Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 8. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25312

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l7/20201_l7_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 8. december 2020
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
    boliger
    (Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til uddannelsessøgende og den almene boligsektors overgang til Digital Post)
    § 1
    I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
    1203 af 3. august 2020, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 142 b indsættes før overskriften før § 143:
    »Støtte til etablering og drift af midlertidigt husly til
    uddannelsessøgende
    § 142 c. Kommunalbestyrelsen kan etablere og finansiere
    en ordning, som i forbindelse med studiestart tilbyder et
    midlertidigt husly til uddannelsessøgende, som er optaget på
    en uddannelse og har et akut boligbehov.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med for‐
    eninger, organisationer, virksomheder og andre relevante ak‐
    tører om ordninger omfattet af stk. 1 og i den forbindelse
    yde støtte til dækning af udgifter, der er forbundet med
    etablering og drift af ordningen.«
    § 2
    I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
    928 af 4. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 498
    af 1. maj 2019 og § 4 i lov nr. 359 af 4. april 2020, foretages
    følgende ændring:
    1. § 5, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, kan afgives
    digitalt, når udlejeren er tilsluttet postløsningen Digital Post
    og lejeren ikke er fritaget for obligatorisk tilslutning efter
    reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. For
    udlejere, som ikke er tilsluttet postløsningen Digital Post, af‐
    gives meddelelser efter § 89 og § 90, stk. 2, ved anvendelse
    af fysisk post.«
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
    Til lovforslag nr. L 7 Folketinget 2020-21
    Transport- og Boligmin., j.nr. 2020-5305
    AX025312