Betænkning afgivet 8/12-20

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 8. december 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om
tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love
(Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning)
[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 21 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
slag nr. 1, 2, 16 og 18. Sundheds- og ældreministeren har
stillet ændringsforslag nr. 3-15, 17 og 19-21.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL, KF og Susanne
Zimmer (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod de af Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stillingtagen til lovforslaget og de stillede ændringsforslag
ved 2. behandling.
Et tredje mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre og Det Konservative Folkeparti
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget glæder sig over, at regeringen har lyttet til vores
ønske om en særlig indsats og plan for at forhindre børn og
unge i at starte med at ryge. Venstre og Det Konservative
Folkeparti fremlagde allerede inden folketingsvalget i 2019
udspil for en røgfri fremtid for danske børn og unge. Ryg‐
ning fører til en lang række sygdomme, herunder forskellige
typer af kræft. Samtidig koster rygning på årlig basis knap
14.000 danskere livet.
Selv om det er vigtigt, at alle danskere tilbydes alter‐
nativer til en tilværelse med røg, er det særlig vigtigt, at
vi sætter massivt ind imod, at børn og unge overhovedet
starter med at ryge. Jo tidligere unge starter med at ryge, de‐
sto større er risikoen for, at de ender som daglige storryge‐
re. Samtidig viser forskning, at en tidlig rygedebut medfører
store vanskeligheder med rygestop.
Venstre og Det Konservative Folkeparti støtter alle ele‐
menterne i det fremlagte lovforslag og vil især fremhæve,
at der nu indføres røgfri skoletid, at cigaretter og andre
nikotinprodukter skjules i forretningerne, og at reklamereg‐
lerne skærpes. Alle disse initiativer retter sig særlig mod at
forhindre børn og unge i at starte med at ryge.
Regeringen og dens parlamentariske grundlag indgik i
forbindelse med finansloven for 2020 en aftale om at hæve
afgifterne på en pakke cigaretter, så den vil koste cirka 55
kr., og derefter med yderligere 5 kr. om 2 år, så en cigaret‐
pakke i 2022 ender på 60 kr. Venstre og Det Konservative
Folkeparti havde gerne set, at prisen på en pakke cigaretter
allerede i 2020 var steget til 60 kr. for at sikre den størst
mulige effekt af prisstigningen.
Venstre og Det Konservative Folkeparti vil følge imple‐
menteringen af nærværende lovforslag nøje og om nødven‐
digt være klar til at tage fornyede initiativer med henblik på
at sætte ind imod børn og unges rygning.
Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti
Radikale Venstres, Enhedslistens og Socialistisk Folke‐
partis medlemmer af udvalget finder det aldeles positivt,
at man med dette lovforslag tager et stort og vigtigt skridt
Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2020-21
AX025347
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 61 Bilag 24
Offentligt
i retning af en røgfri generation. Partierne noterer sig, at
der bliver taget en række vigtige initiativer i forhold til
at forhindre børn og unge i at ryge. Partierne bemærker
desværre også, at der er flere områder, der med fordel kun‐
ne blive dækket af lovforslaget. Dette dækker bl.a. over at
indføre neutrale cigaretter, at loven kommer til at gælde for
cigarillos udformet som cigaretter, at loven kommer til at
dække opvarmet tobak og tilhørende produkter, og at loven
tager højde for omgåelse af forbuddet mod smage. Partierne
opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at indkalde
Folketingets partier til forhandlinger om en opfølgende lov
om tobak, der kan tage hånd om disse og andre udestående
initiativer.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender, at
rygning er ekstremt helbredsskadeligt – derfor skal børn og
unge ikke bruge hverken tobaks- eller nikotinprodukter. Det
politiske spørgsmål er dels, hvem der bærer ansvaret for,
at rygerne ryger, dels hvilke tiltag der faktisk er rimelige,
effektive og relevante, i forhold til at færre børn og unge
begynder at ryge.
I forbindelse med denne lovbehandling overser regerin‐
gen også fordelene ved en forebyggelsespolitik, der reduce‐
rer skadevirkningerne på folkesundheden ved at tilskynde
rygere, der ikke ønsker at stoppe, til i stedet at vælge mindre
belastende (røgfri) tobaks- og nikotinprodukter.
Endelig har tilblivelsen af lovforslaget været en uskøn
parlamentarisk proces. Regeringen har reelt ikke udvist vilje
til at efterleve Justitsministeriets »Vejledning om Lovkvali‐
tet«.
Der er ifølge Sikkerhedsstyrelsen 4.889 økonomiske ope‐
ratører, der sælger cigaretter og/eller rulletobak til forbruge‐
re. Heraf har 23 operatører mere end 10 udsalgssteder. Der‐
udover har Sikkerhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældremi‐
nisteriet ikke kunnet oplyse et konkret tal for antallet af
forhandlere, der er specialiseret i salg af elektroniske ciga‐
retter, men angiver blot imellem 60-100 forhandlere, fordelt
over fysiske butikker og via e-handel.
Alle disse forhandlere skal have nyt inventar, som skal
leve op til arbejdsmiljøkrav, installeres sikkerhedsmæssigt
forsvarligt og individuaelt tilpasses det enkelte sted. Et ar‐
bejde, der skal udføres af håndværkere fra flere fag. Alle
de samme forretninger og deres kæder skal efterfølgende
administrere bureaukratiske og vidtgående regler for slag af
tobaksprodukter. Det er ganske enkelt en usand påstand at
mene, at alt dette arbejde samlet set holder sig under de 4
og 10 mio. kr., der skal til for ikke at behøve at efterleve
reglerne i Justitsministeriets »Vejledning om Lovkvalitet«.
Regeringen har ikke fremlagt brugbare sammenlignelige
tal for udviklingen i rygeprævalensen. Nyeste undersøgelser
indikerer desuden, at andelen af unge rygere er faldet i 2019
og 2020.
Regeringen har ikke taget højde for uafhængig viden om
de tobaks- og nikotinprodukter, der ifølge meget forskning
er mindre belastende end produkter, der afbrændes.
Regeringen har ikke afsluttet den EU-retlige proces, før
denne lovproces afsluttes i Folketinget, hvorfor Folketinget
reelt holdes hen i det uvisse om mulige uoverensstemmelser
i forhold til EU-retten.
Regeringen har heller ikke i sine svar til Sundheds- og
Ældreudvalget efterlevet, hverken hvad der er rimeligt at
forvente eller leveret svar, der rigtigt, fyldestgørende og
sandfærdigt svarer på spørgsmålene.
Med dette betænkningsbidrag ønsker Dansk Folkeparti
at fastslå for eftertiden, at flertallet ser stort på, om man i
praksis opnår det egentlige formål med lovgivningen mest
effektivt, nemlig at færre børn og unge begynder at ryge i
Danmark.
Dokumentation
Gennemgående er der ikke ført bevis for, at de væsentli‐
ge og indgribende regulatoriske tiltag, der indføres, faktisk
understøtter målet med lovgivningen. I sundheds- og ældre‐
ministerens svar på L 61 – spørgsmål 2 fremgår det, at der i
lovforslaget implementeres en række tiltag, som anbefales af
Sundhedsstyrelsen og fagfolk, uagtet at der ikke foreligger
en vurdering af, om tiltagene vil have en reel effekt på, at
færre børn og unge begynder at ryge: »Med den politiske
aftale er det besluttet at indføre en række tiltag, som anbe‐
fales af Sundhedsstyrelsen og andre fagfolk, uagtet at der
ikke foreligger et grundlag for nærmere at vurdere effekten
af tiltagene i en dansk sammenhæng – hver for sig eller
samlet.«
Dansk Folkeparti kan ikke bakke op om vedtagelsen af
indgående krav og regler, der stærkt begrænser det enkelte
individs handlerum, og bebyrder en stor del af erhvervslivet,
uden at dette står mål med resultatet. Dette skal særlig ses
i lyset af, at der er flere initiativer, der ikke indgår i lov‐
forslaget, såsom aldersverificering via betalingsløsninger og
højere bødestraffe til dem, der overtræder lovgivningen ved
at sælge tobak til børn og unge. Disse initiativer er påvist at
have en positiv effekt, men er fravalgt af et flertal, imens ad‐
skillige andre frihedskrænkende og, efter vores bedste vur‐
dering, symbolpolitiske initiativer dominerer lovforslaget.
Desuden fremgår det af høringen, at mange centrale
spørgsmål hverken er blevet rimeligt kommenteret eller
håndteret i det efterfølgende lovgivningsarbejde, herunder
risiko for øget grænsehandel og nyetablering af sorte mar‐
keder, som vil indebære øget omsætning af produkter, der
hverken lever op til krav om indpakning, ingredienser (kva‐
litet) eller beskatning. Øget illegal handel og øget grænse‐
handel vil derudover også forårsage økonomiske tab hos
lovlydige forhandlere og producenter.
Forbrugerpolitik
Dansk Folkeparti konstaterer, at danske forbrugere stilles
ringere med den nye lov. Virksomheder må ikke oplyse for‐
brugerne om de egenskaber, som de forskellige tobaks- og
nikotinprodukter har – selv når dette fremgår af uafhængige
videnskabelige undersøgelser.
Endelig vanskeliggør loven onlinehandel – ovenikøbet i
strid med den politiske aftale fra december 2019. Det frem‐
går af »Aftale: national handleplan mod børn og unges ryg‐
ning«, at: »Aftalepartierne er enige om, at børn og unge ikke
skal kunne møde tobaksvarer, e-cigaretter og nikotinproduk‐
ter på salgssteder eller gennem anden promovering. Derfor
indføres krav om, at alle tobaksvarer, e-cigaretter og nikotin‐
2
produkter skal være skjult på alle salgssteder, herunder på
internettet, indtil en kunde konkret efterspørger dem.«
Men i lovgivningen har man fjernet betingelsen om, at
forbrugerne konkret skal efterspørge produkterne, hvorfor
onlinebutikker ikke på noget tidspunkt må vise forbrugerne
produkterne – i modsætning til fysiske butikker. Dette vil
enten medføre, at danske forbrugere får sværere ved at gen‐
nemskue deres køb, eller at forbrugerne vælger at lægge
deres køb i udenlandske onlinebutikker.
De erhvervsøkonomiske beregninger
Det står uden for enhver rimelig tvivl, at omkostningerne
ved dette lovforslag klart overstiger grænserne på 4 og 10
mio. kr., som leder til en omfangsrig erhvervsøkonomisk
konsekvensberegning, jf. Justitsministeriets »Vejledning om
Lovkvalitet«.
Dansk Folkeparti har noteret sig sundheds- og ældremi‐
nisterens svar på L 61 – spørgsmål 2, hvoraf det fremgår:
»Ministeriet har vurderet, at de øvrige efterlevelseskonse‐
kvenser for L 61 udgør under 10 mio. kr. I tillæg hertil har
Erhvervsstyrelsen vurderet, at de administrative omkostnin‐
ger udgør under 4 mio. kr. Der er derfor ikke gennemført
kvantificering i form af egentlige beregninger, der nærmere
præciserer de erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovfor‐
slaget.«
Adskillige aktører har nævnt i deres høringssvar til lov‐
forslaget, at omkostningerne forbundet med lovforslaget
overstiger de 4 og 10 mio. kr. Da Storbritannien indførte
standardiserede indpakninger for tobaksvarer, udarbejdede
de britiske myndigheder en fyldestgørende, erhvervsøkono‐
misk konsekvensvurdering af tiltaget. Den viste, at omkost‐
ningerne for producenter m.v. beløb sig til ca. 200 mio.
pund, dvs. ca. 1,6 mia. kr. Til sammenligning indeholder
Erhvervsstyrelsens vurdering ikke en beregning eller en ba‐
re nogenlunde realistisk vurdering, hverken af tiltaget ved‐
rørende standardiserede indpakninger eller tiltaget vedr. et
udstillingsforbud.
Det er stærkt kritisabelt, at et flertal i Folketinget ikke an‐
erkender erhvervslivets økonomiske omkostninger forbun‐
det med et lovforslag, der er stærkt indskrænkende for pro‐
ducenterne, kioskejerne, købmændene og specialbutikker‐
ne. Det drejer sig bl.a. om følgende erhvervsaktører, der har
påpeget denne klare mangel i lovforslaget: Dansk Erhverv,
Dansk Industri, De Samvirke Købmænd, Nærbutikkernes
Landsforening og Japan Tobacco International, Tobaksindu‐
strien, Tobaksproducenterne og British American Tobacco,
Philip Morris, SMOKE-IT og Brancheforeningen for elek‐
troniske cigaretter, BECIG.
Både udstillingsforbuddet og standardiserede pakker vil
ifølge Dansk Erhverv potentielt medføre betydelige omkost‐
ninger. Blandt andet Tobaksindustrien påpeger, at forslagets
tiltag generelt er omfattende og indgribende, hvor flere bety‐
der, at virksomhederne skal foretage grundlæggende og om‐
kostningstunge ændringer. Nærbutikkernes Landsforening er
bekymret for, at indførelsen af udstillingsforbud for tobaks‐
varer sammenholdt med øgede afgifter for selvsamme vil
medføre, at lokalsamfundene vil opleve butiksdød, særlig i
landdistrikterne. Skatteministeriet har i øvrigt vurderet, at
grænsehandlen med cigaretter forventes at stige med knap
1,2 mia. kr. i 2022, jf. L 75 – spørgsmål 28.
Det er på den baggrund Dansk Folkepartis klare opfat‐
telse, at omkostningerne for erhvervslivet overstiger de 10
mio. kr., hvorfor det udgør lovsjusk, at ministeriet ikke har
indvilliget i at kvalificere og præcisere de erhvervsøkonomi‐
ske konsekvenser. Det følger af Justitsministeriets »Vejled‐
ning om Lovkvalitet«, at et lovforslags bemærkninger bør
indeholde en vurdering af de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Ministeriet, regeringen og et flertal i Folketinget vil ik‐
ke anerkende disse omkostninger forbundet med lovforsla‐
get. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at der som mini‐
mum bør udarbejdes en præcisering af erhvervsøkonomiske
omkostninger i respekt for det danske erhvervsliv og prin‐
cipperne for erhvervsrettet regulering jf. Justitsministeriets
»Vejledning om Lovkvalitet«.
EU-notifikation og ikrafttrædelsesdatoer
Lovforslaget var i regeringens lovprogram planlagt til
at blive fremsat i maj 2020, men denne fremsættelse blev
udskudt til efteråret 2020, da ministeriet og regeringen ikke
havde notificeret lovforslaget rettidigt, hvorfor notificerin‐
gens standstillperiode i EU først udløb den 20. juli 2020.
Flere EU-medlemslande og EU-Kommissionen indgav
udførlige udtalelser til lovforslaget, da de bl.a. vurderer, at
kravet om standardisering af pakkerne og smagsforbud i
elektroniske cigaretter er i strid med EU᾽s tobaksvaredirek‐
tiv. På den baggrund blev standstillperioden forlænget til
den 19. oktober 2020.
I efteråret er bekendtgørelserne til lovforslaget blevet
EU-notificeret. Bekendtgørelserne er de konkrete retnings‐
linjer, som erhvervslivet skal efterleve ved vedtagelse af
lovforslaget. Det betyder konkret, at erhvervslivet ikke
kan omstille produktionen, før bekendtgørelserne er stadfæ‐
stet. Standstillperioden for bekendtgørelserne udløber den
31. december 2020, men i det der kom flere udførlige udta‐
lelser til lovforslaget, så er der risiko for, at der igen vil blive
gjort indsigelser fra nogle medlemslande, så standstill-perio‐
den for bekendtgørelserne igen forlænges med 3 måneder, til
den 31. marts 2021.
Med de oprindelige ikrafttrædelsesdatoer for produkti‐
onsomstilling ved fremsættelsen af lovforslaget ville produ‐
centerne kun have 24 timer til at omstille produktionen, hvis
standstill-perioden bliver udskudt. Sundheds- og ældremini‐
steren har i et svar på spørgsmål til lovforslaget lagt op til
at rykke ikrafttrædelsesdatoen til den 1. juli 2021, hvilket vil
give producenterne 3 måneder til en produktionsomstilling,
der kræver ændringer af maskiner, nyt materialeindkøb og
radikale ændringer i pakkedesignet.
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det direkte strider
imod den indgående aftaletekst i december 2019 »National
handleplan mod børn og unges rygning«, hvor følgende
fremgår: »Standardiseringen indføres hurtigst muligt, idet
der dog gives rimelig tid til omstilling af produktionsapparat
hos producenterne og afvikling af varelager hos forhandler‐
ne. En tilsvarende proces blev anvendt ved den seneste æn‐
dring af pakkerne med bl.a. større billedadvarsler.«
3
Det fremgår af sundheds- og ældreministerens svar på
L 61 – spørgsmål 61, at producenterne ved de seneste 3 lov‐
ændringer af pakkedesignet på tobaksvarer i 2016, 2011 og
2008 har haft omkring 12 måneders produktionsomstilling. I
det fremsatte lovforslag, som er væsentlig mere indgribende,
har producenterne 3 måneders produktionsomstilling, hvil‐
ket ikke i forbindelse med de seneste tre lovændringer af
pakkedesign har været anset for rimeligt.
Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at ikrafttrædelsesdato‐
erne for produktionsomstilling ændres, således at intentio‐
nerne i aftaleteksten efterleves. Derfor bør produktionsom‐
stilling af standardiserede indpakninger for tobaksvarer og
elektroniske cigaretter træde i kraft den 1. januar 2022,
samtidig med at endnu en afgiftsstigning på tobaksvarer
træder i kraft. Market clean for at markedsføre og sælge
tobaksvarer og elektroniske cigaretter fremstillet før den 1.
januar 2022 træder i kraft den 1. april 2022.
EU-retten
Dansk Folkeparti forventer ikke kun, at en dansk regering
på retvisende facon beskriver, hvordan man overholder EU-
retten, men også at man besvarer de spørgsmål, EU-Kom‐
missionen har stillet, så der ikke skabes tvivl om, hvilken
regulering der er gældende. Er der således sat en ramme op
for regulering, som der er i EU’s tobaksvaredirektiv, går vi
ud fra, at man bliver inden for rammen og ikke udfordrer
den.
EU-Kommissionen har den 17. juli 2020 fremsendt en
udførlig udtalelse til lovforslaget, hvori EU-Kommissionen
udtrykker, at det foreslåede forbud mod smagsstoffer i andre
tobaksvarer end cigaretter og rulletobak strider mod artikel
7, stk. 1 og 12, i direktiv 2014/40/EU (tobaksvaredirektivet),
hvorefter andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak
undtages fra forbuddet mod kendetegnende aromaer.
Det er således i strid med EU-retten. Det skaber usikker‐
hed om reguleringen, at der så tydeligt er en klar strid med
EU-Kommissionen om det, som Danmark vil gøre, at vi
risikerer såvel åbningsskrivelser som årelange søgsmål ved
EU-retten.
Dertil kommer, at regeringen har sjoflet med EU-Kom‐
missionen ved ikke at afklare spørgsmål fra EU-Kommissi‐
onen. Det er således først den 5. november 2020 ved besva‐
relsen af L 61 – spørgsmål 69 og 70, at regeringen erkender,
at Danmark ikke har forholdt sig til væsentlige spørgsmål
stillet af EU-Kommissionen i forbindelse med deres udfør‐
lige udtalelse til lovforslaget under EU-notifikationsproces‐
sen. Dette er stærkt kritisabelt, at regeringen ikke har fået
afklaret EU-Kommissionens bemærkninger til lovforslaget,
inden Folketinget vedtager en så vidtgående lovgivning. Det
er direkte lovsjusk.
Standardisering af pakker for tobaksvarer
Dansk Folkeparti mener, at det er kritisabelt, at et flertal
i Folketinget vedtager en række initiativer, hvor der ikke
er evidens for deres effekt. Det gælder særligt kravet om
standardiseret emballage for tobaksvarer, urtebaserede ryge‐
produkter og elektroniske cigaretter.
Lovforslaget fremfører ikke tilfredsstillende argumenter
for, at indførelse af standardiseret emballage for alle tobaks‐
varer, urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter
er en nødvendig foranstaltning.
Af »Danskernes Rygevaner 2019« fremgår det desuden,
at kun 2 pct. af danske unge imellem 15-29 år bruger elek‐
troniske cigaretter dagligt, hvilket må anses for at være en
begrænset andel, og der er ingen indikationer på, at dette tal
skulle stige. Desuden anføres det i konsekvensanalysen, at
der ikke er tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningen vil
opnå den ønskede positive virkning af at begrænse udbredel‐
sen af rygning, navnlig blandt mindreårige: »Standardisere‐
de tobakspakker er et relativt nyt tiltag, og evidensen er
derfor sparsom, men Sundhedsstyrelsen vurderer på grund‐
lag af de foreliggende undersøgelser og erfaringer, at det vil
have en effekt på især børn og unges rygning.«
Dansk Folkeparti vil gerne fastslå, at Danks Folkeparti
ikke støtter op om vedtagelsen af initiativer, der ikke er
evidens for har den ønskede effekt. I stedet burde et flertal
kigge på de initiativer, hvor det er påvist, at det vil have
en positiv effekt på, at færre børn og unge begynder at
ryge, herunder aldersverificering via betalingskort og højere
bødestraffe.
FCTC og den danske tolkning af tobakskonventionen
Det danske demokrati fungerer bedst med åbenhed og
transparens, og når alle involverede parter bliver taget se‐
riøst for deres faglighed samt indsigt og har mulighed for
at bidrage til den politiske problemløsning. Regeringen har i
den forbindelse valgt at tolke den internationale WHO-kon‐
vention for tobak (FCTC) meget rigidt og afviser, helt uhørt,
at lade tobaksproducenter deltage i konsultationsprocessen –
herunder møder med de erhvervsdrivende – og dermed ind‐
gå i dialogen om reguleringen af deres produkter, herunder
at sikre, at deres faglige og markedsrelevante indsigter kan
bidrage.
Følgende fremgår bl.a. af de retningslinjer, som WHO
har fastlagt til efterlevelse af FCTC/artikel 5.3 i en uofficiel
dansk oversættelse:
»2.1. Parterne bør kun interagere med tobaksindustrien
når og i det omfang, det er strengt nødvendigt for, at parter‐
ne kan regulere tobaksindustrien og tobaksprodukter effek‐
tivt.
2.2 Når det er nødvendigt for parterne at interagere med
tobaksindustrien, bør parterne sikre, at interaktionen foregår
transparent.
Når muligt bør sådanne interaktioner foregå offentligt
f.eks. via offentlige høringer, offentlige notitser og ved at
gøre arkiver og dokumenter om sådanne interaktioner kendt
for offentligheden.«
Det fremgår klart og tydeligt, at kommunikation imellem
industri og myndigheder ikke er udelukket eller et brud med
konventionen, men at kommunikationen skal holdes til det
»strengt nødvendige«.
Det er både uhørt og helt uacceptabelt i et dansk demo‐
krati, at legale producenter af lovlige produkter ikke bliver
inddraget fuldt og helt på linje med deres opponenter og
konkurrenter, herunder særligt ngo-lobbyisterne fra Kræft‐
ens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og forskellige andre or‐
ganisationer. Det er regeringens og sundheds- og ældremini‐
4
sterens pligt at sikre en fri og åben dialog i lovens tilblivelse
og en balance i synspunkterne.
Løsningsforslag
Som tidligere præciseret vedtager et flertal i Folketinget
med dette lovforslag en række vidtgående initiativer uden
dokumentation for de effekter, som det er hensigten at op‐
nå med loven. Samtidig undlader flertallet at implementere
initiativer, der er bevis for har den ønskede effekt. Heraf
følger tre rimelige og nødvendige forslag, der vil fremme
målet med lovgivningen, og som vil sikre et minimum af
rimelighed over for erhvervslivet.
Aldersverificering via betalingskort
Aldersverificering via betalingskort er en ret simpel, men
effektiv teknologi, der allerede eksisterer i dag og har gjort
det i flere år. Det har til formål at kontrollere en given
købers alder, hvis man forsøger at købe et produkt, der
er omfattet af aldersbegrænsning. Løsningen er basalt set
en softwareopdatering af de nuværende betalingsenheder i
handlen. Den løsning kan man betinge sig af ved lov og ville
betyde, at betalingen ganske enkelt ville blive afvist, hvis en
person under 18 år forsøger at købe eksempelvis en pakke
cigaretter eller en flaske spiritus.
Højere bødestraffe
Intentionen med lovforslaget er, at børn og unge ikke skal
begynde at ryge – derfor skal det naturligvis ikke kunne
betale sig at spekulere i at sælge tobaksprodukterne ulovligt
til børn og unge. Dette kan ske ved en markant højere bøde‐
straf end den nuværende.
Ikrafttrædelse
Dansk Folkeparti foreslår, at ikrafttrædelsesdatoerne for
produktionsomstilling ændres, således at intentionerne i af‐
taleteksten efterleves. Derfor bør produktionsomstilling af
standardiserede indpakninger for tobaksvarer og elektroni‐
ske cigaretter træde i kraft den 1. januar 2022, samtidig
med at endnu en afgiftsstigning på tobaksvarer træder i
kraft. Market clean for at markedsføre og sælge tobaksvarer
fremstillet før den 1. januar 2022 træder i kraft den 1. april
2022.
Evaluering
Idet lovforslaget implementerer en række initiativer, der
ikke er evidens for, bør det indgå i lovforslaget, at initiati‐
verne skal evalueres igen om 2 år for at sikre, at Folketinget
ikke har overreguleret markedet uden en reel effekt på børn
og unges rygning.
Evalueringen bør adskilles helt fra de eventuelle effekter
ved vedtagne afgiftsstigninger den 1. april 2020 og den
1. januar 2022. Evalueringen bør indrettes således, at det
undersøges, hvilken konkret effekt standardiseret emballage
på tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter og elektroniske
cigaretter har haft på børn og unges rygning, samt hvilken
effekt smagsforbud med undtagelse af mentol- og tobaks‐
smag i elektroniske cigaretter har på børn og unges brug af
elektroniske cigaretter.
På den måde ønskes det, at Danmark bidrager til et retvi‐
sende billede af disse initiativers reelle effekt på børn og
unges rygning.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (DF):
1) I den under nr. 12 foreslåede § 5 a indsættes i stk.
1 efter »forbudt«: », indtil en kunde konkret efterspørger
dem«.
[Mulighed for at fremvise tobaksprodukter efter konkret fo‐
respørgsel, herunder på internettet]
2) I den under nr. 12 foreslåede § 5 a indsættes i stk. 2
efter »pibetobak«: », opvarmet tobak«.
[Opvarmet tobak omfattes af undtagelsen mod fremvisning]
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af flertal (S, V,
DF, RV, SF, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG)):
3) I den under nr. 12 foreslåede § 5 a ændres i stk. 2 »hvor
man« til: »som«.
[Afgrænsning af salgssteder, som er specialiseret i salg af
piber, pibetobak og cigarer]
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,
DF, RV, SF, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG)):
Til § 2
4) I den under nr. 11 foreslåede § 21 a ændres i stk. 1, 2.
pkt., », pibetobak og piber« til: »og pibetobak«.
[Præcisering af, at piber ikke omfattes af standardiserings‐
krav]
5) Nr. 16 affattes således:
»16. I § 36, nr. 1, ændres »eller § 20, stk. 1 og 2, § 22 a,« til:
»§ 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, eller § 22 a«, og »eller §
21« ændres til: »§ 21 eller § 21 a, stk. 2«.«
[Lovteknisk ændring]
6) I den under nr. 19 foreslåede ændring af § 38 udgår
»eller § 37,«.
[Lovteknisk ændring]
7) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 45, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 14, stk. 1,« til: »§ 14, stk.
1 og 3,«.«
[Lovteknisk ændring]
8) I den under nr. 21 foreslåede ændring af § 45, stk. 1,
nr. 1, ændres »ændres »§ 14, stk. 1,« til: »§ 14, stk. 1 og
3,«, efter »§ 19, stk. 1« indsættes: »§ 19 a, stk. 1,«, til:
»indsættes efter »§ 19, stk. 1,«: »§ 19 a, stk. 1,««.
[Korrektion og lovteknisk ændring]
5
Til § 3
9) I det under nr. 3 foreslåede § 3, stk. 7, indsættes efter
»skoler,«: »kostskoler, efterskoler og«.
[Sproglig præcisering]
10) Nr. 15 affattes således:
»15. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »eller § 17« til: »§ 17, § 18
a, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1«.«
[Korrektion af indsat bestemmelse]
11) Nr. 18 affattes således:
»18. I § 33, stk. 2, ændres »og § 18« til: »§ 18 og § 18 a, stk.
4«.«
[Korrektion af indsat bestemmelse og lovteknisk ændring]
Til § 4
12) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 2 b, stk. 1 og 2, ændres »§ 2 a, stk. 5« til: »§ 2 a,
stk. 6«.«
[Konsekvensændringer]
13) Nr. 9 affattes således:
»9. To steder i § 5, stk. 1, ændres »§§ 1-2 a« til: »§ 1, § 2
eller § 2 a«, og to steder ændres »§ 2 a, stk. 5« til: »§ 2 a,
stk. 6«.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 7
14) I stk. 1 ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 17]
15) I stk. 2 ændres », 7-12 og 15-22« til: »og 7«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 17]
Af et mindretal (DF):
16) I stk. 2 ændres »1. april 2021« til: »1. januar 2022«.
[Udsættelse af ikrafttrædelsesdatoen]
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,
DF, RV, SF, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG)):
17) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke.
»Stk. 3. Lovens § 2, nr. 8-12 og 15-22, træder i kraft den
1. juli 2021.«
Stk. 3-13 bliver herefter stk. 4-14.
[Ændret ikrafttrædelsesdato for dele af lovforslaget]
Af et mindretal (DF):
18) I stk. 4 ændres »1. oktober 2021« til: »1. januar
2022«.
[Udsættelse af ikrafttrædelsesdatoen]
Af sundheds- og ældreministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,
DF, RV, SF, EL, KF og Susanne Zimmer (UFG)):
19) I stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »§ 2, nr. 6, 13 og 14«
til: »§ 2, nr. 6, 13, 14 og 01«.
[Bemyndigelse til at sætte straffebestemmelse i kraft]
20) I stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »1. april 2021« til:
»1. juli 2021«, og efter »§ 2, nr. 9« indsættes: »og 12«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 17 og
overgangsordning for mærkning af tobakssurrogater]
21) I stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »1. april 2021« til:
»1. juli 2021«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 17]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det fremgår af »Aftale: national handleplan mod børn og
unges rygning«, at »Aftalepartierne er enige om, at børn og
unge ikke skal kunne møde tobaksvarer, e-cigaretter og ni‐
kotinprodukter på salgssteder eller gennem anden promove‐
ring. Derfor indføres krav om, at alle tobaksvarer, e-cigaret‐
ter og nikotinprodukter skal være skjult på alle salgssteder,
herunder på internettet, indtil en kunde konkret efterspørger
dem.«
Med ændringsforslaget ønskes bestemmelsen præciseret,
så det fremgår, at en tobaksvare kan fremvises efter konkret
efterspørgsel både i fysiske butikker og på internettet.
Til nr. 2
Det foreslås at omfatte opvarmet tobak af undtagelsen
mod fremvisning, da opvarmet tobak – i lighed med pibeto‐
bak og cigarer – har en meget begrænset appel til børn og
unge.
Til nr. 3
I den foreslåede nye § 5 a, stk. 2, i lov om forbud mod
tobaksreklame m.v. fastsættes, at forbuddet mod synlig an‐
bringelse og fremvisning af tobaksvarer ikke gælder for salg
af piber, pibetobak og cigarer på fysiske salgssteder, hvor
man er specialiseret i salg af disse produkter.
Dette ændringsforslag er alene en sproglig ændring af
lovteksten, som har til formål at give mulighed for i be‐
mærkningerne at angive, at afgrænsningen af specialbutik‐
ker, som bliver omfattet af det foreslåede § 5 a, stk. 2, svarer
til de specialbutikker, der efter gældende ret er omfattet af
lovens § 3, stk. 2, nr. 4, hvorefter forbuddet mod reklame
ikke gælder i forhold til reklame rettet til køberen på salgs‐
steder, hvor man er specialiseret i salg af piber, pibetobak og
cigarer.
Et salgssted anses for at være specialiseret i salg af pi‐
ber, pibetobak og cigarer, når stedet fører et bredt udvalg
heraf. Herudover vil salgsstedet have mulighed for at kunne
sælge specialvarer i øvrigt, der ikke appellerer til børn og
unge. Det kan for eksempel være vine og spiritus, kaffe,
chokolade samt andre specialiteter.
6
Sælger butikken andre tobaksvarer i meget begrænset
omfang, er disse varer omfattet af forbuddet mod synlig
anbringelse og fremvisning. En almindelig kiosk eller butik
med bredere sortiment vil ikke være at betragte som en
specialbutik.
Til nr. 4
Det fremgår af den foreslåede nye § 21 a, stk. 1, 1.
pkt., som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 11, at den, der
markedsfører tobaksvarer her i landet, skal sikre, at hver
enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardi‐
seret udformning. Efter bestemmelsen i 2. pkt. gælder stan‐
dardiseringskravet dog ikke cigarer, pibetobak og piber.
Piber er ikke at betragte som tobaksvarer og er derfor ik‐
ke omfattet af det foreslåede standardiseringskrav efter den
foreslåede § 21 a, stk. 1, 1. pkt. Det er derfor ikke relevant
at nævne piber i undtagelsen til standardiseringskravet, som
følger af det foreslåede § 21 a, stk. 1, 2. pkt. 2. pkt. foreslås
ændres i overensstemmelse dermed.
Til nr. 5
Der er tale om en lovteknisk ændring, så opremsningen
og brugen af »eller« og komma bliver korrekt. Der er såle‐
des ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 6
Der er tale om en lovteknisk ændring, da henvisningen til
»eller § 37« allerede fremgår af den gældende lovtekst. Der
er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring, men en
lovteknisk rettelse af en dobbelthenvisning.
Til nr. 7
Det følger af lovforslagets § 2, nr. 6, at det foreslås at
indsætte et nyt stk. 3 i § 14, hvorefter tobaksvarer, som
ikke er omfattet af lovens § 14, stk. 1, og urtebaserede ryge‐
produkter med en anden kendetegnende aroma end tobak
og mentol ikke må markedsføres her i landet. Det følger af
lovforslagets § 7, stk. 6, at sundheds- og ældreministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets §
2, nr. 6. Dette vil alene ske, når og såfremt det EU-retlige
grundlag er på plads.
Overtrædelse af det foreslåede § 14, stk. 3, er med lovfor‐
slagets § 2, nr. 21, foreslået bødepålagt efter § 45, stk. 1, nr.
1, i lov om tobaksvarer m.v. Da det foreslås, at sundheds- og
ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §
14, stk. 3, foreslås det, at ministeren som konsekvens heraf
også skal kunne sætte bestemmelse om bødestraf for over‐
trædelse af bestemmelsen i kraft. Dette forudsætter af lov‐
tekniske grunde, at muligheden for strafpålæggelse fastsæt‐
tes i en selvstændig ændringsbestemmelse, som sundheds-
og ældreministeren vil kunne sætte i kraft samtidig med den
foreslåede § 14, stk. 3.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 21, foreslås overtrædelse af bestemmelsen bl.a. straf‐
pålagt med henblik på at sikre, at kendetegnende aromaer
ikke kan påvirke forbrugsmønstrene af tobaksvarer og urte‐
baserede rygeprodukter i en negativ retning set ud fra et
sundhedsperspektiv. Det forudsættes, at overtrædelse af den
foreslåede § 14, stk. 3, i førstegangstilfælde som udgangs‐
punkt straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde
og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til hen‐
holdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr.
Til nr. 8
Det følger af lovforslagets § 2, nr. 6, at det foreslås at
indsætte et nyt stk. 3 i § 14 i lov om tobaksvarer m.v., hvor‐
efter tobaksvarer, som ikke er omfattet af lovens § 14, stk. 1,
og urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende
aroma end tobak og mentol ikke må markedsføres her i
landet. Det følger af lovforslagets § 7, stk. 6, at sundheds-
og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse
af lovforslagets § 2, nr. 6. Dette vil alene ske, når og såfremt
det EU-retlige grundlag er på plads.
Det følger af lovforslagets § 2, nr. 21, bl.a., at med min‐
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde, den der overtræder forbuddet mod kende‐
tegnende aromaer som forslået i § 14, stk. 3.
Da det med lovforslagets § 7, stk. 6 foreslås, at sundheds-
og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
forbuddet mod kendetegnende aromaer efter § 14, stk. 3,
foreslås det, at bestemmelsen som konsekvens heraf udgår
af den foreslåede ændring af straffebestemmelsen i § 45, stk.
1, nr. 1 i lov om tobaksvarer som affattet i lovforslagets § 2,
nr. 21, idet bødestraf først skal kunne ifaldes, når og såfremt
sundheds- og ældreministeren sætter den foreslåede § 14,
stk. 3, i kraft.
Til nr. 9
I § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v.
anføres, at det ikke er tilladt at anvende elektroniske ciga‐
retter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner,
skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af
3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og
lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2
og 3,
Det foreslås med lovforslagets § 3, nr. 3, at der indsættes
et nyt § 3, stk. 7, hvorefter sundheds-og ældreministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvilke skoler og ungdomsud‐
dannelser der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at
sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke skoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddan‐
nelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås, at opremsningen i den foreslåede § 3, stk.
7, udvides med kostskoler og efterskoler. Der er alene tale
om en sproglig præcisering, så lovtekst og bemærkninger
stemmer overens.
Til nr. 10
Der er tale om korrektion af en foreslået indsat bestem‐
melse, idet det i lovforslaget fejlagtigt er anført, at der i
lovens § 33, stk. 1, nr. 1, skal indsættes en henvisning til
lovens § 15 a, stk. 1. Dette er ikke tilfældet og beskrives hel‐
ler ikke i bemærkningerne til bestemmelsen. Der er således
ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
7
Til nr. 11
Der er tale om korrektion af en foreslået indsat bestem‐
melse, idet det i lovforslaget fejlagtigt er anført, at der i
lovens § 33, stk. 2, skal indsættes en henvisning til lovens §
15 a, stk. 2. Dette er ikke tilfældet og beskrives heller ikke i
bemærkningerne til bestemmelsen.
Der er desuden tale om en lovteknisk ændring, så op‐
remsningen af de indsatte bestemmelser står korrekt.
Der er således ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 12 og 13
Med lovforslagets § 4, nr. 7, foreslås i § 2 a i lov om
forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18
år indsat efter stk. 4 et nyt stykke 5. Dermed bliver stk. 5 til
stk. 6.
Der henvises til det nuværende § 2 a, stk. 5, i lovens § 2
b, stk. 1 og 2, og to steder i lovens § 5, stk. 1. Henvisninger‐
ne er ikke blevet konsekvensrettet til § 2 a, stk. 6, som følge
af lovforslagets § 4, nr. 7.
Der er således tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 4, nr. 7, uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn‐
dringspunkt nr. 17 i ændringsforslag fra sundheds- og ældre‐
ministeren af 19. november 2020, hvormed det foreslås, at
der i lovforslagets § 7 indsættes et nyt stk. 3.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
det i nr. 17 foreslås, at ikrafttrædelsesdatoen for reglerne om
standardisering af tobaksvarer som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 11, standardisering af urtebaserede rygeprodukter
som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 15, samt sundhedsad‐
varsler og mærkning af tobakssurrogater som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 9 og 12, udskydes fra den 1. april 2021
til den 1. juli 2021.
Til nr. 16 og 18
I det udkast til lovforslag, der blev sendt i offentlig
høring i januar 2020, havde producenterne 6 måneder til
produktionsomstilling af tobaksvarer. Lovforslaget blev ud‐
skudt, idet Sundheds- og Ældreministeriet ikke havde fået
lovforslaget notificeret tidsnok. I det lovforslag, der nu er
fremsat, har producenterne kun 3 måneder til produktions‐
omstilling af tobaksvarer, da produktionsomstilling af pak‐
kedesign træder i kraft 1. april 2021. Det vil sige, at produ‐
centerne straffes, fordi ministeriet og ministeren var nødt til
at udskyde lovforslaget for at overholde EU-processerne.
Dertil skal det nævnes, at producenterne i forbindelse
med de seneste tre ændringer i pakkedesign af tobaksvarer i
2008, 2011 og 2016 har haft 11-12 måneder til produktions‐
omstilling. Det fremgår af aftaleteksten bag lovforslaget, at
forligspartierne er enige om, at »standardiseringen indføres
hurtigst muligt, idet der dog gives rimelig tid til omstilling
af produktionsapparat hos producenterne og afvikling af va‐
relager hos forhandlerne. En tilsvarende proces blev anvendt
ved den seneste ændring af pakkerne med bl.a. større billed‐
advarsler.«
Dette ændringsforslag har til formål at sikre producenter‐
ne rimelig tid til en væsentlig produktionsomstilling, jf. afta‐
leteksten, som et flertal i Folketinget står bag. Producenterne
bør ikke straffes for ministeriets håndtering af en EU-notifi‐
kation, og det bør derfor sikres, at producenterne får 11-12
måneder som aftalt til produktionsomstilling, jf. tidligere
lovændringer.
Forslagsstillerne er bekendt med, at sundheds- og ældre‐
ministeren har indvilliget i at udarbejde et ændringsforslag,
hvor ikrafttrædelsesdatoen af produktionsomstillingen ryk‐
kes fra 1. april 2021 til 1. juli 2021, men standstillperioden
for bekendtgørelserne, der reelt skal implementere ændrin‐
gerne i pakkedesign, udløber først 31. december 2020. Des‐
uden er der overvejende sandsynlighed for, at standstillpe‐
rioden for bekendtgørelserne udskydes til 31. marts 2021,
som tilfældet er med lovforslaget. Det vil i så fald betyde, at
producenterne kun får 3 måneder til produktionsomstilling,
hvilket ikke anses som rimelig tid, jf. aftaleteksten bag lov‐
forslaget.
Endelig skal det bemærkes, at ændringsforslaget ikke
får konsekvenser for, hvornår de nye pakker kommer i han‐
del. Det er alene et spørgsmål om, at producenterne får mere
tid til produktionsomstilling.
Til nr. 17
Det foreslås, at ikrafttrædelsen af reglerne om standardi‐
sering af tobaksvarer som affattet ved lovforslagets § 2, nr.
11, standardisering af urtebaserede rygeprodukter som affat‐
tet ved lovforslagets § 2, nr. 15, samt sundhedsadvarsler og
mærkning af tobakssurrogater som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 9 og 12, udskydes fra den 1.april 2021 til den 1. juli
2021.
Med forslaget imødekommes ønske fra industrien om at
give producenterne yderligere tid til at omstille deres pro‐
duktionsapparat til de nye standardiserings- og mærknings‐
krav. Hermed vil det være muligt at fremstille tobaksva‐
rer og urtebaserede rygeprodukter uden standardiseret pak‐
ning samt tobakssurrogater uden sundhedsadvarsler og øvrig
mærkning til det danske marked frem til den 1. juli 2021. At
produktet er fremstillet vil sige, at det er færdigfabrikeret og
klar til distribution.
En ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2021 falder sammen
med det planlagte kommende mærkningskrav på cigaretpak‐
kerne, som følger af artikel 7 stk. 2 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2019/904 om reduktion af visse plastik‐
produkters miljøpåvirkning (engangsplastikdirektivet), hvor
der alligevel skal ske en ændring af pakkerne. Medlemssta‐
terne skal sikre, at det vedtagne mærke påføres produkter,
der markedsføres efter den 3. juli 2021.
Forslaget ændrer ikke på, at det vil være lovligt at mar‐
kedsføre lagervarer fremstillet før den 1. juli 2021 frem til
den 1. april 2022. Det betyder, at gamle pakker af tobaksva‐
rer eller urtebaserede rygeprodukter samt tobakssurrogater,
der ikke lever op til og er fremstillet, før de nye standardi‐
serings- og mærkningskrav træder i kraft den 1. juli 2021,
ikke må markedsføres fra den 1. april 2022. At produktet
er fremstillet vil sige, at det er færdigfabrikeret og klar til
distribution.
8
Til nr. 19
Det følger af lovforslagets § 2, nr. 6, at det bl.a. foreslås
at indsætte et nyt stk. 3 i § 14, i lov om tobaksvarer m.v.,
hvorefter tobaksvarer, som ikke er omfattet af lovens § 14,
stk. 1, og urtebaserede rygeprodukter med en anden kende‐
tegnende aroma end tobak og mentol ikke må markedsføres
her i landet. Det følger af lovforslagets § 7, stk. 6, at sund‐
heds- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ‐
delse af lovforslagets § 2, nr. 6. Dette vil alene ske, når og
såfremt det EU-retlige grundlag er på plads.
Da det foreslås, at sundheds- og ældreministeren fast‐
sætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 14, stk. 3, skal
ministeren som konsekvens heraf også skulle kunne sætte
bestemmelsen i § 45, stk.1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v.
om bødestraf for overtrædelse af bestemmelsen i kraft.
Det foreslås derfor, at sundheds- og ældreministeren fast‐
sætter tidspunktet for, hvornår udvidelsen af bestemmelsen i
§ 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer, til også at omfatte
overtrædelse af det foreslåede forbud kendetegnende aroma
i andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak, skal sættes i
kraft.
Til nr. 20
Der er for det første tale om en konsekvensændring som
følge af, at det i nr. 17 bl.a. foreslås, at ikrafttrædelsesdatoen
for reglerne sundhedsadvarsler og mærkning af tobakssurro‐
gater, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 9 og 12, udsky‐
des fra den 1. april 2021 til den 1. juli 2021.
Der er for det andet tale om, at den foreslåede overgangs‐
ordning i lovforslagets § 7, stk. 8 for sundhedsadvarsler på
tobakssurrogater, som affattet med lovforslagets § 2, nr. 9,
foreslås udvidet til også at omfatte de øvrige mærkningskrav
på tobakssurrogater, som fastsættes efter den foreslåede § 22
c, som affattet i lovforslagets § 2, nr. 12.
De nærmere regler om sundhedsadvarsler samt mærkning
af og emballage på tobakssurrogater udmøntes i samlet be‐
kendtgørelse.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
i nr. 17 bl.a. foreslås, at ikrafttrædelsesdatoen for reglerne
standardiserede tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter,
som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 11 og 15, udskydes fra
den 1. april 2021 til den 1. juli 2021.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020 og var
til 1. behandling den 20. oktober 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Ældreudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundheds- og ældreministeren sendte den
24. januar 2020 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del
– bilag 186 (folketingsåret 2019-20). Den 8. oktober 2020
sendte sundheds- og ældreministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 23 bilag på lovfor‐
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 11 skriftli‐
ge henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 deputa‐
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 82 spørgsmål
til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret, på nær spørgsmål 82, som forventes
besvaret inden 2. behandling.
Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S)
Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV)
Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (UFG)
Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
9
Socialdemokratiet (S) 48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
Dansk Folkeparti (DF) 16
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
10