L 67 - svar på spm. 34 om kommentar til materiale fra Workshoppen for borgerenergifælleskaber, som blev anvendt i forbindelse med foretræde den 3/12-20, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2020 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 5 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 5
Hvordan sikres det, at kollektivitetsprincippet og principperne om omkostningsægt-
hed og ikkediskriminering overholdes, hvis borgerenergifællesskaber skal have en
særlig tarifering som følge af lovforslaget, uden at der dermed sker en forskelsbe-
handling af andre elkunder?
Svar
Kollektivitet er et grundlæggende princip for vores elnet. Det følger endvidere af
lovgivningen, at netvirksomhederne selv fastsætter en konkret tarifmodel for det på-
gældende netområde ud fra principper om rimelighed, objektivitet og ikke-diskrimi-
nation ift. de omkostninger, som de enkelte kundekategorier giver anledning til.
Netvirksomhedernes tarifmodeller godkendes af Forsyningstilsynet, såfremt de i
øvrigt er i overensstemmelse med disse principper og regler.
Netvirksomhederne har således inden for disse lovgivningsmæssige rammer mulig-
hed for at indrette tarifmodellerne, så de afspejler hensyn til særlige forhold. Det
gælder grundlæggende, at samme type forbrugere i samme netområde som ud-
gangspunkt betaler den samme tarif. Det er således i tråd med lovgivningen, at
kundekategorier tariferes forskelligt afhængig af de fordele, som de tilbyder nettet.
Netvirksomhederne kan således inden for disse og lovgivningens øvrige rammer
vælge at indføre en tarifering for en kundekategori, der fx omfatter borgerenergifæl-
lesskaber og andre, på baggrund af de omkostninger, som kundekategorien giver
anledning til.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt


Side 1/2
Ministeren
Dato
8. december 2020
J nr. 2019-3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. december 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 34 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 34
Ministeren bedes – i forlængelse af L 67 – svar på spm. 33 – kommentere den po-
wer point-præsentation, som Workshoppen for borgerenergifælleskaber anvendte i
forbindelse med sit foretræde den 3. december 2020, jf. L 67 – bilag 10?
Svar
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg i mine svar til KEF L 67 spm. 5, 6, 14, 26,
28, 32 og 33 har svaret på spørgsmål vedr. borgerenergifællesskaber og øvrige
emner, som rejses i materialet fra Workshoppen for borgerenergifællesskaber.
Helt overordnet mener jeg, at lovforslaget skaber de rette rammer for etableringen
af borgerenergifællesskaber. Jeg har i mit svar til KEF L 67 spm. 28 beskrevet,
hvordan de foreslåede regler giver mulighed for, at borgere kan etablere sig i fæl-
lesskaber, særligt omkring fælles elproduktionsanlæg, for at dele elproduktion og -
forbrug. Det kan bidrage til den grønne omstilling ved at skabe et bedre grundlag
hos den enkelte deltager for at tilpasse forbruget til den varierende produktion fra
vedvarende energikilder. I visse områder vil borgerenergifællesskaber herudover
kunne bidrage til at aflaste elnettet og derved udskyde eller reducere investeringer i
netudbygning. Der foreslås samtidig ikke indført begrænsninger for, hvilken sel-
skabsform et borgerenergifællesskab skal etableres som.
Rammerne for borgerenergifællesskaber reflekterer samtidig et overordnet hensyn
til kollektiviteten i vores elnet. Kollektivitet indebærer for mig at se imidlertid også, at
borgerenergifællesskaber virker på lige fod med øvrige elforbrugere, og der indføres
derfor ikke særlige økonomiske incitamenter, der specifikt begunstiger netop borger-
energifællesskaber, jf. mine svar til KEF L 67 spm. 32 og 33. Det fremgår i den sam-
menhæng af det tilsendte materiale, at ”energifællesskaber bidrager med investerin-
ger i VE-anlæg og IKKE belaster det kollektive transmissionsnet og kun i nogle til-
fælde helt lokale linjer i distributionsnettet.” I den forbindelse vil jeg henlede opmærk-
somhed på, at jeg i mit svar til KEF L 67 spm. 5 og særligt spm. 32 specifikt peger
på, at i det omfang borgerenergifællesskabers produktion og forbrug af elektricitet
kan lede til netfordele for netvirksomhederne, f.eks. i form af en mindre belastning af
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt
Side 2/2
nettet som følge af samtidighed mellem produktion og forbrug, kan disse netfordele
afspejles i borgerenergifællesskabets tarifbetaling.
Det er i denne sammenhæng også relevant at pege på den cost-benefit-analyse,
der henvises til i lovforslaget. Jeg har i mit svar til KEF L 67 spm. 26 beskrevet,
hvordan resultaterne fra denne analyse kan bidrage til at klarlægge, om der er be-
hov for at supplere de gældende kriterier i lovgivningen for fastsættelse af tarifmo-
dellerne med andre kriterier. Analysen vil overordnet kunne påpege i hvilke situatio-
ner distribuerede energiressourcer, private eller kommercielle, kan bibringe fordele
til elnettet. Analysen vil dermed på et overordnet niveau også vedrøre borgerener-
gifællesskabers distribuerede energiressourcer. Analysen vil blive udarbejdet af
Energistyrelsen. Alle interesserede parter vil have mulighed for at komme med in-
put og synspunkter.
Jeg vil på den baggrund understrege, at der med den nævnte cost-benefit-analyse
allerede er sat initiativer i gang mhp. yderligere at vurdere, om og i hvilket omfang
distribuerede energiressourcer giver anledning til at justere de gældende regler.
Endelig har jeg i mit svar til KEF L 67 spm. 18 oplyst, at jeg vil se nærmere på
spørgsmålet om bl.a. matrikelkrav. Da der for begge spørgsmål er tale om et kom-
pliceret analysearbejde, hvor konsekvenserne af eventuelle ændringer vil skulle be-
lyses grundigt, finder ministeriet imidlertid ikke, at der er mulighed for at foretage
eventuelle justeringer af det nuværende lovforslag på et oplyst grundlag.
Det fremgår også af materialet, at boligselskaber oplever hindringer fra netvirksom-
heder. I mine svar til KEF L 67 spm. 32 og 33 har jeg bemærket, at jeg har ikke mu-
lighed for at forholde mig til de forhold, som påpeges i materialet, vedr. forskellige
lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikker sager vedr. måleropsætning,
ledningsføring mv. Min forventning er selvfølgelig, at enhver praksis holdes inden
for loven. Jeg vil herudover opfordre til at indberette sager for de relevante klage-
nævn eller myndigheder, såfremt der i helt konkrete forhold måtte være mistanke
om det modsatte.
Jeg vil afslutningsvist bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at elmarkedsdirek-
tivet med dette lovforslag implementeres fuldt ud.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/1
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2020 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 6 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 6
Vil kollektivitetsprincippet om tarifering blive anvendt både i forhold til borgerenergi-
fællesskaber og i forhold til VE-fællesskaber?
Svar
Princippet om kollektivitet i elnettet er grundlæggende for det danske elnet. Det er
derfor min opfattelse, at tarifering også fremadrettet bør afspejle dette princip og
gælde for både borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber, der deler elektricitet.
Til udvalgets orientering indgår VE-fællesskaber i VE II-direktivet, som skal imple-
menteres senest den 30. juni 2021. Lovforslaget, som implementerer VE II-forsla-
get blev udsendt i høring i oktober 2020 med høringsfrist den 17. november 2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt


Side 1/1
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2020 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 12. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 14 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 14
Vil almene boligforeninger kunne indgå i et borgerenergifællesskab og f.eks. kunne
opstille og dele energi fra f.eks. solceller?
Svar
Der er ikke noget i lovforslaget, der forhindrer, at almene boligforeninger kan indgå
i borgerenergifællesskaber og opstille og dele energi på lige fod med andre aktører.
Det indebærer bl.a., at de kan bidrage til elmarkedet og den grønne omstilling ved
fx at gå sammen om fælles produktionsanlæg, fælles elleveringsaftaler mv. Med
lovforslaget forudsættes det imidlertid, at borgerenergifællesskaber på lige fod med
øvrige elforbrugere anvender det kollektive elnet.
Hvis den almene boligforening ikke foranstalter deling af elektricitet på det kollek-
tive net, vil boligforeningen efter omstændighederne kunne være et fællesskab af
egenproducenter, når beboere i boligforeningen forbruger egenproduceret elektrici-
tet. Lovforslaget ændrer ikke ved retsstillingen for egenproducenter, herunder fæl-
lesskab af egenproducenter.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt


Side 1/2
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2019-3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 18 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 18
Hvilke konsekvenser vil det kunne få for alle øvrige elforbrugeres nettarif og sam-
fundsøkonomien, hvis matrikelkravet ophæves, og der bliver mulighed for at an-
lægge direkte linjer og optræde som egenproducent, når disse egenproducenter
fortsat i perioder vil have behov for at kunne trække maksimal strøm fra det kollek-
tive net f.eks. på vindstille dage?
Svar
Idet jeg henviser til min besvarelse af KEF L 67 spm. 1 vil jeg indledningsvist på-
pege, at det er vanskeligt at besvare spørgsmål om de fordelingsmæssige konse-
kvenser ved forskellige, mulige justeringer af rammerne for tarifering. Det skyldes,
at fordelingsvirkningerne i høj grad afhænger af branchens og de enkelte selska-
bers faktiske udformning af en tarifmodel.
Jeg vil hertil anføre, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug skal foregå
på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk og brugs-
mæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug.
Hensigten bag praksis for tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem
produktion og forbrug er at sikre efterlevelse af princippet om kollektivitet i elnettet,
hvor alle elforbrugere betaler til det fælles gode, som elnettet er. En udvidelse af
praksis vil åbne for øget egenproduktion, dvs. kobling af egne produktions- og for-
brugsanlæg, for både private og industrielle anlæg. Dette kan sætte gang i en be-
vægelse, hvor flere og flere vælger at forsyne sig med elektricitet via private anlæg.
Hvis nogle forbrugere flytter deres forbrug helt eller delvist væk fra det kollektive el-
net, vil der alt andet lige være færre til at betale de samlede omkostninger til nettet.
Dette kan betyde, at de tilbageværende forbrugere vil opleve tarifstigninger. En af-
skaffelse af praksis om tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem pro-
duktion og forbrug kan således efterlade en stadig større regning til de få, som ikke
har mulighed for at etablere en linje mellem egne produktions- og forbrugsanlæg.
Det vil efter min mening være at vælge en forkert retning for vores elnet.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt
Side 2/2
Det bemærkes, at et ofte brugt argument for at etablere direkte linjer er, at direkte
linjer kan spare omkostninger til udbygning og vedligehold af elnettet. Det er dog
ministeriets vurdering, at dette ikke altid gælder og at billedet derfor ikke er enty-
digt.
Jeg mener derfor, at enhver ændring af de eksisterende regler for benyttelsen af
det kollektivet elnet bør gennemføres på et oplyst grundlag med inddragelse af re-
levante hensyn, herunder vurderinger af samfundsøkonomi og fordelingsvirkninger,
da det vil have betydning for indretningen af vores kollektive elnet og den grønne
omstilling mange år frem i tiden. Jeg vil derfor se nærmere på spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/2
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2020 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 26 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 26
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget har modtaget i forbin-
delse med foretræde den 12. november 2020 fra Wind Denmark, Brintbranchen og
Dansk Fjernvarme, jf. L 67 - bilag 3 og 4.
Svar
Materialet fra Wind Denmark, Brintbranchen og Dansk Fjernvarme vedrører tarifsy-
stemet, herunder hvorvidt tarifferne er omkostningsægte, samt cost-benefit-analy-
sen, som skal udarbejdes på baggrund af lovforslaget. Endelig spørges der ind til
reglerne for tredjepartsadgang og mulighederne for at etablere direkte linjer.
I forhold til tarifsystemet har jeg i mine svar til KEF L 67 spm.1, 5 og 6 redegjort for
tarifsystemet, dets opbygning og hvordan tarifmodellerne godkendes. Det fremgår,
at tarifmodellerne fastsættes af branchen på baggrund af overordnede principper
vedr. bl.a., objektivitet, omkostningsægthed og ikke-diskrimination. Det følger af
EU-retten, at fastlæggelsen af den konkrete tarifmodel ikke er et politisk spørgsmål,
men alene et anliggende mellem det uafhængige Forsyningstilsyn og branche.
Omkostningsægthed er et lovkrav ifm. fastlæggelse af tarifmodellen, som derfor
vurderes af Forsyningstilsynet, når branchen anmelder en tarifmetode, jf. ovenfor.
Jeg har fuld tillid til, at den tarifmodel, som netvirksomhederne og Energinet har ud-
arbejdet, og som Forsyningstilsynet har taget til efterretning, er omkostningsægte.
Jeg vil imidlertid henlede opmærksomheden på den cost-benefit-analyse, der hen-
vises til i lovforslaget. Resultaterne fra denne analyse kan bidrage til at klarlægge,
om der er behov for at supplere de gældende kriterier i lovgivningen for fastsæt-
telse af tarifmodellerne, jf. ovenfor, med andre kriterier. Analysen vil overordnet
kunne påpege i hvilke situationer distribuerede energiressourcer, private eller kom-
mercielle, kan bibringe fordele til elnettet. Den efterfølgende konkrete vurdering af,
om der er fordele eller omkostninger ved distribuerede energiressourcer, herunder
hvordan de kan afspejles i tarifmetoden, vil være op til den enkelte netvirksomhed.
Analysen vil blive udarbejdet af Energistyrelsen. Alle interesserede parter vil have
mulighed for at komme med input og synspunkter.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt
Side 2/2
I forhold til tredjepartsadgang og mulighederne for at etablere direkte linjer har jeg i
mit svar til KEF L 67 spm. 4 redegjort for de eksisterende regler. Det fremgår såle-
des af lov om elforsyning, at netvirksomhederne skal give enhver adgang til nettet
mod betaling. Endvidere fremgår det som en opgave for netvirksomheder, at de
skal stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af
elektricitet i nettet. I forhold til direkte linjer giver lovgivningen mulighed for at etab-
lere direkte linjer, men en tilladelse hertil forudsætter bl.a., at den lokale netvirk-
somhed har givet afslag på adgang til det kollektive elnet. Krydssubsidiering af den
form, som der henvises til i materialet, er ikke mulig med den gældende regulering.
Der henvises i materialet til formuleringen vedr. ”deres område”. Formuleringen fin-
des i elmarkedsdirektivets artikel 7 og er rettet mod medlemsstaternes område –
der er altså ikke tale om egenproducenternes områder. Direktivet indeholder i den
forstand ikke en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås som forbrugssted. Der
gives i direktivet imidlertid eksplicit adgang til, at medlemsstaterne kan begrænse
anvendelsen af direkte linjer til situationer, hvor der er givet afslag på transport i det
kollektive elnet. Det svarer til den danske implementering.
Spørgsmålet om direkte linjer rækker bredere end samfundsøkonomi og vedrører
også fordelingsøkonomi. Det er muligt, at direkte linjer isoleret set kan reducere
netvirksomhedens udgifter til netudbygning. Det kan dog betyde et lavere forbrug
via det kollektive elnet, som kan medføre stigende priser for de resterende brugere.
Såfremt der er etableret direkte linjer, fremgår det af elmarkedsdirektivet, at så-
danne elforbrugere ikke må udsættes for uforholdsmæssige administrative proce-
durer eller omkostninger. Tilladelsen til at etablere disse linjer forudsætter dog fort-
sat, at der er givet afslag på transport via det kollektive elnet.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bemærke, at den grønne omstilling ikke kun
er et spørgsmål om billigst muligt – men også om, at det i den grønne omstilling
sikres, at der tages hensyn til alle aktører. Samfundsøkonomi er et vigtigt element,
men det er efter min mening vigtigt, at vi ikke glemmer fordelingseffekterne. Den
grønne omstilling skal ikke efterlade nogen på perronen.
Jeg mener derfor, at enhver ændring af de eksisterende regler for benyttelsen af
det kollektivet elnet bør gennemføres på et oplyst grundlag med inddragelse af re-
levante hensyn, herunder samfundsøkonomi og fordelingseffekter, da det vil
have betydning for indretningen af vores kollektive elnet og den grønne omstilling
mange år frem i tiden. Jeg vil derfor se nærmere på spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/1
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr. 2020 - 3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 28 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 28
Kan ministeren beskrive, hvilke former af borgerenergiselskaber, hvor selskaberne
ikke ejer net, som foreslået i lovforslaget, at der kan opstå som følge af lovforsla-
get? Der henvises til den skriftlige fremsættelse, hvoraf fremgår, at loven gennem-
fører direktivets bestemmelser om borgerenergifællesskaber, som skal skabe en
forbrugerdrevet grøn omstilling. Og så ligger der en række høringssvar, som kritise-
rer lovforslaget på dette punkt.
Svar
Elmarkedsdirektivets regler om borgerenergifælleskaber er implementeret således,
at reglerne giver mulighed for, at borgere kan etablere sig i fællesskaber, særligt
omkring fælles elproduktionsanlæg, for at dele elproduktion og -forbrug. Det kan bi-
drage til den grønne omstilling ved at skabe et bedre grundlag hos den enkelte del-
tager for at tilpasse forbruget til den varierende produktion fra vedvarende energikil-
der. I visse områder vil borgerenergifællesskaber herudover kunne bidrage til at af-
laste elnettet og derved udskyde eller reducere investeringer i netudbygning.
Direktivet stiller krav om en åben og frivillig deltagelse i borgerenergifællesskaber.
Det skal være muligt at indgå i lokale eller potentielt landsdækkende fællesskaber.
Uanset udstrækningen sikres deltagerne adgang til det kollektive net, hvorfor der
ikke er behov for at etablere egne net for at kunne dele fællesskabets produktion.
Det har ifm. udarbejdelsen af lovforslaget været hensigten at skabe så frie rammer
som muligt for etableringen af borgerenergifællesskaber. Der foreslås derfor ikke
indført begrænsninger for, hvilken selskabsform et borgerenergifællesskab skal
etableres som. De specifikke former for borgerenergifællesskaber, som vil kunne
etableres på baggrund af lovforslagets bestemmelser, er således i sidste ende op
til de borgere, der ønsker at skabe dem og medvirke til den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt


Side 1/2
Ministeren
Dato
1 december 2020
J nr. 2019-3959
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 27. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 32 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 32
Vil ministeren uddybe de afgivne svar på L 67 – spm. 14 og 28 om borgerenergi-
fællesskaber ud fra kritikken i vedhæftede henvendelse fra BL – Danmarks Almene
Boliger?
Svar
I mine svar til KEF L 67 spm. 14 og 28 har jeg peget på, at det ifm. med udarbejdel-
sen af lovforslaget har været hensigten at skabe så frie rammer som muligt for
etableringen af borgerenergifællesskaber. De specifikke former for borgerenergi-
fællesskaber, som vil kunne etableres på baggrund af lovforslagets bestemmelser,
er således i sidste ende op til de borgere, der ønsker at skabe dem og medvirke til
den grønne omstilling.
Boligforeninger kan således på den baggrund indgå i borgerenergifællesskaber og
opstille og dele energi på lige fod med andre aktører. Det forudsættes dog, at bolig-
foreninger ved deltagelse i borgerenergifællesskaber på lige fod med øvrige elfor-
brugere anvender det kollektive elnet.
Lovforslaget fastlægger således rammerne for etablering af borgerenergifællesska-
ber. Kollektivitet er fortsat et grundlæggende princip for vores elnet, og det er derfor
forudsat, at borgerenergifællesskaber skal virke på lige fod med øvrige elforbrugere
– der indføres derfor ikke særlige økonomiske incitamenter for netop borgerenergi-
fællesskaber, i form af eksempelvis nedsættelser eller fritagelser fra tariffer og afgif-
ter.
Det indgår dog i lovforslaget, at i det omfang borgerenergifællesskabers produktion
og forbrug af elektricitet kan lede til netfordele for netvirksomhederne, f.eks. i form
af en mindre belastning af nettet som følge af samtidighed mellem produktion og
forbrug, kan disse netfordele afspejles i borgerenergifællesskabets tarifbetaling, jf.
mit svar til KEF L 67 spm. 5.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 32
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt
Side 2/2
Jeg har ikke mulighed for at forholde mig til det forhold, som BL peger på ift. for-
skellige lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikke sager om ledningsfø-
ring i de enkelte netområder. Min forventning er selvfølgelig, at enhver praksis hol-
des inden for loven.
Jeg vil imidlertid anføre, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug skal fo-
regå på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk og
brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug, jf. mit svar til KEF L 67
spm. 18.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Side 1/2
Ministeren
Dato
2. december 2020
J nr. 2019-90526
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 30. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 33 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 33
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. november 2020 fra Ulrik Jørgen-
sen m.fl. på vegne af workshoppen om borgerenergifællesskaber, jf. L 67 – bilag 8.
Svar
I mine svar til KEF L 67 spm. 14 og 28 har jeg peget på, at det ifm. med udarbejdel-
sen af lovforslaget har været hensigten at skabe så frie rammer som muligt for
etableringen af borgerenergifællesskaber. Det indebærer først og fremmest vide
rammer for, hvem der kan indgå i borgerenergifællesskaber og opstille og dele
elektricitet på lige fod med andre aktører. Det forudsættes dog, at borgerenergifæl-
lesskaber anvender det kollektive elnet.
Kollektivitet er fortsat et grundlæggende princip for vores elnet. Der indføres derfor
ikke særlige økonomiske incitamenter for netop borgerenergifællesskaber i form af
eksempelvis nedsættelser eller fritagelser fra tariffer og afgifter.
Hvad angår fordele for borgerenergifællesskaber, så fremgår det dog af lovforsla-
get, at såfremt borgerenergifællesskaber kan lede til netfordele for netvirksomhe-
derne, fx som følge af samtidighed mellem elproduktion og -forbrug, kan disse net-
fordele afspejles i borgerenergifællesskabets tarifbetaling, jf. mit svar til KEF L 67
spm. 5.
Jeg har ikke mulighed for at forholde mig til det forhold, som påpeges i materialet,
vedr. forskellige lokale netvirksomheders konkrete praksis i specifikker sager. Min
forventning er selvfølgelig, at enhver praksis holdes inden for loven.
Jeg vil desuden understrege, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug
skal foregå på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk
og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug, jf. mit svar til KEF L
67 spm. 18.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 33
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67 endeligt svar på spørgsmål 34
Offentligt
Side 2/2
Dan Jørgensen