Fremsat den 9. december 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 9. december 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af toldloven
(Tilpasning af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning m.v.)
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar
2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 671 af 8. juni 2017 og §
32 i lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 10 a, stk. 1, 2. pkt., udgår », der er indeholdt i uledsa‐
gede forsendelser«.
2. § 10 a, stk. 2 og 3, ophæves.
3. Efter § 10 a indsættes:
»§ 10 b. I denne lov forstås ved:
1) Likvide midler:
a) Kontanter.
b) Ihændehaverpapirer.
c) Råvarer anvendt som højlikvide værdiopbevarings‐
midler.
d) Forudbetalte kort.
2) Bærer: Enhver fysisk person, som passerer ind i eller
ud af det danske toldområde med likvide midler på sig,
i sin bagage eller i sit transportmiddel.
3) Uledsagede likvide midler: Likvide midler, der indgår i
en forsendelse uden en bærer.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte supplerende defini‐
tioner for begreberne i stk. 1.
§ 10 c. Bærere, som medbringer likvide midler, der svarer
til værdien af 10.000 euro eller derover, skal, når de rejser
ind i eller ud af det danske toldområde fra eller til øvrige
dele af EU´s toldområde, uopfordret angive de pågældende
likvide midler og stille midlerne til rådighed for told- og
skatteforvaltningen med henblik på kontrol.
Stk. 2. Opdager told- og skatteforvaltningen en bærer med
likvide midler under den værdi, der er omhandlet i stk. 1,
og der er indikationer på, at de likvide midler har forbin‐
delse til kriminelle handlinger, registrerer told- og skattefor‐
valtningen denne oplysning og så vidt muligt de nærmere
oplysninger, der er fastlagt efter stk. 5.
Stk. 3. De oplysninger, der afgives i medfør af stk. 1,
indgives skriftligt eller elektronisk under anvendelse af en
angivelsesblanket.
Stk. 4. Er forpligtelsen til at angive ledsagede likvide
midler efter stk. 1 ikke opfyldt, udarbejder told- og skatte‐
forvaltningen på eget initiativ en skriftlig eller elektronisk
angivelse, som så vidt muligt indeholder de påkrævede op‐
lysninger fastlagt efter stk. 5.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for
udformning og indhold af den i stk. 3 nævnte blanket.
§ 10 d. Passerer uledsagede likvide midler, der svarer til
værdien af 10.000 euro eller derover, ind i eller ud af det
danske toldområde fra eller til øvrige dele af EU’s toldom‐
råde, kan told- og skatteforvaltningen kræve, at afsenderen
eller modtageren af de uledsagede likvide midler eller en
repræsentant herfor foretager en indberetningsangivelse til
told- og skatteforvaltningen inden for en frist på 30 dage.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan tilbageholde de
uledsagede likvide midler, indtil afsenderen, modtageren el‐
ler en repræsentant herfor foretager en indberetningsangivel‐
se, jf. stk. 1.
Stk. 3. Konstaterer told- og skatteforvaltningen, at uledsa‐
gede likvide midler under den værdi, der er omhandlet i stk.
1, passerer ind i eller ud af det danske toldområde fra eller
til øvrige dele af EU’s toldområde, og at der er indikationer
på, at de uledsagede likvide midler har forbindelse til kri‐
minelle handlinger, registrerer told- og skatteforvaltningen
denne oplysning og så vidt muligt de nærmere oplysninger,
der er fastlagt efter stk. 6.
Stk. 4. De oplysninger, der indberettes i medfør af stk. 1,
indgives skriftligt eller elektronisk under anvendelse af en
indberetningsblanket.
Stk. 5. Er forpligtelsen til at indberette uledsagede likvide
midler efter stk. 1 ikke er opfyldt, udarbejder told- og skatte‐
forvaltningen på eget initiativ en skriftlig eller elektronisk
Lovforslag nr. L 119 Folketinget 2020-21
Skattemin., j.nr. 2019-27
AN014686
angivelse, som så vidt muligt indeholder de påkrævede op‐
lysninger, der er fastlagt efter stk. 6.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for
udformning og indhold af den i stk. 4 nævnte blanket.
§ 10 e. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestem‐
melser for opbevaring af de i medfør af §§ 10 c og 10
d indsamlede oplysninger samt om videregivelse af disse
oplysninger til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In‐
ternational Kriminalitet.«
4. § 23, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
5. § 23, stk. 5, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. De i stk. 1 og 3 samt § 10 c, stk. 1, nævnte
personer og personer om bord på skibe og i luftfartøjer skal,
når told- og skatteforvaltningen forlanger det, opgive navn
og bopæl. Told- og skatteforvaltningen kan kræve disse op‐
lysninger dokumenteret.«
6. I § 23, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 3 og 4« til:
»stk. 1 og 3 samt § 10 c, stk. 1,«.
7. I § 25, stk. 1, ændres »§§ 23 og 24« til »§§ 10 c, 23 og
24«.
8. I § 26 ændres »§ 23, stk. 1, 2 og 6,« til: »§ 23, stk. 1, 2 og
5,«.
9. I § 29, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 4, 1. pkt., og § 38, 1. pkt.,
ændres »SKATs« til: »told- og skatteforvaltningens«.
10. I § 30 b ændres »toldskyld« til: »meddelelse af toldskyld
og det afledte krav på toldbeløb«.
11. Efter § 30 b indsættes:
»§ 30 c. Er meddelelse af toldskyld afsendt inden foræl‐
delsesfristens udløb, indtræder forældelse af krav afledt af
meddelelsen tidligst 1 år efter, at told- og skatteforvaltnin‐
gen har givet meddelelse om afgørelsen. Dette gælder, uan‐
set om kravet gøres gældende af told- og skatteforvaltningen
eller af en godtgørelses- eller fritagelsesberettiget debitor.«
12. I § 31 ændres »er fastsat i EU-toldkodeksen om« til:
»gælder for«.
13. § 69 ophæves.
14. I § 79, nr. 2, ændres »§ 19, stk. 4« til: »§ 19, stk. 3«,
15. I § 79, nr. 3, ændres »§ 10 a, stk. 2« til: »§ 10 c, stk. 1, §
10 d, stk. 1«.
16. I § 83, stk. 2, 1. pkt., udgår »der svarer til værdien af
75.000 kr. eller derover, og«, og »§ 10 a, stk. 1, jf. § 10
a, stk. 2, og § 23, stk. 4« ændres til: »§ 10 a, § 10 c, stk.
1 og 2, og § 10 d, stk. 1 og 3, eller artikel 3, 4 eller 6 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/1672 af
23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der føres
ind i eller ud af Unionen«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-8 og 14-16, træder i kraft den 3. juni
2021.
Stk. 3. § 1, nr. 13, træder i kraft den 1. april 2021.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Tilpasninger af toldloven til EU’s moderniserede pengeforordning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Opdateringer af toldloven
2.2.1. Forældelse af toldskyld m.v.
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.2. Gebyr for godkendelsesbeviser
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.3. Ændring af myndighedsbetegnelse
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er en prioritet for regeringen at bekæmpe hvidvask
og finansiering af terror. Med dette lovforslag tilpasses told‐
lovens bestemmelser om kontrol med likvide midler til EU’s
nye parallelle regler for at undgå overlappende regler og for
at sikre, at der ikke er forskel på reglerne, når likvide mid‐
ler krydser EU᾽s ydre eller indre grænser. Desuden sikres,
at virksomheder og borgere ikke skal håndtere forskellige
regelsæt for angivelse og indberetning af likvide midler
afhængig af, om midlerne krydser EU´s ydre eller indre
grænser.
Det er endvidere en prioritet for regeringen, at skattelov‐
givningen er hensigtsmæssig. Med dette lovforslag sikres,
at toldlovens regler om forældelse af toldskyld (en persons
forpligtelse til at betale de import- eller eksportafgifter, der
efter gældende toldlovgivning anvendes for bestemte varer,
jf. artikel 5, litra 18, i Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-told‐
kodeksen) er klare og præcise, og at gebyret for udstedelse
af godkendelsesbeviser i forbindelse med TIR-ordningen,
som opkræves uretmæssigt, vil blive ophævet.
Toldområdet er – som en central del af det indre marked –
overvejende styret af direkte gældende EU-lovgivning, idet
kompetencen til at lovgive på området ligger i EU. Der har
således siden 1993 været ét fælles regelsæt bestående af en
Rådsforordning med tilhørende Kommissionsforordninger,
der tilsammen fastlægger de regler, der gælder for ind- og
udførsel af varer til og fra EU. Siden den 1. maj 2016
har Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EU-told‐
kodeksen) sammen med en række delegerede forordninger
og gennemførelsesforordninger udstedt af Europa-Kommis‐
sionen moderniseret EU’s toldregler.
I 2018 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide
midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 1889/2005 (herefter: den modernise‐
rede pengeforordning), vedtaget. Den moderniserede penge‐
forordning, der er direkte gældende i EU-landene, indehol‐
der EU-regler om kontrol med likvide midler, der føres ind i
eller ud af EU.
Parallelt med EU-reglerne er der en dansk toldlov, der
udfylder de nødvendige administrative bestemmelser, såsom
regler om kontrol og sanktionering.
1.1. Formål og baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide mid‐
ler, der indføres eller forlader Fællesskabet (den nugælden‐
de pengeforordning) og den moderniserede pengeforordning
3
finder direkte anvendelse i dansk ret. Den moderniserede
pengeforordning erstatter den nugældende pengeforordning
og træder i kraft den 3. juni 2021, og det skal med lovforsla‐
get sikres, at Danmark lever op til de nye EU-regler.
Med ikrafttrædelsen af den moderniserede pengeforord‐
ning den 3. juni 2021 vil anvendelsesområdet for EU-regler‐
ne omfatte såvel såkaldte ledsagede midler (f.eks. penge, der
medbringes af en rejsende eller anden bærer) som uledsage‐
de likvide midler (f.eks. penge, der sendes med post), som
føres ind eller ud af EU (ydre grænser). Den nugældende
pengeforordning omfatter alene ledsagede likvide midler,
mens kontrollen med uledsagede likvide midler er reguleret
i toldloven. Reglerne i toldloven adskiller sig fra de kom‐
mende regler i den moderniserede pengeforordning.
En tilpasning af toldlovens regler er nødvendig for at sik‐
re, at de EU-fastsatte og de nationalt fastsatte regler ikke
overlapper, hvilket ville være i strid med EU-retten. Endvi‐
dere vurderes det uhensigtsmæssigt at stille forskellige krav
til aktørerne på EU´s indre og ydre grænser.
Med dette lovforslag foreslås det derfor dels at ophæve en
del af de nuværende bestemmelser om kontrol med uledsa‐
gede likvide midler (ydre grænser) i toldloven for at undgå
overlap og dels at tilnærme toldlovens regler om uledsagede
likvide midler, der passerer ind og ud af Danmark til andre
EU-lande (indre grænser), til reglerne i den moderniserede
pengeforordning. Desuden foreslås toldlovens regler tilnær‐
met visse af de øvrige moderniseringer i den modernisere‐
de pengeforordning. Der foreslås blandt andet indført en
bemyndigelse til at fastsætte regler om, at Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)
fremadrettet skal have de oplysninger, som Skatteforvaltnin‐
gen via angivelser og indberetninger indsamler om likvide
midler, ligesom der fremadrettet kun i visse tilfælde foreslås
at skulle ske indberetning af uledsagede likvide midler ved
passage af de indre grænser. Efter de gældende regler gælder
denne pligt til at anmelde uledsagede likvide midler i alle
tilfælde.
Hvad angår toldmyndighedernes beføjelser til at kontrol‐
lere overholdelsen af de nævnte pligter bemærkes, at den
moderniserede pengeforordning desuden indeholder visse
overordnede regler om kontrollen i relation til både ledsage‐
de og uledsagede likvide midler, der føres ind eller ud af EU
(ydre grænser).
Den moderniserede pengeforordning fastsætter dog i over‐
ensstemmelse med den generelle kompetencefordeling på
området, at de kompetente myndigheders kontrol af fysiske
personer, deres bagage og deres transportmiddel skal ske i
overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i natio‐
nal ret. Forordningen harmoniserer således ikke dette områ‐
de fuldt ud, som det er tilfældet med hensyn til selve pligten
til henholdsvis at angive og indberette likvide midler, der
føres ind eller ud af EU. EU-reglerne forudsætter således, at
der indføres eller opretholdes visse nationale regler om kon‐
trol, hvilket stemmer overens med den generelle kompeten‐
cefordeling på dette område, hvor kontrol og administration
af reglerne er et nationalt anliggende.
Selve anvendelsesområdet for de eksisterende kontrolbe‐
føjelser i toldloven, som i dag gælder for alle likvide midler,
der føres ind eller ud af det danske toldområde (både indre
og ydre grænser), vil derfor blive opretholdt.
Det foreslås i den forbindelse, at de eksisterende kontrol‐
beføjelser i toldloven, som gælder for alle likvide midler,
der føres ind i eller ud af det danske toldområde (både indre
og ydre grænser), indsættes sammen med bestemmelserne
om likvide midler af hensyn til forenkling, og at kontrolbe‐
føjelserne i videst muligt omfang tilpasses til de materielle
bestemmelser om kontrol, som den moderniserede pengefor‐
ordning indeholder.
Med lovforslaget foreslås det derudover at opdatere og
ændre toldloven på visse områder, herunder reglerne om for‐
ældelse af toldskyld, som er upræcise og kan give anledning
til tvivl.
Det foreslås i den forbindelse af hensyn til en klar og
præcis retstilstand at præcisere, at forældelsesfristen er ti år
for såvel meddelelse af toldskyld til debitor som det afledte
krav på toldbeløb. Det foreslås i den forbindelse endvidere
at indsætte en ny bestemmelse i toldloven, som fastslår,
at der tidligst indtræder forældelse af krav på toldbeløb
1 år efter, at Skatteforvaltningen har givet meddelelse om
afgørelsen om toldskyld, uanset om kravet gøres gældende
af Skatteforvaltningen eller debitor. Det foreslås desuden,
at referencen til EU-toldkodeksens regler om forældelse af
krav på toldbeløb i § 31, som regulerer tilbagebetaling og
efterbetaling af beløb, der ved varers fortoldning er opkræ‐
vet for meget eller for lidt i merværdiafgift (moms) eller
punktafgifter, ændres til en generel reference til bestemmel‐
ser om forældelse, som gælder for krav på toldbeløb.
Derudover foreslås at afskaffe gebyrerne for udstedelse
af godkendelsesbeviser i forbindelse med TIR-ordningen,
idet det ikke er tilladt i henhold til EU-reglerne at opkræve
gebyr for toldforretninger, bortset fra de situationer, hvor
myndighederne udfører toldforretninger uden for normal åb‐
ningstid. Udstedelse af godkendelsesbeviser sker imidlertid
inden for normal åbningstid, og gebyrerne er derfor opkræ‐
vet i strid med EU-lovgivningen.
Endelig foreslås en mindre ændring i toldloven i form
af opdatering af benævnelsen af SKATs sikkerhedsstillelses‐
ordning i forhold til den aktuelle myndighedsstruktur på
Skatteforvaltningens område.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Tilpasning af toldloven efter ændring af EU’s
pengeforordning
2.1.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide
midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, fastsætter
regler for kontrol med bevægelser af likvide midler, der
føres ind eller ud af EU. Efter forordningen gælder en angi‐
velsespligt for ledsagede likvide midler, som medføres af
4
fysiske personer, der rejser ind i eller forlader EU. Likvide
midler svarende til en værdi på 10.000 euro eller derover er
således omfattet af angivelsespligten.
Forordningen berører ikke EU-landenes mulighed for at
fastsætte og anvende nationale regler for kontrol med be‐
vægelser af likvide midler inden for EU, og Danmark har
fastsat sådanne nationale regler i toldloven.
Toldloven indeholder regler om kontrol og toldbehand‐
ling, jf. kapitel 4. I dette kapitel fastsættes blandt andet reg‐
lerne for tilsyn og kontrol med personer, herunder kontrol af
likvide midler, jf. §§ 10 a, 23, 24 og 25. Toldlovens kapitel
7 om bestemmelser om straf m.v. indeholder desuden en
regel om tilbageholdelse af likvide midler, hvis der er frygt
for, at de omhandlede likvide midler stammer fra eller vil
blive anvendt til en overtrædelse af straffeloven eller anden
lovgivning, der er undergivet offentlig påtale, jf. § 83, stk. 2.
De nævnte regler fastsætter de overordnede rammer og
nationale regler for Skatteforvaltningens kontrol og eftersyn,
rejsendes pligt til at angive visse ejendele samt en oplys‐
ningspligt, der blandt andet gælder, hvis personer forsender,
modtager eller medfører likvide midler, der svarer til værdi‐
en af 10.000 euro eller derover.
Efter toldlovens § 10 a, stk. 1, foretager Skatteforvaltnin‐
gen kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra eller
transit gennem det danske toldområde sker overtrædelse af
forbud mod indførsel, udførsel eller transit, der er fastsat af
sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige, veterinære, plantepa‐
tologiske, valutamæssige eller andre grunde (både på indre
og ydre grænser). Skatteforvaltningen foretager herunder
kontrol med likvide midler, der er indeholdt i uledsagede
forsendelser.
I medfør af toldlovens § 10 a, stk. 2, skal juridiske eller
fysiske personer, der forsender eller modtager uledsagede
likvide midler, der svarer til værdien af 75.000 kr. eller
derover, anmelde forsendelsen til Skatteforvaltningen senest
i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller afgang fra
det danske toldområde. Endelig bemyndiger § 10 a, stk. 3,
skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om elektronisk
anmeldelse af likvide midler.
Efter toldlovens § 23, stk. 1, skal personer, som rejser
mellem tredjelande og det danske toldområde, ved indrejsen
i og udrejsen fra det danske toldområde uopfordret standse
op for kontrol og skal i øvrigt standse op for kontrol, når
Skatteforvaltningen forlanger det. Denne generelle beføjelse
til at kontrollere suppleres af bl.a. § 23, stk. 3, hvorefter per‐
soner, som indrejser i eller udrejser fra det danske toldområ‐
de, og som har været om bord på skibe eller luftfartøjer,
befinder sig i tog eller færdes på offentlige veje, skal stand‐
se op for kontrol, når Skatteforvaltningen forlanger det. Til‐
svarende gælder for personer, der færdes ved landegrænse,
langs kyster, i havne og i lufthavne eller på landingssteder.
Hvad angår kontrol med og angivelse af likvide midler
bestemmes i § 23, stk. 4, at personer, der ved indrejse i
eller udrejse fra det danske toldområde medtager likvide
midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover,
uopfordret skal standse op for kontrol og har pligt til over
for Skatteforvaltningen at angive samtlige medtagne likvide
midler.
I henhold til toldlovens § 23, stk. 5, skal de i § 23, stk. 1,
3 og 4, nævnte personer og personer om bord på skibe og
i luftfartøjer opgive navn og bopæl, når Skatteforvaltningen
forlanger det. Fremgår det af en kontrol i medfør af stk. 3
eller 4, at der er tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse
med bevægelser af likvide midler, kan Skatteforvaltningen
forlange, registrere og behandle oplysninger om personen og
de likvide midler. Skatteforvaltningen kan kræve disse op‐
lysninger dokumenteret. Tilsvarende fastsættes, at de i stk.
1, 3 og 4 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer
i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler samt, i
det omfang Skatteforvaltningen ønsker det, udpakke bagage
m.v., jf. toldlovens § 23, stk. 6.
Endelig har Skatteforvaltningen ret til at forfølge og
standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage
sig kontrol, og som medfører eller antages at medføre varer,
for hvilke der ikke er betalt told eller afgifter, jf. toldlovens
§ 24, stk. 2, jf. stk. 1.
Hvad angår tilbageholdelse af likvide midler fastsætter
toldloven, at Skatteforvaltningen kan tilbageholde likvide
midler i op til 72 timer, hvis der er frygt for, at de omhandle‐
de likvide midler stammer fra eller vil blive anvendt til en
overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er
undergivet offentlig påtale, jf. § 83, stk. 2. Reglen gælder
uanset, om der er tale om tilbageholdelse af uledsagede eller
ledsagede likvide midler, jf. § 10 a, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 2,
og § 23, stk. 4.
Endelig bemærkes, at værdien af de omhandlede likvide
midler i dag enkelte steder i toldloven er anført i kroner,
mens der de øvrige steder er anført beløb i euro.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Den moderniserede pengeforordning erstatter den nugæl‐
dende pengeforordning (EF) nr. 1889/2005 og træder i kraft
den 3. juni 2021. Den moderniserede pengeforordning udvi‐
der EU-reglerne om kontrol med likvide midler til at omfat‐
te kontrol med uledsagede likvide midler, der føres ind eller
ud af EU, hvilket blandt andet indebærer, at likvide midler
svarende til 10.000 euro eller derover sendt pr. post, kurer
m.v. i visse tilfælde skal indberettes til toldmyndighederne.
Den moderniserede pengeforordning vil således omfatte
såvel ledsagede som uledsagede likvide midler, der føres ind
eller ud af EU, herunder indeholde selve forpligtelserne til
at angive og indberette likvide midler i disse tilfælde og
visse overordnede bestemmelser om kontrollen heraf. Det
bemærkes, at anvendelsesområdet for de eksisterende be‐
stemmelser i toldloven, som indeholder Skatteforvaltningens
beføjelser til at kontrollere både uledsagede og ledsagede
likvide midler, der føres ind eller ud af det danske toldområ‐
de, vil blive opretholdt, idet EU-reglerne forudsætter, at der
indføres eller opretholdes visse nationale regler om kontrol.
Det foreslås overordnet at tilpasse toldloven til den mo‐
derniserede pengeforordning, som træder i kraft den 3. juni
2021.
5
For det første foreslås det, at Skatteforvaltningens eksi‐
sterende hjemmel i toldlovens § 10 a, stk. 1, 2. pkt., til at
foretage kontrol med uledsagede likvide midler, der føres
ind eller ud af det danske toldområde, udvides til at omfatte
såvel ledsagede som uledsagede likvide midler. Hjemlen til
at foretage kontrol af ledsagede likvide midler er efter gæl‐
dende regler indeholdt i toldlovens § 23, stk. 4, som foreslås
ophævet med nærværende lovforslag.
Den moderniserede pengeforordning forudsætter, at der
indføres eller opretholdes visse nationale regler om kon‐
trol. Forslaget ændrer således ikke på Skatteforvaltningens
mulighed for at kunne foretage kontrol med både ledsagede
og uledsagede likvide midler, som føres ind eller ud af det
danske toldområde (både på indre og ydre grænser).
For det andet foreslås det, at pligten til at anmelde forsen‐
delser af likvide midler, der svarer til værdien af 75.000
kr. eller derover, og skatteministerens bemyndigelse til at
fastsætte bestemmelser om elektronisk anmeldelse af likvide
midler, som på nuværende tidspunkt reguleres i § 10 a, stk. 2
og 3, ophæves.
Formålet med forslaget er at sikre, at der ikke vil være
regler i toldloven, som overlapper med reglerne i den mo‐
derniserede pengeforordning, idet den moderniserede penge‐
forordning indeholder bestemmelser herom, der er direkte
anvendelige i Danmark. Derudover er formålet, at der ikke
fremover vil være forskelligartede regler om anmeldelse af
uledsagede likvide midler på de indre og ydre grænser.
For det tredje foreslås således indsat en række relevante
definitioner af centrale begreber i forhold til kontrol m.v. af
likvide midler i toldloven, og samtidig sikres det, at defini‐
tionerne vil være i overensstemmelse med de definitioner,
der anvendes i de parallelle EU-regler. Det drejer sig om
definition af, hvad der forstås med likvide midler, bærer af
likvide midler (ledsagede likvide midler) samt uledsagede
likvide midler.
For det fjerde foreslås det at indsætte en række regler om
angivelse, indberetning, registrering, tilbageholdelse m.v.
for ledsagede og uledsagede likvide midler, der passerer de
indre grænser.
Med det foreslåede vil toldlovens regler om kontrol med
likvide midler, der passerer de indre grænser, i videst muligt
omfang komme til at svare til den moderniserede pengefor‐
ordnings bestemmelser om kontrol med likvide midler, der
føres ind eller ud af EU.
Der foreslås således sammenfaldende værdigrænser og
regler for kontrol med og angivelse af ledsagede likvide
midler, såvel som sammenfaldende værdigrænser og regler
for kontrol med og indberetning af uledsagede likvide mid‐
ler.
For det femte foreslås indført bestemmelser i toldloven
om, at der, hvis der er indikationer på, at de likvide midler
stammer fra kriminel aktivitet, vil skulle ske en registrering
af visse oplysninger, uanset om værdien af de likvide midler
overstiger værdigrænsen på 10.000 euro. Bestemmelsen sva‐
rer til nyindsatte bestemmelser i den moderniserede penge‐
forordning. Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at likvide midler,
der reelt udgør en værdi svarende til 10.000 euro eller mere,
men som splittes op i mindre dele for at undgå kravet om
angivelse og indberetning, alligevel vil kunne kontrolleres,
registreres m.v.
For det sjette foreslås desuden indsat en række bemyndi‐
gelser til skatteministeren i relation til tilpasning af bl.a. de‐
finitioner, format og indhold af angivelser og indberetninger.
Formålet med det foreslåede er at sikre, at de omfattede
definitioner om nødvendigt kan tilpasses den internationa‐
le udvikling – herunder ikke mindst for at tage højde for
mulige ændringer i de såkaldte FATF-rekommandationer
(FATF - Financial Action Task Force, der er en international
organisation oprettet i 1989 med det formål at modvirke
blandt andet hvidvask, og som Danmark ligesom de fleste
andre EU-lande er medlem af), teknologisk udvikling samt
eventuelle tilpasninger af EU᾽s moderniserede pengeforord‐
ning. Med det foreslåede sikres det, at der i relevant omfang
kan fastsættes nærmere bestemte definitioner i de danske
toldregler, som er sammenfaldende med de definitioner, som
indarbejdes i de parallelle EU-regler, eller om nødvendigt
supplerer eller fraviger de EU-bestemte definitioner, f.eks.
som følge af forskelle i det geografiske anvendelsesområde
af de respektive regelsæt eller risikovurderinger og -analy‐
ser.
Ligeledes sikres det, at de formularer og dermed de oplys‐
ninger, der skal afgives af bærere og modtagere/afsendere
af likvide midler, dels vil kunne tilpasses de oplysninger,
der endnu ikke er fastlagt, men vil komme til at gælde
i EU᾽s moderniserede pengeforordning, dels vil fremgå af
toldbehandlingsbekendtgørelsen.
For det syvende foreslås det, at skatteministeren bemyndi‐
ges til at fastsætte de nærmere bestemmelser for videregivel‐
se af de angivne/indberettede samt registrerede oplysninger
om likvide midlers bevægelser til SØIK.
Formålet med bemyndigelsen til skatteministeren, til at
kunne fastlægge de nærmere bestemmelser om dels opbeva‐
ring af de indsamlede oplysninger samt om videregivelse af
de indsamlede og/eller registrerede oplysninger om likvide
midlers bevægelser til SØIK, er at sikre, at der kommer
klarhed over blandt andet, hvilke oplysninger der skal vide‐
regives, hvornår de skal videregives, og hvordan de skal vi‐
deregives. Såvel indsamlingen som videregivelsen af oplys‐
ninger vil i alle tilfælde skulle foregå inden for rammerne af
databeskyttelseslovgivningen, herunder være i overensstem‐
melse med proportionalitetsprincippet og ske på en lovlig,
rimelig og gennemsigtig måde. Ved udarbejdelse af de nær‐
mere bestemmelser vil der blive indhentet en udtalelse fra
Datatilsynet, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Det er afgørende i såvel de danske regler som i EU-regler‐
ne, at de nationale hvidvaskningsmyndigheder på en sikker
måde og under overholdelse af databeskyttelseslovgivnin‐
gen løbende får de data, der indsamles via angivelser, indbe‐
retninger og registreringer, så grundlaget for bekæmpelsen
af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme m.m.
forbedres, herunder myndighedernes vurdering af, om der er
grundlag for yderligere efterforskning m.v.
6
Endelig foreslås en række konsekvensændringer som føl‐
ge af de ovenfor beskrevne foreslåede ændringer og den
ændrede opbygning af toldlovens regler om kontrol med
likvide midler, som blandt andet indebærer, at pligten til
at indberette uledsagede likvide midler erstattes af en mu‐
lighed for, at Skatteforvaltningen kan anmode om en indbe‐
retningsangivelse, jf. den foreslåede § 10 d, stk. 2. I den
forbindelse foreslås det blandt andet at ændre toldlovens §
83, stk. 2, om tilbageholdelse af likvide midler. Formålet
med ændringen af § 83, stk. 2, er at tage højde for, at der og‐
så med de foreslåede regler om kontrol med likvide midler
vil kunne ske tilbageholdelse af likvide midler i de særlige
tilfælde, som er nævnt i bestemmelsen, og at der er en
tidsmæssig begrænsning på, hvor længe Skatteforvaltningen
kan tilbageholde likvide midler, uanset om tilbageholdelsen
sker efter toldlovens bestemmelser eller bestemmelserne i
den moderniserede pengeforordning. Samtidig tages højde
for de foreslåede nye muligheder for Skatteforvaltningen til
at kontrollere og registrere likvide midler under grænsevær‐
dien på 10.000 euro, hvis der er indikationer på, at disse har
forbindelse til kriminelle handlinger.
Samlet set er formålet med den foreslåede ordning at
sikre, at der ikke er forskelligartede regler på de indre og
ydre grænser med ikrafttrædelsen af den moderniserede pen‐
geforordning. Desuden er formålet at forenkle reglerne om
kontrol med likvide midler i toldloven, og at opbygningen af
loven bliver gjort mere overskuelig.
2.2. Opdateringer af toldloven
2.2.1. Forældelse af toldskyld m.v.
2.2.1.1. Gældende ret
EU-toldkodeksens kapitel 3 om opkrævning, betaling,
godtgørelse af og fritagelse for import- eller eksportafgift in‐
deholder blandt andet regler om forældelse af toldskyld samt
godtgørelse og fritagelse for told, jf. navnlig artikel 103,
116-121. Foruden disse regler gælder forældelseslovens reg‐
ler, som supplerer og udfylder i fraværet af særlige bestem‐
melser om forældelse, jf. forældelseslovens § 1.
EU-toldkodeksens regler fastsætter de overordnede ram‐
mer for, hvornår toldmyndighederne kan meddele toldskyld
over for debitor (enhver person, der hæfter for toldskyld), og
hvornår en debitor kan fremsætte krav om godtgørelse eller
fritagelse for told, f.eks. i tilfælde af for meget opkrævet
told af toldmyndighederne.
Hvad angår frister for toldmyndighedernes meddelelse af
toldskyld, fastsætter EU-toldkodeksens artikel 103, stk. 1,
at meddelelse af toldskyld til debitor ikke kan ske efter
udløbet af en frist på tre år, regnet fra toldskyldens opståen,
medmindre toldskylden er opstået på grund af en handling,
der kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Der
gælder således som udgangspunkt en ordinær frist for told‐
myndighedernes meddelelse af toldskyld på tre år.
I det tilfælde, hvor toldskylden er opstået på grund af en
handling, der kunne give anledning til strafferetlig forfølg‐
ning, forlænges den ordinære frist på tre år til en periode
på mindst fem og højst ti år i overensstemmelse med natio‐
nal lovgivning i det kompetente opkrævningsland, jf. artikel
103, stk. 2. Den ekstraordinære frist udgør en modifikation
til den ordinære treårsfrist.
Den ekstraordinære frist er gennemført i toldlovens § 30
b, som indeholder en absolut forældelsesfrist for toldskyld i
det nævnte tilfælde. Bestemmelsen fastslår således, at foræl‐
delsesfristen er ti år for toldskyld, der er opstået på grund
af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået,
kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Fristen
er fastsat til ti år i toldloven, da denne frist svarer til den
absolutte forældelsesfrist gældende for skatte- og afgiftskrav
ifølge skatteforvaltningsloven.
Reglen i § 30 b udgør i praksis såvel en absolut foræl‐
delsesfrist for henholdsvis meddelelse af toldskyld og det
afledte krav på toldbeløb for de tilfælde, som er inden
for bestemmelsens anvendelsesområde. Skatteforvaltningen
kan således som udgangspunkt hverken meddele nogen told‐
skyld eller opkræve toldbeløb hos debitor efter udløbet af en
periode på ti år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen,
for toldskyld, der er opstået på grund af en handling, der på
det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til
strafferetlig forfølgning.
I relation til meddelelse af toldskyld indebærer ovennævn‐
te bestemmelser i EU-toldkodeksen og toldloven således,
at toldmyndighederne i en periode på op til tre år efter,
at varerne er angivet til fri omsætning i EU, kan meddele
toldskyld til debitor ved f.eks. at foretage en eventuel yderli‐
gere opkrævning af toldskyld, hvis det i den mellemliggende
periode har vist sig, at den told, som blev betalt ved indfø‐
relsen til EU, ikke var korrekt opgjort. Efter toldlovens § 30
b forlænges den nævnte treårsperiode til en periode på ti år,
hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på
det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til
strafferetlig forfølgning. Toldlovens § 30 b udgør i praksis
også en forældelsesfrist for det afledte krav på toldbeløb i
det nævnte tilfælde.
Hvad angår godtgørelse og fritagelse for told, fastsætter
EU-toldkodeksen en række tilfælde, hvor en godtgørelses-
eller fritagelsesberettiget virksomhed eller person kan kræ‐
ve told godtgjort (tilbagebetaling) eller fritaget (bortfald
af pligten til at betale told), jf. EU-toldkodeksens artikel
116-121.
Det gælder f.eks. i tilfælde af for meget opkrævet told,
defekte eller ikkebestillingssvarende varer, fejl begået af de
kompetente myndigheder eller ret og rimelighed. Ansøgnin‐
ger om godtgørelse og fritagelse skal indgives senest tre år
efter datoen for meddelelse af toldskylden. I tilfælde af de‐
fekte varer eller ikkebestillingssvarende varer er fristen dog
senest et år efter datoen for meddelelse af toldskylden. De
nævnte frister forlænges og suspenderes i nærmere opregne‐
de tilfælde i EU-toldkodeksen.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at toldloven indeholder
en særlig regel om forældelse af merværdiafgift og punktaf‐
gifter. Efter toldlovens § 31 forældes krav om tilbagebeta‐
ling og efterbetaling af beløb, der ved varers fortoldning
7
er opkrævet for meget eller for lidt i merværdiafgift eller
punktafgifter, efter samme bestemmelser, som er fastsat i
EU-toldkodeksen om forældelse af krav på toldbeløb.
Den gældende EU-toldkodeks indeholder imidlertid ikke
nærmere regler om forældelse af selve kravet på toldbe‐
løb. Krav på toldbeløb forældes således efter nationale told‐
regler, jf. toldlovens § 30 b, og forældelseslovens regler,
hvorfor § 31 er uden materielt indhold.
Krav på toldbeløb, som ikke er opstået på grund af en
strafbar handling og derved falder uden for anvendelsesom‐
rådet for § 30 b, forældes i fraværet af særlige bestemmelser
herom efter forældelseslovens regler, som supplerer og ud‐
fylder reglerne i EU-toldkodeksen og toldloven i de tilfælde,
hvor toldreglerne ikke udtømmende gør op med forældelses‐
spørgsmålene, uanset om der er tale om tilbagebetaling eller
efterbetaling, jf. forældelseslovens § 1.
En godtgørelses- eller fritagelsesberettiget virksomhed el‐
ler person henholdsvis toldmyndighedernes adgang til at
gøre et krav gældende uden for anvendelsesområdet for § 30
b vil forudsætte, at de almindelige forældelsesfrister i foræl‐
delsesloven er overholdt, jf. lovens kapitel 3 og 4. Det vil
desuden være en forudsætning, at EU-toldkodeksens frister
for henholdsvis meddelelse af toldskyld og ansøgning om
godtgørelse eller fritagelse er overholdt.
Krav på toldbeløb uden for anvendelsesområdet for § 30
b vil dermed være omfattet af forældelseslovens regler. Kra‐
vene vil således som udgangspunkt være undergivet en for‐
ældelsesfrist på tre år regnet fra forfaldstidspunktet med
mulighed for afbrydelse kombineret med en absolut frist på
ti år, som ligeledes regnes fra forfaldstidspunktet, jf. foræl‐
delseslovens §§ 2-3 og kapitel 4.
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres i § 30 b, at forældelsesfri‐
sten er ti år for såvel meddelelse af toldskyld til debitor som
det afledte krav på toldbeløb, idet den nuværende formule‐
ring af bestemmelsen er upræcis og kan give anledning til
tvivlsspørgsmål.
Formålet med den foreslåede ændring er at skabe en klar
retstilstand, og symmetrien mellem henholdsvis fristen for
meddelelse af toldskyld og fristen for det afledte toldkrav vil
blive opretholdt for det særlige tilfælde, som er omfattet af
§ 30 b. Bestemmelsen foreslås desuden at blive bragt i over‐
ensstemmelse med ordlyden af EU-toldkodeksens artikel
103, som bestemmelsen tilsigter at gennemføre i national
ret. Det foreslåede medfører ikke materielle ændringer af
den gældende retstilstand.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmel‐
se i toldloven som § 30 c. Efter den foreslåede § 30 c vil
der tidligst indtræde forældelse af krav på toldbeløb et år
efter, at Skatteforvaltningen har givet meddelelse om afgø‐
relsen om toldskyld, uanset om kravet gøres gældende af
Skatteforvaltningen eller debitor.
Med den foreslåede ændring vil der blive skabt symme‐
tri med skatteforvaltningslovens forældelsesregler for krav
afledt af en skatteansættelse, fastsættelse af afgiftstilsvar
eller godtgørelse, som udløser en tillægsfrist på et år regnet
fra myndighedens meddelelse af afgørelsen, jf. skatteforvalt‐
ningslovens § 34 a, stk. 2.
Det foreslås endelig, at referencen til EU-toldkodeksens
regler om forældelse af krav på toldbeløb i § 31, som regule‐
rer tilbagebetaling og efterbetaling af beløb, der ved varers
fortoldning er opkrævet for meget eller for lidt i merværdi‐
afgift eller punktafgifter, ændres til en generel reference til
bestemmelser om forældelse, som gælder for krav på toldbe‐
løb.
Med den foreslåede ændring vil der blive etableret den
symmetri ved varers fortoldning mellem henholdsvis krav
på toldbeløb, krav på punktafgifter og krav på merværdiaf‐
gift i relation til forældelsesspørgsmålet, som § 31 oprinde‐
lig havde til formål at indføre.
Formålet med disse forslag er at opnå klare og præcise
regler om forældelse af toldskyld, herunder hvornår Skat‐
teforvaltningen kan meddele toldskyld overfor debitor, og
en godtgørelses- eller fritagelsesberettiget virksomhed eller
person kan kræve godtgørelse eller fritagelse for told. Det
foreslåede vil desuden i højere grad være på linje med de
tilsvarende regler i skatteforvaltningsloven, hvilket bidrager
til forenkling på skatteområdet.
2.2.2. Gebyr for godkendelsesbeviser
2.2.2.1. Gældende ret
Efter toldlovens § 69 betales et gebyr for udstedelse af
godkendelsesbeviser til brug som dokumentation for, at
et køretøj eller en container opfylder de fastsatte krav i
toldkonventionen om international godstransport på grund‐
lag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november
1975. Der betales efter § 69 et gebyr på henholdsvis 500 kr.
for vejkøretøjer og 300 kr. for containere.
I medfør af artikel 52 i EU-toldkodeksen er det ikke tilladt
for toldmyndighederne at pålægge virksomheder og perso‐
ner gebyrer for gennemførelse af toldkontrol eller anden
anvendelse af toldlovgivningen inden for toldstedernes offi‐
cielle åbningstid. Uden for toldstedernes åbningstid må der
dog gerne opkræves et gebyr, hvilket fremgår af toldlovens
§ 68.
Udtrykket ’toldlovgivningen’ omfatter blandt andet inter‐
nationale aftaler, der indeholder toldbestemmelser, for så
vidt som de gælder i Unionen, jf. EU-toldkodeksens artikel
5, stk. 1, nr. 2. TIR-konventionen er en international afta‐
le, som indeholder toldbestemmelser om international gods‐
transport på grundlag af TIR-carneter, som finder anvendel‐
se i EU.
TIR-konventionen er derved omfattet af forbuddet i artikel
52 i EU-toldkodeksen, hvilket indebærer, at der ikke må
pålægges afgifter for toldkontrol eller anden anvendelse af
toldlovgivningen inden for toldstedernes officielle åbnings‐
tid.
Idet udstedelse af godkendelsesbeviser sker inden for told‐
stedernes åbningstid, må der derfor i medfør af artikel 52 i
EU-toldkodeksen ikke ske opkrævning af gebyrer, når der
8
udstedes godkendelsesbeviser i henhold til TIR-konventio‐
nen.
Skatteforvaltningen har med andre ord opkrævet gebyrer
for udstedelse af godkendelsesbeviser i strid med EU-told‐
kodeksen siden den 30. oktober 2013, hvor forbuddet i arti‐
kel 52 trådte i kraft.
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve toldlovens § 69, som specifikt
omhandler opkrævning af gebyr for godkendelsesbeviser.
Med det foreslåede vil det blive sikret, at der ikke opkræ‐
ves gebyrer for udstedelse af godkendelsesbeviser for vejkø‐
retøjer (500 kr.) og containere (300 kr.) i strid med artikel 52
i EU-toldkodeksen, idet gebyrerne herfor afskaffes.
EU-toldkodeksen er en forordning, som gælder umiddel‐
bart i Danmark, og EU-retten har forrang for national lov‐
givning. Som følge heraf er Skatteforvaltningen ophørt med
at opkræve gebyrer for udstedelse af godkendelsesbeviser.
Skatteforvaltningen vil udsøge de virksomheder, som har
betalt gebyr for udstedelse af godkendelsesbeviser, og til‐
bagebetale beløbet direkte til de berørte virksomheder. Til‐
bagebetaling vil ske under iagttagelse af forældelseslovens
bestemmelser.
2.2.3. Ændring af myndighedsbetegnelse
2.2.3.1. Gældende ret
Den 1. juli 2018 blev Skatteforvaltningen etableret som en
juridisk myndighed, der varetager de samme myndighedsop‐
gaver, som det tidligere SKAT varetog. Toldloven er ikke
blevet tilrettet som konsekvens heraf, og derfor indeholder
loven fortsat benævnelsen ”SKAT” visse steder i loven.
Sikkerhedsstillelsesordningen på toldområdet betegnes
f.eks. fortsat ”SKATs sikkerhedsstillelsesordning” visse ste‐
der i loven. Ordningen betegnes i toldloven i øvrigt både
SKATs sikkerhedsstillelsesordning og told- og skatteforvalt‐
ningens sikkerhedsstillelsesordning, selvom der er tale om
én og samme garantiordning, der forvalter sikkerhedsstillel‐
se for henholdsvis eksisterende og potentiel toldskyld.
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre benævnelsen ”SKAT” i § 29, stk.
2, 2. pkt., § 30, stk. 4, 1. pkt., og § 38, 1. pkt., til ”told-
og skatteforvaltningen”. Herefter vil loven være tilrettet i
forhold til den aktuelle myndighedsstruktur på Skatteforvalt‐
ningens område.
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
Lovforslagets initiativ om angivelse, indberetning, regi‐
strering og videregivelse til SØIK af oplysninger om likvide
midler, jf. de foreslåede §§ 10 c - 10 e, indebærer behand‐
ling af persondata, som er omfattet af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys‐
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyt‐
telsesforordningen).
Ved personoplysninger forstås enhver form for informa‐
tion om en identificeret eller identificerbar fysisk person
(den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel
4, nr. 1. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller ræk‐
ke af aktiviteter – med eller uden brug af automatisk be‐
handling – som personoplysninger eller en samling af perso‐
noplysninger gøres til genstand for, jf. databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 4, nr. 2. Behandling dækker bl.a. over
indsamling, registrering, organisering, systematisering, op‐
bevaring, tilpasning eller ændring, videregivelse ved trans‐
mission, samkøring og sletning m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en ræk‐
ke grundlæggende principper, som skal være opfyldt ved
behandling af personoplysninger, og heri indgår proportio‐
nalitetsprincippet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
5, stk. 1, litra c, samt at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til
den registrerede, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra a. Et af de grundlæggende krav til behandling af
personoplysninger er, at indsamlede oplysninger skal være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød‐
vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
1, litra b, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykke‐
ligt angivne og til legitime formål, og at personoplysninger
ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med
disse formål.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f,
følger, at personoplysninger skal behandles på en måde, der
sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende persono‐
plysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulov‐
lig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller
beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller
organisatoriske foranstaltninger.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at
behandling af personoplysninger kun må ske, hvis en af
betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra a - f, er opfyldt.
Behandling af personoplysninger efter forordningens arti‐
kel 6, stk. 1, litra e, kan ske, hvis det er nødvendigt af hen‐
syn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Databe‐
skyttelsesloven fastsætter i tilknytning hertil, at for den of‐
fentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om
strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for vareta‐
gelsen af myndighedens opgaver, og at disse oplysninger
ikke må videregives, jf. § 8, stk. 1 og 2. Videregivelse
vil kunne ske i visse tilfælde, herunder hvis videregivelsen
sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der
klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen
angår, eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen
af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørel‐
se, som myndigheden skal træffe, jf. § 8, stk. 2, nr. 2 og
9
3. Det er vurderingen, at behandlingen og videregivelsen
af personoplysninger vil kunne ske inden for rammerne af
forordningen, herunder artikel 6, stk. 1, litra e, og databe‐
skyttelsesloven, herunder databeskyttelseslovens § 8, stk. 1
og 2.
Skatteforvaltningen garanterer sikkerheden af de oplys‐
ninger, der indsamles i overensstemmelse med de foreslåe‐
de §§ 10 c og 10 d, ligesom oplysningerne er omfattet af
tavshedspligt. De personoplysninger, der indsamles via an‐
givelser, indberetninger og registreringer under anvendelse
af de foreslåede §§ 10 c og 10 d, må kun tilgås af Skatte‐
forvaltningens behørigt godkendte personale og skal sikres
forsvarligt mod uautoriseret adgang eller videregivelse.
Skatteforvaltningen fungerer som dataansvarlige for de
personoplysninger, de indsamler via angivelser, indberetnin‐
ger og registreringer under anvendelse af de foreslåede §§
10 c og 10 d. Behandling af de pågældende data må kun
finde sted med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af
kriminelle handlinger, herunder ikke mindst for at forebygge
og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Skatteforvaltningens adgang til at opbevare de indsamlede
oplysninger vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform, jf. den
foreslåede § 10 e. Når der i medfør af den foreslåede § 10
e desuden fastsættes de nærmere regler for videregivelse af
indsamlede oplysninger til SØIK, vil der blive taget stilling
til metoder for videregivelse, omfang af videregivelse samt
den tidsmæssige ramme for opbevaring af de videregivne
oplysninger. Udgangspunktet vil også her være de opbeva‐
ringsfrister m.v., der er indeholdt i artikel 13 i den moderni‐
serede pengeforordning (fem år plus – under givne betingel‐
ser – yderligere tre år). Det bemærkes, at videregivelse af
oplysninger til SØIK i medfør af de foreslåede §§ 10 c, stk.
2, og 10 d, stk. 3, for så vidt angår mistanke om hvidvask
eller terrorfinansiering følger af hvidvasklovens gældende
regler. Får Skatteforvaltningen kendskab til forhold, der gi‐
ver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask
eller finansiering af terrorisme, som er omfattet af underret‐
ningspligten i hvidvasklovens § 26, stk. 1, skal Skattefor‐
valtningen underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet herom, jf. hvidvasklovens §
28.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre udgifter til tilbagebeta‐
lingen af TIR-gebyret på 0,7 mio. kr. i 2021. Herudover
skønnes forslaget at medføre administrative omkostninger
på 0,1 mio. kr., der knytter sig til sagsbehandling af tilbage‐
betalingen.
Med henblik på at afholde udgifter forbundet med tilba‐
gebetaling af TIR-gebyr vil kontoen § 09.51.42. Tilbagebe‐
taling af TIR-gebyr blive oprettet på Forslag til lov om
tillægsbevilling for finansåret 2021(TB21) med henvisning
til finanslovens § 45. Bevillingsparagraffen. Udgifterne til
tilbagebetalingen finansieres fra § 9. Skatteministeriet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Erhvervslivet modtager tilbagebetalingen af TIR-gebyret
på 0,7 mio. kr. i 2021.
Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovfor‐
slaget medfører administrative konsekvenser for erhvervsli‐
vet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.
årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Det vurderes, at de fem principper for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante for lovforslaget.
Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse de syv
opstillede principper for digitaliseringsklar lovgivning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐
kvenser for borgerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssi‐
ge konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget tilpasser toldloven til EU’s moderniserede
pengeforordning.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 18.
september 2020 til og med den 16. oktober 2020 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Cevea, Coop, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Mode og Textil, Dansk Re‐
tursystem A/S, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Teknisk
Lærerforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advo‐
kater, Danske Speditører, Den Danske Dommerforening,
DGI, DI, FDIH, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, For‐
eningen Danske Revisorer, Friluftsrådet, FSR - danske re‐
visorer, IBIS, It-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, Kon‐
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristelig Arbejds‐
giverforening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,
Mellemfolkeligt Samvirke, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteanke‐
styrelsen, Skolelederforeningen, SRF Skattefaglig Forening,
Team Danmark, Tinglysningsretten, Tobaksproducenterne.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 21.
oktober 2020 til og med den 18. november 2020 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Dansk Told- og Skat‐
teforbund, Datatilsynet.
10
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
”Ingen”)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen 0,7 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen 0,1 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
0,7 mio. kr. Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen konsekvenser Ingen konsekvenser
Forholdet til EU-retten Med lovforslaget tilpasses de danske regler om kontrol med uledsagede likvide
midler, der føres ind eller ud af EU´s toldområde, til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide
midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 1889/2005 (den moderniserede pengeforordning).
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret kan Skatteforvaltningen foretage kon‐
trol med likvide midler, der er indeholdt i uledsagede forsen‐
delser, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås, at ordene i § 10 a, stk. 1, 2. pkt., ”, der er
indeholdt i uledsagede forsendelser”, udgår.
Herefter vil kontrol af såvel ledsagede som uledsagede
likvide midler, som føres ind eller ud af det danske toldom‐
råde uanset beløbsstørrelse, være omfattet af Skatteforvalt‐
ningens beføjelser til at kontrollere efter den foreslåede § 10
a.
Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til selve
anvendelsesområdet for Skatteforvaltningens beføjelse til at
kontrollere, jf. de gældende bestemmelser i § 10 a og § 23,
stk. 4. Skatteforvaltningen vil derfor fortsat have beføjelser
til at kunne kontrollere ledsagede og uledsagede likvide
midler, der passerer ind i og ud af det danske toldområde
såvel i relation til de indre og ydre grænser, ligesom pligten
til at stille likvide midler til rådighed for kontrol for Skatte‐
forvaltningen fortsat vil gælde i alle tilfælde.
Der henvises desuden til den generelle kontrolbeføjelse
i toldlovens § 23, stk. 1, som vil være uændret. I denne
bestemmelse fastslås, at personer, som rejser mellem tredje‐
lande og det danske toldområde, ved indrejse i og udrejse
fra det danske toldområde uopfordret skal standse op for
kontrol og i øvrigt skal standse op for kontrol, når Skattefor‐
valtningen forlanger det.
Der henvises endvidere til toldlovens § 23, stk. 5 og 6, der
vil blive stk. 4 og 5, og som vil blive konsekvensændret som
følge af forslaget om, at § 23, stk. 4, ophæves. Disse be‐
stemmelser indeholder supplerende beføjelser med henblik
på at kontrollere likvide midler.
Det bemærkes, at der med den foreslåede ændring af
toldloven fremadrettet ikke vil gælde en forpligtelse til at
anmelde uledsagede likvide midler i alle tilfælde, idet den
moderniserede pengeforordning alene indfører en indberet‐
ningspligt for uledsagede likvide midler, der føres ind i eller
ud af EU, som kun gælder i visse tilfælde. En tilsvarende
indberetningsforpligtelse foreslås indsat i toldlovens § 10
d, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, så reglerne er ensartede ved
de ydre og indre grænser i relation til uledsagede likvide
midler.
For så vidt angår måden og stederne, hvor kontrollen kan
foretages i relation til likvide midler, der føres ind eller ud
af EU, bemærkes, at kontrolbeføjelserne i toldloven i et vist
11
omfang desuden suppleres af de overordnede krav til Skatte‐
forvaltningens kontrol i den moderniserede pengeforordning
om de kompetente myndigheders beføjelser, jf. artikel 3 og
5.
De nærmere krav i den moderniserede pengeforordning
om at bærere skal stille likvide midler til rådighed for Skat‐
teforvaltningen med henblik på kontrol, jf. artikel 3, og at
Skatteforvaltningen i relation til ledsagede likvide midler er
forpligtede til at foretage kontrol af fysiske personer, deres
bagage og deres transportmiddel samt i relation til uledsa‐
gede likvide midler foretage kontrol af alle forsendelser,
beholdere og transportmidler, som kan indeholde uledsagede
likvide midler, jf. artikel 5, finder direkte anvendelse i dansk
ret og vil således i alle tilfælde skulle iagttages for så vidt
angår likvide midler, der føres ind eller ud af EU (ydre
grænser).
Det samme gælder for så vidt angår den moderniserede
pengeforordnings krav om, at kontrol af likvide midler, der
passerer de ydre grænser, primært vil skulle bygge på risiko‐
analyse med henblik på at afdække og vurdere risici samt
udvikle de nødvendige modforanstaltninger, jf. artikel 5, stk.
4.
De nævnte krav til toldmyndighedernes kontrol i artikel
5 stemmer i øvrigt overens med den kontroltilgang, der i
dag generelt anvendes i Skatteforvaltningen. Toldkontrollen
er således tilrettelagt ud fra en risikobaseret tilgang, jf.
toldlovens §§ 10, 11, 23 og 24. Der henvises desuden til
EU-toldkodeksens artikel 46, stk. 2, som generelt fastslår,
at ”Anden toldkontrol end stikprøvekontrol baseres hoved‐
sagelig på risikoanalyse ved hjælp af edb med henblik på at
identificere og evaluere risiciene og udvikle de nødvendige
modforanstaltninger på grundlag af kriterier, der er udviklet
på nationalt plan, på EU-plan og eventuelt på internationalt
plan”. Der vil derfor i det væsentlige gælde sammenfalden‐
de krav for så vidt angår Skatteforvaltningens kontrol af
likvide midler, der passerer over henholdsvis de ydre og
indre EU-grænser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.1.2.
Til nr. 2
Efter toldlovens § 10 a, stk. 2, skal juridiske eller fysiske
personer, der forsender eller modtager likvide midler (uled‐
sagede likvide midler), der svarer til værdien af 75.000 kr.
eller derover, anmelde forsendelsen til Skatteforvaltningen
senest i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller af‐
gang fra det danske toldområde.
Efter toldlovens § 10 a, stk. 3, kan skatteministeren fast‐
sætte bestemmelser om elektronisk anmeldelse af likvide
midler.
Det foreslås at ophæve § 10 a, stk. 2 og 3.
Herefter vil juridiske og fysiske personer ikke længere
skulle anmelde forsendelser af uledsagede likvide midler,
der svarer til værdien af 75.000 kr. eller derover. Når den‐
ne pligt ophæves, vil det heller ikke være nødvendigt, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser
om elektronisk anmeldelse af likvide midler, jf. stk. 3, når
sådanne anmeldelser efter det foreslåede ikke vil skulle an‐
meldes, jf. stk. 2.
Formålet med det foreslåede er at sikre, at der ikke er
regler i toldloven, som overlapper med reglerne i den mo‐
derniserede pengeforordning om kontrol af likvide midler,
der føres ind eller ud af EU (ydre grænser), og at der ikke er
forskelligartede regler i de nævnte regelsæt.
Med ikrafttrædelsen af den moderniserede pengeforord‐
ning vil EU-reglerne fremadrettet fastlægge reglerne for
kontrol af likvide midler på de ydre grænser for såvel ledsa‐
gede som uledsagede likvide midler. Af forordningen følger
blandt andet, at de kompetente myndigheder i den medlems‐
stat, gennem hvilken de likvide midler føres ind i eller ud af
EU, kan kræve, at afsenderen eller modtageren af uledsage‐
de likvide midler eller en repræsentant herfor, alt efter hvad
der er tilfældet, foretager en indberetningsangivelse inden
for en frist på 30 dage, jf. artikel 4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.1.2.
Til nr. 3
Toldloven indeholder regler om kontrol og toldbehand‐
ling, jf. kapitel 4. I dette kapitel fastsættes blandt andet
reglerne for tilsyn og kontrol med personer, herunder kon‐
trolbeføjelser for Skatteforvaltningen og pligt til henholdsvis
at angive og anmelde likvide midler, jf. §§ 10 a, 23 og
24. Toldlovens kapitel 7 om bestemmelser om straf m.v.
indeholder desuden en regel om tilbageholdelse af likvide
midler, jf. § 83, stk. 2.
De nævnte regler fastsætter de nationale regler for Skat‐
teforvaltningens tilsyn og kontrol samt rejsendes pligt til
at angive visse ejendele, herunder hvis personer forsender,
modtager eller medfører likvide midler, der svarer til værdi‐
en af 10.000 euro eller derover.
De gældende regler i toldloven om kontrol med likvide
midler skelner ikke i alle tilfælde mellem, om der er tale
om kontrol af likvide midler, der føres ind eller ud af EU
(ydre grænser), eller kontrol af likvide midler, der føres ind
i eller ud af det danske toldområde fra eller til de øvrige
dele af EU’s toldområde (indre grænser), idet uledsagede
likvide midler ikke hidtil har været omfattet af EU-regler‐
ne. Desuden indeholder de gældende regler i toldloven ikke
definitioner på de mest centrale begreber, der anvendes i
relation til kontrol af likvide midler i EU-reglerne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.1.1.
Det foreslås at indsætte fire nye bestemmelser efter § 10
a i toldlovens kapitel 4 om kontrol og toldbehandling i un‐
derafsnittet om opkrævning. De nye bestemmelser foreslås
indsat som § 10 b - e. En ny § 10 b, som omhandler defini‐
tioner, en ny § 10 c, der omhandler reglerne for ledsagede
likvide midler, der passerer de indre grænser, en ny § 10 d,
der omhandler reglerne for uledsagede likvide midler, der
passerer de indre grænser, og endelig en ny § 10 e, der inde‐
holder en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte
12
nærmere regler for opbevaring af de i medfør af §§ 10 c og
10 d indsamlede oplysninger og om videregivelse af oplys‐
ninger vedrørende likvide midlers bevægelser til SØIK ud
over de forpligtelser, der allerede findes qua hvidvaskregler‐
ne.
Formålet med de foreslåede nye bestemmelser er at sikre,
at der ikke er overlap mellem reglerne i den modernisere‐
de pengeforordning og den danske toldlov, idet toldlovens
regler om henholdsvis angivelse og anmeldelse af likvide
midler fremover alene omfatter likvide midler, der passerer
de indre grænser.
De foreslåede ændringer af toldloven har desuden til hen‐
sigt at sikre, at de bestemmelser, der kommer til at gælde for
henholdsvis kontrol af likvide midlers passage af de indre
grænser og ydre grænser vil være så ensartede som muligt,
ikke mindst for at gøre det lettest muligt for de borgere og
virksomheder, der skal angive/indberette og for myndighe‐
derne, der skal håndtere og administrere reglerne.
Samtidig sikres det, at toldloven fremadrettet indeholder
en række centrale definitioner af, hvad der forstås ved likvi‐
de midler, bærer samt uledsagede likvide midler. Derved
sikres bedst mulig forståelse og mindst mulig usikkerhed
om reglerne. De foreslåede definitioner lægger sig tæt op ad
de definitioner, der findes i den moderniserede pengeforord‐
ning.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, nr. 1, at definere, hvad
der vil skulle forstås ved likvide midler, således at likvide
midler defineres som kontanter, ihændehaverpapirer, råvarer
anvendt som højlikvidt værdiopbevaringsmiddel og forud‐
betalte kort, hvilket er svarende til EU᾽s definition.
Ved kontanter i det foreslåede § 10 b, stk. 1, nr. 1, litra
a, vil skulle forstås pengesedler og mønter, som er i omløb
som betalingsmidler, eller som har været i omløb som beta‐
lingsmidler og stadig kan omveksles i finansielle institutter
eller centralbanker til pengesedler og mønter, som er i om‐
løb som betalingsmidler.
Ved ihændehaverpapirer i det foreslåede § 10 b, stk. 1, nr.
1, litra b, vil skulle forstås andre instrumenter end kontanter,
som giver ihændehaverne ret til at gøre krav på et finansielt
beløb mod fremvisning af instrumenterne uden at skulle
bevise deres identitet eller ret til beløbet. Dette dækker f.eks.
rejsechecks og checks.
Ved råvare anvendt som højlikvide værdiopbevaringsmid‐
ler i det foreslåede § 10 b, nr. 1, litra c, vil skulle forstås
en vare af høj værdi i forhold til sin volumen, som let
kan konverteres til kontanter på tilgængelige handelsmarke‐
der, samtidig med at transaktionsomkostningerne er besked‐
ne. Bestemmelsen dækker således mønter med et guldind‐
hold på mindst 90 pct. og umøntet ædelmetal, f.eks. barrer
eller klumper, med et guldindhold på mindst 99,5 pct.
Ved forudbetalte kort i det foreslåede § 10 b, stk. 1, nr.
1, litra d, vil skulle forstås et anonymt kort, der opbevarer
eller giver adgang til pengeværdier eller -midler, som kan
anvendes til betalingstransaktioner, til at erhverve varer eller
tjenesteydelser eller til at indløse kontanter, hvor et sådant
kort ikke er knyttet til en bankkonto. Toldlovens definition
af ”forudbetalte kort” foreslås at følge internationale stan‐
darder, når der i internationalt eller EU-regi defineres mere
præcist, hvilke kort der er omfattet af definitionen.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, nr. 2, at definere, hvad der
vil skulle forstås som bærer. Det foreslås, at begrebet vil
skulle omfatte enhver fysisk person, som passerer ind eller
ud af det danske toldområde med likvide midler på sig, i
sin bagage eller i sit transportmiddel. En bærer medbringer
således ”ledsagede likvide midler”.
Det foreslås i § 10 b, stk. 1, nr. 3, at definere, hvad der vil
skulle forstås som uledsagede likvide midler. Det foreslås,
at begrebet vil skulle omfatte likvide midler, der indgår i en
forsendelse uden en bærer.
Det foreslås i § 10 b, stk. 2, at skatteministeren bemyndi‐
ges til at kunne fastsætte supplerende definitioner for begre‐
berne i stk. 1.
Med det foreslåede sikres det, at de omfattede definitioner
om nødvendigt kan tilpasses den internationale udvikling –
herunder ikke mindst tage højde for ændringer i de såkald‐
te FATF-rekommandationer (FATF - Financial Action Task
Force, der er en international organisation oprettet i 1989
med det formål at modvirke blandt andet hvidvask, og som
Danmark lige som de fleste andre EU-lande er medlem af),
teknologisk udvikling samt eventuelle tilpasninger af den
moderniserede pengeforordning. Dette relaterer sig især til
definitionen af ”forudbetalte kort”, hvor der i internationalt
regi arbejdes på en definition, der også bør afspejles i de
danske regler. Med det foreslåede sikres det, at der i relevant
omfang kan fastsættes nærmere bestemte definitioner i de
danske toldregler, som er sammenfaldende med de definitio‐
ner, som indarbejdes i de parallelle EU-regler, eller om nød‐
vendigt supplerer eller fraviger de EU-bestemte definitioner
f.eks. som følge af forskelle i det geografiske anvendelses‐
område af de respektive regelsæt eller risikovurderinger og
-analyser.
Det foreslås, at en ny § 10 c vil skulle indeholde de be‐
stemmelser, der fremadrettet gælder for ledsagede likvide
midler, der passerer de indre grænser.
Det foreslås i § 10 c, stk. 1, at bærere, som medbringer
likvide midler (ledsagede), der svarer til værdien af 10.000
euro eller derover, uopfordret vil skulle angive de pågælden‐
de likvide midler og stille midlerne til rådighed for Skatte‐
forvaltningen med henblik på kontrol, jf. den foreslåede §
10 a.
Pligten til at angive ledsagede likvide midler vil ikke
kunne anses for opfyldt, hvis de afgivne oplysninger er
ukorrekte eller ufuldstændige, eller hvis de likvide midler
ikke stilles til rådighed med henblik på kontrol.
Det foreslås i § 10 c, stk. 2, at hvis Skatteforvaltningen
opdager en bærer med likvide midler (ledsagede) under
den værdi, der er omhandlet i det foreslåede stk. 1, og
der er indikationer på, at de likvide midler har forbindelse
til kriminelle handlinger, forstået som en handling, der vil‐
le kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, f.eks.
overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er
undergivet offentlig påtale, vil Skatteforvaltningen skulle
13
registrere denne oplysning og så vidt muligt de nærmere
oplysninger, der vil blive fastlagt efter den foreslåede § 10 c,
stk. 5.
Med det foreslåede vil der fremover være en bestemmelse
i toldloven om, at der, hvis der er indikationer på, at de
likvide midler stammer fra kriminel aktivitet, vil skulle ske
en registrering af denne oplysning og så vidt muligt de
nærmere oplysninger, der fastlægges efter det foreslåede stk.
5, herunder bl.a. oplysninger om de likvide midler og de
personer, der bærer dem, er modtager af dem eller afsender
af dem m.v. Det foreslås, at dette vil skulle gælde, uanset
om værdien af de likvide midler ikke overstiger værdien af
10.000 euro.
Det foreslåede vil være på linje med, hvad der fremover
vil gælde efter EU-reglerne. I den forbindelse bemærkes, at
Europa-Kommissionen i deres forberedelse af den moderni‐
serede pengeforordning har fundet, at der kan være situatio‐
ner, hvor også likvide midler under den nævnte tærskel på
10.000 euro bør kontrolleres m.v., og derfor er der indsat
bestemmelser om kontrol og registrering heraf i de nye
EU-regler. Der henvises til artikel 6 i den moderniserede
pengeforordning.
Det foreslås i § 10 c, stk. 3, at de oplysninger, der skal
angives i medfør af det foreslåede stk. 1, vil skulle indgives
skriftligt eller elektronisk under anvendelse af en angivel‐
sesblanket.
Formålet med forslaget er at sikre, at de oplysninger, der
skal afgives i en standardiseret form, hvilket kan ske enten
ved at aflevere en udfyldt blanket til Skatteforvaltningen
eller via en elektronisk løsning, hvis der på et tidspunkt
etableres en sådan. Det foreslåede vil være på linje med,
hvad der fremadrettet gælder efter EU-reglerne.
Det foreslås i § 10 c, stk. 4, at hvis forpligtelsen til at
angive ledsagede likvide midler efter det foreslåede stk. 1
ikke er opfyldt, vil Skatteforvaltningen på eget initiativ skul‐
le udarbejde en skriftlig eller elektronisk angivelse, som så
vidt muligt indeholder de påkrævede oplysninger.
Det vil være Skatteforvaltningen, som på eget initiativ vil
skulle registrere oplysningerne. Med det foreslåede sikres
det, at oplysninger om de likvide midler, herunder at der
ikke er foretaget en korrekt angivelse, registreres og trods
den manglende angivelse fra bæreren alligevel vil kunne
indgå i analyser m.v. Det foreslåede vil være på linje med,
hvad der gælder efter EU-reglerne.
Det foreslås i § 10 c, stk. 5, at skatteministeren bemyndi‐
ges til at kunne fastsætte bestemmelser for udformning og
indhold af den i stk. 3 nævnte blanket.
Med den nye bestemmelse tydeliggøres, at bestemmelsen
gælder såvel form som indhold af angivelsen. Med det fore‐
slåede sikres det, at de oplysninger, der vil skulle angives af
bærere af likvide midler, vil skulle fremgå direkte af toldbe‐
handlingsbekendtgørelsen. Ved at bemyndige skatteministe‐
ren til at fastlægge de præcise oplysninger og formatet for
blanketten, sikres det, at form og indhold vil kunne tilpas‐
ses de parallelle krav i den moderniserede pengeforordning,
hvor der fortsat arbejdes på fastlæggelsen af den konkrete
form og det konkrete indhold i afledte EU-retsakter. Det er
forventningen, at der vil være tale om oplysninger om blandt
andet angiverens fulde navn, kontaktoplysninger, nationali‐
tet, oplysninger om ejeren, afsenderen og modtageren af de
likvide midler, herunder f.eks. fulde navn, kontaktoplysnin‐
ger m.v., oplysninger om blandt andet de likvide midlers
art og værdi, deres oprindelse og påtænkte anvendelse. Med
bemyndigelsen lægges desuden op til, at skatteministeren,
vil kunne fastlægge de nærmere regler for anvendelsen af
den elektroniske løsning, hvis Skatteforvaltningen på sigt
etablerer en sådan løsning, som kan håndtere angivelser.
Dermed samles bestemmelserne om ledsagede likvide
midler, ligesom bestemmelsen vil være mere ensartet med
den pligt, der vil komme til at gælde efter den modernisere‐
de pengeforordning. Derved vil en bærer så vidt muligt blive
mødt med de samme forpligtelser og krav, uanset om bære‐
ren er omfattet af reglerne om kontrol med likvide midler i
den moderniserede pengeforordning (ydre EU-grænser) eller
toldloven (indre EU-grænser).
Den foreslåede §10 d indeholder bestemmelser om uledsa‐
gede likvide midler, der passerer de indre grænser.
Det foreslås i § 10 d, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan
kræve, at afsenderen eller modtageren eller en repræsentant
herfor indenfor en frist på 30 dage skal foretage en indberet‐
ningsangivelse til Skatteforvaltningen vedrørende uledsage‐
de likvide midler svarende til en værdi af 10.000 euro eller
derover, der passerer ind i eller ud af det danske toldområ‐
de fra eller til øvrige dele af EU᾽s toldområde. Fristen på
30 dage vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor Skattefor‐
valtningen giver meddelelse om, at afsenderen, modtageren
eller en repræsentant herfor skal foretage en indberetnings‐
angivelse til Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen baserer sig på, at indberetningspligten op‐
står, når Skatteforvaltningen har en vis grad af mistanke
om uregelmæssigheder eller ulovligheder i relation til den
konkrete uledsagede forsendelse af likvide midler. Der vil
desuden være mulighed for at foretage stikprøvekontroller
med henblik på at forbedre kvaliteten af risikoanalyserne.
Pligten til at indberette de uledsagede likvide midler vil
ikke skulle anses for opfyldt, hvis angivelsen ikke er fore‐
taget inden for tidsfristen, eller hvis de uledsagede likvide
midler ikke inden for tidsfristen stilles til rådighed med
henblik på kontrol.
Den foreslåede bestemmelse i § 10 d svarer til den kom‐
mende bestemmelse vedrørende pligten til at indberette
uledsagede likvide midler samt pligten til at stille midlerne
til rådighed for Skatteforvaltningen med henblik på kontrol,
som findes i den moderniserede pengeforordning. Derved
vil forsendelser af uledsagede likvide midler så vidt muligt
blive mødt med de samme forpligtelser og krav, uanset
om de er omfattet af reglerne om kontrol med uledsagede
likvide midler i den moderniserede pengeforordning (ydre
grænser) eller toldloven (indre grænser).
Det foreslås i § 10 d, stk. 2, at Skatteforvaltningen skal
kunne tilbageholde de uledsagede likvide midler, indtil af‐
senderen, modtageren eller en repræsentant herfor foretager
14
en indberetningsangivelse, jf. det foreslåede stk. 1. Herved
vil det være muligt for Skatteforvaltningen at tilbageholde
de uledsagede likvide midler, indtil der modtages en ind‐
beretningsangivelse, hvilket er på linje med, hvad der vil
komme til at gælde for samme type af forsendelser ved
passage af de ydre grænser i medfør af den moderniserede
pengeforordning. Derved sikres, at de likvide midler ikke
bortkommer, mens der ventes på, at der foretages en indbe‐
retningsangivelse.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen i øvrigt vil have
mulighed for at tilbageholde de likvide midler efter § 83,
stk. 2, i op til 72 timer efter, at Skatteforvaltningen enten
har modtaget en indberetningsangivelse, eller fristen for at
indberette er udløbet, hvis der er frygt for, at de omhandlede
likvide midler stammer fra eller vil blive anvendt til en
overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er
undergivet offentlig påtale. Det samme gælder, hvis Skatte‐
forvaltningen, jf. §§ 10 c, stk. 2, og 10 d, stk. 3, vælger at
registrere beløb under grænsen for indberetning.
Det foreslås i § 10 d, stk. 3, at hvis Skatteforvaltningen
konstaterer, at uledsagede likvide midler under den værdi,
der er omhandlet i det foreslåede stk. 1, passerer ind og
ud af det danske toldområde fra og til øvrige dele af EU’s
toldområde (indre grænser), og at der er indikationer på, at
de uledsagede likvide midler har forbindelse til kriminelle
handlinger, forstået som en handling, der ville kunne give
anledning til strafferetlig forfølgning, f.eks. overtrædelse af
straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet offent‐
lig påtale, vil Skatteforvaltningen skulle registrere denne
oplysning og så vidt muligt de nærmere oplysninger, der
fastlægges efter det foreslåede stk. 6.
Med det foreslåede vil der fremover være en bestemmel‐
se i toldloven om, at der, hvis der er formodning om, at
de uledsagede likvide midler har forbindelse til kriminelle
handlinger, vil skulle ske en registrering af visse oplysninger
om de likvide midler, de personer, der er modtager eller
afsender af dem m.v., herunder f.eks. fuldt navn, kontaktop‐
lysninger, arten og værdien af de likvide midler og lign. Det
foreslås, at dette vil skulle gælde, uanset om værdien af
de uledsagede likvide midler ikke overstiger en værdi, der
svarer til værdien af 10.000 euro.
Det foreslåede vil være på linje med, hvad der fremad‐
rettet vil gælde efter EU-reglerne. I den forbindelse bemær‐
kes, at Europa-Kommissionen i deres forberedelse af den
moderniserede pengeforordning har fundet, at der kan være
situationer, hvor også likvide midler under den nævnte tærs‐
kel på 10.000 euro bør kontrolleres m.v., og derfor er der
indsat bestemmelser om kontrol og registrering heraf i de
nye EU-regler. Der henvises til artikel 6 i den moderniserede
pengeforordning.
Det foreslås i § 10 d, stk. 4, at de oplysninger, der skal
indberettes i medfør af det foreslåede i stk. 1, vil skulle
indgives skriftligt eller elektronisk under anvendelse af en
angivelsesblanket.
Med det foreslåede sikres, at de oplysninger, der skal ind‐
berettes, enten kan afgives ved at aflevere en udfyldt blanket
til Skatteforvaltningen eller via en elektronisk løsning, hvis
der på et tidspunkt etableres en sådan. Det foreslåede vil
være på linje med, hvad der gælder efter EU-reglerne.
Det foreslås i § 10 d, stk. 5, at hvis forpligtelsen til at ind‐
berette uledsagede likvide midler efter det foreslåede i stk.
1 ikke er opfyldt, vil Skatteforvaltningen på eget initiativ
skulle udarbejde en skriftlig eller elektronisk angivelse, som
så vidt muligt indeholder de påkrævede oplysninger.
Med det foreslåede sikres det, at oplysninger om de uled‐
sagede likvide midler vil blive registreret og kunne indgå
i kontrolarbejdet vedrørende udarbejdelse af risikovurderin‐
ger og -analyser. Det vil være Skatteforvaltningen, som på
eget initiativ vil skulle registrere oplysningerne.
Det foreslåede vil være på linje med, hvad der gælder
efter EU-reglerne, hvor kontroller ligeledes forudsættes at
basere sig i det væsentligste på risikovurderinger og -analy‐
ser.
Det foreslås i § 10 d, stk. 6, at skatteministeren bemyndi‐
ges til at kunne fastsætte bestemmelser for udformning og
indhold af den i stk. 4 nævnte blanket.
Med den nye bestemmelse tydeliggøres, at bestemmel‐
sen gælder såvel form som indhold af indberetningsblanket‐
ten. Med det foreslåede sikres det, at de oplysninger, der
vil skulle indberettes i relation til uledsagede likvide midler
af modtagere, afsendere eller repræsentanter herfor, vil skul‐
le fremgå direkte af toldbehandlingsbekendtgørelsen. Ved
at bemyndige skatteministeren til at fastlægge de præcise
oplysninger og formatet for blanketten, sikres det, at form
og indhold vil kunne tilpasses de parallelle krav i den mo‐
derniserede pengeforordning, hvor der fortsat arbejdes på
fastlæggelsen af den konkrete form og det konkrete indhold
i afledte EU-retsakter. Det er forventningen, at der vil være
tale om oplysninger om blandt andet indberetterens fulde
navn, kontaktoplysninger, nationalitet, oplysninger om eje‐
ren, afsenderen og modtageren af de likvide midler, herun‐
der f.eks. fulde navn, kontaktoplysninger m.v., oplysninger
om blandt andet de likvide midlers art og værdi, deres oprin‐
delse og påtænkte anvendelse. Med bemyndigelsen lægges
desuden op til, at skatteministeren vil kunne fastlægge de
nærmere regler for anvendelsen af den elektroniske løsning,
hvis Skatteforvaltningen på sigt etablerer en sådan løsning,
som kan håndtere indberetninger.
Dermed samles bestemmelserne om uledsagede likvide
midler, ligesom bestemmelsen vil være mere ensartet med
den pligt, der vil komme til at gælde efter den modernisere‐
de pengeforordning. Derved vil uledsagede likvide midler så
vidt muligt blive mødt med de samme forpligtelser og krav,
uanset om situationen er omfattet af reglerne om kontrol
med likvide midler i den moderniserede pengeforordning
(ydre EU-grænser) eller toldloven (indre EU-grænser).
Det foreslås i § 10 e, at skatteministeren bemyndiges til
at kunne fastsætte de nærmere bestemmelser for opbevaring
af de indsamlede oplysninger samt om videregivelse af disse
oplysninger om likvide midlers bevægelser med SØIK.
Med det foreslåede sikres det, at de oplysninger om likvi‐
de midlers bevægelser, som Skatteforvaltningen modtager
15
via angivelser, indberetninger eller selv registrerer vil kun‐
ne videregives ligesom de oplysninger, der videregives i
medfør af den moderniserede pengeforordning, og at der er
hjemmel i toldloven til, at oplysningerne vil kunne videre‐
gives til SØIK, herunder Hvidvasksekretariatet. Videregivel‐
sen af oplysninger vil i alle tilfælde skulle foregå inden for
rammerne af databeskyttelseslovgivningen, herunder være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, behand‐
les lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde. Ved udar‐
bejdelse af de nærmere bestemmelser vil der i øvrigt blive
indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, jf. databeskyttelses‐
lovens § 28.
Det foreslås, at rammerne for videregivelsen af de oplys‐
ninger, som Skatteforvaltningen indsamler om likvide mid‐
lers bevægelser, fastsættes i en bekendtgørelse. Herved vil
der være klarhed over, hvordan de angivne, indberettede og
registrerede oplysninger vil kunne anvendes i relation til
kampen mod hvidvaskning og terrorfinansiering i overens‐
stemmelse med formålet med at indføre regler om kontrol
med likvide midler. Det sikres desuden, at toldlovens regler
om kontrol med likvide midler supplerer og understøtter
de regler, der i dag allerede gælder i f.eks. hvidvaskningslo‐
ven, herunder § 28. Det er væsentligt, at udmøntningen af
bemyndigelsen ikke indebærer en begrænsning i forhold til
den forpligtelse til videregivelse af oplysninger, som Skatte‐
forvaltningen har i medfør af underretningsforpligtelsen i
henhold til hvidvasklovens bestemmelser, herunder § 28.
Med det foreslåede sikres det desuden, at oplysningerne
vil kunne indgå i det løbende arbejde med at forbedre grund‐
laget for de underliggende risikoanalyser, som Skatteforvalt‐
ningen vil skulle basere sin risikobaserede kontrol af likvide
midler på, uanset om der er tale passage af ydre eller indre
grænser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, jf. afsnit 2.1.2.
Til nr. 4
Efter toldlovens § 23, stk. 4, skal personer, der ved ind‐
rejse i eller udrejse fra det danske toldområde medtager
likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller
derover, uopfordret standse op for kontrol og har pligt til
over for Skatteforvaltningen at angive samtlige medtagne
likvide midler.
Det foreslås at ophæve toldlovens § 23, stk. 4.
Baggrunden herfor er, at bestemmelsen foreslås fremo‐
ver at skulle være inkluderet i en generel kontrolhjemmel
for Skatteforvaltningen til at kontrollere både ledsagede og
uledsagede likvide midler ved både de ydre og indre græn‐
ser, som foreslås placeret i toldlovens § 10 a, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 1. Herudover foreslås reglerne for angivelse af
ledsagede likvide midler placeret samlet i en ny § 10 c, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærk‐
ninger til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, samt lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 1.1. og 2.1.2.
Til nr. 5
Efter toldlovens § 23, stk. 1, skal personer, som rejser
mellem tredjelande og det danske toldområde, som ved ind‐
rejsen i og udrejsen fra det danske toldområde uopfordret
standse op for kontrol og skal i øvrigt standse op for kontrol,
når Skatteforvaltningen forlanger det.
Efter toldlovens § 23, stk. 3, 1. pkt. skal personer, som
indrejser i eller udrejser fra det danske toldområde, og som
har været om bord på skibe eller luftfartøjer, som befinder
sig i tog, eller som færdes på offentlige veje, standse op for
kontrol, når Skatteforvaltningen forlanger det. Efter bestem‐
melsens 2. pkt. gælder tilsvarende for personer, der færdes
ved landegrænse, langs kyster, i havne og i lufthavne eller
på landingssteder.
Efter toldlovens § 23, stk. 4, skal personer, der ved ind‐
rejse i eller udrejse fra det danske toldområde medtager
likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller
derover, uopfordret standse op for kontrol og har pligt til
over for Skatteforvaltningen at angive samtlige medtagne
likvide midler. Denne bestemmelse foreslås ophævet med
lovforslagets § 1, nr. 4.
Efter § 23, stk. 5, er fastsat, at de i § 23, stk. 1, 3 og
4, nævnte personer og personer om bord på skibe og i luft‐
fartøjer skal opgive navn og bopæl, når Skatteforvaltningen
forlanger det. Er der ved en kontrol i medfør af § 23, stk. 3
eller 4, tegn på ulovlige aktiviteter i forbindelse med bevæ‐
gelser af likvide midler, kan Skatteforvaltningen forlange,
registrere og behandle oplysninger om personen og de likvi‐
de midler. Skatteforvaltningen kan kræve disse oplysninger
dokumenteret.
Det foreslås, at § 23, stk. 5, der bliver stk. 4, nyaffattes.
Det foreslås, at bestemmelsen fremover vil fastsætte plig‐
ten for de i § 23, stk. 1 og 3 samt § 10 c nævnte personer
og personer om bord på skibe og i luftfartøjer til at skulle
opgive navn og bopæl, når Skatteforvaltningen forlanger
det, og at Skatteforvaltningen kan kræve oplysningerne do‐
kumenteret.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 3, hvor det foreslås, at 2. pkt. i bestemmelsen i den
gældende § 23, stk. 5, vil skulle inkluderes i de foreslåede
§§ 10 c og 10 d. Med det foreslåede udgår dette punktum
således af § 23, stk. 5, der bliver stk. 4.
Samtidig foreslås henvisningen til § 23, stk. 4, at skulle
udgå, da denne bestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
foreslås ophævet. Denne bestemmelse foreslås fremover at
skulle indgå i den foreslåede § 10 c.
Det sikres derved, at reglerne om ledsagede og uledsagede
likvide midler hovedsageligt reguleres i de nye §§ 10 a –
10 e, som suppleres af visse regler i afsnittet om tilsyn og
kontrol med personer i kapitel 4, herunder §§ 23 – 25.
Det bemærkes, at hjemlen til at straffe overtrædelser af
artikel 3 og 4 i den moderniserede penge-forordning findes i
toldlovens § 79, nr. 4, om overtrædelse eller forsøg på over‐
trædelse af ordens- og kontrolforskrifter i de af EU udstedte
forordninger på toldlovgivningens område.
16
Til nr. 6
Efter toldlovens § 23, stk. 6, skal de i stk. 1, 3 og 4
nævnte personer påvise alle rum og gemmer i bagage m.v.
og deres eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang
Skatteforvaltningen ønsker det, udpakke bagage m.v.
Det foreslås at ændre ”stk. 1, 3 og 4” til ”stk. 1 og 3 samt
§ 10 c, stk. 1,” i § 23, stk. 6, der bliver stk. 5.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningens gældende
kontrolbeføjelse i medfør af § 23, stk. 6, blive opretholdt,
idet henvisningen i bestemmelsen ændres til at omfatte den
foreslåede § 10 c.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om, at toldlovens § 23, stk. 4, ophæves.
Til nr. 7
Efter toldlovens § 25, stk. 1, er Skatteforvaltningen beret‐
tiget til at foretage eftersyn på personer, som med henblik på
kontrol standses i henhold til bestemmelserne i §§ 23 og 24.
Det foreslås at ændre ”§§ 23 og 24” til ”§§ 10 c, 23 og
24” i § 25, stk. 1.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningens eksisterende
kontrolbeføjelse i medfør af § 25, stk. 1, blive opretholdt,
idet henvisningen i bestemmelsen ændres til at omfatte den
foreslåede § 10 c.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget om, at toldlovens § 23, stk. 4, ophæves, og
bestemmelsen i stedet skal findes i den nye § 10 c.
Til nr. 8
Efter toldlovens § 26 kan skatteministeren i det omfang,
det er foreskrevet i de af Danmark tiltrådte mellemfolkelige
aftaler eller i bestemmelser fastsat af EU, eller når de kon‐
trolmæssige forhold tillader det, fravige § 23, stk. 1, 2 og 6,
og § 25.
Det foreslås at ændre”§ 23, stk. 1, 2 og 6,” til ”23, stk. 1, 2
og 5,” i § 26.
Med det foreslåede vil skatteministerens gældende be‐
myndigelse til bl.a. at fravige § 23, stk. 1, 2 og 6, blive
opretholdt, idet § 23, stk. 6, bliver § 26, stk. 5.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om, at toldlovens § 23, stk. 4, ophæves.
Til nr. 9
Sikkerhedsstillelsesordningen på toldområdet har ad flere
omgange ændret benævnelse som følge af ændringer i myn‐
dighedsstrukturen på Skatteministeriets område. I toldloven
forekommer derfor såvel benævnelsen ”SKATs sikkerheds‐
stillelsesordning” som ”told- og skatteforvaltningens sikker‐
hedsstillelsesordning”, jf. § 29, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 3, nr.
1, og stk. 4, 1. og 2. pkt., og § 38, 1. pkt.
Det foreslås at ændre referencen til Skatteforvaltningen i
toldlovens § 29, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 4, 1. pkt., og § 38, 1.
pkt., fra ”SKATs” til ”told- og skatteforvaltningens”.
Med det foreslåede vil benævnelserne af sikkerhedsstillel‐
sesordningen i toldloven blive tilrettet til den nuværende
myndighedsstruktur, som blev indført den 1. juli 2018 med
etableringen af Skatteforvaltningen.
Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af
ændringer i myndighedsstrukturen. Det foreslåede medfører
ikke materielle ændringer af den gældende retstilstand.
Til nr. 10
Forældelsesfristen er ti år for toldskyld, der er opstået på
grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev
begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, jf.
toldlovens § 30 b.
Fristen er fastsat til ti år i toldloven, da denne frist sva‐
rer til den absolutte forældelsesfrist gældende for skatte-
og afgiftskrav ifølge skatteforvaltningsloven. Reglen udgør
i praksis såvel en absolut forældelsesfrist for henholdsvis
meddelelse af toldskyld og det afledte krav på toldbeløb for
de tilfælde, som er inden for anvendelsesområdet af toldlo‐
vens § 30 b.
Skatteforvaltningen kan således ikke meddele toldskyld
til en debitor efter udløbet af en periode på ti år regnet
fra datoen for toldskyldens opståen, for toldskyld, der er
opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor
den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig for‐
følgning. Tilsvarende kan Skatteforvaltningen ikke opkræve
det afledte krav på toldbeløb hos debitor efter udløbet af den
nævnte periode på ti år.
Ved en handling forstås også en undladelse, f.eks. en
undladelse af at angive varer, der har medført toldskyldens
opståen. Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at der
rejses eller gennemføres en straffesag, og det er toldmyndig‐
hederne, der har kompetencen til at vurdere, om en handling
eller en undladelse kunne give anledning til strafferetlig for‐
følgning.
Det foreslås at ændre ”toldskyld” til ”meddelelse af told‐
skyld og det afledte krav på toldbeløb” i § 30 b.
Herved præciseres, at forældelsesfristen på ti år angår
meddelelse (underretning) af toldskyld til debitor, og at for‐
ældelsesfristen på ti år i bestemmelsen ligeledes omfatter det
afledte krav på toldbeløb.
Det foreslåede vil skabe en klar og præcis retstilstand,
idet den nuværende formulering af bestemmelsen er upræcis
og kan give anledning til tvivl. Det foreslåede vil desuden
bidrage til, at symmetrien mellem henholdsvis fristen for
meddelelse af toldskyld og det afledte toldkrav vil blive
opretholdt.
Det foreslåede vil desuden bringe bestemmelsen tættere
på ordlyden af EU-toldkodeksens artikel 103 om meddelel‐
se af toldskyld, som § 30 b ifølge de specielle lovbemærk‐
ninger tilsigter at være i tråd med, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 99 som fremsat, side 13.
Det foreslåede svarer i princippet til de gældende regler,
men indholdet af bestemmelsen tydeliggøres med de fore‐
slåede ændringer i formuleringen af § 30 b. Der er således
ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen med æn‐
dringerne.
17
Med det foreslåede vil toldloven således fortsat regule‐
re de ekstraordinære forældelsesfrister for henholdsvis told‐
myndighedernes meddelelse af toldskyld og det afledte krav
på toldbeløb for de tilfælde, som er omfattet af § 30 b. Der
vil desuden som udgangspunkt være overensstemmelse mel‐
lem de to frister, som gælder sideløbende, som det kendes
fra skatteforvaltningslovens regler om ekstraordinær genop‐
tagelse og den absolutte forældelsesfrist på ti år.
Reglerne vil fremadrettet fortsat være, at der gælder en
ekstraordinær frist på ti år for såvel meddelelse af toldskyld
som det afledte krav på et toldbeløb, der er opstået på grund
af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået,
kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Der kan
således som udgangspunkt ikke meddeles toldskyld eller
opkræves toldbeløb hos debitor efter udløbet af en periode
på ti år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen, for told‐
skyld, der er opstået på grund af en handling, der på det
tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til
strafferetlig forfølgning.
Det bemærkes, at forældelseslovens regler supplerer og
udfylder reglerne i EU-toldkodeksen og toldloven i de til‐
fælde, hvor toldreglerne ikke udtømmende gør op med for‐
ældelsesspørgsmålene, jf. forældelseslovens § 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, afsnit 2.2.1.
Til nr. 11
Efter forældelseslovens § 1 forældes fordringer på penge
eller andre ydelser efter reglerne i forældelsesloven, med‐
mindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse
i anden lov. Krav på toldbeløb uden for anvendelsesområdet
for toldlovens § 30 b forældes i fraværet af særlige bestem‐
melser herom således efter reglerne i forældelsesloven, jf.
forældelseslovens § 1. Disse krav vil som udgangspunkt
være undergivet en forældelsesfrist på tre år regnet fra for‐
faldstidspunktet, jf. forældelseslovens §§ 2-3.
Der gælder ingen særlige regler om foreløbig afbrydelse
af forældelsen eller tillægsfrister på toldområdet, som det
f.eks. kendes fra forældelseslovens § 21, stk. 2, og skattefor‐
valtningslovens § 34 a, stk. 2, udover de almindelige regler
om afbrydelse i forældelsesloven.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i toldlo‐
ven som § 30 c.
I bestemmelsens 1. pkt. foreslås det, at hvis meddelelse
af toldskyld er afsendt inden forældelsesfristens udløb, skal
forældelse af krav afledt af meddelelsen tidligst indtræde
1 år efter, at Skatteforvaltningen har givet meddelelse om
afgørelsen.
Bestemmelsen vil være generel i den forstand, at den
forlænger enhver forældelsesfrist for krav på toldbeløb og
vil således kunne kombineres med krav på toldbeløb, som
er omfattet forældelsesfristerne i forældelsesloven og toldlo‐
vens § 30 b.
Det vil være en betingelse, at meddelelsen om toldskyld
er afsendt inden for de respektive frister, som gælder i
det enkelte tilfælde, jf. EU-toldkodeksens artikel 103, stk.
1 og 2 (almindeligvis 3 år fra toldskyldens opståen, dog
udvides fristen til mindst 5 år og højst 10 år ved strafbare
handlinger), og artikel 121 samt toldlovens § 30 b, ligesom
det vil være en betingelse, at meddelelsen om afgørelsen
gives inden udløbet af den respektive forældelsesfrist, som
gælder i det enkelte tilfælde, jf. forældelseslovens regler og
toldlovens § 30 b. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.1.1.
Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at det i 1. pkt. fore‐
slåede skal gælde, uanset om kravet gøres gældende af Skat‐
teforvaltningen eller af en godtgørelses- eller fritagelsesbe‐
rettiget debitor.
Der foreslås således, at der automatisk udløses en tillægs‐
frist på 1 år, som medfører foreløbig afbrydelse af forældel‐
sen.
Med den foreslåede ændring indføres en etårig tillægsfrist
på linje med skatteforvaltningslovens forældelsesregler for
krav afledt af en skatteansættelse, fastsættelse af afgiftstil‐
svar eller godtgørelse, som udløser en tillægsfrist på 1 år
regnet fra myndighedens meddelelse af afgørelsen, jf. skat‐
teforvaltningslovens § 34 a, stk. 2.
Der er tale om en udvidelse af adgangen til at afbryde
forældelsen for krav på toldbeløb i forhold til forældelses‐
lovens regler, som rummer en bestemmelse om, at den
skattepligtiges anmodning om genoptagelse af en ansættelse
medfører foreløbig afbrydelse af forældelsen, jf. forældel‐
seslovens § 21, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, afsnit 2.2.1.
Til nr. 12
Krav om tilbagebetaling og efterbetaling af beløb, der
ved varers fortoldning er opkrævet for meget eller for lidt i
merværdiafgift eller punktafgifter, forældes efter samme be‐
stemmelser, som er fastsat i EU-toldkodeksen om forældelse
af krav på toldbeløb, jf. toldlovens § 31.
EU-toldkodeksen indeholder imidlertid ikke nærmere reg‐
ler om forældelse af selve kravet på toldbeløb. Krav på
toldbeløb forældes efter nationale toldregler, jf. toldlovens
§ 30 b, og de almindelige formueretlige forældelsesregler,
jf. forældelseslovens § 1, hvorfor toldlovens § 31 er uden
materielt indhold.
Som en konsekvens heraf foreslås det i § 31, at henvisnin‐
gen til EU-toldkodeksens bestemmelser om forældelse af
krav på toldbeløb ændres til en generel reference til bestem‐
melser om forældelse, som gælder for krav på toldbeløb.
Referencen vil være generel i den forstand, at det ikke vil
være afgørende, om bestemmelserne fremgår af en bestemt
EU-retsakt eller national lovgivning. Det afgørende vil der‐
imod være, at krav om tilbagebetaling og efterbetaling af
beløb, der ved varers fortoldning er opkrævet for meget eller
for lidt i merværdiafgift eller punktafgifter, forældes efter
samme regler, som gælder for krav på toldbeløb.
Med den foreslåede ændring genoprettes den symmetri
ved varers fortoldning mellem henholdsvis krav på toldbe‐
løb, krav på punktafgifter og krav på merværdiafgift i rela‐
18
tion til forældelsesspørgsmålet, som § 31 ifølge de specielle
lovbemærkninger oprindelig havde til formål at indføre, jf.
Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 1414.
Reglerne vil fremadrettet betyde, at krav på tilbagebeta‐
ling og efterbetaling af toldbeløb, der ved varers fortoldning
er opkrævet for meget eller for lidt i merværdiafgift eller
punktafgifter, forældes efter de samme bestemmelser, som
gælder for krav på toldbeløb.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, afsnit 2.2.1.
Til nr. 13
Efter toldlovens § 69 betales et gebyr for godkendelsesbe‐
viser til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller
en container opfylder de fastsatte krav i toldkonventionen
om international godstransport på grundlag af TIR-carneter
(TIR-konventionen) af 14. november 1975. Der betales efter
§ 69 et gebyr på henholdsvis 500 kr. for vejkøretøjer og 300
kr. for containere.
Det foreslås at ophæve § 69.
Ophævelsen vil bringe toldloven i overensstemmelse med
artikel 52 i EU-toldkodeksen, som fastslår, at toldmyndighe‐
derne ikke må pålægge afgifter for gennemførelse af told‐
kontrol eller anden anvendelse af toldlovgivningen inden
for deres kompetente toldsteders officielle åbningstid, idet
gebyrerne vil blive afskaffet.
Ophævelsen vil medføre, at udstedelse af godkendelsesbe‐
viser fremadrettet ikke vil være gebyrbelagt, og toldloven
vil blive bragt i overensstemmelse med artikel 52 i EU-told‐
kodeksen.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen har opkrævet geby‐
rer for udstedelse af godkendelsesbeviser i strid med EU-
toldkodeksen siden den 30. oktober 2013, hvor forbuddet i
artikel 52 trådte i kraft.
Skatteforvaltningen vil udsøge de virksomheder, som har
betalt gebyr for udstedelse af godkendelsesbeviser, og til‐
bagebetale beløbet direkte til de berørte virksomheder. Til‐
bagebetaling vil ske under iagttagelse af forældelseslovens
bestemmelser.
Til nr. 14
Efter toldlovens § 79, nr. 2, straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et i medfør
af en række bestemmelser i toldloven meddelt påbud med
bøde, herunder § 19, stk. 4 (er ved en tidligere lovændring
blevet til § 19, stk. 3). Toldlovens § 19, stk. 3, indeholder en
bemyndigelse til Skatteforvaltningen til at bestemme, hvor i
havne og lufthavne landsætning af passagerer til det danske
toldområde kan finde sted.
Med lov nr. 962 af 2. december 2003 blev toldlovens § 19,
stk. 4, ændret til § 19, stk. 3. Henvisningen til § 19, stk. 4,
i toldlovens § 79, nr. 2, foreslås som en konsekvens heraf
ændret til § 19, stk. 3.
Der er med dette forslag alene tale om en konsekvensret‐
telse, som følge af, at § 19, stk. 4, er blevet til § 19, stk. 3,
ved en tidligere lovændring.
Til nr. 15
Efter toldlovens § 79, nr. 3, straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger at overtræde
en række bestemmelser i toldloven med bøde, herunder § 10
a, stk. 2. Toldlovens § 10 a, stk. 2, indeholder en pligt for
fysiske eller juridiske personer, der forsender eller modtager
likvide midler, der svarer til værdien af 75.000 kr. eller
derover, til at anmelde forsendelsen til Skatteforvaltningen
senest i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller af‐
gang fra det danske toldområde.
Ved lovforslagets § 1 nr. 2, foreslås toldlovens § 10 a,
stk. 2, ophævet, og ved § 1, nr. 3, foreslås indholdet i stedet
fastsat i de foreslåede § 10 c, stk. 1, og § 10 d, stk. 1. Hen‐
visningen i toldlovens § 79 til § 10 a, stk. 2, foreslås som
konsekvens heraf ændret til § 10 c, stk. 1, og § 10 d, stk. 1.
I medfør af den foreslåede § 10 c, stk. 1, vil bærere, som
medbringer likvide midler (ledsagede), der svarer til værdi‐
en af 10.000 euro eller derover, uopfordret skulle angive
de pågældende likvide midler og stille midlerne til rådighed
for Skatteforvaltningen med henblik på kontrol. Pligten til
at angive ledsagede likvide midler vil ikke kunne anses for
opfyldt, hvis de afgivne oplysninger er ukorrekte eller ufuld‐
stændige, eller hvis de likvide midler ikke stilles til rådighed
med henblik på kontrol.
I medfør af den foreslåede § 10 d, stk. 1, kan Skatte‐
forvaltningen kræve, at afsenderen eller modtageren eller
en repræsentant herfor inden for en frist på 30 dage skal
foretage en indberetningsangivelse til Skatteforvaltningen
vedrørende uledsagede likvide midler svarende til en værdi
af 10.000 euro eller derover, der passerer ind i eller ud af det
danske toldområde fra eller til øvrige dele af EU᾽s toldområ‐
de. Fristen på 30 dage vil skulle regnes fra det tidspunkt,
hvor Skatteforvaltningen giver meddelelse om, at afsende‐
ren, modtageren eller en repræsentant herfor skal foretage
en indberetningsangivelse til Skatteforvaltningen. Pligten til
at indberette de uledsagede likvide midler vil ikke skulle
anses for opfyldt, hvis angivelsen ikke er foretaget inden
for tidsfristen, eller hvis de uledsagede likvide midler ikke
inden for tidsfristen stilles til rådighed med henblik på kon‐
trol.
Det bemærkes, at hjemlen til at straffe overtrædelser af
artikel 3 og 4 i den moderniserede penge-forordning, som
indeholder forpligtelserne til at angive ledsagede likvide
midler (artikel 3) og indberette uledsagede likvide midler
(artikel 4) i relation til likvide midler, der føres ind eller
ud af EU (ydre grænser), findes i toldlovens § 79, nr. 4,
om overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af ordens- og
kontrolforskrifter i de af EU udstedte forordninger på told‐
lovgivningens område.
Til nr. 16
Efter toldlovens § 83, stk. 2, 1. pkt., kan Skatteforvaltnin‐
gen tilbageholde likvide midler, der svarer til værdien af
75.000 kroner eller derover, og som forefindes i forbindelse
med Skatteforvaltningens kontrol efter § 10 a, stk. 1, jf. § 10
a, stk. 2, og § 23, stk. 4. Reglen gælder, uanset om der er
19
tale om tilbageholdelse af uledsagede eller ledsagede likvide
midler.
Det foreslås, at ordene i § 83, stk. 2, 1. pkt., ”der svarer til
værdien af 75.000 kr. eller derover, og” udgår.
Herefter vil Skatteforvaltningens beføjelser i medfør af
bestemmelsens stk. 2 til at tilbageholde likvide midler, som
forefindes i forbindelse med kontrol, jf. den generelle hjem‐
mel til kontrol i den foreslåede § 10 a, stk. 1, 2. pkt., isoleret
set blive udvidet til at omfatte tilbageholdelse af alle likvi‐
de midler uanset beløbsstørrelse. Anvendelsesområdet vil
fremadrettet blive indsnævret i medfør af de beløbsgrænser,
som vil fremgå af de foreslåede §§ 10 c og 10 d samt af
artikel 3, 4 og 6 i den moderniserede pengeforordning, som
ligeledes foreslås indsat i henvisningen i § 83, stk. 2, 1. pkt.,
jf. nedenfor.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4, foreslås toldlovens §
10 a, stk. 1, ændret, og § 10 a, stk. 2 og 3, og § 23, stk.
4, ophævet. I stedet foreslås indholdet af bestemmelserne
indsat i de nye §§ 10 c og 10 d. Henvisningen i toldlovens §
83, stk. 2, 1. pkt., foreslås som konsekvens heraf ændret til §
10 a, § 10 c, stk. 1, og § 10 d, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen i toldlovens § 83, stk. 2,
1. pkt., udvides til at omfatte tilbageholdelse af likvide mid‐
ler, som forefindes i forbindelse med Skatteforvaltningens
kontrol og registrering i medfør af de foreslåede § 10 c,
stk. 2, og § 10 d, stk. 3, samt af artikel 3, 4 og 6 i den
moderniserede pengeforordning, jf. den foreslåede § 10 a,
stk. 1, 2. pkt.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningens beføjelser til
at tilbageholde likvide midler, som forefindes i forbindelse
med Skatteforvaltningens kontrol efter de nævnte bestem‐
melser, blive ændret til at omfatte de tilfælde, som er omfat‐
tet af de foreslåede nye §§ 10 c og 10 d samt artikel 3,
4 og 6 i den moderniserede pengeforordning. Samtidig vil
der i stk. 2 blive taget højde for Skatteforvaltningens nye
muligheder for at kontrollere og registrere likvide midler
under grænseværdien på 10.000 euro, hvis der er indikatio‐
ner på, at disse har forbindelse til kriminelle handlinger, jf.
de foreslåede § 10 c, stk. 2, og § 10 d, stk. 3, samt artikel 6 i
den moderniserede pengeforordning.
Samlet set vil Skatteforvaltningen i medfør af den foreslå‐
ede § 83, stk. 2, 1. pkt., fremadrettet fortsat have mulighed
for at tilbageholde likvide midler midlertidigt. Dette gælder
for det første, hvis Skatteforvaltningens kontrol afslører, at
forpligtelsen til at angive eller indberette likvide midler i
medfør af de foreslåede § 10 c, stk. 1, og § 10 d, stk. 2,
samt artikel 3 og 4 i den moderniserede pengeforordning
ikke er opfyldt, og for det andet, hvis der er indikationer på
kriminelle handlinger uanset beløbsstørrelsen, jf. de foreslå‐
ede § 10 c, stk. 2, og § 10 d, stk. 3, samt artikel 6 i den
moderniserede pengeforordning.
Beslutningen om at tilbageholde likvide midler i medfør
af stk. 2 vil skulle træffes ved en administrativ afgørelse og
ledsages af en begrundelse, herunder beskrivelse af de fak‐
torer, der har resulteret i tilbageholdelsen. Den administrati‐
ve afgørelse vil i øvrigt skulle leve op til de almindelige
forvaltningsretlige regler, som måtte finde anvendelse i den
givne situation.
Hvad angår varigheden af den midlertidige tilbageholdelse
vil den skulle begrænses til den tid, som der minimum er
brug for, for at fastslå, om der er grundlag for at fastslå for
yderligere indgreb såsom efterforskning eller beslaglæggel‐
se af de likvide midler, jf. retsplejelovens kapitel 74. Hvis
der ved tilbageholdelsesperiodens udløb ikke er truffet no‐
gen afgørelse om yderligere indgreb, eller hvis den kompe‐
tente myndighed beslutter, at der ikke er grundlag for at
tilbageholde de likvide midler yderligere, vil midlerne om‐
gående skulle frigives til den person, som de likvide midler
blev tilbageholdt fra, bæreren eller ejeren, alt afhængig af
situationen.
Tilbageholdelse af likvide midler vil alene kunne ske i op
til 72 timer, hvis det må frygtes, at de omhandlede likvide
midler stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædelse
af straffeloven eller anden lovgivning, der er undergivet of‐
fentlig påtale, jf. toldlovens § 83, stk. 2, 2. pkt. Det beror
på en konkret vurdering, om det må frygtes, at de omhand‐
lede likvide midler stammer fra eller vil blive brugt til en
overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, der er
undergivet offentlig påtale. Det er dog forudsat, at denne be‐
tingelse som udgangspunkt vil skulle anses for opfyldt, hvis
der ikke er sket behørig angivelse/indberetning i medfør af
de foreslåede § 10 c, stk. 1, eller § 10 d, stk. 1, samt artikel 3
og 4 i den moderniserede pengeforordning eller registrering
i medfør af de foreslåede § 10 d, stk. 2, eller § 10, stk. 3,
samt artikel 6 i den moderniserede pengeforordning.
For så vidt angår tilbageholdelse i de tilfælde, som er om‐
fattet af artikel 3, 4 og 6 i den moderniserede pengeforord‐
ning (likvide midler, der føres ind eller ud af EU), som inde‐
holder forpligtelserne til at angive ledsagede likvide midler
(artikel 3), indberette uledsagede likvide midler (artikel 4)
og registrere visse oplysninger om beløb under tærsklerne,
der mistænkes for at være forbundet med kriminelle hand‐
linger (artikel 6), vil forordningens artikel 7 ligeledes skulle
iagttages.
Det bemærkes i øvrigt, at i de tilfælde, hvor Skattefor‐
valtningen i medfør af artikel 4, stk. 1, 1. pkt., i den mo‐
derniserede pengeforordning eller den foreslåede § 10 d,
stk. 1, kræver, at afsenderen eller modtageren af uledsagede
likvide midler eller en repræsentant herfor foretager en ind‐
beretningsangivelse, vil Skatteforvaltningen have en særskilt
ret til at tilbageholde de likvide midler, indtil afsenderen,
modtageren eller en repræsentant herfor foretager indberet‐
ningsangivelsen, jf. henholdsvis artikel 4, stk. 1, 2. pkt., og
den foreslåede § 10 d, stk. 2.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2021, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1-8 og 14-16, træder
i kraft den 3. juni 2021, hvor den moderniserede pengefor‐
ordning træder i kraft.
Det i stk. 2 foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes,
20
at det vurderes mest hensigtsmæssigt, at der anvendes et
fælles ikrafttrædelsestidspunkt for ændringerne af såvel den
moderniserede pengeforordning som toldloven, således at
der hverken opstår overlap mellem de to regelsæt eller et
tidsmæssigt gab mellem deres anvendelser.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 13, træder i kraft den
1. april 2021.
Det i stk. 3 foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt sikrer, at
toldlovens § 69 vil blive ophævet kort tid efter lovforslagets
forventede vedtagelse, og at Skatteforvaltningen vil kunne
tilbagebetale gebyret for udstedelse af godkendelsesbeviser
til de berørte virksomheder uden unødigt ophold.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i
kraft for Færøerne eller Grønland.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11.
januar 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 671 af 8.
juni 2017 og § 32 i lov nr. 1706 af 27. december
2018, foretages følgende ændringer:
§ 10 a. Told- og skatteforvaltningen foretager
kontrol af, at der ikke ved indførsel i, udførsel fra
eller transit gennem det danske toldområde sker
overtrædelse af forbud mod indførsel, udførsel el‐
ler transit, der er fastsat af sikkerhedsmæssige,
sundhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske,
valutamæssige eller andre grunde. Told- og skat‐
teforvaltningen foretager herunder kontrol med li‐
kvide midler, der er indeholdt i uledsagede forsen‐
delser.
1. I § 10 a, stk. 1, 2., pkt. udgår », der er indeholdt
i uledsagede forsendelser«.
Stk. 2. Juridiske eller fysiske personer, der for‐
sender eller modtager likvide midler, der svarer til
værdien af 75.000 kr. eller derover, skal anmelde
forsendelsen til told- og skatteforvaltningen senest
i forbindelse med forsendelsens ankomst til eller
afgang fra det danske toldområde.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestem‐
melser om elektronisk anmeldelse af likvide mid‐
ler.
2. § 10 a, stk. 2 og 3, ophæves.
3. Efter § 10 a indsættes:
»§ 10 b. I denne lov forstås ved:
1) Likvide midler:
a) Kontanter.
b) Ihændehaverpapirer.
c) Råvarer anvendt som højlikvide værdiopbeva‐
ringsmidler.
d) Forudbetalte kort.
2) Bærer: Enhver fysisk person, som passerer
ind i eller ud af det danske toldområde med likvi‐
de midler på sig, i sin bagage eller i sit transport‐
middel.
3) Uledsagede likvide midler: Likvide midler,
der indgår i en forsendelse uden en bærer.
22
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte suppleren‐
de definitioner for begreberne i stk. 1.
§ 10 c. Bærere, som medbringer likvide midler,
der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover,
skal, når de rejser ind i eller ud af det danske
toldområde fra eller til øvrige dele af EU´s told‐
område, uopfordret angive de pågældende likvide
midler og stille midlerne til rådighed for told- og
skatte-forvaltningen med henblik på kontrol.
Stk. 2. Opdager told- og skatteforvaltningen en
bærer med likvide midler under den værdi, der
er omhandlet i stk. 1, og der er indikationer på,
at de likvide midler har forbindelse til kriminelle
handlinger, registrerer told- og skatteforvaltningen
denne oplysning og så vidt muligt de nærmere
oplysninger, der er fastlagt efter stk. 5.
Stk. 3. De oplysninger, der afgives i medfør af
stk. 1, indgives skriftligt eller elektronisk under
anvendelse af en angivelsesblanket.
Stk. 4. Er forpligtelsen til at angive ledsagede
likvide midler efter stk. 1 ikke opfyldt, udarbejder
told- og skatteforvaltningen på eget initiativ en
skriftlig eller elektronisk angivelse, som så vidt
muligt indeholder de påkrævede oplysninger fast‐
lagt efter stk. 5.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestem‐
melser for udformning og indhold af den i stk.
3 nævnte blanket.
§ 10 d. Passerer uledsagede likvide midler, der
svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, ind
i eller ud af det danske toldområde fra eller til
øvrige dele af EU’s toldområde, kan told- og skat‐
te-forvaltningen kræve, at afsenderen eller mod‐
tageren af de uledsagede likvide midler eller en
repræsentant herfor foretager en indberetningsan‐
givelse til told- og skatteforvaltningen inden for
en frist på 30 dage.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan tilbage‐
holde de uledsagede likvide midler, indtil afsende‐
ren, modtageren eller en repræsentant herfor fore‐
tager en indberetningsangivelse, jf. stk. 1.
Stk. 3. Konstaterer told- og skatteforvaltningen,
at uledsagede likvide midler under den værdi, der
er omhandlet i stk. 1, passerer ind i eller ud af
det danske toldområde fra eller til øvrige dele af
EU’s toldområde, og at der er indikationer på, at
23
de uledsagede likvide midler har forbindelse til
kriminelle handlinger, registrerer told- og skatte‐
forvaltningen denne oplysning og så vidt muligt
de nærmere oplysninger, der er fastlagt efter stk.
6.
Stk. 4. De oplysninger, der indberettes i medfør
af stk. 1, indgives skriftligt eller elektronisk under
anvendelse af en indberetningsblanket.
Stk. 5. Er forpligtelsen til at indberette uledsage‐
de likvide midler efter stk. 1 ikke er opfyldt, udar‐
bejder told- og skatteforvaltningen på eget initiativ
en skriftlig eller elektronisk angivelse, som så vidt
muligt indeholder de påkrævede oplysninger, der
er fastlagt efter stk. 6.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte bestem‐
melser for udformning og indhold af den i stk.
4 nævnte blanket.
§ 10 e. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser for opbevaring af de i medfør af §§
10 c og 10 d indsamlede oplysninger samt om vi‐
deregivelse af disse oplysninger til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminali‐
tet.«
§ 23. ---
Stk. 2.-3. ---
Stk. 4. Personer, der ved indrejse i eller udrejse
fra det danske toldområde medtager likvide mid‐
ler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller
derover, skal uopfordret standse op for kontrol og
har pligt til over for told- og skatteforvaltningen at
angive samtlige medtagne likvide midler.
4. § 23, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 5. De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer og
personer om bord på skibe og luftfartøjer skal, når
told- og skatteforvaltningen forlanger det, opgive
navn og bopæl. Fremgår det af en kontrol i med‐
før af stk. 3 eller 4, at der er tegn på ulovlige
aktiviteter i forbindelse med bevægelser af likvide
midler, kan told- og skatteforvaltningen forlange,
registrere og behandle oplysninger om personen
og de likvide midler. Told- og skatteforvaltningen
kan kræve disse oplysninger dokumenteret.
5. § 23, stk. 5, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte personer og per‐
soner om bord på skibe og i luftfartøjer skal, når
told- og skatteforvaltningen forlanger det, opgive
navn og bopæl. Told- og skatteforvaltningen kan
kræve disse oplysninger dokumenteret.«
Stk. 6. De i stk. 1, 3 og 4 nævnte personer skal
påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres
eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang
told- og skatteforvaltningen ønsker det, udpakke
bagage m.v.
6. I § 23, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 3
og 4« til: »stk. 1 og 3«
24
§ 25. Told- og skatteforvaltningen er berettiget
til at foretage eftersyn på personer, som med hen‐
blik på kontrol standses i henhold til bestemmel‐
serne i §§ 23 og 24.
Stk. 2.-4. ---
7. I § 25, stk. 1, ændres »§§ 23 og 24« til »§§ 10 c,
23 og 24«.
§ 26. Skatteministeren kan i det omfang, det er
foreskrevet i de af Danmark tiltrådte mellemfolke‐
lige aftaler eller i bestemmelser fastsat af EU, eller
når de kontrolmæssige forhold tillader det, fravige
§ 23, stk. 1, 2 og 6, og § 25.
8. I § 26 ændres »§ 23, stk. 1, 2 og 6,« til: »§ 23,
stk. 1, 2 og 5,«.
§ 29. ---
Stk. 2. Når en varemodtager anmelder sig til re‐
gistrering, kan told- og skatteforvaltningen kræve,
at varemodtageren fremlægger fornødne økonomi‐
ske oplysninger om virksomheden samt oplysnin‐
ger om den forventede import af varer. Såfremt
told- og skatteforvaltningen konkret skønner, at
der er nærliggende risiko for, at told og mervær‐
diafgifter efter § 30 eller told efter § 33, stk. 4,
ikke betales rettidigt, kan de nægte varemodtage‐
ren kredit efter § 30 eller § 33, stk. 4, og retten til
at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for
potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1.
Stk. 3.-5. ---
9. I § 29, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 4, 1. pkt.,
og § 38, 1. pkt., ændres »SKATs« til: »told- og
skatteforvaltningens«.
§ 30. ---
Stk. 2.-3. ---
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at varemodtagere og -afsendere skal opfylde nær‐
mere angivne betingelser for at deltage i SKATs
sikkerhedsstillelsesordning. Skatteministeren kan
derudover fastsætte regler om told- og skattefor‐
valtningens sikkerhedsstillelsesordning, herunder
størrelsen af det bidrag, der skal betales af va‐
remodtagere og -afsendere, der deltager i ordnin‐
gen. Bidraget betales efter reglerne for betaling af
told, jf. stk. 1.
Stk. 5. ---
§ 38. Afgives en fortoldningsangivelse eller ud‐
førelsesangivelse ikke inden for den i medfør af
EU-toldkodeksens artikel 149 fastsatte frist, kan
told- og skatteforvaltningen straks fratage en vare‐
modtager retten til kredit efter § 30 og § 33, stk.
25
4, og retten til at deltage i SKATs sikkerhedsstil‐
lelsesordning for potentiel toldskyld, jf. § 30, stk.
3, nr. 1. Det samme gælder, hvis den registrerede
virksomhed ikke betaler skyldig told og merværdi‐
afgift rettidigt eller der foreligger oplysninger om
virksomhedens forhold, der gør det overvejende
sandsynligt, at told og merværdiafgift ikke vil bli‐
ve betalt.
§ 30 b. Forældelsesfristen er 10 år for toldskyld,
der er opstået på grund af en handling, der på
det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give
anledning til strafferetlig forfølgning.
10. I § 30 b ændres »toldskyld« til: »meddelelse af
toldskyld og det afledte krav på toldbeløb«.
11. Efter § 30 b indsættes:
»§ 30 c. Er meddelelse af toldskyld afsendt in‐
den forældelsesfristens udløb, indtræder forældel‐
se af krav afledt af meddelelsen tidligst 1 år efter,
at told- og skatteforvaltningen har givet meddelel‐
se om afgørelsen. Dette gælder, uanset om kravet
gøres gældende af told- og skatteforvaltningen el‐
ler af en godtgørelses- eller fritagelsesberettiget
debitor.«
§ 31. Krav om tilbagebetaling og efterbetaling af
beløb, der ved varers fortoldning er opkrævet for
meget eller for lidt i merværdiafgift eller punktaf‐
gifter, forældes efter samme bestemmelser, som er
fastsat i EU-toldkodeksen om forældelse af krav
på toldbeløb.
12. I § 31 ændres »er fastsat i EU-toldkodeksen
om« til: »gælder for«.
§ 69. For godkendelsesbeviser udstedt af told-
og skatteforvaltningen til brug som dokumentation
for, at et vejkøretøj eller en container opfylder de
fastsatte krav i toldkonventionen om international
godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-
konventionen) af 14. november 1975, betales et
gebyr på:
1) 500 kr. for vejkøretøjer og
2) 300 kr. for containere.
13. § 69 ophæves.
§ 79. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1) ---
2) Undlader at efterkomme et i medfør af § 15,
stk. 2, § 17, stk. 1 og 4, § 19, stk. 4, § 20, stk. 1-3
eller § 27, stk. 1, meddelt påbud.
14. I § 79, nr. 2, ændres »§ 19, stk. 4« til: »§ 19,
stk. 3«.
26
3) Overtræder eller forsøger at overtræde § 10 a,
stk. 2, § 18, § 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2 og stk. 3, §
23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, og § 29, stk. 1, 3
og 4.
4) ---
15. I § 79, nr. 3, ændres »§ 10 a, stk. 2« til: »§ 10
c, stk. 1, § 10 d, stk. 1«.
§ 83. ---
Stk. 2. Likvide midler, der svarer til værdien
af 75.000 kr. eller derover, og som forefindes i
forbindelse med told- og skatteforvaltningens kon‐
trol efter § 10 a, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 2, og
§ 23, stk. 4, kan tilbageholdes af denne myndig‐
hed. Tilbageholdelse kan ske i op til 72 timer, hvis
det må frygtes, at de omhandlede likvide midler
stammer fra eller vil blive brugt til en overtrædel‐
se af straffeloven eller anden lovgivning, der er
undergivet offentlig påtale. Ved iværksættelse af
tilbageholdelse finder retsplejelovens kapitel 74
om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer,
der følger af 1. og 2. pkt.
Stk. 3.-5. ---
16. I § 83, stk. 2, 1. pkt., udgår »der svarer til
værdien af 75.000 kr. eller derover, og «, og »§ 10
a, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 2, og § 23, stk. 4« ændres
til: »§ 10 a, § 10 c, stk. 1 og 2, og § 10 d, stk. 1 og
3, eller artikel 3, 4 eller 6 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2018/1672 af 23. oktober
2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind
i eller ud af Unionen, med senere ændringer«.
27