Skriftlig fremsættelse (9. december 2020)
Tilhører sager:
Aktører:
AE2831
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l118/20201_l118_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (9. december 2020) Finansministeren (Nicolai Wammen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger og ændret sammensætning af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd m.v.) (Lovforslag nr. L 118) Med lovforslaget lægges der op til, at De Økonomiske Råds formandskab får til opgave at foretage et uafhængigt eftersyn af de forudsætninger, som ligger til grund for mi‐ nisteriernes skøn over adfærdsvirkninger af økonomisk-poli‐ tiske tiltag. Konkret indebærer opgaven, at formandskabet mindst én gang årligt skal vurdere adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne i udarbejdelsen af konse‐ kvensvurderinger af tiltag vedrørende offentlige indkomst‐ overførsler, offentligt forbrug, offentlige investeringer samt skatter og afgifter. Formandskabet fastlægger selv nærmere de konkrete emner samt rækkefølgen, hvorefter de behand‐ les. Analyserne og anbefalingerne publiceres i en årlig rap‐ port. Formandskabet kan i forbindelse med den løbende afrapportering afgive anbefalinger til finansministeren, som finansministeren responderer på efter et ”følg eller forklar”- princip. Lovforslaget indebærer endvidere en reduktion af antal‐ let af medlemmer i Det Økonomiske Råd med to medlem‐ mer. Det følger af, at Dansk Industri har fusioneret med Dansk Byggeri, og at dannelsen af Fagbevægelsens Hoved‐ organisation indebar en fusion af Funktionærernes og Tjene‐ stemændenes Fællesråd og det tidligere LO. Lovforslaget medfører desuden, at antallet af medlemmer i Det Miljøøkonomiske Råd øges med et medlem som følge af, at der ved kongelig resolution af 19. november 2020 er besluttet oprettelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og da Miljø- og Fødevareministeriet ændrer be‐ tegnelse til Miljøministeriet. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin‐ gerne hertil, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 118 Folketinget 2020-21 Finansmin., j.nr. 2020-4414 AE002831