Fremsat den 9. december 2020 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2830

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l118/20201_l118_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. december 2020 af finansministeren (Nicolai Wammen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd
    (Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger og ændret sammensætning af Det Økonomiske Råd og Det
    Miljøøkonomiske Råd m.v.)
    § 1
    I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
    Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 13. februar 2017, som
    ændret ved § 41 i lov nr. 384 af 26. april 2017, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »22 og 20 medlemmer« til:
    »20 og 21 medlemmer«.
    2. I § 2, stk. 3, 5. pkt., ændres »18 medlemmer« til: »16
    medlemmer«, »1 medlem indstilles af Dansk Byggeri,«
    udgår, »Landsorganisationen i Danmark« ændres til: »Fag‐
    bevægelsens Hovedorganisation«, »Akademikernes Central‐
    organisation« ændres til: »Akademikerne«, »1 medlem ind‐
    stilles af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles‐
    råd,« udgår, »Håndværksrådet« ændres til: »SMVdanmark«,
    »Forbrugerrådet« ændres til: »Forbrugerrådet Tænk«, og
    »Finansrådet« ændres til: »Finans Danmark«.
    3. I § 2, stk. 4, 5. pkt., ændres »15 medlemmer« til: »16
    medlemmer«, »1 medlem indstilles af miljø- og fødevare‐
    ministeren« ændres til: »1 medlem indstilles af miljømini‐
    steren«, efter »miljøministeren,« indsættes: »1 medlem ind‐
    stilles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,«,
    »energi-, forsynings- og klimaministeren« ændres til: »kli‐
    ma-, energi- og forsyningsministeren«, »Landsorganisatio‐
    nen i Danmark« ændres til: »Fagbevægelsens Hovedorga‐
    nisation«, og »Forbrugerrådet« ændres til: »Forbrugerrådet
    Tænk«.
    4. I § 3 indsættes som stk. 7:
    »Stk. 7. Formandskabet skal mindst en gang årligt vurdere
    de adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne
    ved udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af økonomisk-
    politiske tiltag. Vurderingen skal indeholde anbefalinger til
    konkrete justeringer af de anvendte forudsætninger, hvis der
    findes anledning hertil. Formandskabet kan i sit arbejde ind‐
    hente bidrag fra eksterne eksperter efter behov.«
    5. Efter § 3 a indsættes:
    »§ 3 b. Følges formandskabets anbefalinger efter § 3,
    stk. 7, 1. pkt., ikke, skal finansministeren offentligt redegøre
    herfor.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
    Lovforslag nr. L 118 Folketinget 2020-21
    Finansmin., j.nr. 2020-4414
    AE002830
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Med henblik på at sikre, at ministeriernes skøn over ad‐
    færdsvirkninger er så tidssvarende, nuancerede og præcise
    som muligt på baggrund af den tilgængelige viden, ønsker
    finansministeren, at formandskabet for Det Økonomiske
    Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (herefter De Økonomiske
    Råd) får til opgave at foretage et uafhængigt eftersyn af de
    forudsætninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn
    over adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag. Det
    drejer sig om tiltag vedrørende fx offentlige ydelser, offent‐
    ligt forbrug, offentlige investeringer eller skatter og afgif‐
    ter. Eftersynet omfatter både områder, hvor ministerierne
    i dag forudsætter adfærdsændringer af økonomisk-politiske
    tiltag, og områder, hvor der ikke forudsættes adfærdsændrin‐
    ger. Formandskabet fastlægger selv nærmere de konkrete
    emner, der tages op i eftersynet, samt rækkefølgen, hvorefter
    de behandles.
    Med lovforslaget får De Økonomiske Råds formandskab
    udvidet deres rolle og tilført en ny opgave med at stå for at
    udføre dette eftersyn. Formandskabet kan i forbindelse med
    den løbende afrapportering afgive eventuelle anbefalinger til
    finansministeren.
    Det foreslås endvidere, at det løbende eftersyn formali‐
    seres, således at der anvendes et ”følg-eller-forklar”-prin‐
    cip, hvilket betyder, at finansministeren forpligtes til enten
    at følge formandskabets anbefalinger og vurderinger eller
    offentligt at redegøre for, hvorfor anbefalingerne ikke føl‐
    ges. Et lignende princip er gældende i forbindelse med for‐
    mandskabets vurderinger af de offentlige finanser.
    Endeligt foreslås det at reducere antallet af medlemmer i
    Det Økonomiske Råd med to medlemmer som følge af fusi‐
    oner blandt medlemsorganisationerne. Det foreslås desuden
    at øge antallet af medlemmer i Det Miljøøkonomiske Råd
    med et medlem som følge af, at der ved kongelig resolution
    af 19. november 2020 er besluttet oprettelse af Ministeriet
    for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og da Miljø- og Føde‐
    vareministeriet ændrer betegnelse til Miljøministeriet.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1 Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger
    2.1.1 Gældende ret
    Ifølge gældende lov er De Økonomiske Råds centrale
    virke at vurdere den økonomiske udvikling på kort og langt
    sigt og gennemføre analyser af strukturelle forhold i økono‐
    mien. De Økonomiske Råd har også til opgave at belyse
    miljøområdet. Herudover skal De Økonomiske Råd vurdere
    holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser, den mel‐
    lemfristede udvikling i den offentlige saldo samt vurdere,
    om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspoliti‐
    ske målsætninger for de offentlige finanser m.v. ligesom De
    Økonomiske Råd har til opgave at overvåge produktivitets‐
    udviklingen i dansk økonomi.
    Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes
    af det samme formandskab. Efter hver drøftelse i et af rå‐
    dene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen
    og træffer bestemmelse om, hvorvidt redegørelsen skal of‐
    fentliggøres. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage
    af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under
    rådenes drøftelser. Formandskabet har ansvaret for redegø‐
    relserne.
    2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Med nærværende lovforslag foreslås det, at formandska‐
    bet for De Økonomiske Råd, i forlængelse af deres rolle
    som finanspolitisk vagthund, yderligere får til opgave at
    skulle foretage et uafhængigt eftersyn af de forudsætninger,
    som ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærds‐
    virkninger af økonomisk-politiske tiltag.
    Formandskabet vil skulle foretage eftersyn af de forudsæt‐
    ninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn over
    adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag vedrørende
    offentlige indkomstoverførsler, offentligt forbrug, offentlige
    investeringer samt skatter og afgifter. Formandskabet fast‐
    lægger selv nærmere de konkrete emner, der tages op i efter‐
    synet, samt rækkefølgen, hvorefter de behandles.
    Formandskabet kan i forbindelse med den løbende afrap‐
    portering afgive anbefalinger til finansministeren. Disse an‐
    befalinger kan omfatte dels konkrete forslag til justeringer af
    de anvendte forudsætninger for skøn over adfærdsvirkninger
    på et givent område dels opfordringer til, at finansministeren
    forholder sig til, hvorvidt konkrete dele af formandskabets
    afrapportering giver anledning til justeringer.
    Finansministeren responderer på formandskabets anbefa‐
    linger efter et ”følg eller forklar”-princip. Et lignende prin‐
    cip er gældende i forbindelse med formandskabet for De
    Økonomiske Råds eksisterende rolle som finanspolitisk
    vagthund.
    Formandskabet kan endvidere i forbindelse med eftersynet
    påpege konkrete områder, hvor der med fordel kan tilveje‐
    bringes ny viden. Sådanne opfordringer vil som udgangs‐
    punkt være rettet mod analyse- og forskningsmiljøer gene‐
    relt og ikke specifikt mod ministerierne.
    Det er hensigten, at der i 2025 vil blive gennemført en
    evaluering af eftersynet og på den baggrund blive taget stil‐
    ling til, om det løbende eftersyn skal indstilles efter en fem‐
    årig periode. I så fald vil der skulle fremsættes lovforslag
    herom.
    Tilrettelæggelsen af arbejdet sker inden for rammerne af
    De Økonomiske Råds Sekretariat. Formandskabet og sekre‐
    tariatet har i forvejen stor ekspertise i at udføre økonomiske
    og statistiske analyser af høj kvalitet og har den nødvendige
    kapacitet til at kommunikere deres resultater offentligt. Det‐
    te skal også gælde i forhold til den nye opgave. Formand‐
    2
    skabet og sekretariatet kan i sit arbejde indhente bidrag fra
    eksperter og andre institutioner og konsultere relevante in‐
    teressenter, under forudsætning af at sådanne bidrag er af
    samme høje kvalitet. Formandskabet og sekretariatet skal i
    sit virke i alle tilfælde være objektivt, neutralt og fungere
    fuldt ud uafhængigt, herunder hvad angår analyserne og
    anbefalingerne samt deres indhold, og må ikke repræsentere
    eller viderebringe primært andre interessenters holdninger.
    Anbefalinger fra formandskabet til den økonomiske poli‐
    tik i regi af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske
    Råd pålægges ikke begrænsninger som følge af den nye
    opgave, og de to råds øvrige opgaver og hidtidige funktioner
    er uændrede.
    2.2 Sammensætningen af Det Økonomiske Råd og Det
    Miljøøkonomiske Råd
    2.2.1 Gældende ret
    Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes
    af et fælles formandskab. Herudover er der i hvert råd hen‐
    holdsvis 22 og 20 medlemmer, der repræsenterer myndighe‐
    der, organisationer m.v. Af § 2, stk. 3 og 4 i lov om Det
    Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd fremgår,
    hvem der indstiller medlemmer til de enkelte pladser.
    Det fremgår af § 2, stk. 3, 5. pkt., at 1 medlem indstilles af
    Dansk Byggeri, at 3 medlemmer indstilles af Landsorganisa‐
    tionen i Danmark, at 1 medlem indstilles af Akademikernes
    Centralorganisation, at 1 medlem indstilles af Funktionærer‐
    nes og Tjenestemændenes Fællesråd, at 1 medlem indstilles
    af Håndværksrådet, at 1 medlem indstilles af Forbrugerrå‐
    det, og at 1 medlem indstilles af Finansrådet.
    Af § 2, stk. 4, 5. pkt. fremgår det, at 1 medlem indstilles af
    miljø- og fødevareministeren.
    2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Dansk Industri og Dansk Byggeri er fusioneret pr. 1. sep‐
    tember 2020, hvilket indebærer, at Dansk Industri fremover
    vil have 2 medlemmer i Det Økonomiske Råd. Herudover
    dannede Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
    sammen med det tidligere LO en ny, fælles hovedorganisati‐
    on, Fagbevægelsens Hovedorganisation, med virkning pr. 1.
    januar 2019, hvilket indebærer, at Fagbevægelsens Hoved‐
    organisation har i alt 4 medlemmer.
    Finansministeriet foreslår at reducere antallet af medlem‐
    mer i Det Økonomiske Råd med 2 medlemmer, idet antallet
    af rådsmedlemmer anses for at være forholdsvist stort. Ar‐
    bejdsgiverorganisationernes medlemmer reduceres derfor
    med 1 medlem som følge af fusionen mellem Dansk Indu‐
    stri og Dansk Byggeri, mens lønmodtagerorganisationernes
    medlemmer reduceres med 1 medlem, så Fagbevægelsens
    Hovedorganisation fremover har 3 medlemmer.
    Det indebærer, at Det Økonomiske Råd går fra at have 22
    medlemmer til 20 medlemmer.
    Det foreslås desuden at øge antallet af medlemmer i Det
    Miljøøkonomiske Råd med 1 medlem som følge af, at der
    ved kongelig resolution af 19. november 2020 er oprettet
    et nyt, selvstændigt Ministerium for Fødevarer, Landbrug
    og Fiskeri samt et selvstændigt Miljøministerium. Fremover
    vil miljøministeren således indstille et medlem, og ministe‐
    ren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil indstille et med‐
    lem. Det var også tilfældet før beslutningen om sammenlæg‐
    ning af de to ministerier den 28. juni 2015. I lovbekendt‐
    gørelsen fra 2007 (LBK nr. 1054 af 21/08/2007) fremgår
    således, at et medlem indstilles af miljøministeren, og et
    medlem af fødevareministeren.
    Det indebærer, at Det Miljøøkonomiske Råd går fra at
    have 20 medlemmer til 21 medlemmer.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    De Økonomiske Råds Sekretariat tilføres en merbevilling
    på 1,9 mio. kr. årligt, svarende til 1,74 mio. kr. i 2021 og 1,9
    mio. kr. årligt fra og med 2022, med henblik på at foretage
    eftersynet af ministeriernes adfærdsforudsætninger.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse‐
    kvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober
    2020 til og med den 3. november 2020 været sendt i høring
    hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    De Økonomiske Råds formandskab, Kommunernes
    Landsforening, Danske Regioner, Danmarks Nationalbank,
    Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorgani‐
    sation, Akademikerne, Dansk Industri, SMVdanmark, Land‐
    brug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Fi‐
    nans Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS,
    Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og Spil‐
    devandsforening, Dansk Affaldsforening, Danmarks Natur‐
    fredningsforening, Friluftsrådet, WWF Verdensnaturfonden,
    særligt sagkyndig Torben M. Andersen, særligt sagkyndig
    Mette Ejrnæs, særligt sagkyndig Helena Skyt Nielsen, sær‐
    ligt sagkyndig Jette Bredahl Jakobsen, særligt sagkyndig
    Mette Termansen, særligt sagkyndig Mogens Fosgerau og
    særligt sagkyndig Berit Hasler.
    3
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgif‐
    ter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an‐
    før »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an‐
    før »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen De Økonomiske Råds Sekretariat
    tilføres en merbevilling på 1,74
    mio. kr. i 2021 og 1,9 mio. kr. årligt
    fra og med 2022 med henblik på et
    eftersyn af ministeriernes adfærds‐
    forudsætninger
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er‐
    hvervslivet
    Ingen Ingen.
    Administrative konsekvenser for er‐
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Klima- og miljømæssige konse‐
    kvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervsrettet
    EU-regulering/Går videre end mini‐
    mumskrav i EU-regulering (sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Det Økonomiske Råd og
    Det Miljøøkonomiske Råd har Det Økonomiske Råd og Det
    Miljøøkonomiske Råd henholdsvis 22 og 20 medlemmer.
    Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, 2. pkt., således, at an‐
    tallet af medlemmer i Det Økonomiske Råd ændres til 20
    medlemmer. Forslaget skal ses i sammenhæng med organi‐
    sationsændringer (fusioner) samt et ønske om at reducere
    antallet af medlemmer i Det Økonomiske Råd.
    Til nr. 2
    Efter § 2, stk. 3, 5. pkt., i lov om Det Økonomiske Råd
    og Det Miljøøkonomiske Råd indstiller Dansk Byggeri et
    medlem til Det Økonomiske Råd, og Funktionærernes og
    Tjenestemændenes Fællesråd indstiller et medlem.
    Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, 5. pkt., således at 18
    medlemmer ændres til 16 medlemmer, at 1 medlem indstil‐
    les af Dansk Byggeri udgår, at Landsorganisationen i Dan‐
    mark ændres til Fagbevægelsens Hovedorganisation, at Aka‐
    demikernes Centralorganisation ændres til Akademikerne, at
    1 medlem indstilles af Funktionærernes og Tjenestemænde‐
    nes Fællesråd udgår, at Håndværksrådet ændres til SMVdan‐
    mark, at Forbrugerrådet ændres til Forbrugerrådet Tænk, og
    at Finansrådet ændres til Finans Danmark.
    Dansk Byggeri samt Funktionærernes og Tjenestemæn‐
    denes Fællesråd eksisterer ikke længere som selvstændige
    organisationer. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐
    lesråd dannede sammen med det tidligere LO en ny, fæl‐
    les hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
    med virkning pr. 1. januar 2019, og Fagbevægelsens Hoved‐
    organisation fik som følge af fusionen 4 medlemmer i Det
    Økonomiske Råd. Dansk Byggeri er pr. 1. september 2020
    fusioneret med Dansk Industri, hvilket medfører, at Dansk
    Industri får 2 medlemmer i Det Økonomiske Råd. På den
    baggrund foreslås det at reducere antallet af udnævnte med‐
    lemmer fra 18 til 16 medlemmer. Det vil dermed gælde, at
    Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 3 medlemmer,
    og Dansk Industri indstiller 1 medlem.
    Herudover foreslås, at et medlem indstilles af SMVdan‐
    mark frem for Håndværksrådet, at et medlem indstilles af
    Finans Danmark i stedet for Finansrådet, at et medlem ind‐
    stilles af Akademikerne frem for Akademikernes Central‐
    organisation, og at et medlem indstilles af Forbrugerrådet
    Tænk frem for Forbrugerådet. Disse ændringer følger af, at
    organisationerne har ændret navn.
    4
    Til nr. 3
    Det fremgår af § 2, stk. 4, 5. pkt., hvem der indstiller
    medlemmer til Det Miljøøkonomiske Råd.
    Det foreslås at ændre § 2, stk. 4, 5. pkt., således at 15
    medlemmer ændres til 16 medlemmer, at 1 medlem indstil‐
    les af miljø- og fødevareministeren ændres til, at et medlem
    indstilles af miljøministeren, og 1 medlem indstilles af mi‐
    nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at et medlem
    indstilles af klima-, energi- og forsyningsministeren frem
    for energi-, forsynings- og klimaministeren, at et medlem
    indstilles af Fagbevægelsens Hovedorganisation frem for
    Landsorganisationen i Danmark, og at Forbrugerrådet æn‐
    dres til Forbrugerrådet Tænk.
    Disse ændringer følger af, at der ved kongelig resolution
    af 19. november 2020 er oprettet et nyt, selvstændigt Mini‐
    sterium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og et selvstæn‐
    digt Miljøministerium, og at der derfor lægges op til, at
    miljøministeren og fødevareministeren hver især indstiller et
    medlem, svarende til loven før sammenlægningen af de to
    ministerier den 28. juni 2015. Desuden følger ændringerne
    af, at organisationer og et ministerie har ændret navn.
    Til nr. 4
    Formandskabet for De Økonomiske Råds opgaver er fast‐
    sat i lovens § 3. Det følger af bestemmelsen, at formand‐
    skabet blandt andet årligt skal vurdere holdbarheden i de
    langsigtede offentlige finanser m.v. og overvåge produktivi‐
    tetsudviklingen i dansk økonomi.
    Det foreslås, at formandskabet skal have yderligere en
    opgave.
    Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 7, i stk. 3. Det
    følger heraf, at formandskabet mindst en gang årligt skal
    vurdere de adfærdsforudsætninger, som anvendes af mini‐
    sterierne i udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af øko‐
    nomisk-politiske tiltag. Vurderingen skal indeholde anbefa‐
    linger til konkrete justeringer af de anvendte forudsætninger,
    hvis der findes anledning hertil. Formandskabet kan i sit
    arbejde indhente bidrag fra eksterne eksperter efter behov.
    Det foreslås i 1. pkt., at vurderingen skal foretages mindst
    en gang årligt. Med årligt forstås det, at analyserne og anbe‐
    falingerne skal publiceres i en årlig rapport. Hvis formand‐
    skabet finder det nødvendigt, kan formandskabet publicere
    flere analyser end en gang årligt.
    Med adfærdsforudsætninger menes de forudsætninger,
    som ministerierne anvender i udarbejdelsen af konsekvens‐
    vurderinger af økonomisk-politiske tiltag, det vil sige tiltag
    vedrørende offentlige ydelser, offentligt forbrug, offentlige
    investeringer samt skatter og afgifter. Det drejer sig både
    om områder, hvor ministerierne i dag forudsætter adfærds‐
    ændringer, og områder, hvor der ikke forudsættes adfærds‐
    ændringer. Formandskabet udvælger selv både de konkrete
    emner, der tages op i eftersynet, og den rækkefølge, de
    behandles i.
    Det foreslås i 2. pkt., at vurderingen skal indeholde anbe‐
    falinger til konkrete justeringer, hvis der findes anledning
    hertil. Formandskabet kan således i forbindelse med den
    løbende afrapportering afgive eventuelle anbefalinger til fi‐
    nansministeren. Disse anbefalinger kan dels omfatte konkre‐
    te forslag til justeringer af de anvendte forudsætninger for
    skøn over adfærdsvirkninger på et givent område, dels op‐
    fordringer til, at finansministeren forholder sig til, hvorvidt
    formandskabets konkrete gennemgang af et område giver
    anledning til justeringer. Det er ikke er et krav, at formand‐
    skabet fremlægger anbefalinger.
    Det foreslås i 3. pkt., at der kan indhentes bidrag efter
    behov fra eksterne eksperter. Det kan fx være fra forsknings‐
    miljøet.
    Da opgaven vedrører formandskabet, er det ikke forudsat,
    at analyserne og anbefalingerne skal fremlægges til diskus‐
    sion i De Økonomiske Råd.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde‐
    lige bemærkninger.
    Til nr. 5
    Det følger af lovens § 3a, at der allerede gælder et ”følg
    eller forklar”-princip for så vidt angår formandskabets vur‐
    deringer af budgetlovens korrektionsmekanisme og bestem‐
    melser om exceptionelle omstændigheder.
    Det foreslås at indsætte et nyt § 3b, hvoraf det fremgår, at
    såfremt formandskabets anbefalinger efter § 3, stk. 7, 1. pkt.
    ikke følges, skal finansministeren offentligt redegøre herfor.
    Finansministeren forpligtes dermed til enten at følge for‐
    mandskabets anbefalinger og vurderinger vedrørende ad‐
    færdsforudsætninger i konsekvensvurderinger eller offent‐
    ligt at redegøre for, hvorfor anbefalingerne ikke følges. Det
    kan eksempelvis ske ved at publicere finansministerens re‐
    degørelse på Finansministeriets hjemmeside.
    Finansministeren responderer således på formandskabets
    anbefalinger efter et ”følg eller forklar”-princip i forhold
    til de anbefalinger, der vedrører ministeriernes adfærdsfor‐
    udsætninger. Et lignende princip er gældende i forbindelse
    med formandskabets rolle som finanspolitisk vagthund.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde‐
    lige bemærkninger.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.
    Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, da hoved‐
    loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller
    ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
    5