L 68 - svar på spm. 7 om kommentar til henvendelsen af 1/12-20 fra PVC Informationsrådet om forslag til differentiering af pvc-afgiften, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 68 - svar på spm. 7.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L68/spm/7/svar/1724619/2299117.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 68 - Forslag til Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc-afgiftslo-
ven).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 1. december 2020.
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
7. december 2020
J.nr. 2020 - 342
Skatteudvalget 2020-21
L 68 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. december 2020 fra PVC Informations-
rådet, jf. L 68 - bilag 6.
Svar
1. PVC-Informationsrådet foreslår en ændring i pvc-afgiftslovforslaget med henblik på at
skabe et incitament til grøn omstilling. PVC-Informationsrådet bemærker således, at lo-
ven bør give mulighed for, at virksomheder, der tilslutter sig en genanvendelsesordning
for blød pvc svarende til WUPPI-ordningen med hårde pvc-produkter, på sigt skal frita-
ges for afgifter – som det gælder for ordningen med hård pvc.
Kommentar
Der henvises til besvarelse af SAU L 68 spm. 1 og 2 for så vidt angår PVC-Informations-
rådets bemærkninger om de miljø- og sundhedsmæssige årsager til afgifterne.
Af svarene fremgår det, at der fortsat er store miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
ved brugen af pvc som følge af problemer i affaldshåndteringen og de skadelige stoffer,
danskerne udsættes for. Det fremgår også, at WUPPI-ordningen ikke på tilsvarende vis
kan indføres for produkter indeholdende blød pvc, da en sådan indsamlingsordning på
nuværende tidspunkt vanskeliggøres af udfordringer ved genanvendelsesteknologierne for
blød pvc.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet vedr. mulighederne for at genanvende blød pvc
har jeg indhentet bidrag fra Miljøministeriet. Miljøministeriet har oplyst følgende, som jeg
kan henholde mig til:
”Genanvendelse af blød pvc vil først og fremmest kræve en god og særskilt indsamling. I
dag ender blød pvc ofte i restaffaldet eller i plastfraktionen. Særskilt indsamling af blød
pvc foregår i dag kun på de kommunale genbrugspladser, hvis borgerne er bevidste om,
at der er tale om blød pvc. Denne viden er ikke udbredt, da man som borger ikke kan se
hvilken type plast, et produkt er fremstillet af. Det er således vanskeligt at øge indsamlin-
gen af blød pvc. Det vil derfor kræve fx en omfattende informationsindsats og tydeligere
mærkning af produkter af blød pvc, hvis indsamlingen skal øges. Formålet med afgiften
er at begrænse de markedsførte mængder af blød pvc, så mængden i affaldsstrømmen re-
duceres.
WUPPI-indsamlingsordningen er en af flere indsamlingsordninger, der gælder hård pvc-
plast, men der er tvivl om den reelle indsamlingseffektivitet, da denne er vanskelig at be-
regne. Det skyldes, at mange hårde pvc-produkter har en lang levetid, og det er derfor
vanskeligt at vurdere, om de tidligere markedsførte produkter stadig er i brug eller blevet
til affald. Derfor er der ikke data for, hvor stor en andel af den hårde pvc-plast på marke-
det, som reelt indsamles til genanvendelse.
Side 3 af 3
Omfanget af den reelle genanvendelse i EU af blød pvc kendes ikke, men det kan ikke
udelukkes, at den potentielt kan være betydelig for visse produkttyper, såfremt de indsam-
les i store mængder. Der er ikke noget, der teknisk hindrer genanvendelse af blød pvc.
Det bemærkes, at genanvendelse af blød pvc med problematiske stoffer i, vil medføre en
recirkulering af disse stoffer.”
Det er således på nuværende tidspunkt vanskeligt at indføre en indsamlingsordning for
blød pvc, med henblik på mere genanvendelse, som beskrevet af PVC-informationsrådet,
og der er dermed ikke grundlag for at ændre på den foreslåede afgiftsordning i L 68.
Skatteministeriet finder det dog positivt, at branchen tager initiativ til, at muligheden for
genanvendelse af blød pvc forbedres, så flest mulige produkter, som indeholder blød pvc,
genanvendes og dermed holdes ude af affaldssorteringen.