L 91 - svar på spm. 1 om at sikre, at en borgers arbejde under ordningen med det sociale frikort eller visitering hertil ikke tillægges skadelig betydning, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort. (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort. (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Marie Bjerre
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Marie Bjerre
SOU L 91 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L91/spm/1/svar/1724760/2299474.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 sim@sim.dk Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 91 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V). Spørgsmål nr. 1: ”Hvordan vil ministeren sikre, at en borgers arbejde under ordningen med det sociale frikort eller visitering hertil ikke tillægges skadelig betydning for borgeren, når en myndighed behandlinger borgerens sag efter anden lovgivning, eksempelvis behand- ling af sag om førtidspension eller i henhold til 225-timers reglen? Denne sikkerhed for borgerne burde allerede følge af intentionen i den eksisterende § 2, stk. 5 i be- kendtgørelse af lov om forsøg med et socialt frikort, men praksis har vist, at der er be- hov for præcisering.” Svar: Det sociale frikort skal ikke have betydning for borgerens ret til anden hjælp, og det er vigtigt, at borgere ikke stilles ringere som følge af deltagelse i forsøget med et socialt frikort. Det fremgår af lovbemærkningerne, og det vil jeg også gerne tydeliggøre i vej- ledningsmaterialet. Fsva. 225-timersreglen fremgår det af de gældende regler for frikortet, jf. bemærknin- ger til lovens § 2, stk. 3, at ”det er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til, om en borger, der er undtaget fra 225-timersreglen, men som udfører ordinært og ustøttet arbejde efter ordningen med socialt frikort, fortsat skal være undtaget 225- timersreglen”. Dog er det, jf. lovforslagets § 2, stk. 5, intentionen med ordningen, at det sociale frikort ikke skal have betydning for borgeres ret til anden hjælp. Der er i lovforslaget om forlængelse af det sociale frikort ikke lagt op til en ændring af ram- merne ift. den eksisterende ordning. Høringssvarene fra den offentlige høring viser, at der blandt socialt udsatte er en be- kymring for fortolkningen af reglerne. Det vil jeg gerne se nærmere på. Jeg vil derfor sørge for, at der i forbindelse med opfølgningen på ordningen, som skal ske frem mod forhandlingerne om justering og videreførelse af frikortet i foråret 2022, vil blive fore- taget en afklaring af, om samspillet med f.eks. beskæftigelsesområdet kan tilrettelæg- ges mere hensigtsmæssigt. Med venlig hilsen Astrid Krag Sagsnr. 2020 - 8902 Doknr. 350764 Dato 08-12-2020 Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 91 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt