L 56 B - svar på spm. 11 om årsagen til, at meddelelsen om skred i tidsplanen for habitatkonsekvensvurderinger for havbrug meldes ud til Miljø- og Fødevareudvalget på almindelig del og ikke i stedet indgår i lovbehandlingen, fra miljøministeren
Tilhører sager:
Aktører:
MOF L 56 - svar på spm. 11.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l56b/spm/11/svar/1725198/2300305.pdf
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2020-7145 Den 8. december 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 56 forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug) stillet den 4. december 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 11 til L 56 ”Vil ministeren redegøre for årsagen til, at meddelelsen om skred i tidsplanen for habitatkonsekvensvurderinger for havbrug meldes ud til Miljø- og Fødevareudvalget på almindelig del (MOF alm. del - bilag 172), og ikke i stedet indgår i lovbehandlingen, når der i spørgsmål 2 til loven netop er spurgt til redegørelse om tidsplanen for habitatsvurderingerne?” Svar Miljøstyrelsens orientering angår en række konkrete og verserende sager om placeringstilladelse til eksisterende havbrug, og hvor arbejdet med habitatkonsekvensvurderinger er forsinket. Sagsbehandlingen foretages på baggrund af fiskerilovens § 10 e og § 66 samt reglerne i bekendtgørelse om etablering og drift af havbrug. Lovforslaget angår placeringen af VVM-myndighedskompetencen for havbrugene, dvs. myndighedsansvaret for miljøvurdering af havbrugsprojekter i medfør af miljøvurderingsloven. Lovforslagets ændring af VVM-myndighedskompetencen har juridisk set ikke betydning for eller sammenhæng med Miljøstyrelsens sagsbehandling af de konkrete sager om placeringstilladelser til de eksisterende havbrug. Miljøstyrelsens orientering blev som følge af den manglende direkte sammenhæng med lovforslaget ikke oversendt til brug for lovbehandlingen. Jeg er dog opmærksom på, at Miljøstyrelsens orientering er relevant ift. den politiske vurdering af havbrugsområdet samlet set. Af samme grund oversendte jeg Miljøstyrelsens orientering til Miljø- og Fødevareudvalget så hurtigt, som det var muligt. Lea Wermelin / Mikkel Dam Schwartz Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 56 B endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt