L 107 - svar på spm. 8 om, hvad der forstås ved ”den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med samme produktionskapacitet”, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 107 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grund-
skyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på
ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indfø-
relse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 2. december 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
8. december 2020
J.nr. 2020 - 6825
Skatteudvalget 2020-21
L 107 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 4
Spørgsmål
I forbindelse med fremsættelsen er der – efter høringen – indarbejdet et væsentligt forslag
til ændring af ejendomsvurderingslovens vedrørende ansættelse af grundværdier for
grunde med solceller og vindmøller, jf. de foreslåede §§ 34 og 34 d. Vil ministeren defi-
nere, hvad der forstås ved ”den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg
med samme produktionskapacitet”, herunder angive et regneeksempel for henholdsvis en
landbrugsejendom med solceller på 1/3 af jorden, og en erhvervsejendom med solceller
på 1/3 af jorden?
Svar
Efter gældende ret skal grundværdier for grunde under vindmøller og solcelleanlæg ansæt-
tes ud fra en handelsprisnorm. Ud fra udviklingen i markedet siden 2012 er det forvent-
ningen, at en fastholdelse af handelsprisnormen ville medføre en betydelig forøgelse af
grundværdien – navnlig for vindmølleanlæg.
Reglerne er i dag udmøntet på forskellig vis, da grundværdien for vindmølleanlæg ansæt-
tes ud fra produktionskapaciteten, mens grundværdien for solcelleanlæg ansættes ud fra
en jordmeterpris.
Med lovforslaget foreslås det, at metoderne til at vurdere grunde under vindmølle- og sol-
celleanlæg harmoniseres og ansættes ud fra anlæggenes årlige produktionskapacitet inspi-
reret af de nuværende regler for ansættelse af grundværdier for vindmølleanlæg. Det sva-
rer til, at grundværdien fastsættes ud fra det potentielle afkast.
Den foreslåede model vil tage højde for, at der er forholdsvis få grundsalg – og dermed
begrænset markedsdata for arealer udlagt til vindmøller og solcelleanlæg – og vil medføre,
at grunde under vindmøller og solcelleanlæg fremover vurderes ud fra den samme tilgang
og får ens grundværdier, hvis anlæggenes årlige produktionskapacitet er ens. Forslaget in-
debærer dermed en mere teknologineutral ejendomsbeskatning, hvilket øger tilskyndelsen
til at vælge de mest omkostningseffektive grønne energikilder. Konkret foreslås det, at:
 Grundværdien for vindmøller og solcelleanlæg ansættes til 250 kr. pr. MWh i standar-
diseret årlig produktionskapacitet. Denne pris reguleres, og både prisen og et pristals-
reguleringsindeks skrives direkte ind i loven.
 Dermed fastsættes grundværdien alene ud fra produktionskapaciteten og grundvær-
dien afhænger dermed ikke af størrelsen på det udmatrikulerede grundareal1.
Anlæggets produktionskapacitet omregnes til en standardiseret årlig produktionskapacitet
ud fra markedsstandarden for, hvor mange MWh (megawatt-timer) et solcelleanlæg eller
vindmølleanlæg med samme produktionskapacitet kan producere i et standardår med ty-
piske sol- og vindforhold. Baggrunden for, at produktionskapaciteten omregnes til en
1 I tilfælde, hvor der ikke er et udmatrikuleret areal til en vindmølle, fastsættes der et grundareal på 200 m2 til hver vind-
mølle. Hvis ejendommens grundareal er mindre end 200 m2, anvendes den faktiske grundstørrelse.
Side 3 af 4
standardiseret årlig produktionskapacitet, er, at der er stor forskel på, hvor mange MWh
en 1 MW-vindmølle og et 1 MW-solcelleanlæg kan producere på et år.
Der lægges op til, at Vurderingsstyrelsen løbende skal opgøre disse markedsstandarder.
Det skønnes foreløbigt, at en 1 MW-solcelleanlæg kan producere omtrent [900] MWh i et
standardår og en 1 MW-vindmølle kan producere omtrent [2.000] MWh i et standardår.
Det medfører, at for hhv. vindmølle- og solenergianlæg vil grundværdien blive 500.000
kr. hhv. 225.000 kr. pr. MW i produktionskapacitet, jf. tabel 1.
Tabel 1. Eksempler på beregning af grundværdier på baggrund af faktisk anvendelse
Faktisk produktions-
kapacitet (MW)
Årlig produktionskapacitet ud fra
markedsstandarder (MWh) Grundværdi (kr.)
Vindmølleanlæg 1 MW 2.000 500.000
Solcelleanlæg 1 MW 900 225.000
Kilde: Skatteministeriet
Standardprisen på 250 kr. pr. MWh er fastsat ud fra en samlet afvejning af de skønnede
handelsprisniveauer for grunde under solcelleanlæg og vindmøller. Det skønnes, at de fo-
reslåede metoder til vurdering af grunde under vindmøller og solcelleanlæg vil medføre, at
grundværdierne vil blive ansat lavere end efter den gældende norm i ejendomsvurderings-
loven, hvor grundværdierne ansættes ud fra en handelsprisnorm.
Med den foreslåede model vil grundværdien for vindmølle- og solcelleanlæg – hvis det er
bedste økonomiske anvendelse af grunden – blive den samme, uanset om anlægget er be-
liggende på en landbrugsejendom eller fx en industriejendom. Det følger af EU’s stats-
støtteregler, at grundværdiansættelsen for vedvarende energianlæg skal være den samme,
uanset hvilken type ejendom, anlægget er opført på.
For solcelleanlæg gælder i øvrigt, at hvis foreslåede modelberegning for grundværdien er
lavere end handelsprisen for landbrugsjord for det område, hvor solcelleanlægget er op-
ført, vil handelsprisen for landbrugsjord blive anvendt, jf. det fremsatte lovforslag.
Hvis solcelleanlæg er den bedste økonomiske anvendelse af grunden, vil den del af ejen-
dommen, hvor der kan opføres solcelleanlæg, alene blive værdiansat på baggrund af pro-
duktionskapaciteten, og det har derfor ingen betydning for værdiansættelsen af denne del
af grunden, om der i øvrigt er tale om en landbrugsejendom eller en industriejendom, jf.
boks 1.
Hvis industri er en bedre økonomisk anvendelse end solcelleanlæg, vil grundværdien blive
vurderet som industrigrund ud fra alternativomkostningsmodellen.
Side 4 af 4
Boks 1. Eksempler på beregning af grundværdien for et solcelleanlæg på en landbrugsejendom og
en industriejendom
Et solcelleanlæg på en landbrugsejendom (jf. lovforslaget)
 Der er opstillet et solcelleanlæg på 5 ha på en landbrugsejendom. Ejendommen er i alt
15 hektar. Solcelleanlægget har en produktionskapacitet på [4,0] MW.
 Ud fra markedsstandarden for solcelleanlæg skønnes det, at den standardiserede årlige
produktionskapacitet for solcelleanlægget er fx [3.600] MWh (ved [900] MWh i årlig pro-
duktion pr. MW). Dermed bliver grundværdien for denne del af ejendommen ansat til
[900.000] kr.
 Hvis de 5 ha jord skulle vurderes ud fra den alternative anvendelse som landbrugsjord,
skønnes grundværdien at være ca. [250.000] kr. baseret på en produktionsjordsværdi på
ca. [50.000]2
kr. pr. ha.
 Dermed bliver anvendelse af jorden til solcelleanlæg bedste økonomiske anvendelse,
hvorved grunden under solcelleanlægget vil blive vurderet til [900.000] kr. Det skønnes
med usikkerhed, at hvis nugældende vurderingsnorm blev videreført, ville grunden blive
vurderet til [1-1,5] mio. kr.
Et solcelleanlæg på en industriejendom (jf. lovforslag)
 Der er opstillet et solcellealæg på 5.000 m2
(0,5 ha) på en industriejendom. Ejendommen
er i alt 15.000 m2 (1,5 ha). Solcelleanlægget har en produktionskapacitet på [0,4] MW.
 Ud fra markedsstandarden for solcelleanlæg skønnes det, at den standardiserede årlige
produktionskapacitet for solcelleanlægget er fx [360] MWh. (ved [900] MWh i årlig pro-
duktion pr. MW). Dermed bliver grundværdien for denne del af ejendommen ansat til
[90.000] kr.
 De 5.000 m2
jord skønnes som industrijord at få en grundværdi på ca. [750.000] kr. ba-
seret på alternativomkostningsmodellen (3753
kr.pr. m2
(m2
-pris for en parcelhusgrund i
området) x 0,4 (skaleringsfaktor) x 5.000 m2
).
 Dermed bliver anvendelse af jorden til industrigrund bedste økonomiske anvendelse,
hvorved grunden under solcelleanlægget vil blive vurderet til [750.000] kr.
Anm.: Der er tale om regneeksempler.
Kilde: Skatteministeriet
2 Handelsprisen på landbrugsjord og dermed produktionsjordsværdien varierer på tværs af landet. Det er her forudsat, at
produktionsjordsværdien på landbrugsjord med den pågældende beliggenhed er 50.000 kr. pr. ha., hvilket svarer til lands-
gennemsnittet.
3 Handelsprisen på parcelhusgrunde varierer betydeligt på tværs af landet. Det er her forudsat, at handelsprisen på en par-
celhusgrund på 800 m2 på den pågældende beliggenhed er 300.000 kr., dvs. 375 kr. pr. m2.