L 61 - svar på spm. 78 om udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000 til 2019, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning). (Spørgsmål 78)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning). (Spørgsmål 78)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Lars Boje Mathiesen
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Lars Boje Mathiesen
SUU L 61 - svar på spm. 78 (D1502290).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L61/spm/78/svar/1724684/2299227.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 78 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB). Spørgsmål nr. 78: ”Vil ministeren udspecificere udviklingen i antallet af unge rygere (15-29 år) for hvert år fra 2000-2019? I ministerens svar på L 61 - spørgsmål 75, var der ingen udspecifice- ring for hvert år, og svaret behandlede kun udviklingen frem til 2018.” Svar: I vedlagte rapport ”Da sker es rygeva er – udvikli ge fra 4 fra ” opgøres andel rygere i de enkelte år for følgende tre aldersgrupper: 1) 15-29 år 2) 30-59 år 3) ≥ 60 år1 . For en udspecificering af tal for andel rygere i hvert år for hver aldersgruppe henvises til: Udviklingen i andel daglige rygere: Side 16 og 58 i rapporten. Udviklingen i andel lejlighedsvise rygere: Side 19 og 59 i rapporten. Udviklingen i andel storrygere: Side 21 og 60 i rapporten. Ifølge ”Da skeres Rygeva er – årsrapport” var 29 procent af respondenterne i aldersgruppen 15-29 år rygere – fordelt på 15 procent daglige rygere og 14 procent lejlighedsvise rygere. I forbindelse med Danskernes Rygevaner 2019 blev der skiftet leverandør og dataindsamlingsmetode. Mht. sammenligninger mellem rygeprævalensen for 2018 og 2019, oplyste Sundhedsstyrelsen i forbindelse med styrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 1322 (2019-20) bl.a. følgende: ”Dataindsamlingsmetoden i undersøgelsen af danskernes Rygevaner 2019 er dermed foretaget på en anden måde end tidligere års undersøgelser af danskernes rygevaner. Derfor kan resultater fra 2019-undersøgelsen ikke direkte sammenlignes med resulta- terne fra tidligere års undersøgelser af danskernes rygevaner. En eventuel sammenligning skal ledsages af en række forbehold for bl.a. metoden for dataindsamling og ændring i en række spørgsmål og svarkategorier. Sundhedsstyrel- sen foretager på den baggrund ikke en vurdering af udviklingen fra 2018 til 2019, e belyser i rapporter e ale e rygeva er e i .” 1 Danskernes Rygevaner. Udviklingen fra 1994 til 2017. Statens Institut for Folkesundhed, 2018. Link: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Danskernes-rygevaner---Udvikling-fra- 1994-til-2017.ashx?la=da&hash=B24DB40D2AA8075BC0F7132F7347BEA914CDDA89 Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 07-12-2020 Enhed: FOPS Sagsbeh.: DEPMRAL Sagsnr.: 2006204 Dok. nr.: 1502290 . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 61 endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Side 2 Ifølge ”Da sker es Rygeva er ” var 26 procent af respondenterne i aldersgrup- pen 15-29 år rygere – fordelt på 13 procent daglige rygere og 13 procent lejligheds- vise rygere. For en opgørelse af unges rygevaner kan desuden henvises til Sundhedsprofilen – Danskernes Sundhed, som har flere unge respondenter end Danskernes Rygevaner. Af rapporten fremgår tal for aldersgrupperne 16-24 år og 25-34 år. Sundhedsprofilen har dog ikke data for rygeprævalensen hvert år i den ønskede periode, men for årene 2010, 2013 og 2017. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Maria Ramskov Larsen
Bilag 1. Danskernes rygevaner - udvikling fra 1994 til 2017 (D1502479).pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L61/spm/78/svar/1724684/2299228.pdf
Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 2017 December 2018 Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 61 endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt DANSKERNES RYGEVANER 1 Danskernes rygevaner Udviklingen fra 1994 til 2017 Sofie Have Hoffmann Stine Schramm Nanna Schneekloth Jarlstrup Anne Illemann Christensen Copyright © 2018 Statens Institut for Folkesundhed, SDU Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse. Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-443-1 Statens Institut for Folkesundhed Studiestræde 6 1455 København K www.sdu.dk/sif Rapporten kan downloades fra www.sdu.dk/sif DANSKERNES RYGEVANER 2 Forord Tobaksrygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, såsom lungekræft, kronisk ob- struktiv lungesygdom (KOL) og hjertesygdom samt risikoen for tidlig død. Tobaksrygning har der- med afgørende betydning for dødelighed og levetid i Danmark. De senere år er der endvidere kommet et øget fokus på anvendelsen af e-cigaretter og røgfri tobak. Disse produkter anvendes ofte som substitution for at reducere tobaksforbruget eller som rygestop produkt. E-cigaretter og røgfri tobak indeholder dog skadelige stoffer, såsom nikotin, propylenglykol, glycerin og aromastof- fer, og der er stigende evidens for helbredsskade ved brug af e-cigaretter og røgfri tobak. I denne rapport præsenteres udviklingen i danskernes rygevaner fra år 1994 til 2017. Rapporten viser, at der har været et markant fald i andelen der ryger dagligt og i andelen der er storrygere i perioden. I samme periode ses der en lille stigning i andelen der ryger lejlighedsvist – primært blandt unge. Andelen af rygere der ønsker rygestop er nogenlunde konstant i perioden. Andelen, som oplyser, at der ryges indendørs i hjemmet, på arbejdsplads eller uddannelsesinstitutionen er ligeledes faldet markant i perioden. Andelen, som anvender e-cigaretter er overordnet uforandret i perioden 2010-2017. Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af en projektgruppe fra Statens Institut for Folke- sundhed. Rapportens resultater kan fungere som et redskab i prioriteringen og planlægningen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på tobaksområdet. Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed, SDU DANSKERNES RYGEVANER 3 Indhold Sammendrag.................................................................................................................................5 1 Baggrund .................................................................................................................................7 2 Materiale og metode................................................................................................................8 3 Læsevejledning ..................................................................................................................... 13 4 Tobaksrygning....................................................................................................................... 15 4.1 Daglige rygere fra 1994 til 2017..................................................................................... 15 4.2 Lejlighedsvise rygere fra 1994 til 2017........................................................................... 17 4.3 Storrygere fra 1994 til 2017 ........................................................................................... 20 4.4 Forbrug af tobaksprodukter fra 1994 til 2017 ................................................................. 22 4.5 Kort opsummering af tobaksrygning .............................................................................. 23 5 Rygestopadfærd for tobaksrygning..................................................................................... 24 5.1 Ønske om rygestop fra 1994 til 2017 ............................................................................. 24 5.2 Forsøg på rygestop fra 1994 til 2017 ............................................................................. 27 5.3 Forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder fra 2002 til 2017 ........................... 31 5.4 Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere fra 1994 til 2017.................................................................................................................. 35 5.5 Rygestopforsøgsrate, stoprate og succesrate................................................................ 38 5.6 Kort opsummering af rygestopadfærd for tobaksrygning ............................................... 45 6 Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet ................................................................................................................................. 46 6.1 Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen fra 2005 til 2017.................................................................................................................. 46 6.2 Tobaksrygning indendørs i hjemmet fra 2005 til 2017.................................................... 49 6.3 Kort opsummering af rygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet.......................................................................... 53 7 Anvendelse af e-cigaretter.................................................................................................... 54 7.1 Andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, fra 2010 til 2017......................... 54 7.2 Brugere af e-cigaretter, som ryger tobak, fra 2010 til 2017 ............................................ 55 7.3 Kort opsummering af anvendelse af e-cigaretter ........................................................... 55 8 Anvendelse af røgfri tobak ................................................................................................... 56 8.1 Andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak, fra 1999 til 2017......................... 56 8.2 Kort opsummering af anvendelse af røgfri tobak ........................................................... 56 Referencer................................................................................................................................... 57 DANSKERNES RYGEVANER 4 Bilag 1: Tabeller for figurer præsenteret i rapporten................................................................. 58 Bilag 2: Rygestoprate opdelt på sociodemografiske karakteristika........................................... 72 Bilag 3: Succesrate, opdelt på sociodemografiske karakteristika............................................. 75 Bilag 4: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen blandt storrygere .................................. 78 Bilag 5: Anvendelse af e-cigaretter, opdelt på sociodemografiske karakteristika ..................... 79 Bilag 6: Anvendelse af røgfri tobak, opdelt på sociodemografiske karakteristika ..................... 81 DANSKERNES RYGEVANER 5 Sammendrag I denne rapport præsenteres udviklingen i danskernes rygevaner fra år 1994 til 2017. Resultaterne er baseret på årlige spørgeskemaundersøgelser blandt et udsnit af danskerne, udført i et samar- bejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Spørgerammen for undersøgelsen har ikke været ens fra år til år, men har løbende undergået for- skellige justeringer i forhold til temaer, spørgsmålsformuleringer, svarkategorier og filtrering. Derfor varierer perioden for de præsenterede rygevanetemaer afhængigt af, hvornår data er tilgængeligt. Endvidere er dataindsamlingen gennem tiden blevet gennemført af forskellige analysebureauer, og den konkrete udvælgelse af stikprøven har ændret sig over tid, hvilket kan have betydning for sam- menligneligheden af resultaterne i de enkelte år. • I perioden 1994-2017 er andelen af personer, som ryger dagligt, faldet fra 39 % i 1994, hvor an- delen er størst, til 16 % i 2016 og 2017, hvor andelen er mindst. I samme periode ses en mindre stigning i andelen af personer, som ryger lejlighedsvist, fra 3 % i 1994 til 6 % i 2017. Stigningen i andelen af personer, som ryger lejlighedsvist, ses primært i aldersgruppen 15-29 år (fra 3 % i 1994 til 12 % i 2017). • Andelen af personer, som storryger, er faldet fra 19 % i 1994, hvor den er størst, til 7 % i 2016, hvor den er mindst. I 2017 var andelen 8 %. Faldet er størst blandt mænd. Fra år 1998 frem til 2013 er der en større andel blandt mænd end blandt kvinder som storryger, hvorefter kønsfor- skellen udlignes. • Overordnet for perioden 1994-2017, ses stort set ingen udviklingen i andelen af personer, som ryger (dagligt og lejlighedsvist), og som ønsker rygestop (58 % i 1994 til 55 % i 2017). Andelen er dog større i nogle år, særligt 2010-2012 (omkring 70 %). • I perioden 2002-2017 er andelen af personer, som ryger (dagligt og lejlighedsvist), og som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, overordnet faldet fra 26 % i 2002 til 19 % i 2017. • I perioden 2005-2017 falder andelen af personer, som angiver indendørs rygning på arbejds- pladsen eller uddannelsesinstitutionen fra 45 % i 2005 til omkring hver tiende (9 %) i 2017. DANSKERNES RYGEVANER 6 • I perioden 2010-2017 falder andelen af personer, som angiver indendørs rygning i hjemmet, dagligt og lejlighedsvist, fra henholdsvis 23 % og 18 % i 2010 til henholdsvis 11 % og 10 % i 2017. Det vil sige, at 21 % af respondenterne angiver indendørs rygning (dagligt og lejligheds- vist) i 2017. • For perioden 2010-2017, er andelen personer, som anvender e-cigaretter uforandret (2 %), dog med mindre variationer i løbet perioden. Ligeledes udgør andelen af personer, som anvender røgfri tobak, en lille del af respondenterne i perioden 1999-2017 (<1-2 %). DANSKERNES RYGEVANER 7 1 Baggrund Tobaksrygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, såsom lungekræft, kronisk ob- struktiv lungesygdom (KOL) og hjertesygdom [1-3]. Tidligere beregninger har estimeret, at 85-90 % tilfælde af KOL, 80-90 % tilfælde af lungekræft og 17 % af alle tilfælde af iskæmisk hjertesygdom kan tilskrives rygning [2,3]. Rygning kan desuden medføre, at eksisterende sygdomme forværres. Risikoen for rygerelateret sygdom og død stiger med rygemængde (antal cigaretter) og varighed (antal år). Således lever personer, som ryger op til 14 cigaretter om dagen, i gennemsnit 6 år kor- tere end personer, som aldrig har røget, og storrygere, defineret som personer, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, lever i gennemsnit 10-11 år kortere end personer, som aldrig har røget [1]. I Danmark er der 13.600 flere dødsfald om året blandt personer, som ryger, og personer, som tidligere har røget, end blandt personer, som aldrig har røget [1]. Dette svarer til, at ca. hver fjerde dødsfald i Danmark skyldes rygning. Tobaksrygning har dermed afgørende betydning for dødelig- hed og levetid i Danmark. De senere år har der været øget fokus på anvendelsen af e-cigaretter og røgfri tobak. Disse produkter bliver ofte anvendt som substitution for at reducere tobaksforbruget eller stoppe helt. E-cigaretter og røgfri tobak indeholder dog skadelige stoffer, såsom nikotin, pro- pylenglykol, glycerin og aromastoffer [4-6], og der er stigende evidens for helbredsskade ved brug af e-cigaretter og røgfri tobak [4,6]. Der er dog fortsat usikkerhed om de specifikke helbredskonse- kvenser, særligt langvarige konsekvenser, da e-cigaretter kun har været på markedet siden 2004 (i Danmark siden 2007) [4]. Der er ikke evidens for, at e-cigaretter eller røgfri tobak er effektive ryge- stopmidler, og for eksempel forsætter mange e-cigaretbrugere med at ryge tobak [4]. Sundheds- styrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Hjerteforeningen fraråder brugen af e-cigaretter. Siden 1994 har Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen i samarbejde gennemført undersøgelser af danskernes rygevaner. Undersøgelserne er gennem- ført af forskellige analysebureauer. Formålet med undersøgelserne har været at give en aktuel sta- tus på danskernes rygevaner og holdninger til passiv rygning. Denne rapport er udarbejdet af Sta- tens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet på vegne af Sundhedsstyrelsen. Danskernes rygevaner - udviklingen fra 1994 til 2017 beskriver udviklingen for temaerne tobaks- rygning, rygestopadfærd, rygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet, e-cigaretter og røgfri tobak. Rygevaner beskrives yderligere i forhold til køn, alder og ud- dannelse. DANSKERNES RYGEVANER 8 2 Materiale og metode Formålet med undersøgelserne Danskernes rygevaner har været at give en aktuel status på dan- skernes rygevaner og holdninger til rygning og passiv rygning. Dataindsamling er blevet udført af følgende analysebureauer: TNS Gallup (1994-1996, 2007-2008, 2010 og 2013-2017), PLS Ram- bøll Management (1997-2006), Userneeds Dataleverandør og analyseinstitut (2009) og Epinion (2011-2012). Undersøgelsen er gennemført én gang om året, med undtagelse af perioden 1994-1996, hvor un- dersøgelsen blev gennemført to gange om året, i henholdsvis april og november. Undersøgelserne er landsdækkende og inkluderer et udsnit af den voksne danske befolkning. Den konkrete udvæl- gelse af stikprøven har ændret sig over tid, hvor respondenterne i nogle år er udtrukket i stratifice- rede grupper med henblik på at opnå en så repræsentativ studiepopulation som muligt. I andre år er eventuelle ”skævheder” i den endelige stikprøve korrigeret ved hjælp af statistisk opvejning af databasen. For hele perioden gælder imidlertid, at respondenter er udtrukket tilfældigt til at deltage i undersøgelsen. Hver undersøgelse inkluderer mellem 2.000-7.000 respondenter. Data er indsamlet ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer, der i enkelte år har været suppleret med telefoninterviews. Spørge- skemaerne indeholder en række udvalgte temaer, der kan afdække danskernes rygevaner. Derud- over indgår spørgsmål relateret til respondenternes sociodemografiske karakteristika. Spørgeske- maerne har imidlertid ikke været ens fra år til år, men har løbende undergået forskellige justerin- ger. Dette gælder både i forhold til temaer, spørgsmålsformuleringer og svarkategorier. Desuden har filtreringer i forhold til konkrete spørgsmål i spørgeskemaerne ændret sig over perioden. Rygegrupper Rygegruppe (eller rygestatus på tidspunktet for undersøgelsen) inddeles i kategorierne aldrig-ry- gere, tidligere rygere, daglige rygere og lejlighedsvise rygere. Denne inddeling defineres ud fra spørgsmålet ’Ryger du tobak?’ (I årene 1994-2012 var spørgsmålet formuleret ’Ryger du?’ og i 2013 ’Ryger du tobaksprodukter?’). Respondenter, som ryger hver dag på tidspunktet for undersø- gelsen, defineres som daglige rygere, og respondenter, som har svaret ’Ja, mindst én gang om ugen’ og ’Ja, men sjældnere end hver uge’, kategoriseres som lejlighedsvise rygere. DANSKERNES RYGEVANER 9 Respondenter, som har svaret, at de ikke ryger på tidspunktet for undersøgelsen, men at de tidli- gere har røget, kategoriseres som tidligere rygere. Respondenter, som har svaret, at de aldrig har røget, kategoriseres som aldrig-rygere. Storrygere kategoriseres ud fra respondenternes svar på antal cigaretter, de ryger dagligt, og defi- neres som personer, der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt. Det vil sige, at storrygere er en del- mængde af daglige rygere og beskrives separat, hvor det er relevant. Sociodemografiske karakteristika For at karakterisere studiepopulationens sammensætning og for at undersøge sociodemografiske forskelle i rygevaner og relaterede parametre er der blevet spurgt ind til en række sociodemografi- ske karakteristika. Denne rapport inkluderer følgende information: køn, alder og uddannelsesni- veau. I det følgende beskrives kodningen/inddelingen af de tre sociodemografiske variable, som de er anvendt i rapporten. Køn opdeles på mænd og kvinder. Information på eventuelle andre køn er ikke tilgængeligt. Fra 1994 til 2006 blev personer over 13 år inviteret til at deltage. Dette alderskriterium blev imidler- tid ændret til 15 år fra 2007. Alder inddeles i rapporten i tre grupper: 15-29 år, 30-59 år og 60 år og derover. Information om respondenter under 15 år i perioden 1994-2006 er ekskluderet i denne rapport. Denne inddeling er valgt, så det er muligt at sammenligne resultaterne på tværs af årene, samt på baggrund af fordelingen af antal personer i hver gruppe. Uddannelsesniveau er ligeledes kategoriseret sådan, at variablen kan sammenlignes på tværs af årene og udgøres af grupperne: grundskole, gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse og videregå- ende uddannelse. Spørgsmålsformuleringerne har varieret over årene imellem senest afsluttede uddannelse og højest fuldførte uddannelse (herefter refereret til som uddannelsesniveau). Gymna- sial uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse er slået sammen, ligesom kort/mellemlang videregå- ende uddannelse og lang videregående uddannelse er slået sammen. Sammenlægningen af ud- dannelseskategorier er valgt på baggrund af antal respondenter i hver gruppe. Respondenter un- der uddannelse på tidspunktet for dataindsamlingen illustreres ikke i figurer, hvor data fordeles på uddannelse. Dette er valgt, idet personer under uddannelse udgør en forholdsvis heterogen gruppe, som endnu ikke har nået deres endelige uddannelsesniveau, og hvor nogle individer er i gang med en lang videregående uddannelse, mens andre for eksempel er i gang med en DANSKERNES RYGEVANER 10 gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Således indeholder figurer med uddannelse færre indi- vider end resterende figurer i det tilsvarende kapitel. Metodemæssige afgrænsninger Da forskellige analyseinstitutter har foretaget dataindsamlingen, kan det ikke udelukkes, at udsving i rygevaner og forskelle i rygevaner mellem sociodemografiske grupper, skyldes forskelle i dataind- samlingsmetoder og procedurer, inklusiv forskelle i udvælgelsen af stikprøve. Læseren bør være opmærksom på dette, når resultaterne i denne rapport fortolkes. Da der for årene 1994 (april), 1995 (april), 1996 (april), 1997 og 2008 ikke foreligger datadokumen- tation (spørgeskema ikke tilgængeligt), ekskluderes data for disse år i denne rapport. Imidlertid an- vendes data for 1994 (november), 1995 (november) og 1996 (november) i rapporten (denne må- ling refereres efterfølgende til ved årstal). På grund af den varierende spørgeramme gennem årene er der ikke data for en række temaer i samtlige år. I de år, hvor der ikke findes den pågældende information, vil det pågældende år frem- stå som blankt i figurer eller tabeller. For eksempel var spørgsmål om e-cigaretter kun inkluderet i årene 2010-2017. Information om køn er ikke tilgængeligt for årene 1994, 1995, 1996 og 2007. Derfor vil disse år ikke indgå, når rygevaner præsenteres opdelt på køn. I årene 1994, 1995, 1996, 2012 og 2013 er information om uddannelse ikke tilgængeligt. Derfor vil disse år ikke indgå, når rygevaner præsen- teres opdelt på uddannelse. I tabel 2.1 ses karakteristika for studiepopulationerne for hvert år. I de første år er der færrest re- spondenter i studiepopulationen. Derfor ses små grupper under nogle temaer i rapporten for de tid- ligere år, hvorfor forskelle mellem sociodemografiske karakteristika bør fortolkes med forsigtighed. I temaer hvor grupperne vurderes at være små, vil læseren blive gjort opmærksom på dette i tek- sten. Omtrent lige mange mænd og kvinder deltog i alle år. Fordelingen mellem aldersgrupper er nogen- lunde den samme for hvert år, dog ses en tendens til, at andelen der er 60 år eller derover stiger gennem årene (18 % i 1994 og 31 % 2017). I denne rapport beskrives rygevaner deskriptivt, uden statistiske tests. Udviklinger i rygevaner bliver derfor ikke justeret for aldersforskelle mellem årene. Da der kan være forskelle i rygevaner på tværs af aldersgrupper, skal læseren være opmærksom DANSKERNES RYGEVANER 11 på, at det ikke kan udelukkes, at præsenterede udviklinger kan skyldes forskelle i aldersfordeling gennem årene. Personer med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse udgør den største gruppe i alle år. Dog ses en markant anderledes fordeling af uddannelsesniveauet blandt respondenterne i 2009, hvor andelen med grundskole og gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse er mindre end for de øvrige år, og ande- len med videregående uddannelse er omkring dobbelt så stor som for de øvrige år. Det vurderes dermed, at år 2009 ikke er repræsentativ, og derfor vil data for 2009 ikke blive præsenteret i denne rapport. Yderligere ses mindre udsving i andelen af respondenter under uddannelse i 1999 og 2007 og grundskole i 2011. DANSKERNES RYGEVANER 12 Tabel 2.1: Sociodemografiske karakteristika for studiepopulationerne for hvert år (n) angiver antallet af respondenter År n Køn % (n) Alder % (n) Uddannelse % (n) Mænd Kvinder 15-29 år 30-59 år ≥60 år Under ud- dannelse Grund- skole Gymna- sial/er- hvervs- faglig Videregå- ende 1994 2.489 - - 27 (671) 55 (1.366) 18 (452) - - - - 1995 1.971 - - 28 (547) 53 (1.054) 19 (370) - - - - 1996 1.968 - - 24 (477) 54 (1.053) 22 (438) - - - - 1997 - - - - - - - - - - 1998 2.934 48 (1.398) 52 (1.539) 23 (676) 52 (1.521) 25 (737) 11 (327) 20 (577) 42 (1.214) 26 (750) 1999 2.957 49 (1.436) 51 (1.521) 22 (655) 53 (1.577) 24 (725) 2 (45) 24 (688) 46 (1.345) 29 (834) 2000 2.936 49 (1.433) 51 (1.503) 21 (629) 54 (1.582) 25 (725) 11 (314) 20 (597) 40 (1.160) 29 (851) 2001 2.856 49 (1.445) 51 (1.503) 22 (650) 53 (1.581) 25 (725) 10 (294) 21 (614) 38 (1.137) 31 (898) 2002 2.985 48 (1.443) 52 (1.542) 21 (633) 54 (1.608) 25 (744) 10 (300) 19 (579) 41 (1.217) 29 (875) 2003 3.039 49 (1.477) 51 (1.562) 21 (647) 54 (1.635) 25 (757) 11 (322) 17 (505) 40 (1.191) 32 (968) 2004 4.446 49 (2.178) 51 (2.268) 21 (954) 54 (2.379) 25 (1.113) 11 (466) 16 (714) 41 (1.795) 33 (1.440) 2005 4.504 49 (2.206) 51 (2.298) 21 (951) 53 (2.393) 26 (1.160) 11 (495) 16 (705) 37 (1.619) 36 (1.616) 2006 4.377 49 (2.146) 51 (2.231) 21 (930) 52 (2.289) 26 (1.158) 11 (475) 16 (702) 37 (1.603) 36 (1.573) 2007 7.132 - - 19 (1.338) 53 (3.796) 28 (1.998) 12 (837) 19 (1.334) 31 (2.164) 37 (2.599) 2008 - - - - - - - - - - 2009 5.013 50 (2.504) 50 (2.509) 23 (1.132) 54 (2.697) 24 (1.184) 12 (605) 5 (235) 27 (1.288) 56 (2.732) 2010 5.016 48 (2.426) 52 (2.590) 23 (1.139) 49 (2.471) 28 (1.406) 16 (804) 19 (909) 38 (1.859) 27 (1.304) 2011 5.056 48 (2.423) 52 (2.633) 22 (1.085) 50 (2.546) 28 (1.425) 15 (730) 10 (481) 43 (2.089) 32 (1.546) 2012 5.000 49 (2.462) 51 (2.538) 22 (1.105) 49 (2.470) 29 (1.425) - - - - 2013 5.020 49 (2.436) 51 (2.584) 23 (1.151) 49 (2.456) 28 (1.413) - - - - 2014 5.050 48 (2.440) 52 (2.610) 21 (1.072) 47 (2.376) 32 (1.602) 13 (653) 27 (1.368) 35 (1.777) 25 (1.252) 2015 5.042 49 (2.478) 51 (2.564) 25 (1.234) 46 (2.303) 30 (1.505) 14 (703) 25 (1.281) 36 (1.791) 25 (1.267) 2016 5.062 50 (2.468) 50 (2.542) 21 (1.047) 50 (2.523) 29 (1.492) 13 (640) 26 (1.325) 38 (1.913) 23 (1.184) 2017 5.124 50 (2.557) 50 (2.567) 23 (1.155) 46 (2.380) 31 (1.589) 13 (667) 26 (1.356) 37 (1.881) 24 (1.220) DANSKERNES RYGEVANER 13 3 Læsevejledning Denne rapport bør anses som et opslagsværk. Resultaterne vil blive præsenteret samlet og opdelt på køn, alder og uddannelsesniveau. Dette er valgt for at kunne vise sociodemografiske forskelle på de forskellige parametre i rapporten. Resultaterne præsenteres i figurer og enkelte steder som tabeller eller alene i tekstform. Tabeller, som ligger til grund for de præsenterede figurer, er præ- senteret i bilag 1. Hvert afsnit indledes med en samlet figur for det pågældende tema, hvor udviklingen præsenteres for de år, hvor data er tilgængelig. Ud over forekomsterne (%) fremgår antallet af respondenter (n), som har besvaret det pågældende spørgsmål bekræftende hvert år, af den indledende figur. I de efterfølgende figurer, som opdeles på sociodemografiske karakteristika, udgør dette (n) totalen. Eksempelvis vises udviklingen i forekomsten og antallet af respondenter, som ryger dagligt, i første figur i afsnit 4.1, mens (n) ikke fremgår af de resterende figurer i afsnit 4.1, hvor forekomsten af personer, som ryger dagligt, opdeles på sociodemografiske grupper (bilag 1 indeholder tabeller med forekomster (%) og antal (n) for samtlige figurer). For bedre at illustrere forskelle mellem grup- per varierer y-aksen i hvert afsnit, og læseren opfordres derfor til at være opmærksom på y-aksen i figurerne, når resultaterne fortolkes. Antallet af respondenter, som har besvaret et givent spørgs- mål, vil variere af tre årsager: 1) antallet af respondenter har varieret fra år til år, som det fremgår af tabel 2.1; 2) nogle respondenter har valgt at springe enkelte spørgsmål over; og 3) nogle re- spondenter er ikke blevet stillet spørgsmålet grundet svar på et tidligere spørgsmål (for eksempel stilles spørgsmålet om, hvor mange cigaretter respondenten ryger dagligt, kun til daglige rygere). For enkelte spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at angive mere end ét svar. Dette vil være fremhævet eksplicit i de relevante figurer/tabeller. Danskernes rygevaner – udviklingen fra 1994 til 2017 bygger på gentagede såkaldte tværsnitsun- dersøgelser, som giver et øjebliksbillede af danskernes rygevaner for hvert år. Det er dermed ikke de samme respondenter, som interviewes over tid, men personer fra en ny stikprøve hvert år, som repræsenterer en lignende sociodemografisk profil. Derfor kan denne rapport ikke redegøre for kausale årsagssammenhænge, men blot beskrive mønstre for rygevaner i forskellige grupper. For eksempel er forekomsten af personer, som ryger dagligt højest blandt personer med grundskole- uddannelse. Men vi kan ikke konkludere, at uddannelse påvirker daglig rygning, blot at daglig ryg- ning optræder hyppigere blandt personer med grundskoleuddannelse, i forhold til daglig rygning blandt personer, som har fortsat deres uddannelse efter grundskoleforløbet. Der kan være andre DANSKERNES RYGEVANER 14 faktorer, som påvirker denne sammenhæng. Læseren skal tilmed være opmærksom på, at der i denne rapport ikke testes for statistiske signifikante forskelle i rygevaner mellem år eller mellem sociodemografiske karakteristika. De beskrevne forskelle i rygevaner kan derfor ikke fortolkes som signifikante forskelle, men blot beskrivende. Idet forskellige analyseinstitutter har foretaget dataind- samlingen, kan det ikke udelukkes, at udsving i rygevaner fra år til år og forskelle i rygevaner mel- lem sociodemografiske grupper, skyldes forskelle i dataindsamlingsmetoder og procedurer. Denne rapport består af ni kapitler. De første tre kapitler er en introduktion til rapporten og indehol- der en beskrivelse af baggrund, datamateriale og metode. I kapitel 4 præsenteres udviklingen i to- baksrygning i Danmark, herunder andelen af personer, som ryger dagligt, lejlighedsvist og storry- ger, desuden præsenteres tobakstypeforbrug. Kapitel 5 omhandler rygestopadfærd, herunder øn- ske om rygestop, forsøg på rygestop, rygestoprate og succesrate for rygestop. I kapitel 6 beskrives udviklingen i forekomsten af indendørs tobaksrygning på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet. I kapitel 7 præsenteres udviklingen i anvendelse af e-cigaretter. Afslutningsvis be- skrives udviklingen i brugen af røgfri tobak i kapitel 8. DANSKERNES RYGEVANER 15 4 Tobaksrygning I dette kapitel præsenteres udviklingen i tobaksrygning i Danmark fra 1994 til 2017, herunder ande- len af daglige rygere, lejlighedsvise rygere og storrygere. Desuden præsenteres udviklingen i for- brug af tobakstyper. Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009. 4.1 Daglige rygere fra 1994 til 2017 I figur 4.1.1 ses andelen af respondenter, som ryger dagligt fra 1994 til 2017. Andelen af respon- denter, som ryger dagligt, falder indtil år 2012, hvor andelen stagnerer omkring 17 %. Figur 4.1.1: Daglige rygere, 1994-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009 (n) angiver antallet af daglige rygere det pågældende år I figur 4.1.2 ses andelen af mænd og kvinder, som ryger dagligt. Blandt både mænd og kvinder fal- der andelen af daglige rygere igennem perioden 1998-2017. Yderligere fremgår det, at andelen af daglige rygere særligt falder blandt mænd fra 1998 til 2006. Således er andelen af daglige rygere blandt mænd større end blandt kvinder, fra 1998 til 2006, hvorefter kønsforskellen udlignes. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 % af respondenter DANSKERNES RYGEVANER 16 Figur 4.1.2: Daglige rygere, 1998-2017, fordelt på køn Data ikke tilgængeligt for år 2007-2009 I figur 4.1.3 ses andelen af daglige rygere, fordelt på aldersgrupper. Overordnet set falder andelen af daglige rygere blandt alle aldersgrupper, i perioden 1994-2017. Andelen af daglige rygere er i hele perioden størst blandt de 30-59-årige. Figur 4.1.3: Daglige rygere, 1994-2017, fordelt på aldersgrupper Data ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009 I figur 4.1.4 ses andelen af daglige rygere, fordelt på uddannelsesniveau. Samlet set falder ande- len af daglige rygere blandt respondenter i alle uddannelsesgrupper fra 1998 til 2017, omend tids- punktet for dette fald varierer imellem grupperne (figur 4.1.4). Fra år 1998 til 2003 er andelen af daglige rygere blandt respondenter med grundskoleuddannelse og respondenter med 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 % af respondenter Mænd Kvinder 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 % af respondenter 15-29 år 30-59 år ≥60 år DANSKERNES RYGEVANER 17 gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse forholdsvis ens. Fra år 2004 til 2017 er andelen af daglige rygere mindst blandt respondenter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse og størst blandt grundskoleuddannede. I hele perioden er andelen af daglige rygere mindst blandt respondenter med videregående uddannelse. Forskellene mellem grupperne samlet set, synes at være blevet mindre med årene. Figur 4.1.4: Daglige rygere, 1998-2017, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 2008, 2009, 2012 og 2013 4.2 Lejlighedsvise rygere fra 1994 til 2017 I figur 4.2.1 ses andelen af respondenter som ryger lejlighedsvist fra 1994 til 2017. Overordnet set stiger andelen af respondenter, som ryger lejlighedsvist i perioden. Der er dog tale om en forholds- vis lille stigning og andelen af respondenter, som ryger lejlighedsvist, ligger imellem 2 % og 6 % i hele perioden. Der er forholdsvis få respondenter i perioden 1994-2006, som det fremgår af (n) i figur 4.2.1, hvorfor udviklingen i dette tidsrum og forskelle imellem de sociodemografiske grupper må fortolkes med forsigtighed. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 % af respondenter Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående DANSKERNES RYGEVANER 18 Figur 4.2.1: Lejlighedsvise rygere, 1994-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009 (n) angiver antallet af lejlighedsvise rygere det pågældende år I figur 4.2.2 ses andelen af lejlighedsvise rygere blandt mænd og kvinder fra 1998 til 2017. Andelen af lejlighedsvise rygere blandt mænd og kvinder følger den samlede tendens (4.2.1) og stiger en smule i perioden. Samlet set stiger andelen af lejlighedsvise rygere lidt mere blandt mænd end blandt kvinder, hvorfor andelen blandt mænd er større end andelen blandt kvinder i slutningen af perioden. Der er dog tale om meget små forskelle igennem årene og imellem mænd og kvinder. Figur 4.2.2: Lejlighedsvise rygere, 1998-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 Andelen af lejlighedsvise rygere er størst blandt den yngste aldersgruppe (15-29 år) i hele perio- den (figur 4.2.3). Dette gælder særligt fra og med år 2006, idet andelen af lejlighedsvise rygere i 0 5 10 15 20 % af respondenter 0 5 10 15 20 % af respondenter Mænd Kvinder DANSKERNES RYGEVANER 19 alderen 15-29 år stiger fra 2 % i 2005 til 13 % i 2011, mens andelen af lejlighedsvise rygere i de øvrige aldersgrupper ikke har samme stigning og ligger mellem 1 % og 5 % i hele perioden. Såle- des er den generelle stigning i forekomsten af lejlighedsvise rygere primært drevet af stigningen blandt den yngste aldersgruppe. Denne udvikling og forskel mellem aldersgrupperne skal dog for- tolkes med forsigtighed, da der er forholdsvis få respondenter, særligt i de tidlige år. Figur 4.2.3: Lejlighedsvise rygere, 1994-2017, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009 Andelen af lejlighedsvise rygere stiger generelt med stigende uddannelsesniveau, således er an- delen mindst blandt respondenter med grundskoleuddannelse og størst blandt respondenter med videregående uddannelse (figur 4.2.4). Den procentvise forskel i lejlighedsvise rygere mellem ud- dannelsesgrupperne er generelt blevet større i løbet af perioden. Udviklingen og forskellene mel- lem grupperne skal dog fortolkes med forsigtighed, da der forholdsvis få respondenter, særligt i de tidlige år. 0 5 10 15 20 % af respondenter 15-29 år 30-59 år ≥60 år DANSKERNES RYGEVANER 20 Figur 4.2.4 Lejlighedsvise rygere, 1998-2017, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 2008, 2009, 2012 og 2013 4.3 Storrygere fra 1994 til 2017 I figur 4.3.1 præsenteres andelen af respondenter som storryger i perioden 1994-2017. Andelen af storrygere falder fra 19 % af respondenterne i 1994 til 8 % af respondenterne i 2017. Figur 4.3.1: Storrygere (≥15 cigaretter/dag), 1994-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009 (n) angiver antallet af storrygere det pågældende år Andelen af storrygere blandt mænd og kvinder falder i perioden 1998-2017 (figur 4.3.2). Andelen af mænd som storryger er større end andelen blandt kvinder fra 1998 til 2013, hvorefter kønsfor- skellene udlignes. Således falder andelen af storrygere særligt blandt mænd i perioden. 0 5 10 15 20 % af respondenter Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående 0 5 10 15 20 25 % af respondenter DANSKERNES RYGEVANER 21 Figur 4.3.2 Storrygere (≥15 cigaretter/dag), 1998-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 I figur 4.3.3 ses andelen af storrygere fordelt på aldersgrupper, i perioden 1994-2017. Overordnet set, falder andelen af storrygere blandt alle aldersgrupper fra 1994 til 2017. Andelen af storrygere er størst blandt de 30-59-årige i hele perioden. Dog falder andelen af storrygere særligt blandt de 30-59-årige i perioden, hvorfor forskellen mellem aldersgrupperne er blevet mindre i perioden. Der er forholdsvis få respondenter i den yngste og ældste aldersgruppe, hvorfor udsving i udviklingen bør fortolkes med forsigtighed. Figur 4.3.3: Storrygere (≥15 cigaretter/dag), 1994-2017, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008 og 2009 I figur 4.3.4 er andelen af storrygere 1998-2017 illustreret fordelt på uddannelsesniveau. Andelen af storrygere er faldet blandt respondenter med videregående uddannelse, fra 13 % i 1998 til 5 % i 0 5 10 15 20 25 % af respondenter Mænd Kvinder 0 5 10 15 20 25 % af respondenter 15-29 år 30-59 år ≥60 år DANSKERNES RYGEVANER 22 2017. Blandt respondenter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse er andelen af storrygere fal- det, fra 19 % i 1998 til 9 % i 2017. Blandt respondenter med grundskoleuddannelse har der været forholdsvis store udsving i andelen af storrygere i perioden, men overordnet ses et fald fra 1998 (17 %) til 2017 (10 %). Overordnet set er andelen af storrygere særligt faldet blandt respondenter med grundskoleuddannelse og respondenter med gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse, hvorfor forskellen imellem uddannelsesgrupperne er blevet mindre i perioden. Figur 4.3.4: Storrygere (≥15 cigaretter/dag), 1998-2017, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 2008, 2009, 2012 og 2013 4.4 Forbrug af tobaksprodukter fra 1994 til 2017 I tabel 4.4.1 er forbrug af forskellige typer af tobaksprodukter illustreret fra 1994 til 1995 og fra 2010 til 2017. Det er vigtigt at være opmærksom på, at data ikke er tilgængelig i årene 1996-2009, hvilket gør det vanskeligt at vurdere generelle udviklingstendenser. Langt størstedelen af rygerne (daglige og lejlighedsvise) ryger cigaretter (90 - 93 %). Pibe er den næstmest anvendte type af to- baksprodukt, om end andelen af rygerne (daglige og lejlighedsvise), som ryger pibe, er faldet fra 1994 (12 %) til 2017 (7 %). Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som bruger andre typer af tobaksprodukter, er forholdsvis stabil i perioden. Det har været muligt for respondenterne at an- give flere typer af tobaksprodukter. 0 5 10 15 20 25 % af respondenter Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående DANSKERNES RYGEVANER 23 Tabel 4.4.1: Forbrug af tobakstyper blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-1995 og 2010-2017 Det har været muligt for respondenterne at angive flere typer af tobak Data er ikke tilgængeligt i for år 1996-2010. For cigarillos er data ikke tilgængeligt før år 2013 Cigaretter % (n) Cigarillos % (n) Cerutter % (n) Pibe % (n) Cigar % (n) Vandpibe % (n) Andet % (n) 1994 90 (928) 5 (53) 12 (123) 3 (26) 1995 91 (728) 6 (47) 12 (98) 3 (21) ... 2010 93 (1.109) 3 (34) 8 (93) 2 (22) 3 (33) 2 (23) 2011 92 (1.109) 3 (31) 9 (111) 3 (39) 6 (67) 3 (37) 2012 93 (1.033) 2 (20) 9 (105) 2 (23) 5 (54) 3 (38) 2013 91 (1.030) 3 (30) 2 (21) 7 (74) 4 (40) 5 (58) 4 (43) 2014 92 (970) 2 (21) 2 (16) 9 (97) 3 (29) 2 (22) 1 (13) 2015 91 (1.033) 3 (31) 2 (20) 8 (89) 4 (49) 7 (84) 2 (23) 2016 92 (979) 3 (27) 1 (15) 6 (67) 4 (41) 4 (41) 2 (23) 2017 91 (1.007) 2 (21) 1 (13) 7 (76) 4 (39) 5 (57) 2 (20) 4.5 Kort opsummering af tobaksrygning Overordnet set for perioden 1994-2017 er andelen er daglige rygere og andelen af storrygere fal- det, hvorimod der ses en mindre stigning i andelen af lejlighedsvise rygere. Andelen af daglige ry- gere og storrygere er faldet mere blandt mænd end blandt kvinder, dermed er kønsforskelle i to- baksrygning stort set blevet udlignet i perioden. Stigningen i andelen af lejlighedsvise rygere ses primært i aldersgruppen 15-29 år. Cigaretter er den hyppigst anvendte tobakstype blandt rygere (daglige og lejlighedsvise). DANSKERNES RYGEVANER 24 5 Rygestopadfærd for to- baksrygning I dette kapitel beskrives udviklingen i rygestopadfærd blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) og tidligere rygere i perioden fra 1994 til 2017. Først beskrives ønske om rygestop, forsøg på rygestop nogensinde og forsøg på rygestop inden for de seneste 12 måneder. Derefter beskrives forsøg på rygestop blandt tidligere rygere. Afslutningsvis illustreres og kommenteres den årlige rygestopfor- søgsrate, rygestoprate og succesrate for rygestop. 5.1 Ønske om rygestop fra 1994 til 2017 I figur 5.1.1 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), der ønsker rygestop, fra 1994 til 2017 illustreret. Data er ikke tilgængeligt for årene 1997 og 2007-2009. Andelen af rygere, som ønsker rygestop, falder en smule fra 1994 til 1996 og stiger en smule fra 1998 til 1999. Derefter ligger an- delen af rygere, som ønsker rygestop, forholdsvis stabilt omkring 50 % i perioden fra 1999 til 2006. I 2010 er andelen steget til 67 % og falder derefter frem til 2017, hvor andelen af rygere, som øn- sker rygestop er 55 %. Figur 5.1.1: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2007-2009 (n) angiver antallet af rygere som ønsker rygestop det pågældende år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 % af rygere DANSKERNES RYGEVANER 25 I figur 5.1.2 er andelen, som ønsker rygestop, blandt mænd og blandt kvinder illustreret. Der ses ingen væsentlige kønsforskelle i perioden. Figur 5.1.2: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1998-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 I figur 5.1.3 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), der ønsker rygestop, fra 1994 til 2017 illustreret fordelt blandt de tre aldersgrupper. Den største andel, der ønsker rygestop ses blandt de 30-59-årige rygere, i stort set hele perioden. Den mindste andel, der ønsker rygestop, ses blandt de ≥60-årige rygere frem til år 2014, hvorefter andelen er mindst blandt de 15-29-årige rygere. Figur 5.1.3: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-2017, fordelt på aldersgrup- per Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2007-2009 0 10 20 30 40 50 60 70 80 % af rygere Mænd Kvinder 0 10 20 30 40 50 60 70 80 % af rygere 15-29 år 30-59 år ≥60 år DANSKERNES RYGEVANER 26 Andelen, som ønsker rygestop, er forholdsvis ens blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) i de tre uddannelsesgrupper i perioden 1998-2017 (figur 5.1.4). Figur 5.1.4: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1998-2017, fordelt på uddannel- sesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009, 2012 og 2013 I figur 5.1.5 er ønske om rygestop blandt henholdsvis daglige og lejlighedsvise rygere præsenteret. Igennem hele perioden (1994-2017) er andelen, som ønsker at stoppe med at ryge, markant større blandt daglige rygere end blandt lejlighedsvise rygere. Idet der er forholdsvis få lejlighedsvise ry- gere, særligt i begyndelsen af perioden, må udsving blandt lejlighedsvise rygere fortolkes med for- sigtighed. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 % af rygere Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående DANSKERNES RYGEVANER 27 Figur 5.1.5: Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-2017, fordelt på daglige- og lejlighedsvise rygere Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2007-2009 I figur 5.1.6 er andelen af storrygere, som ønsker rygestop, illustreret. Udviklingen i ønske om ry- gestop blandt storrygere, følger den generelle udvikling for rygere (daglige og lejlighedsvise) (jf. figur 5.1.1). Andelen af storrygere, som ønsker rygestop, er dog lidt større end andelen blandt ry- gere (daglige og lejlighedsvise) for hele perioden. Figur 5.1.6: Ønske om rygestop blandt storrygere (≥15 cigaretter/dag), 1994-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2007 og 2008 5.2 Forsøg på rygestop fra 1994 til 2017 I de følgende afsnit er data ikke tilgængeligt for år 1997 og en 10-årig periode fra år 2000 til år 2010, derfor må udviklingstendenser fortolkes med forsigtighed. Data illustreres i de efterfølgende figurer for perioderne 1994-1996, 1998-1999 og 2011-2017. I figur 5.2.1 er andelen af rygere 0 10 20 30 40 50 60 70 80 % af rygere Daglige rygere Lejlighedsvise rygere 0 10 20 30 40 50 60 70 80 % storrygere DANSKERNES RYGEVANER 28 (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, illustreret. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop nogensinde, er i hele perioden overordnet uændret fra 1994 (69 %) til 2017 (66 %), dog ligger andelen højere i nogle år, særligt i 2011-2013 (omkring 73-77 %). Figur 5.2.1: Rygestopforsøg blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), 1994-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2000-2010 (n) angiver antallet af nuværende rygere, som har forsøgt rygestop det pågældende år I figur 5.2.2 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop henholdsvis 1-2 gange og 3 eller flere gange illustreret. Størstedelen af rygerne har forsøgt rygestop 1-2 gange, mens omkring 30 % af rygerne har forsøgt rygestop 3 eller flere gange. Denne tendens ændres dog i 2014, hvor andelen, som har forsøgt rygestop 1-2 gange, stiger samtidig med, at andelen, som har forsøgt rygestop 3 eller flere gange falder. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 % af rygere Ikke forsøgt rygestop Forsøgt rygestop DANSKERNES RYGEVANER 29 Figur 5.2.2: Antal rygestopforsøg blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2000-2010 I det følgende illustreres sociodemografiske karakteristika blandt rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, er forholdsvis ens blandt mænd og kvinder, dog er andelen en anelse større blandt kvinder end blandt mænd, i perioden 2013-2017, i samme periode falder andelen af rygere, som har forsøgt rygestop blandt begge køn (figur 5.2.3). Figur 5.2.3: Rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, 1998-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2000-2010 Blandt den yngste aldersgruppe ses et fald i andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, i perio- den fra 2011 (64 %) til 2017 (43 %) (figur 5.2.4). Blandt de to øvrige aldersgrupper er 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 % af rygere 1-2 forsøg ≥3 forsøg 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 % af rygere Mænd Kvinder DANSKERNES RYGEVANER 30 udviklingstendensen sammenlignelig, omend faldet er forholdsvis mindre. Generelt er andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, størst i de to ældre aldersgrupper. Figur 5.2.4: Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, 1998-2017, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 1997 og 2000-2010 I figur 5.2.5 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, i perioden 1998-1999 og 2014-2017 illustreret. Idet der ikke er data for årene 2000-2010, 2012 og 2013, må udviklingstendenser fortolkes med forsigtighed. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop, er forholdsvis stabil blandt rygere på de forskellige uddannelsesniveauer i perioden. Figur 5.2.5: Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop, 1998-2017, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 2000-2010, 2012 og 2013. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 % af rygere 15-29 år 30-59 år ≥60 år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 % af rygere Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående DANSKERNES RYGEVANER 31 5.3 Forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder fra 2002 til 2017 I det følgende afsnit er data ikke tilgængeligt for år 2007-2009, hvorfor udviklingstendenser fra år 2006 til 2010 må fortolkes med forsigtighed. På grund af ændring i spørgerammen er data ligele- des ikke tilgængeligt før år 2002. I figur 5.3.1 er andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder (fra besvarelse af spørgeskemaet) illustreret i perioden 2002-2006 og 2010- 2017. Andelen af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, stiger fra 2002 til 2006. I 2010 falder andelen, hvorefter den stiger en smule frem til 2012. Fra 2012 til 2014 falder andelen af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, hvorefter udviklingen stagnerer omkring 20 % frem til 2017. Figur 5.3.1: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må- neder, 2002-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 (n) angiver antallet af rygere, som har forsøgt rygestop det pågældende år I perioden 2002-2006 ses en relativt stabil stigning i andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder blandt mænd, mens der er væsentlige udsving blandt kvinder (figur 5.3.2). I 2010 er andelen, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, ens blandt mænd og kvinder, hvorefter andelen stiger mere blandt kvinder end blandt mænd frem til år 2013, hvor andelen blandt kvinder falder, og kønsforskellen udlignes. Herefter stagnerer udviklingen blandt både mænd og kvinder frem til 2017. 0 10 20 30 40 50 % af rygere DANSKERNES RYGEVANER 32 Figur 5.3.2: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må- neder, 2002-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må- neder, er større blandt de 15-29-årige i perioden 2002-2006 end blandt de øvrige aldersgrupper (figur 5.3.3). Fra 2010 og frem falder andelen af rygere i alderen 15-29 år, som har forsøgt ryge- stop inden for de sidste 12 måneder, og den relative forskel blandt aldersgrupperne bliver mindre. Da der er forholdsvis få respondenter i den ældste aldersgruppe i hele perioden og for den yngste aldersgruppe i 2002-2003 og 2014, skal udviklingen i disse to grupper fortolkes med forsigtighed. Dette resultat er forskelligt fra resultaterne i afsnit 5.2 omhandlende forsøg på rygestop nogen- sinde, hvor alderstendensen er modsat. Forskellen i de to resultater kan skyldes, at den yngste al- dersgruppe har haft mindre ’risikotid’, altså mindre tid at forsøge rygestop end de to andre alders- grupper i rygestopforsøg nogensinde. Hvorimod alle tre aldersgrupper har haft samme ’risikotid’ i spørgsmålet vedrørende forsøg på rygestop inden for de sidste 12 måneder, under forudsætning af, at alle rygere har røget de sidste 12 måneder. ’Forsøg på rygestop’ og ’forsøg på rygestop in- den for de sidste 12 måneder’ er således to forskellige mål. 0 10 20 30 40 50 % af rygere Mænd Kvinder DANSKERNES RYGEVANER 33 Figur 5.3.3: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må- neder, 2002-2017, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 2007 -2009 Af figur 5.3.4 fremgår det at andelen, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er stort set ens blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) med grundskole, gymnasial/erhvervsfaglig og videregående uddannelse i årene 2002-2017. Figur 5.3.4: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, 2002-2017, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009, 2012 og 2013 I figur 5.3.5 er andelen af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, fordelt på daglige og lejlighedsvise rygere, illustreret for perioden 2002-2017. Fra 2002 til 2006 er der for- holdsvis store udsving i andelen af lejlighedsvise rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sid- ste 12 måneder. Dette må dog fortolkes med forbehold, da der er relativt få respondenter, som er 0 10 20 30 40 50 % af rygere 15-29 år 30-59 år ≥60 år 0 10 20 30 40 50 % af rygere Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående DANSKERNES RYGEVANER 34 lejlighedsvise rygere i hele periode og særligt i perioden 2002-2006 (se evt. (n) i figur 4.2.1). I samme periode (2002-2006) stiger andelen af daglige rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder. I 2010 falder andelen blandt daglige og lejlighedsvise rygere, hvorefter den stiger en smule blandt daglige rygere frem til 2012. Fra 2015 til 2017 er andelen af daglige og lej- lighedsvise rygere som har forsøgt rygestop, inden for de sidste 12 måneder, stort set ens. Figur 5.3.5: Andel af rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må- neder, 2002-2017, fordelt på daglige- og lejlighedsvise rygere Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 Andelen af storrygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er illustreret i figur 5.3.6. Udviklingstendensen blandt storrygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 må- neder, følger tendensen for rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) generelt (jf. figur 5.3.1), andelen af storrygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, er dog en smule mindre end blandt rygere (daglige og lejlighedsvise). 0 10 20 30 40 50 % af rygere Daglige rygere Lejlighedsvise rygere DANSKERNES RYGEVANER 35 Figur 5.3.6: Andel af storrygere (≥15 cigaretter/dag), som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måne- der, 2002-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 5.4 Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere ry- gere fra 1994 til 2017 I figur 5.4.1 er andelen af tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt rygestop hen- holdsvis 0, 1-2 gange og 3 eller flere gange, inden seneste succesfulde rygestop, illustreret. Data er først tilgængeligt fra 2011 på grund af ændring i spørgerammen. Blandt tidligere rygere falder andelen, som ikke har forsøgt rygestop inden seneste succesfulde rygestop fra 22 % i 2011 til 11 % i 2017. I samme periode har over halvdelen forsøgt rygestop 1-2 gange inden seneste succes- fulde rygestop, og denne andel er stigende i perioden fra 50 % i 2011 til 62 % i 2017. Andelen, som har forsøgt rygestop 3 eller flere gange ligger forholdsvis stabil mellem 25 % og 28 % i perio- den (2011-2017). 0 10 20 30 40 50 % af storrygere DANSKERNES RYGEVANER 36 Figur 5.4.1: Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde rygestop, 2011-2017 (n) angiver antallet af respondenter, som har forsøgt rygestop hhv. 0, 1-2 og ≥3 gange det pågældende år Udviklingen i andelen af tidligere rygere, som har forsøgt rygestop, henholdsvis 0, 1-2 gange og 3 eller flere gange, inden seneste succesfulde rygestop, blandt mænd og kvinder følger den gene- relle tendens, og der ses ingen væsentlige kønsforskelle for perioden 2011-2017 (figur 5.4.2). Figur 5.4.2: Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde rygestop, 2011-2017, fordelt på køn Udviklingen i andelen af tidligere rygere, som har forsøgt rygestop henholdsvis 0, 1-2 eller 3 eller flere gange, inden seneste succesfulde rygestop, i aldersgrupperne følger den generelle tendens (figur 5.4.3). Der ses dog store udsving blandt den yngste aldersgruppe, hvilket kan skyldes, at der er forholdsvis få tidligere rygere blandt den yngste aldersgruppe, og disse udsving må derfor fortol- kes med forsigtighed. I perioden 2011-2017 er andelen af tidligere rygere, som ikke har forsøgt 0 10 20 30 40 50 60 70 % af tidligere rygere 0 rygestopforsøg 0 10 20 30 40 50 60 70 % af tidligere rygere 1-2 rygestopforsøg 0 10 20 30 40 50 60 70 % af tidligere rygere ≥3 rygestopforsøg 0 10 20 30 40 50 60 70 % af tidligere rygere 0 rygestopforsøg Mænd Kvinder 0 10 20 30 40 50 60 70 % af tidligere rygere 1-2 rygestopforsøg 0 10 20 30 40 50 60 70 % af tidligere rygere ≥3 rygestopforsøg DANSKERNES RYGEVANER 37 rygestop inden seneste succesfulde rygestop, overordnet størst blandt den yngste aldersgruppe, hvorimod den største andel af tidligere rygere, som har forsøgt rygestop 3 eller flere gange, ses blandt den ældste aldersgruppe. Andelen af 30-59-årige og ≥60-årige, som har forsøgt rygestop 1- 2 gange inden seneste rygestop, er stort set ens, mens andelen blandt 15-29-årige generelt er mindre end blandt de to øvrige aldersgrupper. Figur 5.4.3: Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde rygestop, 2011-2017, fordelt på aldersgrupper Antal rygestopforsøg, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere (daglige og lejlig- hedsvise) er stort set ens, blandt de tre uddannelsesgrupper (figur 5.4.4). Figur 5.4.4: Rygestopforsøg blandt tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise) inden seneste succesfulde rygestop, 2014-2017, fordelt på uddannelsesniveau 0 10 20 30 40 50 60 70 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 % af tidligere rygere 0 rygestopforsøg 15-29 år 30-59 år ≥60 år 0 10 20 30 40 50 60 70 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 % af tidligere rygere 1-2 rygestopforsøg 0 10 20 30 40 50 60 70 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 % af tidligere rygere ≥3 rygestopforsøg 0 10 20 30 40 50 60 70 2014 2015 2016 2017 % af tidligere rygere 0 rygestopforsøg Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående 0 10 20 30 40 50 60 70 2014 2015 2016 2017 % af tidligere rygere 1-2 rygestopforsøg 0 10 20 30 40 50 60 70 2014 2015 2016 2017 % af tidligere rygere ≥3 rygestopforsøg DANSKERNES RYGEVANER 38 5.5 Rygestopforsøgsrate, stoprate og succesrate I det følgende angives rygestopforsøgsraten, rygestopraten og succesraten. Først beskrives defini- tionerne af de tre rater, hvorefter udviklingen af raterne præsenteres. På grund af ændringer i spør- gerammen og datatilgængelighed, præsenteres raterne for årene 2002-2006, 2010-2012 og 2016- 2017, hvor data er tilgængeligt. Rygestopforsøgsrate Den årlige rygestopforsøgsrate udtrykker andelen af respondenter, som har forsøgt rygestop ud af alle som har røget (dagligt og lejlighedsvist) inden for det pågældende år. Raten siger udelukkende noget om, hvor mange der har forsøgt rygestop, og ikke hvor mange som er stoppet. Rygestopfor- søgsraten er forskellig for ’rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder’ (afsnit 5.3), idet raten medtager tidligere rygere, som er stoppet i det pågældende år. Raten er udregnet ud fra følgende formel: Rygestopforsøgsrate: Respondenter, som har forsøgt at stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder + rygere på tidspunktet for undersøgelsen *100 Rygestoprate Den årlige rygestoprate er et udtryk for andelen af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder, blandt alle respondenter, som røg i det pågældende år (dagligt og lejlig- hedsvist). I denne rate tages der dermed ikke højde for, om rygere i det pågældende år har forsøgt rygestop. Den årlige rygestoprate er udregnet ud fra følgende formel: Rygestoprate: Respodenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder + ryger på tidspunktet for undersøgelsen *100 Succesrate Den årlige succesrate er et udtryk for andelen af respondenter, som er lykkedes med rygestop in- den for de sidste 12 måneder, blandt respondenter, som har forsøgt rygestop i det pågældende år. DANSKERNES RYGEVANER 39 Den årlige succesrate er udregnet ud fra følgende formel (bemærk, at nævneren i succesraten er forskellig for rygestopforsøgsraten og rygestopraten, idet den kun inkluderer respondenter, som har forsøgt rygestop): Succesrate: Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder Respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder + rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som har forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 måneder *100 Rygestopforsøgsrate fra 2002 til 2017 Figur 5.5.1 illustrerer den årlige rygestopforsøgsrate. Raten stiger fra 2002 (25 %), til 2012 (37 %). Modsat falder raten i 2016 (29 %) og 2017 (27 %). Figur 5.5.1: Rygestopforsøgsrate, 2002-2017 Data ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015 (n) angiver antallet af rygere, som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 mdr. Rygestopforsøgsraten er højere blandt kvinder end blandt mænd i stort set hele perioden (figur 5.5.2). Frem til 2006 ses en generel stigning i rygestopforsøgsraten blandt både mænd og kvinder. Fra 2010 til 2012 stiger rygestopforsøgsraten blandt kvinder, hvorimod den falder i 2011 for deref- ter at stige blandt mænd. For begge køn er raten lavere i 2016 i forhold til 2011. Fra 2016 til 2017 0 10 20 30 40 50 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen DANSKERNES RYGEVANER 40 ses et mindre fald blandt kvinder, mens raten er uændret blandt mænd. I 2017 var rygestopfor- søgsraten 25 % for kvinder og 28 % for mænd. Figur 5.5.2: Rygestopforsøgsrate, 2002-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015 I figur 5.5.3 er den årlige rygestopforsøgsrate illustreret fordelt på aldersgrupper. Rygestopforsøgs- raten er generelt størst blandt de 15-29-årige, og ligger mellem 34 % og 44 %. Blandt de 30-59- årige varierer andelen fra 21 % til 36 %. I den ældste aldersgruppe (≥60 år) er der store udsving i perioden 2010-2012, hvilket dog må fortolkes med forsigtighed, idet der er tale om en forholdsvis lille gruppe af respondenter i denne aldersgruppe. 0 10 20 30 40 50 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen Mænd Kvinder DANSKERNES RYGEVANER 41 Figur 5.5.3: Rygestopforsøgsrate, 2002-2017, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015 Der er ingen klar sammenhæng mellem rygestopforsøgsraten og uddannelsesniveau, som det fremgår af figur 5.5.4. Figur 5.5.4: Rygestopforsøgsrate, 2002-2017, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2012-2015 Rygestopforsøgsraten er forholdsvis ens blandt daglige og lejlighedsvise rygere (figur 5.5.5). I peri- oden 2002-2006 er rygestopforsøgsraten blandt daglige rygere rimelig stabil, mens der er flere 0 10 20 30 40 50 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen 15-29 år 30-59 år ≥60 år 0 10 20 30 40 50 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående DANSKERNES RYGEVANER 42 udsving blandt lejlighedsvise rygere. Idet antallet af lejlighedsvise rygere i denne periode (2002- 2006) er forholdsvis begrænset, må udsving dog fortolkes med forsigtighed. I år 2010 og 2011 er rygestopforsøgsraten forholdsvis større blandt lejlighedsvise rygere end daglige rygere, hvorimod raten er stort set ens i 2012, 2016 og 2017. Figur 5.5.5: Rygestopforsøgsrate, 2002-2017, fordelt på daglige og lejlighedsvise rygere Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015 I figur 5.5.6 er udviklingen i den årlige rygestopforsøgsrate blandt storrygere illustreret. Udviklingen i den årlige rygestopforsøgsrate blandt storrygere følger den generelle tendens, men andelen er omkring 10 procentpoint mindre (jævnfør figur 5.5.1). 0 10 20 30 40 50 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen Daglige rygere Lejlighedsvise rygere DANSKERNES RYGEVANER 43 Figur 5.5.6: Rygestopforsøgsrate, blandt storrygere (≥15 cigaretter/dag), 2002-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2013-2015 Rygestoprate fra 1994 til 2017 I figur 5.5.7 er rygestopraten fra 1994 til 2017 illustreret for de år, hvor data er tilgængeligt. Ryge- stopraten ligger mellem 6 % og 10 % i perioden. Idet der ikke forefindes data for andre år end 2010 i perioden 2008-2015, må udviklingstendenser i dette tidsrum fortolkes med forsigtighed. Som det fremgår af (n) i figur 5.6.7, er antallet af respondenter, som er stoppet med at ryge hvert år relativt begrænset. Derfor må udviklingstendenser og forskelle mellem sociodemografiske grupper fortol- kes med forsigtighed. Af samme årsag er rygestopraten opdelt på sociodemografiske karakteristika præsenteret i bilag (bilag 2). 0 10 20 30 40 50 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.r+ rygere på tidspunktet for undersøgelsen DANSKERNES RYGEVANER 44 Figur 5.5.7: Rygestoprate 1994-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008-2009 og 2011-2015 (n) angiver antallet af respondenter som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 måneder Succesrate for rygestop fra år 2002 til 2017 I det følgende afsnit er der i perioden 2007-2015 kun data for år 2010, hvilket betyder, at udvik- lingstendenser må fortolkes med forsigtighed. I figur 5.5.8 er succesraten for rygestop illustreret for perioden 2002-2017, hvor data er tilgænge- ligt. Fra 2002 til 2003 stiger raten fra 31 % til 36 % og er frem til 2006 aftagende, herefter stiger ra- ten igen i 2010 og 2016. I år 2017 er succesraten for rygestop 35 %. Da der er forholdsvis få respondenter, som har haft succes med rygestop hvert år, som det frem- går af (n) i figur 5.5.8 må udviklingstendenser og sociodemografiske forskelle i succesraten for ry- gestop fortolkes med forsigtighed. Af samme årsag er succesraten for rygestop opdelt på sociode- mografiske karakteristika, præsenteres i bilag (bilag 3). 0 5 10 15 20 % af reespondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.+ ryger på tidspunktet for undersøgelse DANSKERNES RYGEVANER 45 Figur 5.5.8: Succesrate 2002-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2011-2015 (n) angiver antallet af respondenter, som havde succes med rygestop det pågældende år 5.6 Kort opsummering af rygestopadfærd for tobaksrygning Overordnet set, er udviklingen i andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som ønsker rygestop stort set uændret fra 1994 (58 %) til 2017(55 %), med undtagelse af enkelte år (2010-2012), hvor andelen er større (omkring 70 %). Andelen af rygere (daglige og lejlighedsvise), som nogensinde har forsøgt rygestop, er stort set ens i 1994 (69 %) og 2017 (66 %), dog er andelen større i enkelte år 2011-2013 (omkring 73-77 %). I perioden 2002-2017 er andelen af personer, som ryger (dagligt og lejlighedsvist), og som har forsøgt rygestop inden for de sidste 12 måneder, faldet fra 26 % i 2002 til 19 % i 2017. Andelen af tidligere rygere (daglige og lejlighedsvise), som har forsøgt ryge- stop 1-2 gange, stiger en smule i perioden fra 2011 (50 %) til 2017 (62 %), mens andelen, som ikke har forsøgt rygetop falder (fra 22 % i 2011 til 11 % i 2017), og andelen med 3 eller flere forsøg ligger stabilt (imellem 26% og 27%). I perioden 2002-2017 varierer rygestopforsøgsraten fra 24 % i 2003, hvor den er lavest, til 37 % i 2012, hvor den er højest. I 2017 er rygestopforsøgsraten 27 %. I samme periode 2002 (7 %) til 2017 (9 %) er rygestopraten forholdsvis stabil. Succesraten for ryge- stop stiger fra 31 % i 2002 til 35 % i 2017. 0 10 20 30 40 50 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr. + rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som har forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 mdr. DANSKERNES RYGEVANER 46 6 Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, uddannel- sesinstitutionen og i hjemmet I dette kapitel præsenteres udviklingen i andelen af respondenterne, som angiver, indendørs to- baksrygning på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen og i hjemmet. Data er ikke tilgængeligt for årene 1994-2004, 2007-2009 og 2011-2015, hvilket kan gøre det vanskelig at fortolke udvik- lingstendenser. 6.1 Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen fra 2005 til 2017 I figur 6.1.1 er andelen af studerende og beskæftigede, som angiver tobaksrygning indendørs på uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen, illustreret. I 2005 angiver næsten halvdelen (45 %) af de studerende og beskæftigede, tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen eller uddannelses- institutionen, denne andel er faldet i årenes løb. Således angiver ca. hver tiende (9 %) af de stude- rende og beskæftigede indendørs tobaksrygning på uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen i 2017. Figur 6.1.1: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, 2005-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2011-2015. (n) angiver antallet af studerende/beskæftigede som angiver tobaksrygning indendørs på uddannelsesinsti- tutionen/arbejdspladsen 45% 35% 17% 10% 9% 2005 (n=1.462) 2006 (n=1.113) .. 2010 (n=565) .. 2016 (n=339) 2017 (n=299) DANSKERNES RYGEVANER 47 I det følgende vises tobaksrygning indendørs separat for arbejdsplads og uddannelsesinstitution for årene 2016 og 2017. For årene 2005, 2006 og 2010 er det ikke muligt at vise disse separat. Som det fremgår af figur 6.1.2. og 6.1.3, er andelen af beskæftigede, som angiver tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, lidt større end andelen af studerende, som angiver tobaksrygning indendørs på uddannelsesinstitutionen. Der er dog tale om meget små grupper, som det fremgår af (n) i figur 6.1.3, hvorfor tallene må tolkes med forsigtighed. Af samme årsag, opdeles tobaksryg- ning indendørs på uddannelsesinstitutionen ikke på sociodemografiske karakteristika. Figur 6.1.2: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, 2016-2017 (n) angiver antallet af beskæftigede som angiver indendørs tobaksrygning på arbejdspladsen Figur 6.1.3: Tobaksrygning indendørs på uddannelsesinstitutionen, 2016-2017 (n) angiver antallet af studerende som angiver indendørs tobaksrygning på uddannelsesinstitutionen Andelen af beskæftigede, som angiver indendørs tobaksrygning på arbejdspladsen, er lidt større blandt mænd end blandt kvinder i både 2016 og 2017 (figur 6.1.4). 11% 9% 2016 (n=317) 2017 (n=276) 5% 4% 2016 (n=29) 2017 (n=25) DANSKERNES RYGEVANER 48 Figur 6.1.4: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017, fordelt på køn Andelen af beskæftigede, som angiver tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, er stort set ens blandt aldersgrupperne (figur 6.1.5). Der ses et mindre fald på 3 procentpoint blandt den æld- ste aldersgruppe, ellers ses der ingen væsentlig forskel fra 2016 til 2017. Dog er der forholdsvis få respondenter i den ældste aldersgruppe, hvorfor udviklingen bør fortolkes med forsigtighed. Figur 6.1.5: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017, fordelt på aldersgrupper Andelen af beskæftigede med videregående uddannelse, som angiver tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, er mindre end blandt beskæftigede med de øvrige uddannelsesniveauer i år 2016 og 2107 (figur 6.1.6). Der ses et mindre fald i andelen, som angiver tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, blandt respondenter med grundskoleuddannelse og respondenter med videregå- ende uddannelse fra år 2016 til 2017, mens andelen er uændret blandt respondenter med gymna- sial/erhvervsfaglig uddannelse. Der er dog forholdsvis få respondenter i gruppen med videregå- ende uddannelse i år 2017. Derfor bør udviklingen fortolkes med forsigtighed. 13% 11% 8% 8% 2016 2017 Mænd Kvinder 9% 8% 11% 10% 11% 8% 2016 2017 15-29 år 30-59 år ≥60 DANSKERNES RYGEVANER 49 Figur 6.1.6: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017, fordelt på uddannelsesniveau I figur 6.1.7 ses andelen af beskæftigede ikke-rygere, daglige rygere og lejlighedsvise rygere, som angiver tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen. Andelen, som angiver tobaksrygning inden- dørs på arbejdspladsen, er størst blandt daglige rygere i både 2016 og 2017, men falder fra 2016 til 2017. Blandt ikke-rygere og lejlighedsvise rygere er andelen stort set uændret fra 2016 til 2017. Figur 6.1.7: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017, fordelt på rygegrupper Andelen af storrygere, som angiver indendørs tobaksrygning på deres arbejdsplads, er præsente- ret i bilag (bilag 4). Da der er forholdsvis få storrygere, som angiver indendørs tobaksrygning på arbejdspladsen, skal udviklingen i denne gruppe fortolkes med forsigtighed. 6.2 Tobaksrygning indendørs i hjemmet fra 2005 til 2017 Andelen af respondenter, som angiver daglig rygning i hjemmet, er næsten halveret fra 2010 til 2016, tilsvarende gør sig gældende for andelen, som angiver lejlighedsvis tobaksrygning i hjemmet (figur 6.2.1). Der ses dog ingen forskel i andelen af respondenter, som angiver daglig eller lejlig- hedsvis rygning i hjemmet fra 2016 til 2017. 15% 12% 12% 12% 7% 5% 2016 2017 Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående 10% 9% 17% 13% 11% 11% 2016 2017 Ikke-rygere Daglige rygere Lejlighedsvise rygere DANSKERNES RYGEVANER 50 Figur 6.2.1: Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017 (n) angiver antal personer angiver indendørs tobaksrygning hhv. dagligt og lejlighedsvist i hjemmet det på- gældende år. Data er ikke tilgængeligt for år 2011-2015 I figur 6.2.2 ses andelen af mænd og kvinder, som angiver henholdsvis daglig og lejlighedsvis to- baksrygning indendørs i hjemmet. Andelen, som angiver tobaksrygning indendørs i hjemmet, hen- holdsvis dagligt og lejlighedsvist, falder blandt både mænd og kvinder, fra 2010 til 2011. Modsat er andelen som angiver indendørs tobaksrygning i hjemmet stort set uændret fra 2016 til 2017. Der ses ingen væsentlig forskel mellem andelen af mænd og kvinder, som angiver indendørs tobaks- rygning i hjemmet. Figur 6.2.2: Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2011-2015 Overordnet set falder andelen af respondenter, som angiver tobaksrygning indendørs henholdsvist dagligt og lejlighedsvist, i alle aldersgrupper fra 2010 til 2016, mens andelen er stort set uændret fra 2016 til 2017 (figur 6.2.3). I hele perioden er andelen, som angiver henholdsvis daglig og lejlig- hedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet størst blandt respondenter, som er minimum 60 år og mindst blandt respondenter i alderen 15-29-år. 18% 11% 10% 2010 (n=910) .. 2016 (n=543) 2017 (n=490) Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet 23% 11% 11% 2010 (n=1.132) .. 2016 (n=556) 2017 (n=544) Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet 17% 9% 9% 19% 12% 10% 2010 .. 2016 2017 Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet Mænd Kvinder 22% 11% 11% 23% 11% 10% 2010 .. 2016 2017 Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet DANSKERNES RYGEVANER 51 Figur 6.2.3: Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 2011-2015 Andelen, som angiver henholdsvis daglig og lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet, fal- der blandt respondenter i alle uddannelsesgrupper fra 2010 til 2016, mens der ikke ses væsentlig forskel fra 2016 til 2017 (figur 6.2.4). Andelen, som angiver henholdsvis daglig og lejlighedsvis to- baksrygning indendørs i hjemmet, er størst blandt respondenter med grundskoleuddannelse og mindst blandt respondenter med videregående uddannelse. Figur 6.2.4: Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 2011-2015 11% 7% 6% 20% 11% 10% 20% 13% 13% 2010 .. 2016 2017 Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet 15-29 år 30-59 år ≥60 år 15% 7% 8% 21% 8% 10% 31% 17% 14% 2010 .. 2016 2017 Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet 27% 15% 16% 18% 12% 10% 15% 7% 5% 2010 .. 2016 2017 Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet Grundskole Gymnasiel/erhvervsfaglig Videregående 30% 17% 14% 24% 10% 11% 21% 8% 8% 2010 .. 2016 2017 Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet DANSKERNES RYGEVANER 52 For alle tre år er andelen, som angiver daglig tobaksrygning i hjemmet, større blandt daglige rygere end blandt ikke-rygere og lejlighedsvise rygere. Ligesom andelen, som angiver lejlighedsvis ryg- ning indendørs i hjemmet, er størst blandt lejlighedsvise rygere. Andelen, som angiver daglig ryg- ning indendørs i hjemmet, falder markant for daglige rygere fra 2010 (65 %) til 2017 (40 %). Tilsva- rende falder andelen af lejlighedsvise rygere, som angiver lejlighedsvis rygning indendørs i hjem- met, fra 42 % i 2010 til 19 % i 2017. Figur 6.2.4: Tobaksrygning indendørs i hjemmet 2010-2017, fordelt på rygestatus Data ikke tilgængeligt for år 2011-2015 I 2010 angiver størstedelen af storrygerne daglig tobaksrygning i hjemmet i 2010 (79 %) (figur 6.2.4). Denne andel falder til lige over halvdelen i 2017 (54 %). I samme periode stiger andelen af storrygere, som angiver lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet, fra 5 % i 2010 til 13 % i 2017. Der er dog forholdsvis få storrygere, som angiver lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet, hvorfor denne udvikling må fortolkes med forsigtighed. 7% 4% 4% 65% 47% 40% 10% 3% 3% 2010 .. 2016 2017 Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet Ikke-rygere Daglige rygere Lejlighedsvise rygere 24% 11% 9% 13% 10% 14% 42% 19% 19% 2010 .. 2016 2017 Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet DANSKERNES RYGEVANER 53 Figur 6.2.4: Tobaksrygning indendørs i hjemmet blandt storrygere, 2010-2017 Data er ikke tilgængelig for år 2011-2015 6.3 Kort opsummering af rygning indendørs på arbejdspladsen, uddannelsesinsti- tutionen og i hjemmet I perioden 2005-2017 falder andelen af beskæftigede og studerende, som angiver indendørs ryg- ning på arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionen, fra næsten halvdelen af respondenterne, til omkring hver tiende. Andelen af beskæftigede, som angiver indendørs tobaksrygning på arbejds- pladsen er større end andelen af studerende, som angiver indendørs tobaksrygning på uddannel- sesinstitutionen. Den forholdsvis mindste andel af beskæftigede, som angiver indendørs tobaks- rygning på arbejdspladsen, ses blandt kvinder og respondenter med en videregående uddannelse. I perioden 2010-2017 falder andelen af respondenter, som angiver indendørs tobaksrygning i hjemmet, dog angiver 21 % af respondenterne daglig eller lejlighedsvis indendørs rygning i 2017. For alle år ses en relativ stor aldersforskel, med en større andel af personer, som angiver tobaks- rygning i hjemmet blandt den ældste aldersgruppe (≥60 år) og en mindre andel blandt den yngste aldersgruppe (15-29 år). Ligeledes er andelen, som angiver tobaksrygning indendørs i hjemmet, størst blandt respondenter med grundskoleuddannelse og mindst blandt respondenter med en vi- deregående uddannelse. 79% 65% 54% 2010 .. 2016 2017 Daglig tobaksrygning indendørs i hjemmet 5% 8% 13% 2010 .. 2016 2017 Lejlighedsvis tobaksrygning indendørs i hjemmet DANSKERNES RYGEVANER 54 7 Anvendelse af e-cigaretter I dette kapitel beskrives udviklingen i anvendelsen af e-cigaretter i perioden 2010-2017, og ande- len af personer, som både anvender e-cigaretter og ryger tobak. Data er ikke tilgængeligt før år 2010. 7.1 Andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, fra 2010 til 2017 Andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, stiger i perioden fra år 2010 frem til og med år 2014, hvorefter andelen falder til 3 % i 2017 (figur 7.1.1). Som det fremgår af (n) i figur 7.1.1 er der forholdsvis få respondenter, som anvender e-cigaretter. Udsving og forskelle mellem sociode- mografiske karakteristika må derfor fortolkes med forsigtighed, da der kan være tale om tilfældig- heder. Af samme årsag er andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, opdelt på sociode- mografiske karakteristika, præsenteret i bilag (bilag 5). Figur 7.1.1: E-cigaretbrugere, 2010-2017 (n) angiver antal e-cigaretbrugere det pågældende år 0 5 10 15 20 % af respondenter DANSKERNES RYGEVANER 55 7.2 Brugere af e-cigaretter, som ryger tobak, fra 2010 til 2017 Over halvdelen af de respondenter, som anvender e-cigaretter, ryger også tobak, dog falder ande- len fra 93 % i 2010 til 54 % i 2017 (figur 7.2.1). Andelen af e-cigaretbrugere, som også ryger tobak, er forholdsvis ens mellem de forskellige aldersgrupper (ikke vist). Da der er få respondenter, som anvender e-cigaretter, bør udviklingstendenser dog fortolkes med forsigtighed. Figur 7.2.1: Andel af e-cigaretbrugere, som også ryger tobak, 2010-2017 7.3 Kort opsummering af anvendelse af e-cigaretter Andelen af respondenter, som anvender e-cigaretter, er forholdsvis lille (1-5 %) i perioden 2010- 2017. Over halvdelen af e-cigaretbrugerne ryger også tobak, når der ses på hele perioden. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 % af e-cigaretbrugere DANSKERNES RYGEVANER 56 8 Anvendelse af røgfri tobak 8.1 Andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak, fra 1999 til 2017 Røgfri tobak er en fælles betegnelse for flere typer af røgfri tobak, såsom snus, tyggetobak, to- bakspastiller og skrå. Data omhandlende røgfri tobak er ikke tilgængeligt før år 1999, for år 2002 og perioden 2007-2009. Andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak, varierer fra under 1 % til 2 % i perioden fra 1999 til 2017 (figur 8.1.1). Anvendelsen af røgfri tobak stiger en smule fra 2013 (<1 %) til 2017 (2 %). Vær opmærksom på, at der er forholdsvis få respondenter, som anvender røgfri tobak (som det fremgår af (n) i figur 8.1.1). Udsving og forskelle mellem sociodemografiske karakteristika bør der- for fortolkes med forsigtighed. Af samme årsag er andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak, opdelt på sociodemografiske karakteristika, præsenteret i bilag (bilag 6). Figur 8.1.1: Andel respondenter, som anvender røgfri tobak, 1999-2017 Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 (n) angiver antallet af respondenter, som anvender røgfri tobak det pågældende år 8.2 Kort opsummering af anvendelse af røgfri tobak Andelen af respondenter, som anvender røgfri tobak er lille (<1-2 %) i hele perioden 1999-2017. 0 5 10 15 20 % af respondenter DANSKERNES RYGEVANER 57 Referencer 1. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, et al. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark: Risikofakto- rer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen. 2. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB et al (2015). Sygdomsbyrden i Danmark: sygdomme. Sta- tens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen. 3. Møller SP, Sørensen IK, Christensen AI, Tolstrup JS (2017). Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme – Livsstil og psykosociale forhold. Statens Institut for Folkesundhed, Syd- dansk Universitet. 4. Pisinger C (2015). A systematic review of health effects of electronic cigarettes. World Health Organization. http://www.who.int/tobacco/industry/product_regulation/Background- PapersENDS3_4November-.pdf [tilgået december 2018] 5. Tøttenborg SS, Holm AL, Wibholm NC, Lange P (2014). E-cigaretten indeholder også ska- delige stoffer. Ugeskrift for Læger, 176(18):1649-1652. 6. Thomsen M, Ahlbom A, Bridges J, et al. (2008). Health Effects of Smokeless Tobacco Products. Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks (SCENIHR). http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_013.pdf [tilgået december 2018] DANSKERNES RYGEVANER 58 Bilag 1: Tabeller for figurer præsenteret i rapporten 4.1 Forekomst af personer som ryger dagligt fra 1994 til 2017 Figur 4.1.1 Figur 4.1.2 Figur 4.1.3 Figur 4.1.4 År Total % (n) Køn % (n) Aldersgrupper % (n) Uddannelsesniveau* % (n) Mænd Kvinder 15-29 år 30-59 år ≥60 år Grund- skole Gymna- sial/er- hvervsfaglig Videregå- ende 1994 39 (958) 29 (196) 44 (605) 35 (157) 1995 38 (750) 32 (173) 42 (441) 37 (136) 1996 36 (708) 31 (145) 38 (401) 37 (162) 1997 1998 32 (929) 33 (462) 31 (467) 28 (190) 35 (535) 28 (204) 36 (206) 35 (419) 27 (199) 1999 32 (933) 36 (516) 27 (417) 27 (178) 35 (557) 27 (198) 33 (224) 36 (481) 24 (202) 2000 31 (906) 33 (466) 29 (440) 28 (173) 33 (529) 28 (204) 37 (222) 35 (403) 24 (205) 2001 30 (891) 34 (495) 26 (396) 25 (165) 34 (541) 26 (185) 37 (227) 35 (395) 23 (210) 2002 29 (869) 31 (452) 27 (417) 25 (159) 31 (504) 28 (206) 33 (192) 35 (423) 22 (189) 2003 28 (840) 31 (452) 25 (388) 20 (126) 31 (500) 28 (214) 39 (195) 32 (376) 22 (208) 2004 26 (1.151) 28 (618) 24 (533) 20 (189) 29 (698) 24 (264) 34 (246) 30 (538) 20 (290) 2005 27 (1.184) 29 (631) 24 (553) 26 (247) 28 (667) 24 (270) 34 (236) 31 (493) 21 (342) 2006 25 (1.113) 27 (585) 24 (528) 21 (190) 29 (674) 22 (249) 32 (224) 30 (483) 21 (330) 2007 24 (1.693) 18 (239) 27 (1.017) 22 (437) 30 (405) 26 (566) 20 (530) 2008 2009 2010 20 (971) 20 (471) 19 (500) 11 (125) 24 (591) 18 (255) 27 (240) 21 (381) 17 (225) 2011 18 (895) 17 (420) 18 (475) 13 (140) 22 (556) 14 (199) 29 (138) 18 (374) 16 (241) 2012 17 (839) 17 (427) 16 (412) 12 (134) 21 (509) 14 (196) 2013 17 (853) 17 (407) 17 (446) 9 (106) 21 (522) 16 (225) 2014 17 (868) 17 (421) 17 (447) 9 (97) 21 (494) 17 (277) 23 (317) 18 (327) 13 (165) 2015 17 (840) 16 (396) 17 (444) 11 (132) 19 (447) 17 (261) 22 (276) 18 (329) 14 (174) 2016 16 (803) 15 (372) 17 (431) 10 (103) 19 (480) 15 (220) 19 (254) 17 (326) 14 (167) 2017 16 (811) 16 (411) 16 (400) 11 (123) 19 (450) 15 (238) 20 (277) 18 (334) 12 (143) *Summerer ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret DANSKERNES RYGEVANER 59 4.2 Forekomst af personer som ryger lejlighedsvist fra 1994 til 2017 Figur 4.2.1 Figur 4.2.2 Figur 4.2.3 Figur 4.2.4 År Total % (n) Køn % (n) Aldersgruppe % (n) Uddannelsesniveau* % (n) Mænd Kvinder 15-29 år 30-59 år ≥60 år Grund- skole Gymna- sial/er- hvervsfag- lig Videregå- ende 1994 3 (71) 3 (20) 3 (39) 3 (12) 1995 3 (54) 4 (21) 3 (29) 1 (4) 1996 3 (65) 5(24) 4 (37) 1 (4) 1997 1998 4(107) 4 (53) 4 (54) 5 (34) 4 (55) 2 (18) 2 (10) 3 (40) 5 (36) 1999 3 (96) 3 (50) 3 (46) 7 (45) 3 (43) 1 (8) 3 (24) 3 (42) 3 (28) 2000 3 (94) 3 (50) 3 (44) 6 (35) 3 (46) 2 (13) 3 (15) 2 (26) 3 (29) 2001 3 (84) 3 (39) 3 (45) 5 (30) 3 (49) 1 (5) 1 (6) 2 (27) 3 (29) 2002 3(83) 3 (40) 3 (43) 5 (30) 3 (41) 2 (12) 2 (11) 2 (27) 3 (30) 2003 3 (94) 4 (54) 3 (40) 6 (36) 3 (46) 2 (12) 1 (7) 3 (33) 4 (35) 2004 2 (87) 2 (50) 2 (37) 3 (31) 2 (43) 1 (13) 1 (9) 2 (36) 2 (27) 2005 2 (107) 3 (64) 2 (43) 2 (23) 3 (63) 2 (21) 2 (13) 2 (38) 2 (38) 2006 3 (130) 3 (73) 3 (57) 6 (52) 3 (61) 1 (17) 2 (12) 3 (51) 3 (43) 2007 4 (312) 8 (104) 4 (158) 3 (50 4 (52) 4 (77) 4 (115) 2008 2009 2010 4 (221) 5 (121) 4 (100) 9 (97) 4 (91) 2 (33) 3 (28) 4 (70) 4 (51) 2011 6 (286) 5 (125) 6 (161) 13 (137) 4 (110) 3 (39) 4 (20) 4 (93) 5 (75) 2012 6 (276) 5 (117) 6 (159) 13 (141) 5 (112) 2 (23) 2013 6 (280) 7 (170) 4 (110) 11 (129) 5 (127) 2 (24) 2014 4 (192) 4 (106) 3 (86) 9 (95) 3 (72) 2 (25) 2 (21) 4 (68) 4 (53) 2015 6 (294) 7 (168) 5 (126) 12 (148) 5 (123) 2 (23) 3 (35) 5 (91) 7 (86) 2016 5 (267) 6 (160) 4 (107) 13 (135) 4 (109) 2 (23) 2 (24) 4 (85) 6 (76) 2017 6 (295) 6 (163) 5 (132) 12 (140) 5 (123) 2 (32) 3 (34) 5 (93) 6 (79) *Summerer ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret DANSKERNES RYGEVANER 60 4.3 Forekomst af personer som storryger fra 1994 til 2017 Figur 4.3.1 Figur 4.3.2 Figur 4.3.3 Figur 4.3.4 År Total % (n) Køn % (n) Aldersgrupper % (n) Uddannelsesniveau* % (n) Mænd Kvinder 15-29 år 30-59 år ≥60 år Grundskole Gymna- sial/er- hvervsfag- lig Videregående 1994 19 (466) 13 (89) 24 (329) 11 (48) 1995 18 (349) 15 (79) 22 (235) 10 (35) 1996 17 (331) 13 (64) 22 (225) 10 (42) 1997 1998 16 (473) 18 (254) 14 (219) 14 (94) 20 (309) 10 (70) 17 (99) 19 (230) 13 (100) 1999 16 (462) 19 (270) 13 (192) 11 (72) 20 (316) 10 (74) 17 (118) 17 (233) 12 (99) 2000 14 (415) 17 (237) 12 (178) 12 (73) 18 (286) 8 (56) 17 (100) 18 (206) 10 (83) 2001 15 (456) 19 (274) 12 (182) 10 (67) 20 (322) 9 (67) 22 (135) 19 (214) 10 (87) 2002 15 (434) 18 (260) 11 (174) 10 (63) 18 (286) 11 (85) 16 (93) 19 (230) 10 (88) 2003 14 (415) 16 (236) 11 (179) 9 (59) 17 (274) 11 (82) 21 (108) 16 (186) 10 (96) 2004 14 (603) 17 (367) 10 (236) 8 (80) 18 (424) 9 (99) 20 (145) 17 (298) 9 (131) 2005 13 (596) 16 (360) 10 (236) 13 (124) 16 (384) 8 (88) 17 (117) 16 (265) 10 (158) 2006 13 (582) 16 (341) 11 (241) 9 (83) 18 (414) 7 (85) 17 (115) 17 (271) 10 (164) 2007 13 (934) 8 (105) 17 (635) 10 (194) 19 (250) 15 (328) 10 (267) 2008 2009 2010 9 (476) 10 (243) 9 (233) 3 (38) 13 (325) 8 (113) 16 (142) 10 (189) 8 (101) 2011 8 (427) 9 (215) 8 (212) 5 (57) 12 (293) 5 (77) 16 (79) 8 (169) 8 (117) 2012 8 (380) 9 (227) 6 (153) 3 (31) 11 (276) 5 (73) 2013 8 (405) 8 (204) 8 (201) 3 (35) 11 (275) 7 (95) 2014 7 (370) 7 (182) 7 (188) 3 (30) 10 (241) 6 (99) 10 (140) 8 (149) 5 (65) 2015 7 (356) 7 (175) 7 (181) 3 (35) 9 (216) 7 (105) 10 (131) 8 (145) 5 (67) 2016 7 (334) 7 (164) 7 (170) 3 (33) 9 (229) 5 (72) 9 (116) 8 (145) 5 (56) 2017 8 (391) 8 (204) 7 (187) 3 (36) 11 (267) 6 (88) 10 (138) 9 (174) 5 (59) *Summerer ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret DANSKERNES RYGEVANER 61 5.1 Ønske om rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) fra 1994 til 2017 Figur 5.1.1 Figur 5.1.2 Figur 5.1.3 Figur 5.1.4 Figur 5.1.5 Figur 5.1.6 År Total % (n) Køn % (n) Aldersgrupper % (n) Uddannelsesniveau* % (n) Daglige og lej- lighedsvise ry- gere % (n) Stor- ry- gere % (n) Mænd Kvinder 15-29 år 30-59 år ≥60 år Grun dskol e Gym- na- sial/er- hvervs- faglig Vide- regå- ende Dag- lige ry- gere Lejlig- heds- vise rygere 1994 58 (594) 56 (120) 61 (392) 49 (82) 59 (565) 41 (29) 65 (303) 1995 53 (426) 56 (108) 57 (267) 36 (51) 54 (407) 35 (19) 58 (203) 1996 49 (378) 49 (82) 53 (232) 39 (64) 51 (359) 29 (19) 57 (188) 1997 1998 46 (441) 45 (215) 47 (226) 47 (100) 47 (259) 40 (82) 48 (94) 47 (200) 43 (94) 49 (418) 23 (23) 52 (227) 1999 54 (516) 53 (284) 55 (232) 54 (111) 58 (325) 41 (80) 51 (115) 54 (266) 54 (117) 57 (492) 26 (24) 63 (274) 2000 53 (493) 50 (241) 56 (252) 46 (91) 58 (310) 45 (92) 54 (120) 52 (208) 52 (114) 56 (472) 23 (21) 63 (238) 2001 52 (469) 55 (268) 50 (201) 47 (87) 59 (315) 38 (67) 55 (115) 50 (192) 56 (125) 55 (449) 25 (20) 57 (237) 2002 55 (484) 55 (250) 55 (234) 60 (105) 58 (295) 42 (84) 52 (96) 56 (236) 53 (104) 56 (453) 40 (31) 60 (238) 2003 51 (441) 50 (233) 51 (208) 46 (72) 57 (288) 39 (81) 54 (101) 50 (191) 53 (118) 54 (421) 23 (20) 60 (231) 2004 55 (632) 55 (340) 55 (292) 55 (113) 61 (421) 39 (98) 53 (122) 55 (297) 55 (159) 57 (608) 29 (24) 60 (335) 2005 54 (656) 52 (337) 56 (319) 59 (151) 58 (400) 38 (105) 48 (114) 55 (278) 54 (195) 56 (621) 33 (35) 58 (330) 2006 54 (639) 53 (331) 55 (308) 54 (126) 60 (418) 38 (95) 57 (125) 53 (267) 54 (194) 56 (596) 34 (43) 61 (338) 2007 2008 2009 2010 67 (627) 65 (305) 69 (322) 68 (117) 69 (366) 61 (144) 67 (135) 67 (249) 66 (145) 70 (532) 55 (95) 72 (271) 2011 70 (673) 66 (301) 73 (372) 67 (150) 76 (427) 55 (96) 63 (80) 74 (286) 67 (171) 75 (557) 53 (116) 77 (278) 2012 70 (630) 69 (315) 71 (315) 65 (137) 75 (395) 58 (98) 75 (527) 51 (103) 75 (242) 2013 66 (620) 64 (306) 68 (314) 67 (130) 69 (373) 56 (117) 70 (508) 51 (112) 71 (235) 2014 60 (634) 59 (309) 61 (325) 54 (103) 62 (353) 59 (178) 60 (201) 64 (253) 58 (127) 64 (554) 42 (80) 65 (242) DANSKERNES RYGEVANER 62 2015 62 (700) 59 (335) 64 (365) 57 (159) 67 (380) 57 (161) 61 (188) 67 (280) 60 (157) 68 (569) 45 (131) 70 (250) 2016 54 (577) 49 (262) 59 (315) 44 (104) 57 (338) 56 (135) 60 (167) 55 (227) 52 (127) 35 (92) 58 (194) 2017 55 (611) 53 (304) 58 (307) 48 (125) 62 (357) 48 (129) 55 (171) 60 (255) 55 (123) 40 (117) 61 (239) *Summerer ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret 5.2. Rygestopforsøg blandt rygere (dag- lige og lejlighedsvise) Figur 5.2.2 År Antal forsøg på rygestop % (n) 1-2 forsøg ≥3 forsøg 1994 44 (447) 25 (254) 1995 38 (302) 29 (232) 1996 37 (280) 29 (220) 1997 1998 39 (389) 28 (277) 1999 43 (435) 30 (302) 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 36 (420) 40 (475) 2012 34 (378) 39 (436) 2013 36 (387) 41 (441) 2014 41 (395) 31 (300) 2015 39 (420) 30 (319) 2016 39 (388) 27 (268) 2017 36 (367) 31 (315) DANSKERNES RYGEVANER 63 5.3 Forsøg på rygestop blandt rygere (daglige og lejlighedsvise) fra 1994 til 2017 Figur 5.3.1 Figur 5.3.2 Figur 5.3.3 Figur 5.3.4 Figur 5.3.5 Figur 5.1.6 År Total % (n) Køn % (n) Aldersgrupper % (n) Uddannelsesniveau* % (n) Daglige og lej- lighedsvise ry- gere % (n) Stor- rygere % (n) Mænd Kvin- der 15-29 år 30-59 år ≥60 år Grund- skole Gymna- sial/er- hvervs- faglig Videre- gående Dag- lige ry- gere Lejlig- heds- vise ry- gere 2002 27 (176) 24 (85) 29 (91) 38 (50) 24 (96) 23 (30) 24 (36) 23 (73) 29 (43) 25 (155) 38 (21) 21 (67) 2003 24 (158) 24 (85) 24 (73) 44 (47) 21 (84) 18 (27) 21 (32) 21 (59) 24 (42) 23 (143) 31 (15) 23 (72) 2004 28 (254) 25 (122) 32 (132) 46 (68) 26 (148) 21 (38) 28 (50) 27 (113) 25 (58) 28 (233) 36 (21) 26 (114) 2005 27 (260) 27 (135) 28 (125) 46 (91) 23 (126) 22 (43) 28 (49) 26 (104) 24 (67) 27 (242) 27 (18) 24 (108) 2006 32 (296) 31 (144) 34 (152) 47 (75) 31 (176) 25 (45) 33 (61) 31 (119) 29 (80) 31 (261) 42 (35) 30 (137) 2007 38 (433) 39 (240) 38 (193) 2008 23 (266) 23 (134) 22 (132) 2009 2010 29 (319) 27 (143) 31 (176) 31 (68) 19 (128) 25 (70) 21 (56) 20 (91) 23 (63) 21 (200) 31 (66) 23 (72) 2011 22 (250) 23 (129) 22 (121) 36 (98) 27 (176) 20 (47) 26 (40) 28 (129) 26 (80) 26 (232) 32 (89) 26 (114) 2012 18 (192) 18 (91) 19 (101) 33 (88) 29 (178) 24 (53) 16 (54) 21 (83) 17 (36) 29 (239) 30 (80) 24 (108) 2013 20 (227) 18 (99) 23 (128) 31 (71) 21 (137) 17 (42) 18 (54) 18 (77) 20 (51) 20 (172) 29 (78) 30 (137) 2014 21 (221) 20 (105) 22 (116) 19 (36) 18 (103) 18 (53) 21 (58) 19 (75) 24 (57) 18 (151) 22 (41) 21 (67) 2015 19 (210) 20 (115) 18 (95) 26 (73) 18 (99) 20 (55) 19 (57) 19 (82) 19 (42) 20 (169) 20 (58) 23 (72) 2016 27 (176) 24 (85) 29 (91) 24 (57) 20 (115) 20 (49) 21 (56) 20 (91) 23 (63) 21 (170) 19 (51) 26 (114) 2017 24 (158) 24 (85) 24 (73) 25 (65) 17 (98) (18) 47 26 (40) 28 (129) 26 (80) 20 (158) 18 (52) 24 (108) *Summerer ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret DANSKERNES RYGEVANER 64 5.4 Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere (dag- lige og lejlighedsvise) Figur 5.4.1 5.4.2 År Total % (n) Køn % (n) Mænd Kvinder 0 forsøg 1-2 forsøg ≥3 forsøg 0 forsøg 1-2 forsøg ≥3 forsøg 0 forsøg 1-2 forsøg ≥3 forsøg 2011 22 (387) 50 (871) 28 (491) 22 (202) 49 (447) 30 (271) 22 (185) 51 (424) 27 (220) 2012 24 (461) 50 (969) 26 (501) 22 (234) 50 (530) 29 (306) 26 (227) 51 (439) 23 (195) 2013 21 (311) 52 (766) 27 (405) 20 (151) 52 (385) 28 (208) 22 (160) 52 (381) 27 (197) 2014 13 (185) 61 (858) 26 (359) 20 (83) 60 (406) 27 (183) 14 (102) 62 (452) 24 (176) 2015 15 (206) 57 (785) 28 (388) 14 (100) 56 (398) 30 (208) 16 (106) 58 (387) 27 (180) 2016 14 (193) 61 (850) 25 (350) 11 (79) 63 (439) 26 (179) 16 (114) 59 (411) 25 (171) 2017 11 (155) 62 (877) 27 (387) 10 (74) 62 (446) 28 (203) 12 (81) 62 (431) 26 (184) 5.4 Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere (dag- lige og lejlighedsvise) Figur 5.4.3 År Alder % (n) 15-29 år 30-59 år ≥30 år 0 forsøg 1-2 forsøg ≥3 forsøg 0 forsøg 1-2 forsøg ≥3 forsøg 0 forsøg 1-2 forsøg ≥3 forsøg 2011 35 (54) 47 (72) 18 (27) 19 (158) 51 (427) 31 (259) 23 (175) 50 (372) 27 (205) 2012 48 (97) 39 (79) 12 (25) 19 (175) 51 (464) 29 (263) 23 (189) 51 (426) 26 (213) 2013 50 (61) 39 (48) 11 (14) 17 (126) 52 (382) 31 (228) 20 (124) 54 (336) 26 (163) 2014 24 (21) 56 (49) 21 (18) 10 (62) 62 (397) 28 (181) 15 (102) 61 (412) 24 (160) 2015 40 (55) 43 (59) 17 (23) 14 (85) 57 (348) 30 (182) 11 (66) 60 (378) 29 (183) 2016 28 (31) 56 (61) 16 (17) 10 (64) 61 (391) 29 (184) 15 (98) 62 (398) 23 (149) 2017 11 (12) 69 (78) 20 (23) 10 (61) 58 (353) 33 (200) 12 (82) 65 (446) 24 (164) 5.4 Forsøg på rygestop, inden seneste succesfulde rygestop, blandt tidligere rygere (dag- lige og lejlighedsvise)) Figur 5.4.4 År Uddannelsesniveau % (n) Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående 0 forsøg 1-2 forsøg ≥3 forsøg 0 forsøg 1-2 forsøg ≥3 forsøg 0 forsøg 1-2 forsøg ≥3 forsøg 2011 21 (34) 50 (81) 29 (46) 21 (167) 51 (413) 28 (229) 22 (131) 49 (295) 29 (175) 2012 14 (72) 61 (309) 25 (125) 13 (65) 61 (312) 26 (134) 11 (34) 62 (200) 28 (90) 2013 11 (49) 56 (245) 33 (144) 13 (67) 59 (310) 28 (149) 17 (60) 59 (204) 23 (80) 2014 16 (79) 60 (304) 25 (125) 12 (63) 65 (347) 24 (127) 14 (41) 58 (172) 29 (86) 2015 12 (63) 64 (324) 24 (123) 9 (50) 60 (329) 31 (172) 13 (37) 61 (181) 26 (78) 2016 21 (34) 50 (81) 29 (46) 21 (167) 51 (413) 28 (229) 22 (131) 49 (295) 29 (175) 2017 14 (72) 61 (309) 25 (125) 13 (65) 61 (312) 26 (134) 11 (34) 62 (200) 28 (90) DANSKERNES RYGEVANER 65 5.5 Rygestopforsøgsrate Figur 5.5.1 Figur 5.5.2 Figur 5.5.3 Figur 5.5.4 Figur 5.5.5 Figur 5.5.6 År Total % (n) Køn % (n) Aldersgrupper % (n) Uddannelsesniveau* % (n) Daglige og lej- lighedsvise ry- gere % (n) Storry- gere % (n) Mænd Kvinder 15-29 år 30-59 år ≥60 år Grund skole Gym- na- sial/er- hvervs- faglig Vide- regå- ende Dag- lige rygere Lejlig- heds- vise rygere 2002 25 (256) 23 (123) 26 (133) 34 (73) 23 (135) 20 (48) 23 (50) 21 (102) 28 (68) 18 (155) 25 (21) 15 (67) 2003 24 (247) 24 (130) 25 (117) 40 (76) 21 (125) 19 (46) 19 (40) 21 (92) 26 (69) 17 (143) 16 (15) 17 (72) 2004 28 (385) 26 (187) 31 (198) 40 (102) 27 (216) 22 (67) 25 (68) 26 (166) 28 (100) 20 (233) 24 (21) 19 (114) 2005 27 (382) 26 (199) 28 (183) 42 (128) 24 (192) 20 (62) 25 (65) 26 (148) 27 (114) 20 (242) 17 (18) 18 (108) 2006 30 (407) 28 (196) 33 (211) 38 (104) 30 (239) 22 (64) 29 (70) 28 (164) 29 (122) 23 (261) 27 (35) 24 (137) 2007 2008 2009 2010 30 (397) 31 (204) 29 (193) 44 (120) 25 (183) 30 (94) 26 (76) 27 (134) 29 (86) 21 (200) 30 (66) 17 (83) 2011 30 (373) 26 (150) 34 (223) 39 (115) 29 (203) 22 (55) 26 (41) 32 (156) 27 (87) 26 (232) 31 (89) 25 (107) 2012 37 (469) 36 (222) 38 (247) 43 (139) 36 (250) 33 (80) 28 (239) 29 (80) 26 (99) 2013 2014 2015 2016 29 (344) 28 (164) 30 (180) 36 (100) 26 (170) 28 (74) 29 (91) 26 (121) 31 (83) 21 (170) 19 (51) 17 (58) 2017 27 (325) 28 (177) 25 (148) 34 (103) 25 (155) 23 (67) 24 (82) 26 (124) 27 (67) 19 (158) 18 (52) 15 (57) *Summerer ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret DANSKERNES RYGEVANER 66 5.5 Rygestoprate Figur 5.5.7 Rygestoprate % (n) År 1994 7 (77) 1995 8 (69) 1996 7 (57) 1997 1998 6 (65) 1999 7 (72) 2000 8 (82) 2001 7 (74) 2002 8 (80) 2003 9 (89) 2004 10 (131) 2005 9 (122) 2006 8 (111) 2007 10 (213) 2008 2009 2010 9 (124) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 10 (123) 2017 9 (115) DANSKERNES RYGEVANER 67 6.1 Rygning indendørs på ar- bejdspladsen eller uddannelses- institutionen, fra 2005-2017 Figur 6.1.1 År Total % (n) 2005 46 (1448) 2006 36 (1102) 2007 2008 2009 2010 17 (565) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 10 (339) 2017 9 (299) 5.5 Succesrate for rygestop Figur 5.5.8 Succesrate for rygestop % (n) År 2002 31 (80) 2003 36 (89) 2004 34 (131) 2005 32 (122) 2006 27 (111) 2007 2008 2009 2010 31 (124) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 36 (123) 2017 35 (115) DANSKERNES RYGEVANER 68 6.1 Rygning indendørs på uddannelsesinstitutionen Figur 6.1.3 År Total % (n) 2016 5 (29) 2017 4 (25) 6.1 Rygning indendørs på arbejdspladsen, 2016-2017 Figur 6.1.2 Figur 6.1.4 Figur 6.1.5 Figur 6.1.6 År Total % (n) Køn % (n) Alder % (n) Uddannelsesniveau % (n) Mænd Kvinder 15-29 år 30-59 år 60+ år Grundskole Gymnasial/ Erhvervsfaglig Videregående 2016 11 (317) 13 (201) 8 (116) 9 (60) 11 (229) 11 (28) 15 (62) 12 (154) 7 (70) 2017 9 (276) 9 (276) 9 (276) 9 (276) 9 (276) 9 (276) 9 (276) 9 (276) 9 (276) *Summerer ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret 6.1 Rygning indendørs på arbejdspladsen, 2016-2017 Figur 6.1.7 År Rygegrupper % (n) Ikke-rygere Daglige rygere Lejlighedsvise rygere 2016 10 (219) 17 (78) 11 (20) 2017 9 (276) 9 (276) 9 (276) 6.2 Rygning indendørs i hjemmet, fra 2005 til 2017 Figur 6.2.1 Figur 6.2.2 År Total (% (n) Køn % (n) Total, dagligt Total, lejlighedsvist Mænd, dagligt Mænd, lejlighedsvist Kvinder, dagligt Kvinder, lejlighedsvist 2010 18 (910) 23 (1132) 17 (418) 22 (527) 19 (492) 23 (605) 2016 11 (543) 11 (556) 9 (238) 11 (269) 12 (305) 11 (287) 2017 10 (490) 11 (544) 9 (229) 11 (277) 10 (261) 10 (267) 6.2 Rygning indendørs i hjemmet, fra 2005 til 2017 Figur 6.2.3 År Alder % (n) 15-29 år, dagligt 15-29 år, lejlighedsvist 30-59 år, dagligt 30-59 år, lejlighedsvist 60+ år, dagligt 60+ år, lejlighedsvist 2010 11 (129) 15 (175) 20 (505) 21 (528) 20 (276) 31 (429) 2016 7 (72) 7 (73) 11 (283) 9 (224) 13 (188) 17 (259) 2017 6 (64) 8 (87) 10 (227) 10 (227) 13 (199) 15 (230) DANSKERNES RYGEVANER 69 6.2 Rygning indendørs i hjemmet, fra 2005 til 2017 Figur 6.2.4 År Uddannelsesniveau* % (n) Grundskole, dagligt Grundskole, lejlighedsvis Gymnasial/ er- hvervsfaglig, daglig Gymnasial/ erhvervsfaglig, lejlighedsvis Videregående, daglig Videregående, lej- lighedsvis 2010 27 (245) 30 (271) 18 (233) 24 (437) 15 (201 21 (273) 2016 15 (196) 17 (222) 12 (221) 10 (197) 7 (80) 8 (96) 2017 16 (213) 14 (192) 10 (182) 11 (204) 5 (64) 8 (99) *Summerer ikke til totalen da respondenter under uddannelse ikke er præsenteret 6.2 Rygning indendørs i hjemmet, fra 2005 til 2017 Figur 6.2.5 Figur 6.2.6 År Rygegrupper % (n) Storrygere % (n) Ikke-ry- gere, dagligt Ikke-ry- gere, lej- ligheds- vist Daglige ry- gere, dag- ligt Daglige ry- gere, lejlig- hedsvist Lejligheds- vise rygere, dagligt Lejligheds- vise rygere, lejlighedsvist Storrygere, dagligt Storrygere, lejlighedsvist 2010 7 (261) 24 (915) 65 (628) 13 (124) 10 (21) 42 (93) 79 (377) 6 (26) 2016 4 (158) 11 (423) 47 (377) 10 (81) 3 (8) 20 (52) 65 (218) 8 (26) 2017 4 (154) 9 (376) 40 (326) 14 (111) 3 (10) 19 (57) 55 (213) 13 (13) DANSKERNES RYGEVANER 70 7.1 Andelen af re- spondenter, som an- vender e-cigaretter, fra 2010 til 2017 Figur 7.1.1 År Total % (n) 2010 1 (60) 2011 2 (97) 2012 3 (166) 2013 5 (237) 2014 5 (244) 2015 4 (215) 2016 3 (156) 2017 3 (137) 7.2 Brugere af e-ciga- retter, som også ryger tobak, fra 2010 til 2017 År Figur 7.2.1 Total % (n) 2010 93,3 (56) 2011 82,5 (80) 2012 81,3 (135) 2013 78,9 (187) 2014 70,9 (173) 2015 67,4 (145) 2016 61,5 (96) 2017 54 (74) DANSKERNES RYGEVANER 71 8.1 Andelen af re- spondenter, som an- vender røgfri tobak, fra 1999 til 2017 Figur 8.1.1 År Total % (n) 1999 1,5 (14) 2000 0,7 (20) 2001 0,4 (13) 2003 0,8 (23) 2004 0,5 (24) 2005 1 (43) 2006 0,7 (30) 2009 2010 0,8 (40) 2011 1,5 (78) 2012 1 (52) 2013 0,8 (40) 2014 1,1 (57) 2015 1,3 (66) 2016 2 (102) 2017 2,1 (109) DANSKERNES RYGEVANER 72 Bilag 2: Rygestoprate opdelt på sociodemografiske karakteristika Der foreligger ikke data for andre år end 2010 i perioden 2008-2015, og udviklingstendenser i dette tidsrum skal derfor fortolkes med forsigtighed. Antallet af respondenter, som er stoppet med at ryge hvert år, er begrænset, hvorfor fortolkning af tendenser mellem sociodemografiske karakteri- stika i figurerne nedenfor må gøres med forsigtighed. I bilagsfigur 2.1 er rygestopraten illustreret fordelt på køn i perioden 1998-2006, 2010 og 2016- 2017. Rygestopraten er en smule højere blandt kvinder, end blandt mænd i hele perioden (særligt i år 2000 og 2001). Bilagsfigur 2.1: Rygestoprate 1998-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009, 2011 og 2012 I bilagsfigur 2.2 er rygestopraten fordelt på aldersgrupper illustreret for årene 1994-1996, 1998- 2007, 2010 og 2016-2017. Gennem perioden er rygestopraten generelt højere blandt den yngste aldersgruppe (15-29 år) end blandt de to øvrige aldersgrupper. Rygestopraten blandt de 30-59- årige og ≥60-årige er stort set ens gennem perioden. 0 5 10 15 20 % af reespondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.+ ryger på tidspunktet for undersøgelse Mænd Kvinder DANSKERNES RYGEVANER 73 Bilagsfigur 2.2: Rygestoprate 1994-2017, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008, 2009 og 2011-2015 I bilagsfigur 2.3 er rygestopraten fordelt på uddannelsesniveauer præsenteret. Fra 1998 til 2004 stiger rygestopraten blandt rygere med videregående uddannelse fra 5 % til 12 % og falder en smule i årene 2005-2006 og 2010, i 2016-2017 er raten 10 %. Blandt rygere med gymnasial/er- hvervsfaglig uddannelse er rygestopraten højest i 1999 (12 %), herefter er raten forholdsvis stabil omkring 8 % i årene 2000-2007 og 2010. I 2016 stiger raten til 10 %. Blandt rygere med grundsko- leuddannelse er rygestopraten forholdsvis stabil 1998-2005 og ligger mellem 4 % og 8 %. Der er en tendens til en højere rygestoprate blandt personer med højere uddannelsesniveau, dog er ra- terne for de forskellige uddannelsesniveauer overlappende i flere år. 0 5 10 15 20 % af reespondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.+ ryger på tidspunktet for undersøgelse 15-29 år 30-59 år ≥60 år DANSKERNES RYGEVANER 74 Bilagsfigur 2.3: Rygestoprate 1998-2017, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængeligt for år 1997, 2008, 2009, 2011-2015 0 5 10 15 20 % af reespondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr.+ ryger på tidspunktet for undersøgelse Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående DANSKERNES RYGEVANER 75 Bilag 3: Succesrate, opdelt på sociodemografiske karakteristika Data er ikke tilgængeligt før år 2002 og ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2011-2015. Dertil er der forholdsvis få respondenter, som har haft succes med rygestop hvert år. Udsving fra år til år må fortolkes med forsigtighed. Succesraten for rygestop blandt mænd og kvinder følger den generelle tendens, og raten er stort set ens for mænd og kvinder, på nær år 2010, hvor raten er en smule højere blandt mænd end blandt kvinder (bilagsfigur 3.1). Bilagsfigur 3.1: Succesrate 2002-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009 og 2011-2015 Succesraten for rygestop fordelt på aldersgrupper er illustreret i bilagsfigur 3.2. Raten er en smule højere for den ældste aldersgruppe i perioden 2002-2004, men falder efterfølgende mere end for de resterende aldersgrupper. Fra år 2016 til 2017 stiger raten for de 30-59-årige, mens raten afta- ger for de øvrige aldersgrupper. 0 10 20 30 40 50 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr. + rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som har forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 mdr. Mænd Kvinder DANSKERNES RYGEVANER 76 Bilagsfigur 3.2: Succesrate 2002-2017, fordelt på aldersgruppe Data er ikke tilgængeligt for år 2007-2009, 2011-2015 Overordnet set er succesraten for rygestop højest blandt personer med en videregående uddan- nelse gennem hele perioden. Denne tendens ses dog ikke tydeligt for årene 2010 og 2016 (bilags- figur 3.3). Man må dog være opmærksom på, at disse resultater er behæftet med en vis usikker- hed grundet de relativt få respondenter i de enkelte grupper. 0 10 20 30 40 50 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr. + rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som har forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 mdr. 15-29 år 30-59 år ≥60 år DANSKERNES RYGEVANER 77 Bilagsfigur 3.3: Succesrate 2002-2017, fordelt på uddannelsesniveau Data er ikke tilgængelig for år 2007-2009, 2011-2015 0 10 20 30 40 50 2002 2003 2004 2005 2006 .. 2010 .. 2016 2017 % af respondenter, som er stoppet med at ryge inden for de sidste 12 mdr. + rygere på tidspunktet for undersøgelsen, som har forsøgt at stoppe med at ryge inden for de sidste 12 mdr. Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående DANSKERNES RYGEVANER 78 Bilag 4: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen blandt storry- gere Andelen af storrygere, som giver for tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen, er faldet fra 20 % i 2016 til 16 % i 2017 (bilagsfigur 4.1). Der er dog forholdsvis få respondenter, hvorfor dette fald skal fortolkes med forsigtighed. Bilagsfigur 4.1: Tobaksrygning indendørs på arbejdspladsen 2016-2017, blandt storrygere (≥15 cigaret- ter/dag) 20% 16% 2016 2017 DANSKERNES RYGEVANER 79 Bilag 5: Anvendelse af e-cigaretter, opdelt på sociodemografiske karakteristika Der er forholdsvis få respondenter, som anvender e-cigaretter. Udsving og forskelle mellem socio- demografiske karakteristika må fortolkes med forsigtighed, da der kan være tale om tilfældigheder. Der ses overordnet ingen væsentligste kønsforskelle i anvendelse af e-cigaretter (bilagsfigur 5.1). Bilagsfigur 5.1: E-cigaretbrugere, 2009-2017, fordelt på køn Andelen som anvender e-cigaretter er lidt større blandt de 30-59-årige end blandt de øvrige alders- grupper (bilagsfigur 5.2). Der er tale om meget små forskelle. 0 5 10 15 20 % af respondenter Mænd Kvinder DANSKERNES RYGEVANER 80 Bilagsfigur 5.2: E-cigaretbrugere, 2010-2017, fordelt på aldersgrupper Andelen, som anvender e-cigaretter, er størst blandt respondenter med grundskoleuddannelse, mens den mindste andel ses blandt respondenter med videregående uddannelse (bilagsfigur 5.3). Der er dog tale om meget små forskelle. Figur bilagsfigur 5.3: E-cigaretbrugere, 2009-2017, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængelig for år 2012 og 2013 0 5 10 15 20 % af respondenter 15-29 år 30-59 år ≥60 år 0 5 10 15 20 % af respondenter Grundskole Gymnasial/erhvervsfaglig Videregående DANSKERNES RYGEVANER 81 Bilag 6: Anvendelse af røgfri tobak, opdelt på sociodemografiske karakteristika Data er ikke tilgængeligt før år 1999, for år 2002 og i perioden 2007-2009. Udsving og forskelle mellem sociodemografiske karakteristika må fortolkes med forsigtighed, da der er forholdsvis få respondenter som anvender røgfri tobak. I samtlige år fra 1999 til 2017 er der en større andel blandt mænd end kvinder som anvender røgfri tobak (bilagsfigur 6.1). Der er dog tale om meget små forskelle. Bilagsfigur 6.1: Andel respondenter, som anvender røgfri tobak, 1999-2017, fordelt på køn Data er ikke tilgængeligt for år 2002 og 2007-2009 Fra 1999 til 2006 er andelen, som anvender røgfri tobak større blandt den ældste aldersgruppe end blandt de øvrige aldersgrupper. Det modsatte er tilfældet fra 2010 til 2017 hvor andelen, som anvender røgfri tobak er størst blandt de yngste respondenter (bilagsfigur 6.2). 0 5 10 15 20 pct. af respondenter Mænd Kvinder DANSKERNES RYGEVANER 82 Bilagsfigur 6.2: Andel respondenter som anvender røgfri tobak, 1999-2017, fordelt på aldersgrupper Data er ikke tilgængeligt for år 2002 og 2007-2009 0 5 10 15 20 % af respondenter 15-29 år 30-59 år ≥60 år