L 90 - svar på spm. 2 om elforbrug i elopvarmede boliger og elvarmeafgifter, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 90 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om af-
gift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af dele
af Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 23. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
9. december 2020
J.nr. 2020 - 6649
Skatteudvalget 2020-21
L 90 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for perspektiverne i at benytte lejligheden til at justere reglerne,
således at det fremover er det første elforbrug i elopvarmede boliger (forbrug op til et
givent antal kWh pr. år), der nyder godt af den lave elvarmeafgift, mens forbrug derud-
over betaler den almindelige elafgift? En sådan ændring vil sikre, at det marginale elfor-
brug beskattes ens, uanset om boligen er elopvarmet eller ej, hvilket bl.a. vil sikre, at ener-
gibesparende foranstaltninger også giver økonomisk mening i elopvarmede husstande.
Med den voksende udbredelse af elbiler vil det også sikre, at afgiften på kørestrøm er ens
på tværs af husstande. Endelig vil en sådan ændring muliggøre, at det afgiftsbegunstigede
’elvarmeforbrug’ differentieres alt efter, om der er tale om et parcelhus eller et sommer-
hus/en ferielejlighed. Det forudsættes, at ændringen kan gennemføres provenuneutralt.
Svar
Den almindelige elafgift udgør 89,2 øre pr. kWh i 2020, men sænkes gradvist til 78,9 øre
pr. kWh i 2025 (2020-priser), som følge af Energiaftale 2018.
I elopvarmede helårsboliger, sommerhuse og ferielejligheder til eget brug betales der i
2020 en elvarmeafgift på 21,0 øre pr. kWh af den del af elforbruget, som overstiger 4.000
kWh om året, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1. Med Klimaaftalen for erhverv og industri mv. 2020
lempes elvarmeafgiften til 0,8 øre pr. kWh for husholdninger pr. 1. januar 2021.
Det er en betingelse for at anvende elvarmeafgiften, at helårsboligen mv. er registreret
som elopvarmet i Bygnings- og Boligregistret, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1. Det er
derudover en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun ved-
rører den pågældende boligenhed, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udeluk-
kende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvar-
mede helårsboliger mv., jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2.
Med gældende regler betales der således i elopvarmede boliger almindelig elafgift (89,2
øre pr. kWh) af de første 4.000 kWh, mens der for forbrug herudover betales elvarmeaf-
gift (0,8 øre pr. kWh).
Grænsen på 4.000 kWh er fastsat ud fra, at 4.000 kWh anses for at svare til en gennem-
snitlig husholdnings årlige elforbrug til andet end varme. Der kan dog være variation heri
afhængig af husstandens størrelse mv. Desuden er grænsen en administrativ simpel måde
at differentiere mellem el anvendt til henholdsvis varme og andre formål.
I den forslåede model vil elforbrug op til en grænse på x kWh blive anset som elvarme og
kan dermed opnå den lave elvarmeafgift, mens elforbrug herudover vil blive anset som
almindeligt elforbrug. En omvendt rækkefølge ift. opgørelse af elvarmeforbruget vil have
nogle fordelingsmæssige konsekvenser jf. eksemplet nedenfor.
I en typisk husstand udgør varmebehovet ca. 18.100 kWh og udgør dermed det gennem-
snitlige elforbrug til opvarmning i en husstand med el-paneler/el-radiatorer. For en var-
mepumpe med en virkningsgrad på 3 vil det årlige energiforbrug for en typisk husstand
Side 3 af 3
udgøre ca. 6.000 kWh. Hvis det antages, at 2/3 af husstandene med elvarme opvarmes af
en varmepumpe, da udgør det årlige elforbrug til opvarmning i en typisk husstand samlet
set ca. 10.000 kWh.
Hvorvidt den foreslåede model med en grænse på 10.000 kWh vil være dyrere for den en-
kelte husholdning end den eksisterende model, afhænger af den enkelte husstands årlige
elforbrug. For eksempel vil husstande med et elforbrug på 6.000 kWh betale mindre i den
nye model jf. tabel 1. I den nuværende model vil de betale den høje alm. elafgift for de før-
ste 4.000 kWh og den lave elvarmeafgift for de resterende 2.000 kWh, hvorimod de i den
nye model vil betale den lave elvarmeafgift for alle 6.000 kWh.
Samlet set vil husstande med et gennemsnitligt årligt elforbrug under 14.000 kWh, have
en større afgiftsbelastning i den nuværende model end den nye, og omvendt for et afgifts-
forbrug over 14.000 kWh jf. tabel 1. Dermed vil der for husstande med et stort varmebe-
hov være et mindre incitament til at skifte til elvarme ved overgang til den nye model.
Tabel 1. Eksempler på afgiftsbelastning for husholdninger ved den nuværende og den nye model
(inkl. moms)
Elforbrug (kWh)
Belastning i nuværende model
4.000 kWh- grænse (kr.)
Belastning i ny model med
10.000 kWh-grænse (kr.)
6.000, i alt 4.480 60
- heraf alm. elafgift 4.460 0
- heraf elvarmeafgift 20 60
14.000, i alt 4.560 4.560
- heraf alm. elafgift 4.460 4.460
- heraf elvarmeafgift 100 100
18.000, i alt 4.600 9.020
- heraf alm. elafgift 4.460 8.920
- heraf elvarmeafgift 120 100
Anm: Beregningerne er loretaget ud fra den almindelige elafgift på 89,2 øre/kWh og elvarmeafgift på 0,8 øre/kWh for hus-
holdninger i 2021.
Kilde: Skatteministeriet.
Da elvarme er en del af løsningen på den grønne omstilling, er det ikke hensigtsmæssigt at
forhøje afgiften på elvarme.
Hertil vil den foreslåede model kunne medføre et stort incitament til at afgive forkerte
BBR-oplysninger eller undlade at meddele, hvis en bolig fx er overgået fra elvarme til an-
den opvarmning, da man således ville kunne modtage den lave elvarmeafgift til det almin-
delige elforbrug op til kWh-grænsen.
På den baggrund findes der ikke anledning til at ændre i reglerne om elvarmeafgift til
elopvarmede boliger mv.