Udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet L 21 med ÆF

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l21/bilag/9/2299899.pdf

    Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [9. december 2020]
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
    (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)
    [af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
    1. Ændringsforslag
    Beslæftigelsesministeren har stillet 7 ændringsforslag til
    lovforslaget.
    2. Indstillinger
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    <Parti/partier>
    <>
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>:
    Til § 1
    1) I nr. 1 ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«.
    [Lovteknisk korrektion]
    2) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 26 c, stk. 2,
    ændres i 3. pkt. »som hver myndighed« til: »som hver af
    myndighederne«.
    [Sproglig justering]
    3) Efter nr. 16 indsættes som nye numre:
    »01. I § 56 a, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Seniorpensionsenheden varetager opgaver vedrø‐
    rende seniorpension efter kapitel 3 a.«
    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
    02. I § 56 a, stk. 3, 2. pkt., der bliver § 56 a, stk. 4, 2. pkt.,
    ændres »som ikke er nævnt i stk. 1 og 2« til: »som ikke er
    nævnt i stk. 1-3, samt opgaver vedrørende seniorpension ef‐
    ter kapitel 3 a, hvis Seniorpensionsenheden anmoder herom,
    samt §§ 4 og 6 i lov om seniorpensionsenheden«.«
    [Præcisering af Seniorpensionsenhedens og kommunalbe‐
    styrelsens opgaver]
    Til § 2
    4) I den under nr. 4 foreslåede § 17 a ændres i stk. 2
    »udlevering« til: »indsendelse«.
    [Sproglig ensretning]
    Til § 3
    5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 50, stk. 1,« til:
    », § 50, stk. 1,«, og efter »og almindelig førtidspension
    m.v.« indsættes: »samt § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2
    og 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
    Til lovforslag nr. L 21 Folketinget 2020-21
    Journalnummer
    DokumentId
    Beskæftigelsesudvalget 2020-21
    L 21 Bilag 9
    Offentligt
    ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
    arbejdsløshedskasserne«.«
    [Præcisering af reglerne om mellemkommunal refusion for
    førtidspension og seniorpension]
    Til § 8
    6) I stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2-3 og 8«.
    [Lovteknisk korrektion]
    7) Som stk. 9 indsættes:
    »Stk. 9. § 3, stk. 01 har virkning for kommunernes ret
    til refusion af udgifter til ydelserne, som fremgår af § 3,
    stk. 1, nr. 11 og 16, i lov om kommunernes finansiering af
    visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
    Danmark og arbejdsløshedskasserne, og som er tilkendt fra
    og med den 1. juli 2014.«
    [Genopretning af mellemkommunal refusion for visse sager]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    I den foreslåede tilføjelse til § 17, stk. 2, fremgår det, at
    det af 3. pkt. fremgår, at personer, der er tilkendt seniorpen‐
    sion, ikke kan anmode kommunalbestyrelsen om at træffe
    afgørelse om førtidspension.
    Som følge af, at § 17, stk. 2, 2-3 pkt., beskriver behand‐
    lingen af en anmodning efter § 17, stk. 2, 1. pkt., foreslås
    det, at den foreslåede tilføjelse til § 17, stk. 2, indsættes som
    nyt pkt. og dermed bliver 4. pkt.
    Der er alene tale om en præcisering, således at det er ty‐
    deligt, at der ikke skal træffes afgørelse om, at sagen overgår
    til behandling efter reglerne om førtidspension.
    Til nr. 2
    I den foreslåede § 26 c, stk. 2, fremgår det, at Seniorpen‐
    sionsenheden og kommunen betaler for den sundhedsfaglige
    rådgivning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra
    regionens kliniske funktion og den praktiserende læge.
    Det foreslås, at »som hver myndighed« i den foreslåede §
    26 c, stk. 2, rettes til: »som hver af myndighederne«.
    Der er alene tale om en sproglig justering.
    Til nr. 3
    Det fremgår af § 56 a, stk. 1, i lov om social pension,
    at Udbetaling Danmark blandt andet varetager opgaverne
    om retten til at medtage en tilkendt seniorpension ved fast
    bopæl i udlandet og alle opgaver vedrørende beregning og
    udbetaling af seniorpension. Det fremgår af § 56 a, stk.
    3, at kommunalbestyrelsen varetager opgaverne vedrørende
    seniorpension, som ikke fremgår af stk. 1 og stk. 2.
    I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget er der
    ved en fejl ikke foretaget en konsekvensrettelse af § 56 a.
    Det bør fremgå af § 56 a, at Seniorpensionsenheden
    varetager opgaver vedrørende seniorpension. Samtidig bør
    det fremgå, at kommunalbestyrelsen varetager opgaver om
    seniorpension efter lov om social pension kapitel 3 a, da
    kommunerne, efter anmodning fra Seniorpensionsenheden,
    skal oplyse sager om seniorpension.
    Det fremgår af lov om Seniorpensionsenheden, at kom‐
    munalbestyrelsen skal yde bistand i forbindelse med ansøg‐
    ning om seniorpension, jf. lov om Seniorpensionsenheden
    § 4, og at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelser om,
    hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selv‐
    betjening, og skal give besked til Seniorpensionsenheden
    herom, jf. lov om Seniorpensionsenheden § 6, derfor bør det
    fremgå af lov om social pension § 56 a.
    Det foreslås derfor, at der som nr. 01 indsættes et nyt stk.
    3 i § 56 a, i lov om social pension, hvor det fremgår, at
    Seniorpensionsenheden varetager opgaver efter kapitel 3 a i
    lov om social pension. Samtidig foreslås det i nr. 02, at det
    fremgår af stk. 3, som bliver stk. 4, at kommunalbestyrelsen
    varetager opgaver efter lov om social pension kapitel 3 a ef‐
    ter anmodning fra Seniorpensionsenheden, og opgaver efter
    lov om seniorpensionsenheden §§ 4 og 6.
    Ændringsforslaget betyder, at det fremgår af § 56 a,
    at Seniorpensionsenheden varetager opgaver vedrørende se‐
    niorpension.
    Til nr. 4
    I den foreslåede § 17 a, stk. 2, fremgår det, at beskæf‐
    tigelsesministeren kan fastsætte en frist for udlevering af
    oplysningerne fra Seniorpensionsenheden efter stk. 1.
    Det foreslås, at »udlevering« i § 17 a, stk. 2, erstattes
    med »indsendelse«, som følge af, at stk. 2 refererer til §
    17 a, stk. 1, hvorefter Udbetaling Danmark skal indsende
    oplysninger, som beskæftigelsesministeren beder om.
    Der er alene tale om en sproglig præcisering, således at
    det er tydeligt, at begge bestemmelser regulerer Udbetaling
    Danmarks indsendelse af oplysninger.
    Til nr. 5
    Efter § 9 c, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administra‐
    tion på det sociale område (retssikkerhedsloven på det soci‐
    ale område) har opholdskommunen mulighed for at få refu‐
    sion for udgifterne til blandt andet pension efter § 52, stk.
    1, i lov om social pension, og § 50, stk. 1, i lov om højeste,
    mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
    m.v. fra en tidligere opholdskommune, såfremt betingelserne
    i § 9 c, stk. 2-6, er opfyldt.
    Formålet med de nævnte regler er primært at beskytte
    kommuner med botilbud, institutioner m.v. mod merudgifter
    til sociale udgifter til borgere fra andre kommuner, der be‐
    nytter tilbuddene.
    Udover ovenstående refunderes en kommunes udgifter til
    førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i pensionslo‐
    ven efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 8, og § 5, i lov
    om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
    udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds‐
    løshedskasserne, i op til 6 år, hvis borgeren er flyttet til
    kommunen. Refusion efter 9 c, stk. 2, 3, 5 og 6 udskyder
    retten til refusion efter § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt., jf. § 9 c,
    stk. 8, 3. pkt.
    Med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 8, 3.
    pkt., sigtes på den situation, hvor en pensionist får ophold
    i boformer i en anden kommune enten med medvirken fra
    en myndighed, som følge af en flytteret eller som følge af
    2
    passivitet fra en tidligere opholdskommune, og hvor der så‐
    ledes er konkurrerende refusionsbestemmelser, som regule‐
    rer spørgsmålet om refusion mellem to kommuner. I sådanne
    sager skal stk. 8 først anvendes, når refusion efter de øvrige
    bestemmelser ophører. Da kan den 6-årige refusionspligt
    efter omstændighederne begynde at løbe. Der kan være flere
    involverede kommuner: en opholdskommune, den tidligere
    opholdskommune, som tilkendte førtidspension, og den tid‐
    ligere opholdskommune, som er refusionspligtig efter stk. 2,
    3, 5 eller 6. Er dette tilfældet, sker der ikke udskydelse af
    retten til refusion.
    Det er opholdskommunen, der har kompetencen til at
    tilkende førtidspension, jf. § 9, stk. 1, medmindre der er
    indgået en aftale efter § 9, stk. 6, og det er opholdskom‐
    munen på tilkendelsestidspunktet, der skal afholde udgiften
    til førtidspension i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensi‐
    onisten er fraflyttet denne kommune, jf. § 9 c, stk. 8, 1.
    pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det socia‐
    le område. Det har ingen betydning, om pensionssagen er
    påbegyndt i en anden kommune. Bestemmelsen omhandler
    kun refusion for opholdskommunens udgift til pension. Den
    statslige refusion skal derfor fradrages, inden kravet rejses.
    Den 2. februar 2015 indgik regeringen (Socialdemokra‐
    terne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og
    Konservative Folkeparti en aftale om en reform af refusi‐
    onssystemet: »Aftale om reform af refusionssystemet og
    tilpasninger i udligningssystemet«. Folketinget vedtog den
    26. august 2015 L 4 forslag til lov om kommunernes fi‐
    nansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommuner‐
    ne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, som
    udmøntede aftalen. Samtidig blev der foretaget en refusions‐
    omlægning af ydelsessystemet, hvorefter refusionsreglerne
    for førtidspension blev flyttet fra lov om social pension
    til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
    ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
    arbejdsløshedskasserne, jf. lov nr. 994 af 30. august 2015,
    som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1086 af
    19. september 2017. Desuden blev begyndelsestidspunktet
    for den 6-årige refusionsperiode ændret. Ændringen gælder
    førtidspension, der er tilkendt den 2. februar 2015 eller sene‐
    re, jf. § 30, stk. 5, i lov om kommunernes finansiering af
    visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
    Danmark og arbejdsløshedskasserne. Tidligere blev de 6 år
    regnet fra tilkendelsestidspunktet.
    Det fremgår, at reglerne for den mellemkommunale refu‐
    sion skulle skærpes, hvorefter den kommune, der tilkender
    førtidspension, ikke kun skal finansiere og udbetale førtids‐
    pensionen i 6 år efter tilkendelsestidspunktet, men også de
    første 6 år efter fraflytningstidspunktet, hvis en førtidspen‐
    sionist flytter fra kommunen. 6 års reglen understøtter, at
    kommuner ikke aktivt bidrager til at få borgere på langvarig
    offentlig forsørgelse til at flytte til en anden kommune. Der
    skulle være fokus på at begrænse kommunernes incitamen‐
    ter til at medvirke til, at borgere, der er tilkendt varige
    ydelser, flytter til andre kommuner. Der var ikke tiltænkt
    lempelser, som ville øge et sådant incitament. Intentioner‐
    ne var, at førtidspension fortsat, og uanset tilkendelsestids‐
    punkt, skulle være omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c,
    stk. 1, hvorefter en opholdskommune fortsat skulle have ret
    til refusion for udgifterne til førtidspension, når f.eks. en
    tidligere opholdskommune har medvirket til, at borgeren har
    ophold i en boform i den nye opholdskommune.
    Ankestyrelsen har i nyhedsbrev af 2. december 2019 ud‐
    talt, »Finansieringen af førtidspension tilkendt fra den 1. juli
    2014 er ikke længere reguleret i de førtidspensionsbestem‐
    melser, der fremgår af § 9 c, stk. 1. Finansieringen fremgår
    nu af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
    ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
    arbejdsløshedskasserne. Loven er derimod ikke indsat i § 9
    c, stk. 1. Derfor gælder tilkendelseskommunens ret til refu‐
    sion fra en tidligere opholdskommune kun førtidspension,
    der er tilkendt før ikrafttrædelsen den 1. juli 2014.«
    Reglerne fortolkes således, at førtidspension tilkendt efter
    1. juli 2014 ikke er omfattet retssikkerhedslovens § 9 c, stk.
    1. Det er vurderingen, at der i retssikkerhedslovens § 9 c,
    stk. 1, 1. pkt., skulle have været en henvisning til finansie‐
    ringslovens § 5, jf. § 3, nr. 11, hvis førtidspension tilkendt
    efter 1. juli 2014 skulle have været omfattet heraf.
    Med L 67 Forslag til lov om ændring af lov om social
    pension og forskellige andre love (indførelse af seniorpensi‐
    on), som blev vedtaget den 20. december 2019, blev senior‐
    pension indført. Det fremgår af bemærkningerne, at reglen
    i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 8, blev indført ved lov nr.
    1168 af 19. december 2003 med det formål, at kompensere
    kommuner med mange førtidspensionister for udgiften til
    førtidspension tilkendt af andre kommuner, jf. Folketings‐
    tidende 2019-20, tillæg A, side 15, jf. Folketingstidende
    2003-04, tillæg A, side 511. I forbindelse med indførelsen af
    seniorpension blev det foreslået og vedtaget, at der på den
    baggrund skulle gælde samme mulighed for refusion mel‐
    lem kommunerne for en kommunes udgift til seniorpension,
    når en seniorpensionist flytter til en anden kommune end
    den kommune, der har tilkendt seniorpensionen. Ovenståen‐
    de problemstilling, hvor førtidspension tilkendt efter den 1.
    juli 2014, ikke anses for omfattet af retssikkerhedslovens § 9
    c, stk. 1, var dog ikke kendt, da lovforslaget blev udarbejdet,
    hvilket er årsagen til, at der ikke blev foretaget ændringer i
    retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1. Det var dog intentionen,
    at der skulle være samme mulighed for refusion mellem
    kommunerne for udgifterne til seniorpension, som gælder
    førtidspension, når f.eks. en tidligere opholdskommune har
    medvirket til, at borgeren har ophold i en boform i den
    nye opholdskommune. Det foreslås derfor, at udgifterne til
    seniorpension omfattes af retssikkerhedslovens § 9 c, stk.
    1, hvorefter den kommune, der ville have ret til refusion
    fra den tidligere opholdskommune, får ret til refusion for
    seniorpension i lighed med, hvad der gælder for førtidspen‐
    sion.
    Det foreslås derfor, at der i retssikkerhedslovens § 9 c,
    stk. 1, 1. pkt., indsættes § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2
    og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
    ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
    arbejdsløshedskasserne.
    Tilføjelsen af § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i
    lov om kommunens finansiering af visse offentlige ydelser
    udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds‐
    3
    løshedskasserne, vil medføre, at førtidspension uanset til‐
    kendelsestidspunkt er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c,
    stk. 1. Forslaget betyder således, at førtidspension tilkendt
    den 1. juli 2014 eller senere og seniorpension bliver omfattet
    af § 9 c, stk. 1, og at tilkendelseskommunen dermed får ret
    til refusion fra den tidligere opholdskommune efter § 9 c,
    stk. 2-6, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
    Ændringsforslaget betyder således, at reglerne bringes i
    overensstemmelse med intentionerne i refusionsreformen og
    intentionerne om, at seniorpension sidestilles med førtids‐
    pension, for så vidt angår muligheden for udgiftsrefusion
    mellem kommunerne.
    Til nr. 6
    Det fremgår af foreslåede stk. 1, at loven træder i kraft
    den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-3 og 8. Idet der i stk.
    2-3 og 8, ikke er tale om undtagelser til ikrafttrædelsen,
    anvendes »jf. dog» ikke.
    Det foreslås derfor, at », jf. dog stk. 2-3 og 8« udgår.
    Til nr. 7
    Det foreslås i nyt stk. 9,at ændringen i retssikkerhedslo‐
    vens § 9 c, stk. 1, har virkning for kommunernes ret til
    refusion af udgifter til ydelserne, som fremgår af § 3, stk.
    1, nr. 11 og 16, i lov om kommunernes finansiering af visse
    offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan‐
    mark og arbejdsløshedskasserne, og som er tilkendt fra og
    med den 1. juli 2014.
    Ændringsforslaget handler alene om mellemkommunale
    forhold og påvirker hverken borgere eller virksomheder.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var
    til 1. behandling den 20. november 2020. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses‐
    udvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 7.
    september 2020 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del –
    bilag 369, folketingsåret 20191. Den 7. oktober 2020 sendte
    beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat
    til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt [7] bilag på lovfor‐
    slaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget [2] skriftli‐
    ge henvendelser om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget [1] depu‐
    tationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
    lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [2] spørgsmål
    til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐
    nisteren har besvaret.
    Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
    Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
    Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    4
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    5