Ændringsforslag nr. 13-17 af beskæftigelsesministeren stillet den 07.12.2020 uden for betænkningen

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25330

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l71/20201_l71_aendringsforslag_beh22299115.pdf

    Ændringsforslag stillet den 7. december 2020 uden for betænkningen
    Ændringsforslag
    til 2. behandling af
    Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
    (Implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv og målretning af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske
    Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte m.v.)
    [af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
    Af beskæftigelsesministeren:
    Ad b
    Ændringsforslag til det udelte lovforslag
    Til § 1
    13) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 1, stk. 1, ændres »§§ 2-6 a« til: »§§ 2-6 b«.«
    [Udvidelse af henvisning]
    14) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
    »02. I § 4 b, stk. 1 og 2, indsættes efter »Registret for
    Udenlandske Tjenesteydere«: »(RUT)«.
    03. I § 4 e indsættes efter »Registret for Udenlandske Tjene‐
    steydere«: »(RUT)«.«
    [Ensretning af terminologi]
    15) I det under nr. 13 foreslåede § 7 a, stk. 6, udgår i 2.
    pkt.: »myndighedernes«.
    [Udvidelse af bemyndigelsen]
    16) I den under nr. 17 foreslåede ændring af § 7 c, stk. 1,
    1. pkt., ændres »og stk. 3, nr. 1-5 og 7« til: »og stk. 2, nr. 1-5
    og 7«.
    [Korrektion af henvisning]
    17) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
    »04. I § 7 e, stk. 2, indsættes efter: »denne lov«: »eller regler
    fastsat i medfør heraf«.«
    [Ny henvisning grundet bemyndigelsesbestemmelsen i § 7 a,
    stk. 6]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 13
    Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, om lovens område tilfø‐
    jes § 6 b, da denne bestemmelse også finder anvendelse i
    situationer, hvor virksomheder i forbindelse med levering af
    tjenesteydelser udstationerer lønmodtagere til Danmark.
    Til nr. 14
    Det foreslås, at der to steder i § 4 b tilføjes »(RUT)« efter
    »Registeret for Udenlandske Tjenesteydere«, således at hele
    lovforslaget omtaler registeret på samme måde.
    Det foreslås endvidere, at der i § 4 e tilføjes »(RUT)«
    efter »Registeret for Udenlandske Tjenesteydere«, således at
    registeret omtales på samme måde i hele loven.
    Til nr. 15
    Det foreslås, at »myndighedernes« slettes i den foreslåe‐
    de § 7 a, stk. 6.
    Dette skyldes, at størstedelen af reglerne om anmeldel‐
    sespligten for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte
    fremover reguleres ved bekendtgørelse, og der er således be‐
    hov for, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
    ikke blot myndighedernes adgang, men også om arbejds‐
    markedets parters samt offentlighedens adgang til oplysnin‐
    ger i RUT om selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.
    Det forudsættes, at adgangen til oplysninger i RUT om
    selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte følger de samme
    principper, som gælder for adgangen til oplysninger om
    virksomheder med ansatte. Dette skyldes bl.a., at data fra
    Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen viser, at der i de anmel‐
    delsespligtige brancher er en høj forekomst af falske selv‐
    stændige.
    Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2020-21
    AX025330
    Til nr. 16
    Det foreslås, at henvisningen i § 7 c, stk. 1, 1. pkt.,
    ændres, da den korrekte henvisning er til § 7 a, stk. 2, og
    ikke til § 7 a, stk. 3.
    Til nr. 17
    Det foreslås, at der i § 7 e, stk. 2, tilføjes »eller regler
    fastsat i medfør heraf«, da regler om de selvstændigt er‐
    hvervsdrivende uden ansatte fremover primært reguleres ved
    bekendtgørelse. Der bør således henvises både til loven og
    til regler fastsat i medfør af loven.
    2