L 61 - supplerende svar på spm. 77 om kommentar til henvendelsen af 26/11-20 fra SMOKE-IT, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 77 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares sup-
plerende.
Spørgsmål nr. 77:
”Mi istere bedes ko e tere he ve delse af 6. ove ber fra SMOKE-IT,
jf. L 61 - bilag 9.”
Svar:
I forlængelse af svar på L 61 - spørgsmål 77 fremsendes hermed som lovet udtalelse
fra Sundhedsstyrelsen, hvori Sundhedsstyrelsen forholder sig til henvendelsen.
Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:
”U dersøgelse ”Da sker es Rygeva er” er ge e flere år blevet ge e ført i et
samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og
Sundhedsstyrelsen. Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, som har størst betyd-
ning for folkesundheden i Danmark. Det er estimeret, at op imod halvdelen af de per-
soner, der ryger regelmæssigt, vil dø af en rygerelateret sygdom. Undersøgelsen gen-
nemføres med henblik på at skabe viden og grundlag for forebyggende tiltag mod
brug af tobaks- og nikotinprodukter.
Sundhedsstyrelsen vil nedenfor kort redegøre for årsagen til skift i dataindsamlings-
metoden og forsinkelsen af undersøgelsen samt beskrive, hvorfor data fra undersø-
gelsen Danskernes Rygevaner 2019 ikke kan sammenlignes med data fra Danskernes
Rygevaner 2018.
Skift i dataindsamlingsmetoden
I foråret 9 drøftede sa arbejdsparter e bag u dersøgelse ”Da sker es Rygeva-
ner” forve t i ger til datagru dlaget i u dersøgelse for 9, heru der forskellige
metoder til at opnå en høj datakvalitet med så repræsentative data som muligt. Sam-
tidig blev risikoen for ikke at kunne sammenligne data fra 2019 med data fra tidligere
år i forbindelse med et skift i dataindsamlingsmetoden drøftet. Særligt Sundhedssty-
relsen ønskede at afprøve et skift i dataindsamlingsmetoden i 2019, så et evt. nyt da-
tagrundlag med forbedret repræsentativitet kunne være grundlaget for efterfølgende
analyser. Analyserne med en ny baseline ville hermed kunne beskrive udviklingen i
befolkningens nikotinbrug og rygeadfærd, fx ændringer i prævalensen blandt befolk-
ningsgrupper, forårsaget af eventuelle politisk besluttede tiltag på tobaksområdet.
Den daværende regering havde en målsætning om, at der i 2030 skulle være en røgfri
generation af børn og unge. Et metodeskift ønskedes foretaget inden eventuelle poli-
tisk besluttede ændringer, for at få en baseline fra før ikrafttrædelse af nye tiltag.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-12-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1502234
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 61 supplerende svar på spørgsmål 77
Offentligt
Side 2
Danmarks Statistik foreslog en indsamlingsmetode med stratificeret tilfældig sam-
pling, der har til formål at minimere selektionsbias, dvs. et tilfældigt udsnit af befolk-
ningen udvælges til undersøgelsen. Udsnittet ville være repræsentativt for befolknin-
gen med hensyn til køn, alder, fuldførte uddannelsesniveau samt bopælsregion. Da
ikke alle i undersøgelsen ønsker at besvare henvendelsen, ville der efterfølgende
blive foretaget en vægtning af besvarelserne, som tager hensyn til et eventuelt skævt
frafald i bestemte befolkningsgrupper. Således sikres repræsentativitet med hensyn
til køn, alder, region, familieindkomst, familietype, uddannelse og socioøkonomisk
status. Danmarks Statistik beskrev desuden muligheden for at spørge de samme per-
soner igen, hvis Sundhedsstyrelsen ønskede at lave en kohorte.
Sundhedsstyrelsen bad Statens Institut for Folkesundhed (SIF) vurdere Danmarks Sta-
tistiks metode samt muligheden for sammenligning med tidligere års undersøgelse.
SIF vurderede, at et skift til Danmarks Statistik ville forbedre datakvaliteten. SIF poin-
terede desuden, at der ville være tale om et databrud1
, men at det ville være muligt
at sammenligne med nogle forbehold.
På det grundlag besluttede Sundhedsstyrelsen sammen med Kræftens Bekæmpelse,
Hjerteforeningen og Lungeforeningen at indgå en aftale med Danmarks Statistik om
at forestå undersøgelsen i 2019. Dataindsamlingen ville ændres fra at indeholde be-
svarelser fra et panel hos en leverandør til at indeholde svar fra et tilfældigt udvalgt
udsnit af befolkningen, som ville modtage link til spørgeskema i e-boks.
Da Sundhedsstyrelsen og samarbejdsparterne modtager data fra Danmarks Statistik
november 2019, er nogle af resultaterne markant anderledes end i tidligere undersø-
gelser. Eksempelvis er andelen af personer, der ryger dagligt, væsentligt lavere end i
undersøgelsen for 2018. Det blev derfor undersøgt, om metodeskiftet i sig selv havde
medført en lavere rygeprævalens (antal nuværende rygere). For at sikre en høj data-
kvalitet, og at den relativt lavere prævalens ikke blot skyldtes selektionsbias, bad
Sundhedsstyrelsen SIF om at vurdere, hvilke forskelle, der tidligere er set i Sundheds-
profilen, når man ser på personer, der besvarer spørgeskemaet gennem e-boks og
personer, der besvarer spørgeskemaet via postsendt spørgeskema. Her fandt man en
relativ stor forskel på andelen, der røg.
Det var på denne baggrund vurderingen, at selvom data blev vægtet, så var der en
skævhed ift. hvem, der havde besvaret spørgeskemaet, og vægtningen fungerede så-
ledes ikke optimalt.
På baggrund af dette igangsatte Sundhedsstyrelsen og samarbejdsparterne en inter-
viewdel ved Danmarks Statistik. Her blev de personer, der ikke havde reageret på
spørgeskemaet via link i e-boks, kontaktet telefonisk for herigennem at gennemgå
spørgeskemaet. Det fremgår af metodenotatet fra SIF, der blev offentliggjort i forbin-
delse ed rapporte ”Da sker es Rygeva er – del : Nikoti afhæ gighed”, at der
var 19 %, der røg dagligt, blandt de deltagere, der havde besvaret spørgeskemaet via
telefoninterview, imod 12 % af de, der havde besvaret det spørgeskemaet via link i e-
boks. For lejlighedsvis rygning var forskellen mindre. Ser man samlet på de to grupper
(daglig og lejlighedsvis rygning), var der 18 % i gruppen, der havde besvaret det inter-
netbaserede skema, der røg mod 23 % i interview-gruppen.
1 Databrud betyder, at der er sket en ændring i data over tid, som kan have betydning for sam-
menligning af data før og efter tidspunktet for ændringen
Side 3
Interviewdelen blev foretaget i perioden 6.-31. december, hvorefter Danmarks Stati-
stik foretog vægtning af de nye data. Derfor kunne undersøgelsen ikke offentliggøres
i januar 2020 som planlagt.
Sammenligning af data fra 2018 og 2019
Den måde data indsamles på påvirker det endelige datasæt. Forskellige dataindsam-
lings- og rekrutteringsmetoder kan bl.a. medføre forskelle i deltagelsesprocent og re-
præsentativitet. Meget af det kan der tages højde for i designet af undersøgelsen, og
noget kan ligeledes forudsiges, som SIF gjorde det i foråret 2019. Man bør alligevel
være varsom med at sammenligne to så forskellige undersøgelsestyper.
Sundhedsstyrelsen bad derfor SIF om at vurdere databruddet og muligheden for at
sammenligne data fra 2019 med 2018 på baggrund af de konkrete ændringer i data-
indsamlingsmetoden samt ændringerne i spørgerammen. Det var SIFs vurdering, at
de to undersøgelser adskiller sig fra hinanden på en række parametre, og at man med
fordel kan anse Danskernes Rygevaner 2019 for en ny baselineundersøgelse. Som det
fremgår af metodenotatet2
, som SIF har udarbejdet, kan data fra de to undersøgelser
ikke direkte sammenlignes.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Maria Ramskov Larsen
2 https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Danskernes-rygevaner-2019/Me-
todefor-
skelle.ashx?la=da&hash=0A259B199BB92074A3B5DB520DDB91168B9F482
0