes magt fra den
    dømmende til den udøvende magt – til skade for retssik‐
    kerheden. Et statsborgerskab vil fremover kunne frakendes,
    uden at der er ført bevis for skyld, og det vil kunne ske på
    baggrund af oplysninger, der er så hemmelige, at hverken
    offentligheden, den person, sagen vedrører, eller i særlige
    tilfælde udlændinge- og integrationsministeren må kende
    dem. Det er et brud med princippet om, at en anklaget
    er uskyldig, indtil der ved en domstol er ført bevis for
    den pågældendes skyld. Det princip ønsker Enhedslisten
    fastholdt. Enhedslisten noterer sig, at der i lovforslaget er
    indbygget en adgang til efterfølgende indbringelse af en
    frakendelse for en domstol, men denne adgang er begræn‐
    set af en uacceptabelt snæver tidsfrist og omgærdet med
    retssikkerhedsmæssigt problematiske regler om »særlige ad‐
    vokater« og hemmelige oplysninger, som den person, som
    sagen vedrører, ikke må kende. Retssikkerheden i sådanne
    processer er i sagens natur begrænset, og Enhedslisten øn‐
    sker ikke at medvirke til deres indførelse. Af den grund
    har Enhedslistens medlem af udvalget i samarbejde med
    Radikale Venstre stillet tre ændringsforslag, der styrker rets‐
    sikkerheden. De tre forslag pålægger ministeren at evaluere
    lovforslaget og fremsætte forslag om revision af lovforslaget
    i folketingssamlingen 2023-24, sikrer automatisk prøvelse af
    de administrative afgørelser om fratagelse af statsborgerskab
    og sikrer beskikkelse af advokat ved en administrativ afgø‐
    relse. Selvom Enhedslisten ikke er tilhænger af forslaget, vil
    en sådan bestemmelse forbedre retssikkerheden. Derudover
    finder Enhedslistens udvalgsmedlem det betænkeligt, at mi‐
    nisteren ønsker at fjerne solnedgangsklausulen 8 måneder
    inden lovens ophør, mens tre klagesager fortsat er under be‐
    handling. En behandling, der tog klagesagerne og eventuelle
    retssikkerhedsmæssige konsekvenser in mente, ville være at
    foretrække.
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (DF og NB), tiltrådt af <>:
    Ny paragraf
    1) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01. I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1191 af 5. august 2020, foretages følgende ændring:
    1. 1. I § 8 B, stk. 3, udgår », medmindre den pågældende
    derved bliver statsløs«.«
    [Frakendelse af statsborgerskab uanset om den pågældende
    har et andet statsborgerskab]
    Af et mindretal (RV og EL), tiltrådt af <>:
    Ny paragraf
    2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    »§ 02. I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1191 af 5. august 2020, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 8 B, stk. 5, indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 6. Udlændinge- og Integrationsministeriet beskikker
    en advokat for parten i en sag efter stk. 3, medmindre den
    pågældende selv har antaget en sådan.««
    [Beskikkelse af advokat under sagsbehandlingen af en sag
    om administrativ fratagelse af statsborgerskab]
    Ny paragraf
    3) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    »§ 03. I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1191 af 5. august 2020, foretages følgende ændring:
    1. § 8 F, stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
    »Afgørelser om fratagelse af dansk indfødsret, jf. § 8 B,
    stk. 3, indbringes for Københavns Byret af Udlændinge- og
    Integrationsministeriet uden unødigt ophold.«
    [Automatisk indbringelse af de administrative afgørelse for
    Københavns Byret]
    Til § 1
    4) Nr. 1 affattes således:
    »1. § 3, stk. 2, affattes således:
    »Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter for‐
    slag om revision af loven i folketingsåret 2023-2024.««
    [Solnedgang erstattes med revisionsklausul]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget indebærer, at hjemlen til administra‐
    tivt at fratage statsborgerskab vil kunne anvendes, uanset
    om den pågældende efter fratagelsen af sit danske statsbor‐
    gerskab ikke er statsborger i nogen stat og heller ikke auto‐
    matisk kan registrere sig som statsborger i nogen stat.
    Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget vil forslagsstiller
    stille de nødvendige konsekvensændringer til 3. behandling,
    herunder til lovforslagets titel.
    2
    Til nr. 2
    Ændringsforslaget indebærer, at Udlændinge- og Integra‐
    tionsministeriet beskikker en advokat for en part omfattet af
    indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, under behandlingen af ved‐
    kommendes sag i Udlændinge- og Integrationsministeriet,
    medmindre den pågældende selv har antaget en advokat.
    Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget vil forslagsstiller
    stille de nødvendige konsekvensændringer til 3. behandling,
    herunder til lovforslagets titel.
    Til nr. 3
    Ændringsforslaget indebærer, at afgørelser om admini‐
    strativ fratagelse af dansk indfødsret automatisk indbringes
    uden unødigt ophold for Københavns Byret af Udlændinge-
    og Integrationsministeriet med påstand om stadfæstelse.
    Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget vil forslagsstiller
    stille de nødvendige konsekvensændringer til 3. behandling,
    herunder til lovforslagets titel.
    Til nr. 4
    Lovforslaget indeholder en kraftig indgriben i forhold til
    fratagelse af statsborgerskab. Der er derfor behov for, at
    Folketinget løbende forholder sig til, hvordan bestemmelsen
    bliver brugt, og om den fortsat er nødvendig. Ministeren
    skal derfor årligt orientere Folketinget om, i hvor mange
    tilfælde loven har været taget i anvendelse, og efter en tre‐
    årig periode evaluere loven og vurdere om andre redskaber
    kunne anvendes til samme formål. Ministeren fremsætter
    med udgangspunkt i denne evaluering forslag om revision af
    loven i folketingsåret 2023-2024.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var til
    1. behandling den 30. oktober 2020. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
    sendte den 26. august 2020 dette udkast til udvalget, jf.
    IFU alm. del – bilag 210 (folketingsåret 2019-20). Den 8.
    oktober 2020 sendte udlændinge- og integrationsministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål
    til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva‐
    relse, som ministeren har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S)
    Rasmus Stoklund (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Susan Kronborg (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF)
    Peder Hvelplund (EL) Jan E. Jørgensen (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Kim Valentin (V) Mads Fuglede (V)
    Marie Krarup (DF) fmd. Morten Messerschmidt (DF) Marcus Knuth (KF) Mette Thiesen (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    3