Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Folketingets beskæftigelsesudvalg Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 4299
7. december 2020
Ændringsforslag til L21 Forslag til lov om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Overførelse af myn-
dighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden
m.v.)
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg skal hermed fremsætte vedlagte ændringsforslag til L 21 Forslag til lov om æn-
dring af lov om social pension og forskellige andre love. (Overførsel af myndig-
hedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.).
Ud over ændringer af sproglig og lovteknisk karakter indeholder ændringsforslaget
også en ændring af reglerne vedrørende mellemkommunal refusion på førtidspensi-
onsområdet, herunder seniorpension.
Beskæftigelsesministeriet er blevet bekendt med, at Ankestyrelsen fortolker regler
om mellemkommunal refusion for udgifter til førtidspension til kommuner med bo-
tilbud anderledes, end det oprindelige har været lovgivers intention med reglerne.
I forbindelse med refusionsreformen i 2014, blev reglerne om mellemkommunal
refusion for førtidspension skærpet således, at den tilkendende kommune skal fi-
nansiere førtidspension i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten fraflytter
kommunen. Tidligere blev de 6 år regnet fra det tidspunkt, hvor pensionen blev til-
kendt. Skærpelsen af reglen, der blev indført som opfølgning på aftalen om førtids-
pension og fleksjob fra 2012 skulle understøtte, at kommunerne ikke aktivt bidra-
ger til at få borgere på langvarig offentlig forsørgelse til at flytte til en anden kom-
mune. Intentionen var, at førtidspension fortsat, og uanset tilkendelsestids-punkt,
skulle være omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, hvorefter kommuner med
botilbud fortsat skulle have ret til refusion for udgifterne til førtidspension, når en
tidligere opholdskommune har medvirket til, at borgeren har op-hold i botilbuds-
kommunen.
Ankestyrelsen fortolker imidlertid reglerne om mellemkommunal refusion sådan,
at førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 ikke længere er omfattet af retssikker-
hedslovens § 9 c, stk. 1. På baggrund af denne fortolkning bortfalder botilbuds-
kommuners ret til refusion af udgifter til førtidspension som følge af 6 års reglen,
hvorfor det vil være en udgift for disse kommuner at modtage borgere på førtids-
pension i botilbud.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 21 Bilag 8
Offentligt
2
Med vedlagte ændringsforslag genoprettes den tidligere gældende retstilstand, såle-
des at botilbudskommuner kan modtage refusion for udgifter til førtidspension og 6
års reglen først træder i kraft, når borgeren evt. fraflytter botilbuddet.
I forbindelse med indførelsen af seniorpension blev det foreslået og vedtaget, at der
skulle gælde samme mulighed for refusion mellem kommunerne for en kommunes
udgift til seniorpension, når en seniorpensionist flytter til en anden kommune end
den kommune, der har tilkendt seniorpensionen. Ovenstående problemstilling, hvor
førtidspension tilkendt efter den 1. juli 2014, ikke anses for omfattet af retssikker-
hedslovens § 9 c, stk. 1, var dog ikke kendt, da lovforslaget blev udarbejdet, hvilket
er årsagen til, at der ikke blev foretaget ændringer i retssikkerhedslovens § 9 c, stk.
1. Det var dog intentionen, at der skulle være samme mulighed for refusion mellem
kommunerne for udgifterne til seniorpension, som gælder førtidspension, når fx en
tidligere opholdskommune har medvirket til, at borgeren har ophold i en boform i
den nye opholdskommune.
Vedlagte ændringsforslag betyder således, at førtidspension tilkendt den 1. juli
2014 eller senere og seniorpension bliver omfattet som oprindeligt ønsket af reg-
lerne om mellemkommunal refusion.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard


1
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Overførelse af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)
Af Beskæftigelsesministeren, tiltrådt af…
Til § 1
1) Den under nr. 1 foreslåede indsættes som »3. pkt.« ændres til: »4. pkt.« [Lovteknisk korrektion]
2) I den i nr. 7 foreslåede ændring af § 26 c, stk. 2, 3. pkt., ændres »som hver myndighed« til: »som
hver af myndighederne«.
[Sproglig justering]
3) Efter nr. 16 indsættes som nye numre:
»01. I § 56 a, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Seniorpensionsenheden varetager opgaver vedrørende seniorpension efter kapitel 3 a.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
02. I § 56 a, stk. 3, 2. pkt., der bliver § 56 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »som ikke er nævnt i stk. 1 og 2«
til: »som ikke er nævnt i stk. 1-3, samt opgaver vedrørende seniorpension efter kapitel 3 a, hvis
Seniorpensionsenheden anmoder herom, samt §§ 4 og 6 i lov om seniorpensionsenheden«.«
[Præcisering af Seniorpensionsenhedens og kommunalbestyrelsens opgaver]
Til § 2
4) I den i nr. 4 foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, ændres »udlevering« til: »indsendelse«.
[Sproglig ensretning]
Til § 3
5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 50, stk. 1,« til: », § 50, stk. 1,«, og efter »og almindelig
førtidspension m.v.« indsættes: »samt § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5 i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne«.«
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 21 Bilag 8
Offentligt
2
[Præcisering af reglerne om mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension]
Til § 8
6) I stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2-3 og 8«.
[Lovteknisk korrektion]
7) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 9. [§ 01 til § 3] har virkning for kommunernes ret til refusion af udgifter til ydelserne, som
fremgår af § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, og som er tilkendt fra og
med den 1. juli 2014.«
[Genopretning af mellemkommunal refusion for visse sager]
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
I den foreslåede tilføjelse til § 17, stk. 2, fremgår det, at det af 3. pkt. fremgår, at personer der er
tilkendt seniorpension, ikke kan anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om
førtidspension.
Som følge af, at § 17, stk. 2, 2-3 pkt., beskriver behandlingen af en anmodning efter § 17, stk. 2, 1.
pkt., foreslås det, at den foreslåede tilføjelse til § 17, stk. 2, indsættes som nyt pkt. og dermed bliver
4. pkt.
Der er alene tale om en præcisering, således at det er tydeligt, at der ikke skal træffes afgørelse om,
at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.
Til nr. 2
I den foreslåede § 26 c, stk. 2, står der, at Seniorpensionsenheden og kommunen betaler for den
sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra regionens kliniske
funktion og den praktiserende læge.
Det foreslås, at »om hver myndighed« i den foreslåede § 26 c, stk. 2, rettes til: »som hver af
myndighederne«.
Der er alene tale om en justering af sproglige grunde.
Til nr. 3
3
Det fremgår af § 56 a, stk. 1, i lov om social pension, at Udbetaling Danmark blandt andet varetager
opgaverne om retten til at medtage en tilkendt seniorpension ved fast bopæl i udlandet og alle
opgaver vedrørende beregning og udbetaling af seniorpension. Det fremgår af § 56 a, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen varetager opgaverne vedrørende seniorpension, som ikke fremgår af stk. 1 og
stk. 2.
I forbindelse med L 21 forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(overførsel af myndighedsansvaret for seniorpension til Seniorpensionsenheden), er der ved en fejl
ikke foretaget en konsekvensrettelse af § 56 a.
Det bør fremgå af § 56 a, at Seniorpensionsenheden varetager opgaver vedrørende seniorpension.
Samtidig bør det fremgå, at kommunalbestyrelsen varetager opgaver om seniorpension efter lov om
social pension kapitel 3 a, da kommunerne, efter anmodning fra Seniorpensionsenheden, skal
oplyse sager om seniorpension.
Det fremgår af lov om Seniorpensionsenheden, at kommunalbestyrelsen skal yde bistand i
forbindelse med ansøgning om seniorpension, jf. lov om Seniorpensionsenheden § 4, og at
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk
digital selvbetjening, og skal give besked til Seniorpensionsenheden herom, jf. lov om
Seniorpensionsenheden § 6, derfor bør det fremgå af lov om social pension § 56 a.
Det foreslås derfor, at der som nr. 01 indsættes et nyt stk. 3 i § 56 a, i lov om social pension, hvor
det fremgår, at Seniorpensionsenheden varetager opgaver efter kapitel 3 a i lov om social pension.
Samtidig foreslås det i nr. 02, at det fremgår af stk. 3, som bliver stk. 4, at kommunalbestyrelsen
varetager opgaver efter lov om social pension kapitel 3 a efter anmodning fra
Seniorpensionsenheden, og opgaver efter lov om seniorpensionsenheden §§ 4 og 6.
Forslaget betyder, at det fremgår af § 56 a, at Seniorpensionsenheden varetager opgaver vedrørende
seniorpension.
Til § 2
Til nr. 4
I den foreslåede § 17 a, stk. 2, fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for
udlevering af oplysningerne fra Seniorpensionsenheden efter stk. 1.
Det foreslås, at »udlevering« i § 17 a, stk. 2, erstattes med »indsendelse«, som følge af, at stk. 2
refererer til § 17 a, stk. 1, hvorefter Udbetaling Danmark skal indsende oplysninger, som
beskæftigelsesministeren beder om.
Der er alene tale om en sproglig præcisering, således at det er tydeligt, at begge bestemmelsen
regulerer Udbetaling Danmarks indsendelse af oplysninger.
Til § 3
4
Til nr. 5
Efter § 9 c, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven på det sociale område) har opholdskommunen mulighed for at få refusion for
udgifterne til blandt andet pension efter § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fra en tidligere
opholdskommune, såfremt betingelserne i § 9 c, stk. 2-6, er opfyldt.
Formålet med de nævnte regler er primært at beskytte kommuner med botilbud, institutioner m.v.
mod merudgifter til sociale udgifter til borgere fra andre kommuner, der benytter tilbuddene.
Udover ovenstående refunderes en kommunes udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk.
1, i pensionsloven efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 8, og § 5, i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, i op til seks år, hvis borgeren er flyttet til kommunen. Refusion efter 9 c,
stk. 2, 3, 5 og 6 udskyder retten til refusion efter § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt., jf. § 9 c, stk. 8, 3. pkt.
Med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 8, 3. pkt., sigtes på den situation, hvor en
pensionist får ophold i boformer i en anden kommune enten med medvirken fra en myndighed, som
følge af en flytteret eller som følge af passivitet fra en tidligere opholdskommune, og hvor der
således er konkurrerende refusionsbestemmelser, som regulerer spørgsmålet om refusion mellem to
kommuner. I sådanne sager skal stk. 8 først anvendes, når refusion efter de øvrige bestemmelser
ophører. Da kan den seksårige refusionspligt efter omstændighederne begynde at løbe. Der kan
være flere involverede kommuner - en opholdskommune, den tidligere opholdskommune som
tilkendte førtidspension og den tidligere opholdskommune, som er refusionspligtig efter stk. 2, 3, 5
eller 6. Er dette tilfældet, sker der ikke udskydelse af retten til refusion.
Det er opholdskommunen, der har kompetencen til at tilkende førtidspension, jf. § 9, stk. 1,
medmindre der er indgået en aftale efter § 9, stk. 6, og det er opholdskommunen på
tilkendelsestidspunktet, der skal afholde udgiften til førtidspension i op til 6 år fra det tidspunkt,
hvor pensionisten er fraflyttet denne kommune, jf. § 9 c, stk. 8, 1. pkt., i retssikkerhedsloven på det
sociale område. Det har ingen betydning, om pensionssagen er påbegyndt i en anden kommune.
Bestemmelsen omhandler kun refusion for opholdskommunens udgift til pension. Den statslige
refusion skal derfor fradrages, inden kravet rejses.
Den 2. februar 2015 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre Dansk
Folkepart og Konservative Folkeparti en aftale om en reform af refusionssystemet: »Aftale om
reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet«. Folketinget vedtog den 26.
august 2015 L 4 forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, som udmøntede aftalen. Samtidig
blev der foretaget en refusionsomlægning af ydelsessystemet, hvorefter refusionsreglerne for
førtidspension blev flyttet fra lov om social pension til lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lov
nr. 994 af 30. august 2015, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1086 af 19.
september 2017. Desuden blev begyndelsestidspunktet for den 6-årige refusionsperiode ændret.
Ændringen gælder førtidspension, der er tilkendt den 2. februar 2015 eller senere, jf. § 30, stk. 5, i
5
lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne. Tidligere blev de 6 år regnet fra tilkendelsestidspunktet.
Det fremgår, at reglerne for den mellemkommunale refusion skulle skærpes, hvorefter den
kommune, der tilkender førtidspension, ikke kun skal finansiere og udbetale førtidspensionen i 6 år
efter tilkendelsestidspunktet, men også de første 6 år efter fraflytningstidspunktet, hvis en
førtidspensionist flytter fra kommunen. 6 års reglen understøtter, at kommuner ikke aktivt bidrager
til at få borgere på langvarig offentlig forsørgelse til at flytte til en anden kommune. Der skulle være
fokus på at begrænse kommunernes incitamenter til at medvirke til, at borgere, der er tilkendt varige
ydelser, flytter til andre kommuner. Der var ikke tiltænkt lempelser, som ville øge et sådant
incitament. Intentionerne var, at førtidspension fortsat, og uanset tilkendelsestidspunkt, skulle være
omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, hvorefter en opholdskommune fortsat skulle have ret
til refusion for udgifterne til førtidspension, når fx en tidligere opholdskommune har medvirket til,
at borgeren har ophold i en boform i den nye opholdskommune.
Ankestyrelsen har i nyhedsbrev af 2. december 2019 udtalt, »Finansieringen af førtidspension
tilkendt fra den 1. juli 2014 er ikke længere reguleret i de førtidspensionsbestemmelser, der fremgår
af § 9 c, stk. 1. Finansieringen fremgår nu af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne… Loven er
derimod ikke indsat i § 9 c, stk. 1. Derfor gælder tilkendelseskommunens ret til refusion fra en
tidligere opholdskommune kun førtidspension, der er tilkendt før ikrafttrædelsen den 1. juli 2014.«
Reglerne fortolkes således, at førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 ikke er omfattet
retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1. Det er vurderingen, at der i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, 1.
pkt., skulle have været en henvisning til finansieringslovens § 5, jf. § 3, nr. 11, hvis førtidspension
tilkendt efter 1. juli 2014 skulle have været omfattet heraf.
Med L 67 Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (indførelse
af seniorpension), som blev vedtaget den 20. december 2019, blev seniorpension indført. Det
fremgår af bemærkningerne, at reglen i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 8, blev indført ved lov nr.
1168 af 19. december 2003 med det formål, at kompensere kommuner med mange
førtidspensionister for udgiften til førtidspension tilkendt af andre kommuner, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, side 15, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 511. I forbindelse med
indførelsen af seniorpension blev det foreslået og vedtaget, at der på den baggrund skulle gælde
samme mulighed for refusion mellem kommunerne for en kommunes udgift til seniorpension, når
en seniorpensionist flytter til en anden kommune end den kommune, der har tilkendt
seniorpensionen. Ovenstående problemstilling, hvor førtidspension tilkendt efter den 1. juli 2014,
ikke anses for omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, var dog ikke en kendt, da lovforslaget
blev udarbejdet, hvilket er årsagen til, at der ikke blev foretaget ændringer i retssikkerhedslovens §
9 c, stk. 1. Det var dog intentionen, at der skulle være samme mulighed for refusion mellem
kommunerne for udgifterne til seniorpension, som gælder førtidspension, når fx en tidligere
opholdskommune har medvirket til, at borgeren har ophold i en boform i den nye
opholdskommune. Det foreslås derfor, at udgifterne til seniorpension omfattes af
retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, hvorefter den kommune, der ville have ret til refusion, fra den
tidligere opholdskommune, får ret til refusion for seniorpension i lighed med hvad der gælder for
førtidspension.
6
Det foreslås derfor, at der i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., indsættes § 3, stk. 1, nr. 11 og
16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
Tilføjelsen af § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunens finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, vil
medføre, at førtidspension uanset tilkendelsestidspunkt er omfattet af retssikkerhedslovens § 9 c,
stk. 1. Forslaget betyder således, at førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller senere og
seniorpension bliver omfattet af § 9 c, stk. 1, og at tilkendelseskommunen dermed får ret til refusion
fra den tidligere opholdskommune efter § 9 c, stk. 2-6, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Forslaget betyder således, at reglerne bringes i overensstemmelse med intentionerne i
refusionsreformen og intentionerne om, at seniorpension sidestilles med førtidspension for så vidt
angår muligheden for udgiftsrefusion mellem kommunerne.
Til § 8
Til nr. 6
Det fremgår af foreslåede stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-3 og 8. Idet
der i stk. 2-3 og 8, ikke er tale om undtagelser til ikrafttrædelsen, anvendes »jf. dog» ikke.
Det foreslås, derfor at », jf. dog stk. 2-3 og 8« udgår.
Til nr. 7
Det foreslås i nyt stk. 9, at ændringen i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, har virkning for
kommunernes ret til refusion af udgifter til ydelserne, som fremgår af § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, i lov
om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne, og som er tilkendt fra og med den 1. juli 2014.
Forslaget handler alene om mellemkommunale forhold og påvirker hverken borgere eller
virksomheder.


Fremsat den 7. oktober 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af
23. september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 339 af 2.
april 2019, § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr.
1123 af 19. november 2019, § 1 i lov nr. 1420 af 17.
december 2019, § 10 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, §
7 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1559 af
27. december 2019 og § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a, kan
dog ikke anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgø-
relse om førtidspension.«
2. I § 18 a ændres »førtidspension« til: »seniorpension eller
førtidspension«.
3. I § 26 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I sager om seniorpension iværksættes ikke be-
skæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. I § 26 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. En person, der modtager førtidspension efter den-
ne lov, kan ikke samtidig modtage seniorpension.«
5. I § 26 b, 1. pkt., ændres »bopælskommunen« til: »Senior-
pensionsenheden«.
6. I § 26 b, 2. pkt., indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog § 62,
stk. 3«.
7. § 26 c, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Seniorpensionsenheden og kommunen kan ved
behandlingen af sager om seniorpension kun benytte sund-
hedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske
funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. Seniorpensionsenheden indgår aftale med regionerne
om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og kommunen
indgår aftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
med den region, hvor kommunen er beliggende. Seniorpen-
sionsenheden og kommunen betaler for den sundhedsfaglige
rådgivning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra
regionens kliniske funktion og den praktiserende læge.«
8. § 26 c, stk. 3, ophæves, og stk. 4, som bliver stk. 3, affat-
tes således:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med sundheds- og ældreministeren nærmere regler om
samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og regionerne
og mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig råd-
givning og vurdering i sager om seniorpension. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om samarbejdsaftalen, pris-
fastsættelse, indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning og
vurdering fra klinisk funktion, og om muligheden for at Se-
niorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at
en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensi-
onsenheden på vegne af de øvrige regioner.«
9. I § 26 d, stk. 1 og 2, ændres »Kommunalbestyrelsen« til:
»Seniorpensionsenheden«, og i § 26 d, stk. 2, 1. pkt., ændres
»kommunens« til: »Seniorpensionsenhedens«.
10. § 26 d, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal uden samtykke fra
personen videregive oplysninger til Seniorpensionsenheden
om personer, der søger om eller har fået tilkendt seniorpen-
sion, når kommunen bliver opmærksom på forhold, der kan
have betydning for retten til seniorpension.
Stk. 4. Seniorpensionsenheden skal uden samtykke fra
personen give besked til kommunalbestyrelsen om afgørel-
ser om tilkendelse af seniorpension og Udbetaling Danmark
Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/09483
BE008577
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 21 Bilag 8
Offentligt
om tilkendelser af seniorpension og afgørelser om hvilende
seniorpension.«
11. I § 26 e, stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Se-
niorpensionsenheden«.
12. Efter § 26 e indsættes i kapitel 3 a:
»§ 26 f. Seniorpensionsenheden kan anmode ansøgerens
bopælskommune om at oplyse sager til brug for afgørelser
om seniorpension.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og
kommunalbestyrelserne, herunder om indhentelse af oplys-
ninger og tidsfrister.«
13. I § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ændres »omfattet af og bereg-
net efter« til: »omfattet af«.
14. I § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., ændres »omfattet af og be-
regnet efter« til: »omfattet af«.
15. I § 33, stk. 2, 3. pkt., ændres »kommunen« til: »Senior-
pensionsenheden«.
16. I § 41, stk. 1, ændres »og kommunalbestyrelsen« til: »,
Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelsen«.
17. I § 56 a, stk. 4, 1. og 3. pkt., ændres »Udbetaling Dan-
mark« til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenhe-
den«.
18. I § 62 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Udbetaling Danmark kan behandle en sag om se-
niorpension til personer med fast bopæl i udlandet, når der
ved påbegyndelsen af realitetsbehandlingen er mindre end 6
måneder til, at personen opfylder betingelsen om højst 6 år
til folkepensionsalderen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 2
I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af opgaver på
sit sagsområde efter kapitel 2 finder § 3, stk. 1, og § 4, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
2. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Sagsbehandling og udveksling af oplysninger
§ 4 a. Ved Seniorpensionsenhedens behandling af sager
efter kapitel 2 finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11
b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Seniorpensionsenheden kan indhente oplysninger
efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område i elektronisk form.«
3. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
»Kapitel 9
Moms, optagelse af lån m.v.«
4. Efter § 17 indsættes i kapitel 9:
Ȥ 17 a. Seniorpensionsenheden skal indsende de oplys-
ninger, som beskæftigelsesministeren beder om, herunder
statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen
på Seniorpensionsenhedens område til brug for lovforbered-
ende arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for andre mi-
nisterbetjeningsopgaver.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for
udlevering af oplysningerne fra Seniorpensionsenheden ef-
ter stk. 1.
§ 17 b. Seniorpensionsenheden kan optage korte lån op til
maksimalt 5 mio. kr. til dækning af udsving i likviditeten el-
ler uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Lånet kan
optages i KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre fi-
nansielle institutioner. Lånet skal afvikles hurtigst muligt og
senest i løbet af de to efterfølgende budgetår.
Stk. 2. Seniorpensionsenheden kan optage lån til Arbejds-
markedets Tillægspensions dækning af udgifter til udarbej-
delse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug
for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for admi-
nistration af seniorpensionsordningen. Lånet kan kun opta-
ges på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen
for Seniorpensionsenheden. Lånet kan optages i Kommune-
Kredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.
Stk. 3. Kommunerne hæfter solidarisk for lån optaget af
Seniorpensionsenheden, jf. stk. 1 og 2.«
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019,
som senest ændret ved § 1 i lov nr. 961 af 26. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9 c, stk. 8, 2. pkt., ændres: »tilkendelseskommunen«
til: »den kommune, som var opholdskommune på tidspunk-
tet for tilkendelsen af seniorpension«.
2. I § 62 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uenighed om Seniorpensionsenhedens kompeten-
ce kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgø-
relsen vedrører, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Dan-
mark kan indbringe sagen.«
3. Efter § 62 indsættes:
»§ 64. Afgørelser, der træffes af Seniorpensionsenheden,
kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf.
§ 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang
det er fastsat i lov om social pension.«
2
§ 4
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982
af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
1420 af 17. december 2019 og senest ved § 11 i lov nr. 1583
af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 25, stk. 3, nr. 1, ændres »omfattet af og beregnet efter«
til: »omfattet af«.
§ 5
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
49 af 16. januar 2019, som ændret senest ved § 20 i lov nr.
1559 af 27. december 2019 foretages følgende ændringer:
1. I § 26, stk. 2 og 3, ændres »for opgaver, der er overført fra
kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres af admini-
strationsbidrag fra kommunerne efter § 22«, og »stk. 6« æn-
dres til: »stk. 7«.
2. I § 26, stk. 5, 1. pkt., ændres »på sagsområder, der er
overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres
af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«.
3. I § 26 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Skyldes en fejlagtig udbetaling af seniorpension
til personer med fast bopæl i Danmark efter § 26 a i lov om
social pension urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Se-
niorpensionsenheden, er Seniorpensionsenheden ansvarlig
for fejludbetalingen og skal indbetale et beløb svarende til et
eventuelt tab til Udbetaling Danmark, herunder det beløb,
som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 6
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov
nr. 456 af 25. maj 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 525 af 27.
april 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 45, stk. 1, indsættes efter »ATP«: », Seniorpensionsen-
heden«.
§ 7
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober
2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december
2019, § 16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 1 i lov
nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, ændres »og førtidspension« til:
», førtidspension og seniorpension«.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk.
2-3 og 8.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om
seniorpension indgivet til kommunen inden den 1. januar
2021, jf. den hidtil gældende § 26 b i lov om social pension.
For disse ansøgninger finder de hidtil gældende regler ved
tilkendelse af seniorpension anvendelse. Når Ankestyrelsen
eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag
om seniorpension den 1. januar 2021 eller senere, finder
denne lov anvendelse, og Seniorpensionsenheden skal be-
handle sagen i første instans, uanset om kommunen tidligere
har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 3. Seniorpensionsenheden foretager genvurdering ef-
ter § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område, når kommunalbestyrelsens afgørelse om se-
niorpension, jf. den hidtil gældende § 26 d, stk. 1, i lov om
social pension, er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg den 1. januar 2021 eller senere, jf. § 50, stk. 4, i
lov om social pension.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. januar
2021 sende en liste til Seniorpensionsenheden med sager om
afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a,
stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, som ikke er påklaget til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar
2021, eller som er påklaget efter klagefristens udløb, og der-
for ikke behandlet af Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen
skal uden personens samtykke senest den 31. januar 2021
sende sagsakterne fra sagerne på listen efter 1. pkt. til Se-
niorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret
for sagerne.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser i sager om af-
slag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a,
stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, kan på det ved afgørel-
sen foreliggende dokumentationsgrundlag ekstraordinært
påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i 2021.
Det er en betingelse, at afgørelsen ikke er påklaget til Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandlet efter de al-
mindelige klageregler, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pen-
sion. Inden klagen behandles, skal Seniorpensionsenheden
vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller
delvist medhold. Kan Seniorpensionsenheden ikke give kla-
ger medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørel-
sen og den ekstraordinære genvurdering videre til Ankesty-
relsen.
Stk. 6. Seniorpensionsenheden skal senest den 1. maj
2021 vejlede personer i målgruppen for ekstraordinær klage-
adgang efter stk. 7. Personens klage efter stk. 7 skal ske
skriftligt til Seniorpensionsenheden inden 4 uger efter, at
personen har modtaget vejledning efter 1. pkt.
Stk. 7. Ældre bekendtgørelser fastsat efter henholdsvis §
26, a, stk. 3, som bliver stk. 4 og § 62, stk. 3, som bliver stk.
4, i lov om social pension og § 26, stk. 6, som bliver stk. 7, i
lov om Udbetaling Danmark, skal fortsat have gyldighed.
Stk. 8. § 7 finder anvendelse fra den 1. januar 2020.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Overdragelse af myndighedskompetence til Seniorpensionsenheden
2.1.1. Kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Sagsbehandling og retssikkerhed
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Klage
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Ændringer til lov om Seniorpensionsenheden
2.1.5.1. Adgang til at indhente oplysninger til brug for statestik, udviklingsinitiativer, lovforberedende arbejde og
andre ministerbetjeningsopgaver
2.1.5.1.1. Gældende ret
2.1.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5.2. Låneoptagelse i Seniorpensionsenheden
2.1.5.2.1. Gældende ret
2.1.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.6. Ændring i lov om Udbetaling Danmark vedrørende tab
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.7. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8. Indtægtsgrundlag for pensionist gift eller samlevende med en person, der alene modtager social pension
fra ét andet EU/EØS-land
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.9. Kommunernes udgifter til seniorpension er omfattet af budgetgaranti
2.1.9.1. Gældende ret
2.1.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.10. Ikrafttrædelse- og overgangsregler
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Økonomiske konsekvenser af overdragelse af afgørelseskompetencen til Seniorpensionsenheden
3.1.2. Økonomiske konsekvenser af harmonisering af danske regler med EU-retten om udenlandske pensioner
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning Seniorpension blev indført ved lov nr. 1559 af 27. decem-
ber 2019 om ændring af lov om social pension og forskelli-
4
ge andre love og administreres midlertidigt af kommunerne
fra den 1. januar 2020.
Forligspartierne bag »Aftale om ret til seniorpension for
nedslidte« indgået i maj 2019, indgik i december 2019 »Til-
lægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte«,
hvorved forligskredsen (Venstre, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre,
og regeringen (Socialdemokratiet), som har tiltrådt forliget)
er enige om, at der skal være en ensartet tilkendelse af se-
niorpension på tværs af landet, at afgørelser om seniorpensi-
on skal træffes uafhængigt af økonomiske hensyn, og at til-
kendelse af seniorpension ikke må afhænge af geografi og
bopæl.
Forligspartierne er enige om, at kompetencen til at træffe
afgørelser om seniorpension skal overgå til en ny selvstæn-
dig og landsdækkende myndighed, som skal tilkende senior-
pension fra den 1. januar 2021.
Med lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenhe-
den blev der etableret en ny selvstændig myndighed »Se-
niorpensionsenheden«, og de organisatoriske rammer for
Seniorpensionsenheden og de overordnede rammer for ad-
ministrationen blev fastlagt.
Forligspartierne er enige om, at behandling af ansøgninger
om seniorpension skal ske i Seniorpensionsenheden i samar-
bejde med kommunerne, som skal medvirke til at oplyse
sagerne, mens Udbetaling Danmark fortsat skal have ansva-
ret for beregning, udbetaling og løbende regulering af se-
niorpension samt for behandling af ansøgninger om senior-
pension fra personer bosat i udlandet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
Med dette lovforslag udmøntes den del af Aftale om ret til
seniorpension for nedslidte, der overdrager kompetencen til
at træffe afgørelse om seniorpension fra kommunerne til Se-
niorpensionsenheden fra den 1. januar 2021. Lovforslaget
indeholder desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om samarbejdet mellem kommunerne og Seniorpensionsen-
heden og mellem Seniorpensionsenheden og regionernes
kliniske funktioner.
Lovforslaget kommer i forlængelse af lov nr. 869 af 14.
juni 2020 om Seniorpensionsenheden, hvormed Seniorpen-
sionsenheden blev etableret, og de organisatoriske rammer
for Seniorpensionsenheden og de overordnede rammer for
administrationen blev fastsat. Dette lovforslag indeholder
endvidere præciseringer af de organisatoriske rammer for
Seniorpensionsenheden og rammerne for administrationen
af seniorpension.
Lovforslaget indeholder desuden en justering af beregning
af indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for beregning af
folkepension og førtidspension, således at ægtefælle eller
samlevers pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat lige-
stilles med pension fra flere medlemslande i overensstem-
melse med EU-retten.
2.1. Overdragelse af myndighedskompetence til
Seniorpensionsenheden
2.1.1. Kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension
2.1.1.1 Gældende ret
Efter § 26 d i lov om social pension træffer kommunalbe-
styrelsen afgørelse om seniorpension efter betingelserne i
kapitel 3 a i lov om social pension, og ansøgninger om se-
niorpension ingives til bopælskommunen, jf. § 26 b i lov om
social pension.
Kommunalbestyrelsen vurderer, om ansøgeren opfylder
de objektive kriterier for ret til seniorpension efter lov om
social pension i forhold til alder, jf. § 26 a, stk. 1, samt stats-
borgerskab og bopæl efter betingelser i kapitel 1 i lov om
social pension.
Kommunalbestyrelsen vurderer, om betingelsen om lang-
varig tilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt. Det gør
kommunen med udgangspunkt i oplysninger fra Arbejds-
markedets Tillægspension om indbetalte ATP-bidrag, oplys-
ninger om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuvæ-
rende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra
udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens eg-
ne oplysninger m.v. Ansøgeren indhenter egne ATP-oplys-
ninger fra Borger.dk og sender oplysningerne til kommunen.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en beskrivelse af de ar-
bejdsfunktioner, som personen har udført, med henblik på at
vurdere arbejdsevnen i forhold til seneste job. Desuden sik-
rer kommunalbestyrelsen, at der foreligger dokumentation
for personens ressourcer og udfordringer i seneste job. Der
vil typisk være tale om dokumentation i form af lægeatte-
ster, hvor personens helbredsmæssige udfordringer og funk-
tionsevne beskrives.
Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i en sag om
seniorpension, skal ansøgeren have tilbud om i et møde at
udtale sig over for den eller de personer, der træffer afgørel-
se om seniorpension, jf. § 26 c, stk. 3, i lov om social pen-
sion.
Når personer bosat i udlandet søger om invalidepension,
er det samtidig en ansøgning om helbredsbetinget pension i
Danmark efter lov om social pension. Efter gældende regler
behandler Udbetaling Danmark ansøgningen, som omfatter
både førtidspension og seniorpension.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten
til seniorpension skal være hvilende, hvis pensionisten an-
moder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode
har en arbejdsindkomst af en vis størrelse, som er udtryk for,
at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarke-
det. At gøre pensionen hvilende betyder, at udbetalingen
sættes i bero, men at den kan genoptages, når grundlaget for
at sætte den i bero ikke længere er tilstede. Der skal således
ikke ansøges om og tilkendes pension på ny. Det er kommu-
nalbestyrelsen, der oplyser sagen og vurderer, om pensioni-
sten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er ud-
tryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra ar-
bejdsmarkedet.
5
Beskæftigelsesministeren har efter bemyndigelse fastsat
regler om, hvornår seniorpension skal gøres hvilende. Mini-
steren har i bekendtgørelse om seniorpension fastsat regler
om, at Udbetaling Danmark orienterer kommunen og pensi-
onisten, når Udbetaling Danmark 3 måneder i træk registre-
rer indkomst ved arbejde, der overstiger, hvad der svarer til
212.360 kr. årligt og pensionisten i perioden har arbejdet i
mindst 15 timer om ugen.
2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,
at opgaven med at træffe afgørelse om ret til seniorpension
skal placeres hos en central myndighed med Arbejdsmarke-
dets Tillægspension som administrativ og teknisk leverandør
fra og med den 1. januar 2021, og at kommunerne alene i en
overgangsperiode fra den 1. januar 2020 og indtil opgaven
kan varetages af en ny myndighed, skal træffe afgørelsen.
Med lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden
blev en ny myndighed »Seniorpensionsenheden« etableret
med henblik på, at den skal kunne overtage kompetencen til
at træffe afgørelser om tilkendelse af seniorpension.
Ministeriet foreslår på den baggrund, at kompetencen til at
træffe afgørelser i sager om ret til seniorpension overdrages
til Seniorpensionsenheden med virkning for alle ansøgnin-
ger om seniorpension, der ingives den 1. januar 2021 eller
senere samt for eventuelle sager om seniorpension, der
hjemvises af Ankestyrelsen i 2021.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark bevarer kompeten-
cen til at behandle og træffe afgørelse om seniorpension, når
ansøgeren bor i udlandet, ligesom efter de gældende regler.
Det foreslås, at Seniorpensionsenheden får overdraget
kompetencen til at vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt
en ansøger opfylder de objektive kriterier for ret til senior-
pension efter lov om social pension i forhold til alder, stats-
borgerskab og bopæl. Seniorpensionsenheden skal træffe af-
gørelse om afslag på seniorpension, når det er konstateret, at
en ansøger ikke opfylder de objektive kriterier.
Det foreslås, at, når Seniorpensionsenheden har konstate-
ret, at de objektive kriterier er opfyldt, vil Seniorpensionsen-
heden skulle vurdere, om kravet om langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet er opfyldt. Det vil Seniorpensionsenheden
kunne gøre med udgangspunkt i oplysninger fra Arbejds-
markedets Tillægspension om indbetalte ATP-bidrag på
baggrund af beskæftigelse, oplysninger fra Skatteforvaltnin-
gen om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværen-
de og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra uden-
landske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne op-
lysninger m.v., på samme måde, som kommunalbestyrelsen
gør efter gældende regler.
Det foreslås, at Seniorpensionsenheden skal kunne anmo-
de kommunalbestyrelsen om at oplyse sagen og indhente
supplerende oplysninger til brug for vurderingen af ansøge-
rens tilknytning til arbejdsmarkedet.
Når Seniorpensionsenheden har bedt kommunalbestyrel-
sen om at indhente supplerende oplysninger om, hvorvidt
personen opfylder betingelsen om langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet, skal kommunalbestyrelsen sende de sup-
plerende oplysninger til Seniorpensionsenheden, som heref-
ter afgør, om betingelsen er opfyldt. Seniorpensionsenheden
vil skulle træffe afgørelser om afslag på seniorpension, når
ansøgeren ikke opfylder betingelsen om langvarig tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at, når Seniorpensionsenheden har konstate-
ret, at ansøgeren opfylder betingelsen om langvarig tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, vil Seniorpensionsenheden skulle
udarbejde en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som perso-
nen har udført, med henblik på at vurdere arbejdsevnen i
forhold til seneste job. Seniorpensionsenheden vil desuden
skulle sikre, at der foreligger dokumentation for personens
ressourcer og udfordringer i seneste job. Der vil typisk være
tale om dokumentation i form af lægeattester, hvor perso-
nens helbredsmæssige udfordringer og funktionsevne be-
skrives. Det svarer til de gældende regler om beskrivelse af
arbejdsevnen.
Det foreslås, at Seniorpensionsenheden skal kunne anmo-
de kommunalbestyrelsen om at oplyse sagen og indhente
supplerende oplysninger til brug for Seniorpensionsenhe-
dens vurdering af ansøgerens arbejdsevne.
Når Seniorpensionsenheden har anmodet kommunalbesty-
relsen om at oplyse sagen og eventuelt indhente supplerende
oplysninger om arbejdsevnen, skal kommunalbestyrelsen
sende oplysningerne til Seniorpensionsenheden, som heref-
ter afgør, om betingelsen er opfyldt. Seniorpensionsenheden
vil herefter skulle træffe afgørelse om seniorpension.
Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelser om
hvilende seniorpension ligeledes overdrages til Seniorpensi-
onsenheden med virkning fra den 1. januar 2021.
Det foreslås, at ministeren benytter bemyndigelsen i § 26
e, stk. 3, i lov om social pension til at fastsætte nærmere reg-
ler i bekendtgørelsesform om, at Udbetaling Danmark fra
den 1. januar 2021 skal orientere Seniorpensionsenheden og
pensionisten, når Udbetaling Danmark 3 måneder i træk re-
gistrerer indkomst ved arbejde, der overstiger, hvad der sva-
rer til 215.373 kr. i 2020-niveau og pensionisten i perioden
har arbejdet i mindst 15 timer om ugen. Det foreslås desu-
den, at beløbet på 215.373 kr. i 2020-niveau reguleres en
gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Første regulering sker den 1. januar 2021. Ved
den årlige beregning i 2021, 2022 og 2023 fradrages 0,75
procent i den beregnede procentsats. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
Ved afgørelsen af, om retten til pension skal gøres hvile-
nde, skal Seniorpensionsenheden foretage en konkret vurde-
ring af, om den opnåede indtægt er udtryk for, at personen
ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem Seniorpen-
sionsenheden og kommunerne om oplysning af sager om se-
niorpension.
6
Det forventes, at Beskæftigelsesministeren vil benytte be-
myndigelsen til at fastsætte regler om Seniorpensionsenhe-
dens indhentelse af oplysninger fra kommunerne om perso-
nens arbejdsmarkedstilknytning og om personens arbejdsev-
ne i forhold til seneste job.
Bemyndigelsen vil blandt andet blive brugt til at fastsætte
regler om, at, når Seniorpensionsenheden har anmodet kom-
munalbestyrelsen om at oplyse en ansøgers tilknytning til
arbejdsmarkedet, vil kommunalbestyrelsen skulle sende op-
lysningerne til Seniorpensionsenheden, som herefter afgør,
om betingelsen er opfyldt.
Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte reg-
ler om sagsoplysningen til brug for afklaring af ansøgerens
arbejdsevne i forhold til seneste job. Der vil blive fastsat
regler om, at kommunalbestyrelsen skal sende sagsoplysnin-
gerne og den bagvedliggende dokumentation i et skema, der
udarbejdes til formålet i samarbejde mellem Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, Seniorpensionsenheden/
Arbejdsmarkedets Tillægspension, KL og Danske Regioner/
klinisk funktion, og om tidsfrister for kommunens sagsop-
lysning. Der vil herunder blive fastsat regler om, at, når Se-
niorpensionsenheden har anmodet kommunen om at oplyse
en sag i forhold til ansøgerens arbejdsevne i seneste job, vil
kommunen skulle oplyse sagen inden 3 måneder fra anmod-
ningen.
Beskæftigelsesministeren forventes desuden at benytte be-
myndigelsen til at fastsætte regler om Seniorpensionsenhe-
dens indhentelse af oplysninger fra kommunerne om an-
søgerens arbejdsindkomst, arbejdstid og ansættelsesforhold
til brug for vurderingen i afgørelser om hvilende seniorpen-
sion.
Når kompetencen til at træffe afgørelser i sager om senior-
pension overføres fra de 98 kommuner til én central myn-
dighed, begrænses muligheden for fysisk fremmøde hos
myndigheden, der træffer afgørelse i sagerne.
Det foreslås derfor, at Seniorpensionsenheden ikke vil
skulle tilbyde en ansøger om seniorpension at udtale sig på
et møde over for den eller de personer, der træffer afgørelse
om seniorpension, inden der træffes afgørelse. En ansøger
om seniorpension har fortsat mulighed for at deltage i be-
handlingen af sin sag ved telefonisk eller skriftlig kontakt til
Seniorpensionsenheden samt i forbindelse med eventuel
sagsoplysning i kommunen.
Bopælskommunen er fortsat nærmest ansøgeren og skal
på Seniorpensionsenhedens anmodning oplyse sagerne, når
det er nødvendigt for, at Seniorpensionsenheden kan træffe
afgørelse i en sag om seniorpension. Kommunalbestyrelsen
kan i den forbindelse vælge at mødes med ansøgeren, hvis
det er nødvendigt for sagens oplysning, og ansøgeren har
fortsat mulighed for at kontakte kommunen og få hjælp til at
deltage i behandlingen af sin sag.
Desuden bemærkes det, at der i lov om Seniorpensionsen-
heden er fastsat nærmere regler om arbejdsdelingen mellem
Seniorpensionsenheden og kommunerne vedrørende hjælp
og vejledning i forbindelse med ansøgning om seniorpensi-
on.
I en overgangsperiode efter udløbet af 2020 vil kommu-
nerne skulle færdigbehandle igangværende sager om senior-
pension.
Der henvises til pkt. 2.1.10. om ikrafttrædelses- og over-
gangsbestemmelser.
2.1.2. Sagsbehandling og retssikkerhed
2.1.2.1. Gældende ret
Efter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (retssikkerhedsloven på det sociale
område) skal kommunalbestyrelsen behandle spørgsmål om
hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om
der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Efter § 3, stk. 2, skal
kommunalbestyrelsen fastsætte frister for, hvor lang tid der
må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal
være truffet, og ansøgeren skal have besked, hvis fristen ik-
ke kan overholdes.
Efter § 26 d, stk. 2, i lov om social pension skal kommu-
nalbestyrelsen træffe afgørelse om seniorpension senest 6
måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af an-
søgning om seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af
ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågæl-
dende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes,
skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er år-
sag til den forlængede sagsbehandlingstid og besked om,
hvornår sagen forventes afgjort. Den lovbestemte frist er-
statter således retssikkerhedsloven på det sociale områdes
krav i § 3, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte
frister for sagsbehandlingen m.v.
Efter § 4 i retssikkerhedsloven på det sociale område skal
borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen
af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlin-
gen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte
denne mulighed.
Efter § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område har
myndigheden ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt
omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.
Efter § 11, stk. 1, i retssikkerhedsloven på det sociale om-
råde kan myndigheden anmode personer, der anmoder om
eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem,
som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er beretti-
get til, og at lade sig undersøge hos en læge eller blive ind-
lagt til observation og behandling som led i sagsbehandlin-
gen.
Desuden gælder der efter retssikkerhedsloven på det soci-
ale område en række bestemmelser om myndighedens mu-
lighed for at indhente en række oplysninger, som er nødven-
dige for at behandle sagen, hos andre myndigheder, instituti-
oner m.v.
Efter § 11 a, stk. 1, kan der kun med borgerens samtykke
indhentes oplysninger fra andre offentlige myndigheder, ud-
dannelsesinstitutioner, sygehuse, læger m.v. samt arbejds-
løshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere m.v., mens der
efter § 11 a, stk. 2, kan indhentes oplysninger om økonomi-
ske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får
hjælp og dennes ægtefælle eller andre husstandsmedlemmer
7
fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskas-
ser uden borgerens samtykke. Desuden kan oplysningerne,
som kan indhentes efter § 11 a, stk. 2, samkøres og sammen-
stilles med data fra myndighedens egne, andre myndighe-
ders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når det er nød-
vendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp
er opfyldt.
Efter § 11 a, stk. 4, i retssikkerhedsloven på det sociale
område sker adgangen til oplysninger vedrørende ferie via
en elektronisk adgang, som Feriekonto stiller til rådighed,
og efter stk. 5 kan myndigheden få terminaladgang til nød-
vendige oplysninger i indkomstregistreret. Der findes ikke
gældende regler om terminaladgang til oplysninger om ind-
betalte ATP-bidrag.
Efter § 11 b i retssikkerhedsloven på det sociale område
skal myndigheden behandle sagen på det foreliggende
grundlag, hvis borgeren ikke medvirker eller ikke vil give
samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger.
Endelig er der efter § 12 i retssikkerhedsloven på det soci-
ale område krav om, at myndigheden giver borgeren skrift-
lig besked om denne adgang til at indhente oplysninger og
konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker.
2.1.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at § 3, stk. 1, og § 4 i retssikkerhedsloven på
det sociale område om borgerens ret til hurtig hjælp og plig-
ten for myndigheden til at tilrettelægge sagsbehandlingen på
en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke
ved behandlingen af sin sag, skal gælde for Seniorpensions-
enheden, ligesom de gælder for kommunerne.
Samtidig foreslås det at videreføre den lovbestemte frist
på 6 måneder for behandlingen af seniorpensionssager i § 26
d, stk. 2, i lov om social pension, således at fristen også gæl-
der for Seniorpensionsenhedens sagsbehandling.
Det foreslås, at § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale
område skal gælde for Seniorpensionsenheden, ligesom den
gælder for kommunerne efter gældende regler. Seniorpensi-
onsenheden vil således få ansvaret for, at sager om ansøg-
ning om seniorpension er oplyst i tilstrækkeligt omfang til,
at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse. Det vil såle-
des være Seniorpensionsenheden, som har ansvaret for, at
den sagsoplysning, som Seniorpensionsenheden eventuelt
anmoder bopælskommunerne om at foretage efter forslaget
til § 26 f, stk. 1, i lov om social pension, er tilstrækkelig til
at træffe afgørelse om tilkendelse af seniorpension.
Videre foreslås det, at retssikkerhedsloven på det sociale
områdes regler om muligheden for at bede om borgerens
medvirken og muligheden for at indhente oplysninger med
eller uden borgerens samtykke skal gælde i forbindelse med
sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden. Det gælder også
elektronisk adgang til registret i Feriekonto og terminalad-
gang til indkomstregistret.
Der kan bl.a. indhentes oplysninger hos Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, der er relevante for vurdering af personens
arbejdsevne.
Derudover foreslås det, at Seniorpensionsenheden får ad-
gang til at indhente nødvendige oplysninger i elektronisk
form hos andre myndigheder, som stiller de relevante oplys-
ningerne til rådighed for Seniorpensionsenheden via web-
service eller en anden elektronisk adgang.
Det betyder, at Seniorpensionsenheden vil kunne indhente
oplysninger fra registre hos Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion om indbetalte ATP-bidrag til brug for vurderingen af,
om ansøgeren opfyldet kravet om langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet efter § 26 a, stk. 2, nr. 1, i lov om social
pension. Hertil kommer en række oplysninger til brug for
vurderingen af, om borgeren opfylder de generelle betingel-
se i lov om social pension om indfødsret, bopæl, alder m.v. I
forhold til betingelserne om langvarig tilknytning til ar-
bejdsmarkedet samt vurdering af seneste job kan det være
nødvendigt med indhentning af oplysninger, herunder histo-
riske oplysninger om eventuel drift af selvstændig virksom-
hed, samt ansættelse hos bestemt arbejdsgiver. Disse oplys-
ninger kan indhentes i Det Centrale Personregister, Det Cen-
trale Virksomhedsregister samt forskellige registre hos skat-
temyndighederne. I forbindelse med de generelle betingelser
i lov om social pension kan det endvidere være nødvendigt
at indhente oplysninger om flygtningestatus, som kan ind-
hentes via Udlændinge Informationsportalen. Der henvises i
det hele til de generelle betingelser i kapitel 1 i lov om so-
cial pension.
Det vil medvirke til at sikre, at Seniorpensionsenheden får
et tilstrækkeligt grundlag for at anvende eksisterende data til
oplysning af sager, og derigennem vil kunne træffe afgørel-
se om seniorpension hurtigst muligt.
Samtidig foreslås det, at reglerne i § 12 i retssikkerhedslo-
ven på det sociale område om, at myndigheden skal give
borgeren besked om muligheden for at indhente oplysninger
og konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, skal gæl-
de for Seniorpensionsenheden, ligesom det gælder for kom-
munerne.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 og
2.
2.1.3. Sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.1.3.1. Gældende ret
Vurderingen af arbejdsevnen efter § 26 a, stk. 2, nr. 2, i
lov om social pension, sker primært på baggrund af oplys-
ninger om ansøgers helbred og helbredets betydning for ar-
bejdsevnen. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i
oplysninger, der allerede foreligger, fx lægeattester. Der kan
også foreligge en beskrivelse af funktionsevnen i eget hjem.
Tilsvarende kan støtteforanstaltninger i form af hjælpemid-
ler eller hjælp til praktiske gøremål i hjemmet også indgå i
dokumentationen for personens helbredsmæssige begræns-
ninger.
Ved behandling af sager om seniorpension kan kommu-
nen kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra
regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§
13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v. Der indgås aftale mellem kommunen
8
og regionen herom, og kommunen betaler for de rekvirerede
ydelser.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med sund-
heds- og ældreministeren fastsætte regler om det ovnnævnte
samarbejde mellem kommuner og regioner om sundhedsfag-
lig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.
2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,
at Seniorpensionsenheden skal træffe afgørelser om senior-
pension, at både Seniorpensionsenheden og kommunerne
skal kunne indhente yderligere oplysninger til sager om se-
niorpension, og at Seniorpensionsenheden skal kunne anmo-
de kommunerne om at oplyse sagerne. Det er derfor nødven-
digt, at både Seniorpensionsenheden og kommunerne får
mulighed for at indhente nye oplysninger i sager om senior-
pension.
Ministeriet foreslår på den baggrund, at Seniorpensionsen-
heden – ligesom kommunerne – alene skal kunne benytte
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens klini-
ske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v.
Det foreslås endvidere, at Seniorpensionsenheden skal
indgå aftale med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning
og vurdering, og at kommunen skal indgå aftale med den re-
gion, hvori kommunen er beliggende. Seniorpensionsenhe-
den og kommunen skal betale for den sundhedsfaglige råd-
givning og vurdering, som de hver især rekvirerer fra den
kliniske funktion i regionen og den praktiserende læge.
Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om samarbejdet mellem Seniorpensionsen-
heden og regionerne og mellem kommuner og regioner om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om senior-
pension.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8.
2.1.4. Klage
2.1.4.1. Gældende ret
Reglerne om klagesystemet på det sociale område og på
beskæftigelsesområdet er fastsat i kapitel 9-10 i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område (retssik-
kerhedsloven på det sociale område). Ankestyrelsen og An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er ankeinstans i forhold
til afgørelser efter den beskæftigelsesmæssige og sociale
lovgivning i det omfang, det er fastsat ved lov.
Afgørelser om tilkendelse af seniorpension efter kapitel 3
a i lov om social pension påklages til Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension,
som første og eneste administrative klageinstans.
Når det er fastsat, at sagerne kan påklages til Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg, træffer Ankestyrelsen som ud-
gangspunkt afgørelse uden medvirken af beskikkede med-
lemmer, med mindre Ankestyrelsen skønner, at en sag har
principiel eller generel betydning, eller Ankestyrelsen be-
slutter det, jf. § 59 a, stk. 1, 2 eller 3, i retssikkerhedsloven
på det sociale område. I så fald træffer Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.
Inden en klage behandles, skal den myndighed, der har
truffet afgørelse, vurdere, om der er grundlag for at give kla-
geren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden fasthol-
der afgørelsen, bliver klagen sendt videre til klageinstansen.
Klage til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. Ankeinstansen kan dog se bort
fra, at fristen ikke er overholdt, hvis der er en særlig grund
til det. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser
om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over myndighe-
dens sagsbehandlingstid eller over personalets optræden.
2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Reglerne i lov om social pension om, at afgørelser om til-
kendelse af seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social
pension kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg, foreslås videreført. Som følge heraf foreslås det, at det
tilføjes i retssikkerhedsloven på det sociale område, at afgø-
relser, der træffes af Seniorpensionsenheden, kan indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den
person, som afgørelsen vedrører, idet det er fastsat ved § 50,
stk. 4, i lov om social pension.
Klagebestemmelserne for Seniorpensionsenhedens afgø-
relser om tilkendelse af seniorpension vil efter forslaget så-
ledes være de samme, som de er for kommunalbestyrelsens
afgørelser om seniorpension efter gældende regler.
Forslaget indebærer, at retssikkerhedsloven på det sociale
områdes bestemmelser skal gælde for Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalgs behandling af klager over Seniorpensi-
onsenhedens afgørelser i samme omfang, som for behand-
ling af klager over kommunale afgørelser. Det gælder bl.a.
reglerne om myndighedens pligt til at genvurdere sager, kla-
gefrister, ankeinstansernes uafhængighed m.v. Desuden be-
mærkes det, at retssikkerhedsloven på det sociale områdes
regler om sagsoplysning m.v., herunder mulighed for termi-
naladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf.
§ 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det sociale område
gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer af-
gørelse efter lov om social pension, jf. § 4 i de gældende
regler i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Seniorpensionsenhedens afgørelser vil som andre afgørel-
ser på det sociale område og beskæftigelsesområdet kunne
indbringes for ombudsmanden og domstolene.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 3.
9
2.1.5. Ændringer til lov om Seniorpensionsenheden
2.1.5.1. Adgangen til at indhente oplysninger til brug for
statistik, udviklingsinitiativer, lovforberedende arbejde og
andre ministerbetjeningsopgaver
2.1.5.1.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag en udtrykkelig hjemmel til, at Se-
niorpensionsenheden skal indsende statistiske oplysninger
og andre oplysninger om udviklingen på Seniorpensionsen-
hedens område til brug for lovforberedende arbejde, udvik-
lingsinitiativer og til brug for andre ministerbetjeningsopga-
ver, hvis beskæftigelsesministeren beder om det.
2.1.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Seniorpensionsenheden skal kunne levere statistiske op-
lysninger og andre oplysninger til beskæftigelsesministeren.
Herudover er der behov for, at beskæftigelsesministeren kan
indhente oplysninger til brug for det lovforberedende arbej-
de, udviklingsinitiativer m.v.
Beskæftigelsesministeren vil, som led i administrationen
af sit lovområde og ressortansvar, i visse situationer kunne
have behov for en række nærmere oplysninger fra Senior-
pensionsenheden, idet Seniorpensionsenheden som tilken-
dende og udførende myndighed vil være i besiddelse af en
række nærmere oplysninger om seniorpension, som beskæf-
tigelsesministeren kan have brug for som led i udførelsen af
sit embede. Det foreslås på den baggrund, at Seniorpensi-
onsenheden skal indsende de oplysninger, som beskæftigel-
sesministeren anmoder om på seniorpensionsområdet, her-
under statistiske oplysninger og andre oplysninger om ud-
viklingen på Seniorpensionsenhedens område, til brug for
lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og som led i
opfølgningen på gennemførte lovændringer m.v.
Herudover foreslås det, at Seniorpensionsenheden skal
indsende oplysninger til brug for øvrige ministerbetjenings-
opgaver. Det kan fx være til brug for besvarelse af spørgs-
mål til Folketingets udvalg. Det foreslås, at beskæftigelses-
ministeren skal kunne fastsætte en frist for modtagelsen af
oplysninger fra Seniorpensionsenheden.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den ulovbe-
stemte ret, der antages at tilkomme enhver minister til at føl-
ge udviklingen inden for eget område. Seniorpensionsenhe-
den vil således på beskæftigelsesministerens anmodning bli-
ve forpligtet til at behandle og foretage beregninger af op-
lysninger, som Seniorpensionsenheden er i besiddelse af,
med henblik på at videregive oplysningerne til beskæftigel-
sesministeren. Seniorpensionsenheden vil også være forplig-
tet til at bidrage med oplysninger til beskæftigelsesministe-
ren i forbindelse med svar på spørgsmål fra Folketingets ud-
valg.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen alene forpligter Se-
niorpensionsenheden til at videregive de oplysninger, som
Seniorpensionsenheden allerede er i besiddelse af. Senior-
pensionsenheden vil således ikke være forpligtet til at skulle
indhente yderligere oplysninger fra andre myndigheder.
Det lægges til grund, at beskæftigelsesministeren i det
omfang, det vurderes at være nødvendigt, og i det omfang,
der vurderes at være et sagligt behov herfor, vil kunne ind-
hente personhenførbare oplysninger.
Det bemærkes, at det forventes, at bestemmelsen kun i
yderst begrænset omfang vil blive anvendt til at behandle
personhenførbare oplysninger, som ikke er til statistiske for-
mål. Det forventes således, at der kun i særlige tilfælde kan
være behov for, at der udveksles oplysninger på personni-
veau om tilkendelse af seniorpension i forbindelse med be-
tjening af ministeren og Folketinget.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under
punkt 2.1.7. om forholdet til databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven og til de specielle bemærkninger
til § 17 a i lovforslagets § 2, nr. 4.
2.1.5.2. Låneoptagelse i Seniorpensionsenheden
2.1.5.2.1. Gældende ret
Seniorpensionsenheden har efter gældende regler ikke
mulighed for at optage lån efter lov om Seniorpensionsenhe-
den.
Efter gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden be-
tales udgifterne til driften af Seniorpensionsenheden gennem
et administrationsbidrag fra kommunerne. Administrations-
bidraget meldes ud for et år ad gangen, jf. § 14 og § 15 i lov
om Seniorpensionsenheden.
Administrationsbidragene skal svare til de budgetterede
omkostninger i Seniorpensionsenheden. Samtidig skal be-
styrelsen for Seniorpensionsenheden sikre, at der til enhver
tid er tilstrækkelige midler til, at Seniorpensionsenheden kan
varetage sine forpligtelser over for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og andre kreditorer. I de tilfælde, hvor admini-
strationsbidraget mod forventning måtte vise sig ikke at
kunne dække forfaldne krav (reguleringer, periodiseringer,
refusioner m.v.), er det et krav, at bestyrelsen på andre må-
der skal kunne varetage sine forpligtelser.
2.1.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Udgangspunktet er, at det årlige administrationsbidrag
skal dække Seniorpensionsenhedens årlige udgifter til drift.
Med forslaget får Seniorpensionsenheden mulighed for at
optage korte lån op til 5 mio. kr. til dækning af udsving i li-
kviditeten eller uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår.
Det foreslås, at disse lån kan optages i KommuneKredit,
pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner. Lånet
skal afvikles hurtigst muligt og senest i løbet af de to efter-
følgende budgetår.
Forslaget giver mulighed for, at Seniorpensionsenheden
via lån kan betale for udgifter, som opstår i løbet af budget-
året som følge af eventuelle udsving i likviditeten eller ufor-
udsete udgifter, og som derfor ikke er indregnet i admini-
strationsbidraget, der meldes ud for et år ad gangen.
Forslaget giver endvidere Seniorpensionsenheden mulig-
hed for at optage lån til dækning af de udgifter, som Ar-
10
bejdsmarkedets Tillægspension som teknisk og administra-
tiv leverandør afholder for Seniorpensionsenheden i forbin-
delse med udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kon-
trakter samt til brug for udvikling og tilkøb af it-løsninger.
Det foreslås, at disse lån kun kan optages på baggrund af en
enstemmig beslutning i bestyrelsen for Seniorpensionsenhe-
den. Bestemmelsen sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion har finansiering til at foretage den nødvendige udvik-
ling af it-løsninger for Seniorpensionsenheden.
Lånet kan ikke finansiere driften af it-løsningerne eller på
anden måde finansiere de løbende driftsudgifter for Senior-
pensionsenheden som licenser, vedligeholdelse af it-løsnin-
gerne m.v. Sådanne løbende omkostninger omfattes af den
administration, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leve-
rer til Seniorpensionsenheden, og finansieres gennem det lø-
bende administrationsbidrag fra kommunerne.
Det foreslås, at kommunerne hæfter solidarisk for de lån,
som bestyrelsen for Seniorpensionsenheden optager.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 17 b i lov-
forslagets § 2, nr. 4.
2.1.6. Ændring i lov om Udbetaling Danmark vedrørende
tab
2.1.6.1. Gældende ret
Efter § 56 a i lov om social pension beregner og udbetaler
Udbetaling Danmark seniorpension, når kommunen efter §
26 d har truffet afgørelse om seniorpension.
Efter § 26 i lov om Udbetaling Danmark opkræver Udbe-
taling Danmark kommunernes og statens andel af ydelserne
og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten via Statens
Koncernbetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem
(OBS), jf. § 27 i lov om Udbetaling Danmark, efter de pro-
centmæssige fordelinger, der er fastsat i de enkelte ydelses-
love.
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne indeholder regler om fordelingen af
finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten for ud-
gifter til visse offentlige ydelser, herunder til seniorpension,
der er tilkendt den 1. juni 2014 eller senere. Udgifterne til
seniorpensionsordningen deles mellem kommunerne og sta-
ten efter de procentsatser, der fremgår af loven.
Efter lov om Udbetaling Danmark har Udbetaling Dan-
mark kun krav på medfinansieringsandelen fra staten, hvis
de kontante ydelser eller økonomiske tilskud, som Udbeta-
ling Danmark har ansvaret for at udbetale, er udbetalt i over-
ensstemmelse med lovgivningen.
Skyldes en fejlagtig udbetaling hos Udbetaling Danmark
urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en kommune, er
den pågældende kommune ansvarlig for fejludbetalingen, og
skal indbetale et eventuelt tab til Udbetaling Danmark, her-
under det beløb, som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale
til staten, fordi ydelsen ikke er udbetalt i overensstemmelse
med lovgivningen. Et evt. tab består af den andel af ydelsen,
der skulle være dækket af staten. Henvisningen til, at der
skal være lidt et tab, betyder, at Udbetaling Danmark eller
Gældsstyrelsen ikke kan få ydelsen opkrævet eller inddraget
hos borgeren, fx pga. forældelse eller fordi borgeren har væ-
ret i god tro om at modtage den forkert udbetalte ydelse.
Tab, som alene skyldes fejlagtig administration i Udbeta-
ling Danmark, betales af borgerens opholdskommune efter
reglerne i kap. 3 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. bekendtgørelse om fordeling af admi-
nistrationsbidrag og tab vedrørende ydelser og tilskud på
sagsområder, som er overført fra kommunerne til Udbeta-
ling Danmark.
Der findes ingen gældende regler om, hvem der skal dæk-
ke eventuelle tab, som Udbetaling Danmark måtte blive på-
ført ved udbetaling af fejludbetalinger af seniorpension i de
tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes urigtige eller mangel-
fulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til både Udbe-
taling Danmark og Seniorpensionsenheden sker på omkost-
ningsdækket basis, og myndighederne kan således ikke op-
bygge en egenkapital til at finansiere uforudsete tab.
Efter § 14 i lov om Seniorpensionsenheden, dækkes samt-
lige udgifter til drift af Seniorpensionsenheden via admini-
strationsbidrag fra kommunerne.
2.1.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Efter forslaget til § 1, nr. 9, skal Seniorpensionsenheden
fremover tilkende seniorpension i stedet for kommunerne.
Efter forslaget vil Udbetaling Danmark efter tilkendelsen
fortsat skulle udbetale seniorpensionen til borgeren, jf. § 56
a i lov om social pension. Staten vil uændret skulle medfi-
nansiere udgifterne til selve ordningen efter lov om kommu-
nernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-
serne.
Præmissen om, at staten alene skal medfinansiere ydelser,
hvis de udbetales korrekt, det vil sige i overensstemmelse
med loven, foreslås videreført. Der skal derfor tages stilling
til håndteringen af et eventuelt tab i de tilfælde, hvor staten
ikke medfinansierer en ydelse, hvis fejlen skyldes forkerte,
urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensions-
enheden. Det foreslås, at tab finansieres af Seniorpensions-
enheden, når tabet opstår i Udbetaling Danmark som følge
af fejlagtig udbetaling af seniorpension, som skyldes forker-
te eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden.
Seniorpensionsenheden får dækning til de nævnte tab ved
at opkræve tabene via administrationsbidraget fra kommu-
nerne til Seniorpensionsenheden efter den gældende § 14 i
lov om Seniorpension, og eventuelle tab vil således indgå
som en post i driftsregnskabet for Seniorpensionsenheden.
Forslaget skal alene sikre klare retningslinjer for finansie-
ringen af konstaterede tab i Udbetaling Danmark, der skyl-
des fejlagtige udbetalinger af seniorpension. Forslaget ve-
drører ikke i sig selv reglerne for, hvornår borgeren har ret
til ydelsen, men forholder sig til det bagvedliggende økono-
miske tab, hvis fx en fejludbetaling medfører, at ydelsen ik-
11
ke kan opkræves eller inddrives fra borgeren, og derfor må
afskrives som et tab i Udbetaling Danmarks ydelsesregn-
skab.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5.
2.1.7. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
2.1.7.1. Gældende ret
Behandling af personoplysninger, der helt eller delvis
foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og anden
ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er el-
ler vil blive indeholdt i et register, skal ske under iagttagelse
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelses-
forordningen) og lov om supplerende bestemmelser til for-
ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
De grundlæggende principper for behandling af persono-
plysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gæl-
der for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af
forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplys-
ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsig-
tig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelig-
hed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal ind-
samles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke
må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål (»formålsbegrænsning«), og at personoplysninger
behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for
de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse
mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt
tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af
passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger
(»integritet og fortrolighed«).
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger
fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der kan
bl.a. ske behandling af almindelige oplysninger, hvis be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forplig-
telse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om be-
handling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e,
ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling
og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig be-
handling.
Behandlingsgrundlaget for følsomme personoplysninger
fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9, hvorefter
der bl.a. kan ske behandling af følsomme oplysninger, hvis
behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 9, stk. 2, litra f.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j,
er behandling af personoplysninger lovlig bl.a., hvis behand-
lingen sker til videnskabelige eller statistiske formål i over-
ensstemmelse med art. 89, stk. 1, på grundlag af medlems-
staternes nationale ret, jf. databeskyttelseslovens § 10, stk.
1, hvorefter oplysninger nævnt i databeskyttelsesforordnin-
gens art. 9, stk. 1, må behandles, hvis det alene sker med
henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersø-
gelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Det bemærkes, at det fremgår af forordningens artikel 5,
stk. 1, litra b, at viderebehandling af oplysninger til statisti-
ske formål, der i øvrigt sker i overensstemmelse med artikel
89, stk. 1, ikke skal anses for at være uforenelig med de op-
rindelige formål.
Behandlingsgrundlaget for følsomme personoplysninger,
der skal bruges til brug for andet end statistik, følger ligele-
des af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c
eller e, sammenholdt med forordningens artikel 9, stk. 2, li-
tra g, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, hvorefter der kan
ske behandling af følsomme personoplysninger, hvis be-
handlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfunds-
interesser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forføl-
ges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databe-
skyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger
til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettighe-
der og interesser. Det forudsættes desuden, at denne behand-
ling sker i overensstemmelse med principperne i forordnin-
gens artikel 89, hvoraf det bl.a. følger, at der skal være truf-
fet tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre
overholdelse af princippet om dataminimering for eksempel
via pseudonymisering.
Behandlingsgrundlaget for fortrolige oplysninger i form af
personnumre følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1,
hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger
om et personnummer med henblik på entydig identifikation
eller som journalnummer.
2.1.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med dette lovforslag er der i flere bestemmelser foreslået
regler, der giver adgang til, at der kan ske behandling af al-
mindelige og følsomme personoplysninger om personer, der
har søgt om, eller som modtager seniorpension.
Det kan både være almindelige personoplysninger, føl-
somme personoplysninger og fortrolige oplysninger i form
af fx oplysninger om personnumre.
Efter forslaget til § 26 f, stk. 2, i lov om social pension be-
myndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere
regler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og
kommunerne, og det forventes, at der i den forbindelse bl.a.
vil blive fastsat regler om Seniorpensionsenhedens indhen-
telse af oplysninger fra kommunerne om arbejdsmarkeds-
tilknytning og arbejdsevne for personer, som søger om se-
niorpension. Der kan således både være tale om almindelige
og følsomme personoplysninger, fx i form af helbredsoplys-
ninger.
12
Desuden forslås det, at Seniorpensionsenheden efter for-
slaget til § 4 a i lov om Seniorpensionsenheden gives ad-
gang til, at Seniorpensionsenheden vil kunne kræve oplys-
ninger fra andre myndigheder m.v. efter de gældende regler
i retssikkerhedsloven på det sociale område til brug for be-
handlingen af sager om seniorpension. Oplysningerne kan
efter de gældende regler i retssikkerhedsloven på det sociale
område kun indhentes med borgerens samtykke. Samtykket
har til formål at sikre borgerens rettigheder og indflydelse
ved behandling af sager om seniorpension. Der er således
ikke tale om et samtykke efter databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 4, nr. 11, og artikel 7.
Det vurderes, at behandlingen af almindelige personoplys-
ninger kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-
ge har fået pålagt, og at behandlingen af følsomme persono-
plysninger kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, stk. 2, litra f, om behandling, som er nød-
vendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende el-
ler forsvares.
Desuden vurderes det, at fortrolige oplysninger, fx i form
af personnumre, kan behandles inden for rammerne af data-
beskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder
kan behandle oplysninger om et personnummer med henblik
på entydig identifikation eller som journalnummer.
Det vurderes, at behandlingen er nødvendig for at behand-
le de modtagne ansøgninger om seniorpension.
Efter forslaget til § 17 a i lov om Seniorpensionsenheden
gives der adgang til, at der kan ske behandling af almindeli-
ge - og i særlige tilfælde følsomme - oplysninger til brug for
statistik, herunder om udviklingen på Seniorpensionsenhe-
dens område til brug for lovforberedende arbejde, udvik-
lingsinitiativer og til brug for ministerbetjeningsopgaver,
herunder til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget.
Det vurderes, at behandlingen af de almindelige persono-
plysninger kan ske i overensstemmelse med databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Videre vurde-
res det, at behandlingen af følsomme personoplysninger til
brug for statistik kan ske i overensstemmelse med databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c eller e, sam-
menholdt med forordningens artikel 9, stk. 2, litra j, og data-
beskyttelsesloven § 10, stk. 1, og at behandling af følsomme
oplysninger til brug for ministerbetjeningsopgaver kan ske i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra c eller e, sammenholdt med forordningens
artikel 9, stk. 2, litra g, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4.
Forslaget vil også give adgang til, at der kan ske behand-
ling af fortrolige oplysninger, fx i form af personnumre, in-
den for rammerne af databeskyttelseslovens § 11.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslå-
ede bestemmelser ligger inden for det nationale råderum for
at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave
i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og ar-
tikel 6, stk. 1, litra e.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede be-
stemmelser om behandling af personoplysninger er nødven-
dige af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grund-
lag af national ret og står i rimeligt forhold til det mål, der
forfølges, og respekterer det væsentligste indhold af retten
til databeskyttelse. Desuden forudsættes det, at der i forbin-
delse med behandlingen sikres passende og specifikke for-
anstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæg-
gende rettigheder og interesser, jf. databeskyttelseslovens §
7, stk. 4, samt forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.
Efter forslaget til § 45, stk. 1, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. gives der ad-
gang til behandling af personoplysninger i form af udveks-
ling af oplysninger mellem Seniorpensionsenheden og andre
relevante offentlige myndigheder bl.a. til brug for statistik,
overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt analy-
se og forskning. Oplysningerne forventes bl.a. at indgå i Det
Statistiske Datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, som Styrelsen har fået pålagt at drive. Her
samles data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning
samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på
nationalt, regionalt og kommunalt plan, jf. § 38 i lov om or-
ganisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
og det forventes, at oplysningerne fra Seniorpensionsenhe-
den vil blive samkørt med de øvrige data fra Det Statistiske
Datavarehus.
Det vurderes således, at behandlingen af almindelige per-
sonoplysninger kan ske i overensstemmelse med databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandlingen
af personoplysninger er lovlig, bl.a. hvis behandlingen hen-
hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-
svarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Desuden vurderes det, at behandlingen af følsomme per-
sonoplysninger kan ske efter databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra j, hvorefter behandlingen er lovlig, bl.a.
hvis behandlingen sker til videnskabelige eller statistiske
formål i overensstemmelse med art. 89, stk. 1, på grundlag
af medlemsstaternes nationale ret, jf. databeskyttelseslovens
§ 10, stk. 1, hvorefter oplysninger nævnt i databeskyttelses-
forordningens art. 9, stk. 1, må behandles, hvis det alene
sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabeli-
ge undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Beskæftigelsesministeriet skal i øvrigt bemærke, at det
forudsættes, at behandlingen til enhver tid skal ske i over-
ensstemmelse med de generelle principper for behandling af
personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
5, herunder at behandlingen af oplysningerne er begrænset
til det, der er tilstrækkeligt, relevant og nødvendigt i forhold
til de formål, hvortil oplysningerne behandles (»datamini-
mering«), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra c.
13
2.1.8. Indtægtsgrundlag for pensionist gift eller samlevende
med en person, der alene modtager social pension fra ét
andet EU/EØS-land
2.1.8.1. Gældende ret
Folkepension, seniorpension og førtidspension efter lov
om social pension, førtidspension efter lov om højeste, mel-
lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. (førtidspension efter gammel ordning, dvs. førtidspen-
sion tilkendt eller sag herom påbegyndt før den 1. januar
2003) og personlig tillægsprocent beregnes ud fra et ind-
tægtsgrundlag.
Pensionstillæg for folkepension og førtidspension efter
gammel ordning beregnes på grundlag af pensionistens og
en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægts-
grundlag, jf. § 29, jf. § 31, stk. 2, i lov om social pension og
§ 26, jf. § 29, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
For modtagere af folkepension og førtidspension efter
gammel ordning fastsættes en personlig tillægsprocent på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller
samlevers samlede indtægtsgrundlag, jf. § 29, jf. § 31, stk.
3, i lov om social pension og § 26, jf. § 29, stk. 3, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. Den supplerende pensionsydelse, helbreds-
tillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den per-
sonlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent skal
være 100, før der opnås ret til mediecheck.
For modtagere af seniorpension og førtidspension efter
lov om social pension beregnes henholdsvis seniorpensionen
og førtidspensionen på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægtsgrund-
lag, jf. § 32 a i lov om social pension.
Efter reglerne i lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. skal der ved opgørelse af en pensionists og en eventuel
ægtefælles eller samlevers samlede indtægtsgrundlag foreta-
ges fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgiv-
ningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og
beregnet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de
sociale sikringsordninger. Dette gælder for modtagere af fol-
kepension, seniorpension, førtidspension efter lov om social
pension og førtidspension efter gammel ordning, jf. § 29,
stk. 4, nr. 1, og § 32 a, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension
og § 25, stk. 3, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det betyder, at, når en modtager af dansk social pension er
gift eller samlevende med en person, der modtager skatte-
pligtig pension fra en anden EU/EØS-medlemsstat, fradra-
ges ægtefællens eller samleverens skattepligtige pension fra
et andet EU/EØS-land kun i det tilfælde, hvor pensionen er
omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04, dvs. at
ægtefællen eller samleveren har optjent pension i flere EU/
EØS-medlemsstater.
Hvis en modtager af dansk social pension er gift eller
samlevende med en person, der modtager skattepligtig pen-
sion fra en anden EU/EØS-medlemsstat, og som alene har
optjent skattepligtig pension i én medlemsstat uden for Dan-
mark, vil ægtefællens eller samleverens skattepligtige pen-
sion således blive medregnet – og altså ikke fratrukket – i
indtægtsgrundlaget for den danske sociale pension.
Ankestyrelsen har i overensstemmelse hermed i en tidlige-
re principafgørelse (P-4-01) fundet, at der derfor ikke skulle
ske fradrag i en pensionists indtægtsgrundlag for en social
pension udbetalt fra én anden EU/EØS-medlemsstat til pen-
sionistens ægtefælle.
Har en ægtefælle eller samlever derimod modtaget pen-
sion fra to eller flere forskellige EU/EØS-medlemsstater, vil
pensionen derimod være omfattet af og beregnet efter EU-
forordning nr. 883/04 og vil derfor skulle fradrages i ind-
tægtsgrundlaget, jf. Ankestyrelsens principafgørelse P-2-05.
Ankestyrelsen har i afgørelse af 5. maj 2020 fundet, at
nægtelse af fradrag i indtægtsgrundlaget for en ægtefælles
eller samlevers sociale pension udbetalt fra én anden EU/
EØS-medlemsstat med henvisning til § 29, stk. 4, nr. 1, i lov
om social pension ikke er i overensstemmelse med princip-
pet om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i
artikel 5 i forordning nr. 883/04.
Ligestillingsprincippet fulgte ligeledes af artikel 3 i for-
ordning nr. 1408/71 (nu artikel 4 i forordning nr. 883/04), jf.
EU-Domstolens dom C-507/06, Klöppel. EU-Domstolen har
i de forenede sager C-398/18 og C-428/18 udtalt, at artikel 5
i forordning nr. 883/04 er et særligt udtryk for det almindeli-
ge ligebehandlingsprincip i forordningens artikel 4.
Ankestyrelsen fandt i afgørelsen af 5. maj 2020, at en
modtager af dansk social pension med en ægtefælle, der helt
eller delvist modtager pension fra én anden EU/EØS-med-
lemsstat, har ret til at få fradraget ægtefællens skattepligtige
sociale pension ved beregningen af indtægtsgrundlaget, der
ligger til grund for beregningen af dansk social pension.
Ankestyrelsens afgørelse af 5. maj 2020 ændrer dermed
den praksis, der blev grundlagt med den tidligere principaf-
gørelse P-4-01.
Medlemsstaterne kan ikke anvende en national regel, som
er i modstrid med EU-retten. Princippet er fastslået af EU-
domstolen i kendelsen Costa kontra Enel af 15. juli 1964.
Forrangen er absolut og gælder frem for alle nationale rets-
akter.
Princippet om direkte virkning gør det muligt for privat-
personer at påberåbe sig en EU-lovregel ved en national el-
ler EU-retsinstans.
Artikel 5 i forordning nr. 883/04 forpligter således – uaf-
hængigt af dette lovforslag – danske myndigheder til at give
modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension
ret til fradrag i indtægtsgrundlaget for en eventuel ægtefæl-
les eller samlevers pension udbetalt efter lovgivningen fra
én anden EU/EØS-medlemsstat.
Dette gælder, uanset om fradraget for ægtefællers og sam-
leveres pension fra et andet EU/EØS-land sker ved bereg-
ning af indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 4, nr. 1., 1. pkt., el-
ler § 32 a i lov om social pension eller § 25 i lov om højeste,
14
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., som alle har enslydende regler.
2.1.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
De danske regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget til
brug for beregning af folkepension, seniorpension og før-
tidspension efter lov om social pension, førtidspension efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v. og personlig tillægsprocent er ikke i
overensstemmelse med princippet om ligestilling af ydelser,
indtægter og faktiske forhold i artikel 5 i forordning nr.
883/04 og artikel 3 i den tidligere forordning nr. 1408/71
(artikel 4 i forordning nr. 883/04). Dette blev fastslået af
Ankestyrelsen i afgørelse af 5. maj 2020, som ændrede den
tidligere praksis grundlagt med principafgørelse P-4-01.
Ankestyrelsens afgørelse af 5. maj 2020 har gjort det nød-
vendigt at ændre de danske regler, så de er i overensstem-
melse med forordning nr. 883/04.
Det foreslås derfor, at lov om social pension og lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v., bringes i overensstemmelse med EU-reg-
lerne, således at det fremgår direkte af de danske love, at
modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension
har ret til fradrag i indtægtsgrundlaget for en eventuel ægte-
fælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt efter
lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet
af forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger. Dermed fjernes kravet om, at pensionen og-
så skal være beregnet efter forordningen.
Forslaget indebærer, at det vil fremgå direkte af de danske
regler, at der i indtægtsgrundlaget for beregning af dansk so-
cial pension kan foretages fradrag for en ægtefælles eller
samlevers skattepligtige pension udbetalt fra én anden EU/
EØS-medlemsstat. Dermed ligestilles situationer, hvor en
ægtefælle eller samlever modtager pension udbetalt fra én
anden EU/EØS-medlemsstat, med situationer, hvor ægtefæl-
len eller samleveren modtager pension udelukkende fra
Danmark eller fra to eller flere EU/EØS-medlemsstater.
2.1.9. Kommunernes udgifter til seniorpension er omfattet af
budgetgaranti
2.1.9.1. Gældende ret
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, er der fastsat regler om den kommunale budget-
garanti. Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kom-
munerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommu-
nale konjunkturfølsomme udgifter på visse områder, herun-
der en række forsørgelsesydelser og aktiveringsudgifter.
Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.
Efter § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kom-
munale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller min-
dreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale
udgifter til en række forsørgelsesydelser. Efter gældende ret
er kommunernes udgifter til medfinansiering af arbejdsløs-
hedsdagpenge og førtidspension tilkendt fra 1. juli 2014 og
kommunernes nettoudgifter til kontanthjælp, uddannelses-
hjælp, aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse
som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revali-
dering og førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 omfattet af
budgetgarantien.
Seniorpension blev indført ved lov nr. 1559 af 27. decem-
ber 2019 om ændring af lov om social pension og forskelli-
ge andre love, og administreres midlertidigt af kommunerne
fra den 1. januar 2020. Det følger af bemærkningerne til lo-
ven, jf. Folketingstidende 2019, 1. samling, Tillæg A, under
kapitel 3.1. Økonomiske konsekvenser, at seniorpension er
omfattet af budgetgarantien, og det fremgår af samme afsnit,
at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til seniorpen-
sion på samme vis som førtidspension tilkendt fra 1. juli
2014. Kommunerne medfinansierer seniorpension efter
medfinansieringstrappen med 20 pct. i uge 0-4, 30 pct. i uge
5-26, 40 pct. i uge 27-52 og 80 pct. efter uge 52. Borgerens
anciennitet på medfinansieringstrappen optjenes på tværs af
ydelser, jf. lov om kommunernes finansiering af visse of-
fentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan-
mark og arbejdsløshedskasserne. Det fremgår således klart
af lovgivningen om seniorpension, at kommunernes udgifter
skal være omfattet af budgetgarantien.
2.1.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ved en lovteknisk fejl blev der ikke konsekvensændret i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner, da seniorpension blev indført, selv om kommunernes
udgifter til medfinansiering til seniorpension er omfattet af
budgetgarantien.
Kommunernes udgifter til medfinansiering til seniorpensi-
on indgår i det foreløbige tilskud vedr. de budgetterede ud-
gifter til kommunerne for 2020 og 2021, og vil komme til at
indgå i efterfølgende efterregulering i forhold til kommuner-
nes faktiske udgifter til medfinansiering.
Det foreslås derfor at rette op på den lovtekniske fejl, såle-
des at seniorpension eksplicit bliver nævnt i § 14, stk. 2, nr.
5, litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner.
Der vil ikke være økonomiske konsekvenser af forslaget,
idet kommunernes udgifter til medfinansiering til seniorpen-
sion allerede indgår i tilskuddet til kommunen.
Det foreslås, at korrektionen får virkning fra den 1. januar
2020, hvor seniorpension blev indført og således har virk-
ning for regnskabet for 2020.
Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er ble-
vet administreret efter de oprindelige intentioner med lov-
forslaget.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 1.
15
2.1.10. Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Det foreslås, at loven træder i kraft og har virkning den 1.
januar 2021.
For at sikre kontinuerlighed i igangværende sager om se-
niorpension på ikrafttrædelsestidspunktet foreslås, at kom-
munerne færdigbehandler alle ansøgninger om seniorpensi-
on, der er indgivet før den 1. januar 2021.
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,
at, hvis en person får afslag på seniorpension af kommunen
på grund af den skønsmæssige vurdering af arbejdsevnen i
seneste job, skal personen kunne få genvurderet sin sag i Se-
niorpensionsenheden. Genvurderingen skal sikre, at vurde-
ringen af arbejdsevnen sker ensartet på tværs af landet, at af-
gørelser om seniorpension er truffet uafhængigt af økonomi-
ske hensyn, og at vurderingen ikke har været afhængig af
geografi og bopæl.
Efter gældende regler er Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg klageinstans for kommunens afgørelser om senior-
pension. Med lovforslaget vil Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg ligeledes blive klageinstans for Seniorpensionsen-
hedens afgørelser om seniorpension, jf. § 26 c, stk. 3, i lov
om social pension. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vil
således være klageinstans for alle afgørelser om seniorpensi-
on, uanset om kommunen eller Seniorpensionsenheden har
truffet afgørelsen i første instans. Det er ikke hensigten med
forslaget, at det skal være muligt at få genvurderet en sag,
som allerede er afgjort af klageinstansen. Derfor skal disse
sager ikke genvurderes i Seniorpensionsenheden i 2021.
Det foreslås dog, at, når Ankestyrelsen eller Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag om seniorpensi-
on den 1. januar 2021 eller senere, skal Seniorpensionsenhe-
den behandle sagen i første instans, uanset om kommunen
tidligere har truffet afgørelse i sagen.
Efter gældende regler skal den myndighed, der har truffet
en afgørelse, som der klages over, vurdere, om der er grund-
lag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan myn-
digheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med
begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til kla-
geinstansen.
For at sikre, at personen kan få genvurderet kommunens
skøn om arbejdsevnen i Seniorpensionsenheden, og for at
undgå unødige sagsgange og genvurderinger, foreslås at se-
niorpensionsenhedens genvurdering sker i forbindelse med
en ordinær klage efter § 50, stk. 4, i lov om social pension.
Det foreslås, at en klage over kommunens afgørelse om
seniorpension indgivet inden den 1. januar 2021 genvurde-
res i kommunen, mens en klage indgivet den 1. januar 2021
eller senere genvurderes i Seniorpensionsenheden, inden
den sendes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis ik-
ke Seniorpensionsenheden giver medhold. Det foreslås, at
det skal gælde, uanset om det er en kommune eller Senior-
pensionsenheden, der har truffet afgørelsen. Forslaget bety-
der, at personer, der klager over en afgørelse om seniorpen-
sion efter de ordinære klageregler den 1. januar 2021 eller
senere vil få genvurderet deres sag i Seniorpensionsenheden.
Ved klage efter § 50, stk. 4, gælder de almindelige regler
for klage i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område (retssikkerhedsloven på det socia-
le område). Det indebærer bl.a., at klage til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg skal ske inden 4 uger efter, at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67 i retssikker-
hedsloven på det sociale område. Ankeinstansen kan dog se
bort fra, at fristen ikke er overholdt, hvis der er en særlig
grund til det. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og af-
gørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Eksempel 1:
En kommune har givet afslag på seniorpension den 20. de-
cember 2020, personen klager over afgørelsen den 3. januar
2021, som er inden for klagefristen på 4 uger. Her finder de
almindelige genvurderingsregler anvendelse, bortset fra at
det er Seniorpensionsenheden og ikke kommunen, som fore-
tager genvurderingen efter § 66 i retssikkerhedsloven på det
sociale område. Det betyder, at klagen sendes til kommu-
nen, som videresender klagen og sagen inkl. sagsoplysnin-
gerne til Seniorpensionsenheden. Seniorpensionsenheden
skal genvurdere sagen, som om de var afgørende myndig-
hed. Det betyder bl.a., at Seniorpensionsenheden kan ind-
drage nova.
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,
at sager, hvor kommunen i 2020 har givet afslag på senior-
pension på grund af arbejdsevnen, og som ikke er påklaget
til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, skal kunne gøres
til genstand for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensi-
onsenheden.
Ministeriet foreslår på den baggrund, at den ekstraordinæ-
re genvurdering, som Seniorpensionsenheden skal kunne fo-
retage, alene skal være en genvurdering af kommunens af-
gørelse ud fra de oplysninger, der forelå i sagen, da kommu-
nen traf afgørelsen.
En anmodning om ekstraordinær genvurdering i Senior-
pensionsenheden vil ikke afskære personen fra at søge om
seniorpension på ny. Det kan fx være relevant, hvis hel-
bredstilstanden er forværret, eller der i øvrigt er kommet nye
oplysninger i sagen.
Muligheden for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensi-
onsenheden påvirker ikke de almindelige regler for klage,
herunder Ankeinstansens adgang til at se bort fra den ordi-
nære klagefrist, når der er særlige grunde til at dispensere
herfor.
Efter gældende § 26 d, stk. 3, i lov om social pension skal
kommunalbestyrelsen føre journal over sager, hvori der
træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når ansøgeren
ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2, om nedsat
arbejdsevne. Formålet med bestemmelsen er, at kommuner-
ne nemt og hurtigt skal kunne identificere de relevante sager
for ekstraordinær genvurdering, således at borgerne kan
kontaktes, og de relevante sager kan overdrages til Senior-
pensionsenheden.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen sender en liste til
Seniorpensionsenheden med de sager om afslag på senior-
16
pension efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social
pension, truffet i kommunen i 2020, som ikke er påklaget til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar
2021. Listen skal desuden indeholde sager, som er påklaget
efter klagefristens udløb og derfor ikke behandles af Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunalbestyrelsen skal
desuden uden personens samtykke sende sagerne på listen til
Seniorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret
for sagerne.
Det foreslås, at Seniorpensionsenheden senest den 1. maj
2021 skal vejlede relevante personer om muligheden for ek-
straordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden, og at
personen får en frist på fire uger til at anmode om ekstraor-
dinær genvurdering fra det tidspunkt, hvor Seniorpensions-
enheden har vejledt personen om muligheden. Seniorpensi-
onsenheden skal sende sagen til Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg, hvis personen ikke får medhold ved den eks-
traordinære genvurdering. Herefter vil Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg skulle træffe afgørelse i sagen.
Ved en lovteknisk fejl blev der ikke konsekvensændret i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner, da seniorpension blev indført, selv om kommunernes
udgifter til medfinansiering til seniorpension er omfattet af
budgetgarantien. Det er i lovforslagets § 7 foreslået, at der
rettes op på den lovtekniske fejl.
Det foreslås, at korrektionen får virkning fra den 1. januar
2020, hvor seniorpension blev indført og således har virk-
ning for regnskabet for 2020.
Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er ble-
vet administreret efter de oprindelige intentioner med lov-
forslaget.
3. De økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Økonomiske konsekvenser af overdragelse af
afgørelseskompetencen til Seniorpensionsenheden
De økonomiske konsekvenser ved at overdrage myndig-
hedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommuner-
ne til Seniorpensionsenheden er behandlet i de økonomiske
bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020, jf. Folketings-
tidende, samling 2019-2020, Tillæg A. De økonomiske kon-
sekvenser indgår endvidere i regeringens forslag til finans-
lov for 2021. Der er derfor ikke nye økonomiske konsekven-
ser ved overdragelse af myndighedsansvaret for tilkendelse
af seniorpension fra kommunerne til Seniorpensionsenhe-
den. Siden vedtagelsen af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om
Seniorpensionsenheden, har Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion dog revurderet deres skøn for etableringsomkostninger-
ne i Seniorpensionsenheden. Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion vurderede ved fremsættelsen af L 184 Forslag til lov
om Seniorpensionsenheden, at der ville være etableringsom-
kostninger for 35,0 mio. kr. i 2020. Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions nye vurdering er, at der vil være etablerings-
omkostninger for 23,0 mio. kr. i 2020 og 4 mio. kr. i 2021.
Med dette lovforslag justeres økonomien således at etable-
ringsomkostningerne stemmer med Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions seneste skøn. Denne justering fremgår af tabel
4.
Nedenfor følger et resume af de økonomiske konsekven-
ser, der allerede er behandlet og vedtaget med lov nr. 869 af
14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
De økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni
2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A,
fremgik det, at der samlet set var merudgifter efter skat og
tilbageløb for 35,1 mio. kr. i 2020, 76,9 mio. kr. i 2021, 65,8
mio. kr. i 2022, 70,8 mio. kr. i 2023, 78,8 mio. kr. i 2024,
85,8 mio. kr. i 2025 og 83,8 mio. kr. i 2026, jf. tabel 1.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026
I alt statslige konsekvenser 35,1 -2,3 1,9 11,4 19,9 22,7 21,7
Heraf etableringsomkostninger 35,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf Ankestyrelsen 0,0 0,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Heraf ydelser 0,0 -2,4 0,8 10,3 18,8 21,6 20,6
I alt kommunale konsekvenser 0,0 87,8 84,8 88,5 94,5 104,4 101,7
Heraf Reserver og budgetregulering vedrørende indkomst-
overførelser
0,0 23,2 48,5 56,9 63,0 73,0 70,3
Heraf Kommunalt lov- og cirkulæreprogram 0,0 64,6 36,3 31,6 31,5 31,4 31,4
I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb) 35,1 85,5 86,7 99,9 114,4 127,1 123,4
Virkning efter skat og tilbageløb 35,1 76,9 65,8 70,8 78,8 85,8 83,8
17
Ydelseskonsekvenser
Forslaget skønnes at medføre en mertilgang til seniorpen-
sion samt en øget afgang fra en række andre ydelser. Fuldt
indfaset skønnes lovforslaget at medføre ca. 1.000 flere
fuldtidspersoner på seniorpension i forhold til det skønnede i
lov om ændring af lov om social pension og forskellige an-
dre love (Indførelse af seniorpension) af 27. december 2019.
De økonomiske konsekvenser af dette er ligeledes behandlet
i de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni
2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A.
Der er således heller ikke nye økonomiske konsekvenser for
ydelser ved overdragelse af myndighedsansvaret for tilken-
delse af seniorpension fra kommunerne til Seniorpensions-
enheden.
I de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni
2020, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A,
skønnes det, at forslaget vil medføre merudgifter til senior-
pension på i alt 68,7 mio. kr. i 2021, 144,2 mio. kr. i 2022,
168,8 mio. kr. i 2023, 186,8 mio. kr. i 2024, 215,9 mio. kr. i
2025 og 206,7 mio. kr. i 2026 før skat og tilbageløb. Dette
modgås af øget afgang fra kontanthjælp, ressourceforløb,
jobafklaring, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob. De
samlede ydelseskonsekvenser af lovforslaget skønnes samlet
at være 20,8 mio. kr. i 2021, 49,3 mio. kr. i 2022, 67,2 mio.
kr. i 2023, 81,8 mio. kr. i 2024, 94,6 mio. kr. i 2025 og 90,9
mio. kr. i 2026 før skat og tilbageløb, jf. tabel 2.
Tabel 2. Ydelseskonsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2021 2022 2023 2024 2025 2026
I alt ydelseskonsekvenser 20,8 49,3 67,2 81,8 94,6 90,9
I alt Øvrige ydelser -47,9 -94,9 -101,6 -105,0 -121,3 -115,8
Heraf stat -17,7 -32,3 -29,9 -27,0 -31,2 -29,9
Heraf kommune -30,2 -62,6 -71,7 -78,0 -90,1 -85,9
I alt Seniorpension 68,7 144,2 168,8 186,8 215,9 206,7
Heraf stat 15,3 33,1 40,2 45,8 52,8 50,5
Heraf kommune 53,4 111,1 128,6 141,0 163,1 156,2
Administration
Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden overtager
ansvaret for at tilkende seniorpension fra den 1. januar 2021.
De økonomiske konsekvenser af dette er ligeledes behandlet
i de økonomiske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni
2020 om Seniorpensionsenheden, jf. Folketingstidende,
samling 2019-2020, Tillæg A. Der er således heller ikke nye
økonomiske konsekvenser vedrørende administration ved
overdragelse af myndighedsansvaret for tilkendelse af se-
niorpension fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.
Dog justeres etableringsomkostningerne med dette lovfor-
slag, så de stemmer overens med seneste skøn fra Arbejds-
markeds Tillægspension. Det seneste skøn for etablerings-
omkostninger fra Arbejdsmarkeds Tillægspension medfører
administrative mindreudgifter for 12,0 mio. kr. i 2020 og ad-
ministrative merudgifter for 4,0 mio. kr. i 2021, jf. tabel 4.
For kommunerne betyder forslaget, at kommunerne fortsat
skal oplyse sagerne, mens afgørelsen om seniorpension træf-
fes i Seniorpensionsenheden. I de økonomiske bemærknin-
ger til lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenhe-
den, jf. Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A,
skønnes det, at forslaget vil medføre kommunale mindreud-
gifter til administration på 2,3 mio. kr. i 2021 og 1,7 mio. kr.
årligt herefter. Som følge af færre modtagere af en række
ydelser, som administreres af kommunerne, skønnes kom-
munerne at have mindreudgifter til samtaler og lægeerklæ-
ringer for disse ydelsesmodtagere. I alt skønnes udgifterne
til kommunal administration reduceret med 2,4 mio. kr. i
2021, 2,2 mio. kr. i 2022, 2,4 mio. kr. i 2023, 2,5 mio. kr. i
2024 og 2,6 mio. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 3.
Tabel 3. Administrative konsekvenser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021 2022 2023 2024Fuldt indfaset
I alt administrative konsekvenser 35,1 64,7 37,4 32,7 32,6 32,5
Ankestyrelsen 0,0 0,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Kommunal administration 0,0 -2,4 -2,2 -2,4 -2,5 -2,6
Heraf ændring samtaler 0,0 -0,3 -0,6 -0,8 -0,9 -1,0
Heraf ændring DUT adm. 0,0 -2,3 -1,7 -1,7 -1,7 -1,7
Heraf ændring lægeerklæringer 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1
18
Seniorpensionsenheden 35,1 67,0 38,5 34,0 34,0 34,0
Heraf etablering (statslig udgift) 35,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf driftsudgifter til sagsbehandling m.v. (kommunal
udgift)
0,0 67,0 38,5 34,0 34,0 34,0
I tabel 4 fremgår de økonomiske konsekvenser af lovfor-
slaget. Med lovforslaget justeres de økonomiske konsekven-
ser af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenhe-
den, jf. de økonomiske bemærkninger til loven i Folketings-
tidende, samling 2019-2020, Tillæg A. Justeringen omhand-
ler etableringsomkostningerne for Seniorpensionsenheden,
som reguleres negativt med 12,0 mio. kr. i 2020 og positivt
med 4,0 mio. kr. i 2021. Samlet bliver etableringsomkost-
ningerne således 8,0 mio. kr. lavere end skønnet i de økono-
miske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Se-
niorpensionsenheden.
Tabel 4. Justering af etableringsomkostninger
Merudgifter i mio. kr. (2020-pl.) 2020 2021
Etableringsomkostninger ved lov nr. 869 af 14. juni 2020 35,0 0,0
Justering af etableringsomkostninger -12,0 4,0
Etableringsomkostninger efter justering 23,0 4,0
3.1.2. Økonomiske konsekvenser af harmonisering af danske
regler med EU-retten om udenlandske pensioner
Det skønnes med usikkerhed, at ca. 1.300 pensionister år-
ligt berøres af Ankestyrelsens praksisændring ved afgørelse
af 5. maj 2020, som medfører, at modtagere af folkepension,
seniorpension og førtidspension har ret til fradrag i indtægts-
grundlaget for en eventuel ægtefælles eller samlevers pen-
sion udbetalt efter lovgivningen fra én anden EU/EØS-med-
lemsstat. Det vurderes på dette grundlag, at praksisændrin-
gen vil indebære årlige offentlige merudgifter i størrelses-
ordenen 10,4 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til 5,6
mio. kr. efter skat og tilbageløb.
En genopretning af sager bagud i tid skønnes herudover at
medføre ydelsesmæssige merudgifter i størrelsesordenen
16,0 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til 8,0 mio. kr.
efter skat og tilbageløb. Det forudsættes, at den almindelige
3-årige forældelsesfrist finder anvendelse på pensionisternes
eventuelle krav.
Endelig skønnes det, at forslaget vil medføre konsekven-
ser for Udbetaling Danmark til øget sagsbehandling m.v.
som følge af genopretning af sager og implementering af
praksisændringen.
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i henhold til princippet
om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i ar-
tikel 5 i forordning nr. 883/04. Princippet om direkte virk-
ning gør det muligt for privatpersoner at påberåbe sig en
EU-lovregel ved en national eller EU-retsinstans. Merudgif-
terne vil derfor påløbe som følge af praksisændringen, uan-
set om de danske regler bringes i overensstemmelse med
EU-retten.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-
slaget skal forhandles med de kommunale parter.
Praksisændringen vurderes ikke at have konsekvenser for
regionerne.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Det følger af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,
at der skal være en ensartet tilkendelse af seniorpension på
tværs af landet, og at afgørelser om seniorpension skal træf-
fes uafhængig af økonomiske forhold. Det følger endvidere
af aftalen, at Seniorpensionsenheden skal tilkende senior-
pension fra den 1. januar 2021, og at oplysningen af sager
om tilkendelse af seniorpension sker i samarbejde med kom-
munerne.
Overflytning af tilkendelseskompetencen til Seniorpensi-
onsenheden vil medføre mere komplicerede regler i forhold
til selve sagsbehandlingen af sager om seniorpension, i og
med at flere myndigheder end i dag skal samarbejde om sag-
erne forud for afgørelsen. Til gengæld vil alle afgørelser om
seniorpension blive truffet af Seniorpensionsenheden i ste-
det for af 98 kommuner, hvilket skal bidrage til en ensartet
administration af ordningen. Lovforslaget anses således for
at være i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare
regler.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at
kommunikation skal ske digitalt, idet borgeren skal ansøge
om seniorpension digitalt og kommunikationen mellem Se-
niorpensionsenheden og borger, kommuner, regionernes
Kliniske Funktion og Udbetaling Danmark, som udgangs-
punkt skal ske digitalt. Der er i lov nr. 869 af 14. juni 2020
om Seniorpensionsenheden fastsat regler om, at borgeren
kan få hjælp til digital selvbetjening i kommunerne, og at
visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet
om digital kommunikation efter de eksisterende principper
for digital selvbetjening. Desuden er det fastsat, at det er
kommunerne, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt borge-
ren eventuelt kan undtages fra kravet om digital selvbetje-
ning.
19
Et afslag på indgivelse af ansøgning på anden måde end
ved digital selvbetjening vil kunne påklages af borgeren til
Ankestyrelsen. Bestemmelserne om digital selvbetjening
forudsættes udmøntet i overensstemmelse med de fællesof-
fentlige digitaliseringsinitiativer, herunder gennemførelse af
lovgivningen vedrørende obligatorisk digital selvbetjening.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil som teknisk og ad-
ministrativ leverandør etablere en ny it-løsning til brug for
administrationen af tilkendelse af seniorpension, som vurde-
res at være en it-teknisk enkel løsning at udvikle og imple-
mentere.
Til sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden anvendes
en standard ESDH-løsning baseret på WorkZone med inte-
gration til CPR, CVR og Digitalpost. Standardfunktionalite-
ten i WorkZone kan understøtte de væsentligste forretnings-
mæssige behov for en effektiv sagsbehandling. Arbejdsmar-
keds Tillægspension kender og anvender allerede WorkZone
til sagsbehandling i IPOS, og der er derfor både vidensper-
soner og et eksisterende drift scenarie, som Seniorpensions-
enheden kan drage erfaringer fra ved implementeringen af
fagsystemet. WorkZone anvendes som fagsystem med data
til sagsstyring, journalisering m.m. Som standard indeholder
WorkZone funktionalitet til brevgenerering og brevskabelo-
ner, ledelsesrapportering og integrationer til eksterne syste-
mer som CVR, CPR og Digitalpost.
Lovforslaget giver Seniorpensionsenheden elektronisk ad-
gang, herunder terminaladgang, til en række oplysninger i
en række eksisterende registre, således at Seniorpensionsen-
heden kan genbruge data fra systemerne til at vurdere, om
en ansøger opfylder de objektive kriterier for ret til senior-
pension. Det drejer sig om adgang til oplysninger om indbe-
talte ATP-bidrag fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions ind-
betalingsoversigt, indkomstregisteret og GUL hos skatte-
myndighederne og i Det Centrale Virksomhedsregistrer om
selvstændig virksomhed, oplysninger om navne og adresser
i Det Centrale Personregister om navne og adresser og op-
lysninger om flygtningsstatus i Udlændinge Informations
Portalen. Det er i overensstemmelse med princip 3, 4, 5 og 6
om automatisk sagsbehandling, genbrug af data, tryg og sik-
ker datahåndtering og mulig anvendelse af offentlig infra-
struktur.
Efter forslaget skal Udbetaling Danmark fortsat varetage
opgaven med at beregne og udbetale seniorpension. Det vil i
den forbindelse være Udbetaling Danmark, som primært vil
varetage opgaven med kontrol og forebyggelse af snyd og
fejl i forbindelse med udbetaling af seniorpension, mens Se-
niorpensionsenheden vil kontrollere, om betingelserne for at
få tilkendt seniorpension er opfyldt. Det vurderes således, at
lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7 (forebyg-
ge snyd og fejl).
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Efter gældende regler i lov om social pension skal ansøg-
ning om seniorpension indgives til personens bopælskom-
mune. Desuden har ansøgere om seniorpension efter gæl-
dende regler ret til et møde med den eller de relevante per-
soner i kommunen, før der træffes afgørelse i personens sag.
Med lovforslaget vil borgere fra den 1. januar 2021 skulle
ansøge om seniorpension hos Seniorpensionsenheden. Som
det er tilfældet ved andre ATP-administrerede ordninger, vil
Seniorpensionsenheden ikke blive indrettet med henblik på,
at personen kan mødes med den person i Seniorpensionsen-
heden, der træffer afgørelse i sagen inden sagen afgøres. Når
Seniorpensionsenheden overtager ansvaret for tilkendelse af
seniorpension, vil det fortsat være muligt for ansøgere om
seniorpension at møde i kommunen i relation til vejledning
og bistand i forbindelse med ansøgning om seniorpension.
Desuden vil personen have mulighed for at møde op i
kommunen og få hjælp til medvirken i personens sag i Se-
niorpensionsenheden. Personen kan også mødes med kom-
munen i forbindelse med sagsoplysningen, når Seniorpensi-
onsenheden har anmodet kommunen om at oplyse sagen.
Personer, som søger om seniorpension, skal efter gælden-
de regler selv hente sine ATP-oplysninger på Borger.dk og
sende dem til kommunen. Det er foreslået, at Seniorpensi-
onsenheden får elektronisk adgang til ATP-oplysningerne.
Med lovforslaget vil borgeren ikke selv skulle hente og sen-
de ATP-oplysninger til myndigheden, da Seniorpensionsen-
heden får adgang til at hente dem.
Der er med lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensi-
onsenheden givet hjemmel til at fastsætte regler i bekendt-
gørelse om, at borgerne fra den 1. januar 2021 som udgangs-
punkt vil skulle søge om seniorpension digitalt efter de eksi-
sterende principper for digital selvbetjening. Kommunerne
vil i fornødent omfang skulle hjælpe borgere med kontakt til
Seniorpensionsenheden, fx i forbindelse med indgivelse af
digitale ansøgninger og kontakten i øvrigt og i forbindelse
med en eventuel vurdering af, hvorvidt borgeren kan frita-
ges fra krav om digital kommunikation.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forhold til EU-retten
Overflytning af kompetencen til at træffe afgørelser om
seniorpension fra kommuner til Seniorpensionsenheden in-
deholder ikke EU-retlige aspekter.
Forslaget om justering af beregning af indtægtsgrundlaget
for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever alene modta-
ger pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat, bringer de
danske regler i overensstemmelse med EU-rettens princip
om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i ar-
tikel 5 i EU-forordning nr. 883/04 for så vidt angår fradrag
for ægtefællers og samleveres pension modtaget fra én an-
den EU/EØS-medlemsstat.
20
På grund af EU-rettens forrang forpligter artikel 5 i EU-
forordning nr. 883/04 – uafhængigt af dette lovforslag –
danske myndigheder til at give modtagere af folkepension,
seniorpension og førtidspension ret til fradrag i indtægts-
grundlaget for en ægtefælles eller samlevers pension udbe-
talt efter lovgivningen i én anden EU/EØS-medlemsstat.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni
2020 til den 14. august 2020 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Anke-
styrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE),
Arbejdsmarkedets Tillægspension og UDK, Arbejdsskade-
foreningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psy-
kiatri, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesrådets Ydelses-
udvalg, Business Danmark, Danske A-kasser, Danske Ad-
vokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Frie Fag-
forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handica-
porganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk
Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Danske Seniorer,
Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handica-
pområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Finanstil-
synet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfæl-
lesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivil-
ligrådet, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branche-
forening, KL, KMD, Kommunernes Revision, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykia-
tribrugere, Lederne, Lægeforeningen, Pension Danmark,
Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå-
det for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for So-
cialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling
Danmark og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner De økonomiske konsekvenser ved at overdrage myndig-
hedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommu-
nerne til Seniorpensionsenheden er behandlet i de økono-
miske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020, jf.
Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A. De øko-
nomiske konsekvenser indgår endvidere i regeringens for-
slag til finanslov for 2021. Der er derfor ikke nye økono-
miske konsekvenser ved overdragelse af myndighedsan-
svaret for tilkendelse af seniorpension fra kommunerne til
Seniorpensionsenheden.
De økonomiske konsekvenser ved at overdrage myndig-
hedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommu-
nerne til Seniorpensionsenheden er behandlet i de økono-
miske bemærkninger til lov nr. 869 af 14. juni 2020, jf.
Folketingstidende, samling 2019-2020, Tillæg A. De øko-
nomiske konsekvenser indgår endvidere i regeringens for-
slag til finanslov for 2021. Der er derfor ikke nye økonomi-
ske konsekvenser ved overdragelse af myndighedsansvaret
for tilkendelse af seniorpension fra kommunerne til Senior-
pensionsenheden.
Med lovforslaget justeres de økonomiske konsekvenser af
lov om Seniorpensionsenheden, som vedtaget ved lov nr.
869 af 14. juni 2020. Justeringen omhandler etablerings-
omkostningerne for Seniorpensionsenheden.
Stat:
2020: - 12,0 mio. kr.
2021: 4,0 mio. kr.
Ændringen af dansk praksis ift. beregning af indtægts-
grundlaget for pensionister med en ægtefælle/samlever, der
kun modtager pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat,
skønnes at medføre nedenstående ydelsesmæssige konse-
kvenser.
Stat:
26,4 mio. kr. i 2021, 10,4 mio. kr. i 2022, 10,4 mio. kr. i
2023, og 10,4 mio. kr. i 2024.
Samlede statslige konsekvenser:
-12,0 mio. kr. i 2020, 30,4 mio. kr. i 2021, 10,4 mio. kr. i
2022, 10,4 mio. kr. i 2023, og 10,4 mio. kr. i 2024.
Kommuner:
Ingen.
Regioner:
Ingen.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regio-
ner
Seniorpensionsenheden får elektronisk adgang til register-
oplysninger, som sikrer genbrug af data, tryg og sikker
datahåndtering og mulig anvendelse af offentlig infra-
struktur.
Mere ensartet administration, da afgørelserne bliver sam-
let i Seniorpensionsenheden i stedet for i 98 kommuner.
Kommunerne og Seniorpensionsenheden skal samarbejde
om seniorpensionssager forud for afgørelsen, hvilket kan
komplicere sagsbehandlingen.
Ændringen af dansk praksis ift. beregning af indtægts-
grundlaget for pensionister med en ægtefælle/samlever, der
kun modtager pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat,
vurderes at medføre administrative konsekvenser for både
stat og kommuner til Udbetaling Danmarks sagsbehandling
21
m.v. i forbindelse med genopretning af sager for pensioni-
ster bosiddende i Danmark og udlandet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Borgeren kan fortsat møde personligt op i kommunen for
at få vejledning og hjælp til at søge om seniorpension
m.v.
Borgeren skal ikke længere hente og sende ATP-oplysnin-
ger til myndigheden, da Seniorpensionsenheden får elek-
tronisk adgang til oplysningerne.
Lovforslaget medfører, at der skal ansøges om seniorpensi-
on hos Seniorpensionsenheden, som træffer afgørelse om
ret til seniorpension. Borgerens muligheder for personligt
fremmøde for den myndighed, som træffer afgørelsen, be-
grænses dermed.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Overflytning af kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension fra kommuner til Seniorpensionsenheden inde-
holder ikke EU-retlige aspekter.
Forslaget om justering af beregning af indtægtsgrundlaget for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever alene modta-
ger pension fra én anden EU/EØS-medlemsstat, bringer de danske regler i overensstemmelse med EU-rettens princip
om ligestilling af ydelser, indtægter og faktiske forhold i artikel 5 i EU-forordning nr. 883/04 for så vidt angår fradrag
for ægtefællers og samleveres pension modtaget fra én anden EU/EØS-medlemsstat.
På grund af EU-rettens forrang forpligter artikel 5 i EU-forordning nr. 883/04 – uafhængigt af dette lovforslag – dan-
ske myndigheder til at give modtagere af folkepension, seniorpension og førtidspension ret til fradrag i indtægtsgrund-
laget for en ægtefælles eller samlevers pension udbetalt efter lovgivningen i én anden EU/EØS-medlemsstat.
Er i strid med de fem principper for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 17, stk. 2, i lov om social pen-
sion kan en person, som ønsker, at kommunalbestyrelsen
alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, anmo-
de herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen
afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentations-
grundlag overgår til behandling efter reglerne om førtids-
pension. Sager, hvor personen således har anmodet om stil-
lingtagen til førtidspension på det foreliggende dokumentati-
onsgrundlag, forelægges for kommunens rehabiliterings-
team umiddelbart efter ansøgningen. Kommunalbestyrelsen
skal behandle sagen på det foreliggende dokumentations-
grundlag umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling
i sagen.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at personer, der er tilkendt se-
niorpension efter § 26 a, ikke kan anmode kommunalbesty-
relsen om at træffe afgørelse om førtidspension.
Forslaget betyder, at en person, der er tilkendt seniorpen-
sion ikke vil få ret til at få behandlet en sag om førtidspen-
sion på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Hensig-
ten er at forebygge unødig sagsbehandling. Personen vil
med en seniorpension være sikret en forsørgelsesydelse på
niveau med førtidspension.
Til nr. 2
Det følger af reglerne i § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social
pension, at det er en betingelse for seniorpension, at perso-
nens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen
i forhold til seneste job.
Idet arbejdsevnen skal være varigt nedsat, kan det få be-
tydning for retten til seniorpension, hvis en person afviser at
tage imod relevante behandlingsmæssige foranstaltninger,
herunder lægeligt anbefalet behandling. Det indebærer, at
kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse om til-
kendelse af seniorpension kan stille krav om, at den pågæl-
dende deltager i nødvendig lægebehandling.
Efter gældende § 18 a i lov om social pension kan en per-
son afvise at modtage behandling foretaget af en læge i form
af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehand-
ling af tilsvarende indgribende karakter, der ud fra en sund-
hedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den på-
gældendes arbejdsevne, uden at det tillægges betydning ved
vurderingen af personens ret til førtidspension. Personen kan
således afvise lægebehandling i sager om tilkendelse af før-
tidspension. Retten til at afvise lægebehandling omfatter ale-
ne lægebehandling i snæver forstand og omfatter operatio-
ner og behandling med lægeordineret medicin samt lægebe-
handling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis
ECT-behandling (elektrochokbehandling).
Derimod er følgende ikke omfattet: genoptræning efter
operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at
det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet personen
som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere er
samtaleforløb og behandling hos psykolog ikke omfattet, da
disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i
snæver forstand, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 495 af
1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og for-
skellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden
ydelsesmæssige konsekvenser), jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 180 som fremsat, side 12 og 13.
Det foreslås i § 18 a, at ændre »førtidspension« til »se-
niorpension eller førtidspension«.
22
Forslaget betyder, at personer, der søger om seniorpension
får ret til at afvise lægebehandling efter de samme princip-
per som gælder ved førtidspension. Som for førtidspensioni-
ster vil retten til at afvise lægebehandling alene omfatte læ-
gebehandling i snæver forstand og omfatte operationer og
behandling med lægeordineret medicin samt lægebehand-
ling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-
behandling (elektrochokbehandling).
Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i læ-
gebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at
deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod be-
handlingen for ikke at miste muligheden for at få tilkendt se-
niorpension.
Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt an-
går lægebehandling i snæver forstand vil fravige lovens al-
mindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som
led i afklaringen af personens arbejdsevne kan stille krav
om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehand-
ling.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om
social pension er det en betingelse for at få tilkendt senior-
pension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst
15 timer om ugen i forhold til seneste job. Det står i be-
mærkningerne til lov nr. 1559 af 27. december 2019 om ind-
førsel af seniorpension, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L
67 som fremsat, at: »Vurderingen af arbejdsevnen skal fore-
tages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsev-
ne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser,
der har til formål at udvikle arbejdsevnen.«
Det foreslås, i nyt § 26, stk. 3, at der ikke skal iværksættes
beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen ved
vurdering af arbejdsevnen.
Med forslaget kodificeres det i lovteksten, at der ved til-
kendelse af seniorpension ikke skal iværksættes beskæftigel-
sesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.
Ændringen er en kodificering af gældende regler.
Til nr. 4
I dansk ret er der et grundlæggende princip om, at perso-
ner ikke kan modtage dobbeltforsørgelse, det vil sige at
samme person i samme tidsrum får to ydelser til samme for-
mål.
Princippet om, at der ikke skal udbetales dobbeltforsørgel-
se, gælder også i forholdet mellem førtidspension og senior-
pension.
Personer, der er omfattet af lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan
ikke overgå til at modtage førtidspension eller seniorpension
efter lov om social pension, heller ikke i forbindelse med
ansøgning om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspen-
sion.
Det foreslås i § 26 a, stk. 5, i lov om social pension, at det
fastsættes direkte i loven, at en modtager af førtidspension
efter lov om social pension ikke samtidig kan modtage se-
niorpension.
Forslaget er således en kodificering af det gældende prin-
cip om, at der ikke kan udbetales flere ydelser til samme
person i samme tidsrum til samme formål.
Forslaget ændrer ikke på, at personer, der er omfattet af
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., ikke kan overgå til at modtage før-
tidspension eller seniorpension efter lov om social pension,
heller ikke i forbindelse med ansøgning om forhøjelse af en
tidligere tilkendt førtidspension.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i § 26 b, 1. pkt., i lov om social
pension ingives ansøgning om seniorpension til bopælskom-
munen.
Det foreslås i § 26 b, 1. pkt., at »bopælskommunen« æn-
dres til: »Seniorpensionsenheden«.
Forslaget betyder, at kompetencen til at modtage ansøg-
ninger om seniorpension overdrages til Seniorpensionsenhe-
den.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 9, hvor det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørel-
ser om seniorpension overgår fra kommunerne til Senior-
pensionsenheden. Som konsekvens heraf er det hensigts-
mæssigt, at ansøgninger om seniorpension indgives til Se-
niorpensionsenheden i stedet for til bopælskommunen.
Forslaget indebærer, at ansøgninger om seniorpension vil
skulle indgives til Seniorpensionsenheden. En kommune,
som modtager ansøgning om seniorpension efter lovens
ikrafttræden vil skulle følge de almindelige forvaltningsretli-
ge regler og samtidig yde eventuel nødvendig vejledning og
hjælp til borgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgning
til Seniorpensionsenheden, jf. § 4 i lov om Seniorpensions-
enheden.
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 26 b, 2. pkt., i lov om social pen-
sion kan en ansøgning om seniorpension tidligst indgives 6
måneder før betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalde-
ren er opfyldt.
Det foreslås i § 26 b, 2. pkt., at indsætte en henvisning til
§ 62, stk. 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til § 1, nr.
18, hvor det foreslås, i nyt § 62, stk. 3, at Udbetaling Dan-
mark skal kunne behandle en sag om seniorpension til per-
soner med fast bopæl i udlandet, når der er mindre end 6
måneder til personen opfylder betingelsen om højst 6 år til
folkepensionsalderen.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 18.
Til nr. 7
23
Efter gældende regler i § 26 c, stk. 2, i lov om social pen-
sion kan kommunen ved behandling af sager om seniorpen-
sion kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra
regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§
13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås i § 26 c, stk. 2, 1. pkt., at det skal gælde for
både kommunerne og Seniorpensionsenheden, at i sager om
seniorpension kan der alene benyttes sundhedsfaglig rådgiv-
ning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den
praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 9, hvorefter kompetencen til at træffe afgørelser om se-
niorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsen-
heden, og som konsekvens heraf er der behov for, at Senior-
pensionsenheden også kan indhente oplysninger i sager om
seniorpension.
Forslaget indebærer, at der ligesom efter gældende regler
kun vil kunne indhentes sundhedsfaglig rådgivning og vur-
dering i sager om seniorpension fra regionens kliniske funk-
tion og den praktiserende læge.
Det foreslås i § 26 c, stk. 2, 2. pkt., at Seniorpensionsenhe-
den indgår aftale med regionerne om sundhedsfaglig rådgiv-
ning og vurdering, og kommunen indgår aftale om sund-
hedsfaglig rådgivning og vurdering med den region, hvor
kommunen er beliggende.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden vil kunne
benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kli-
niske funktion, hvor den behandlende kommune er belig-
gende. Det vil som udgangspunkt være personens bopæls-
kommune, der er afgørende for hvilken af de 5 regioner, der
vil skulle levere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til
Seniorpensionsenheden. Hermed sikres der kontinuitet og
sammenhæng i ydelserne i den enkelte sag, når både kom-
munen og Seniorpensionsenheden vil få sundhedsfaglig råd-
givning og vurdering fra samme kliniske funktion. Kommu-
nen vil som hidtil kunne benytte sundhedsfaglig rådgivning
og vurdering fra den region, hvor kommunen er beliggende.
Herudover indebærer forslaget, dels at Seniorpensionsen-
heden som udgangspunkt vil skulle indgå en samarbejdsaf-
tale med hver region om sundhedsfaglig rådgivning og vur-
dering vedrørende sager fra kommuner beliggende i den en-
kelte region, dels at den enkelte kommune som hidtil vil
skulle indgå en samarbejdsaftale med den region, hvor kom-
munen er beliggende, om sundhedsfaglig rådgivning og vur-
dering vedrørende de sager, som den enkelte kommune skal
behandle.
Forslaget indebærer dog en mulighed for, at der vil kunne
indgås én samlet aftale mellem Seniorpensionsenheden og
de fem regioner, hvis parterne er enige herom.
Herudover vil der blive fastsat nærmere regler om, at Se-
niorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at
en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensi-
onsenheden på vegne af de øvrige regioner, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8.
Det foreslås i § 26 c, stk. 2, 3. pkt., at Seniorpensionsenhe-
den og kommunen skal betale for den sundhedsfaglige råd-
givning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra
den kliniske funktion i regionen og fra den praktiserende læ-
ge.
Forslaget indebærer, at kommunen vil skulle betale for
den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som kommu-
nen rekvirerer hos den kliniske funktion og fra den praktise-
rende læge, og Seniorpensionsenheden vil skulle betale for
den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som Senior-
pensionsenheden rekvirerer hos den kliniske funktion og fra
den praktiserende læge.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i lov om social pen-
sion skal den person, som en afgørelse vedrører, inden der
træffes afgørelse om seniorpension, have tilbud om i et mø-
de at udtale sig over for den eller de personer, der skal træf-
fe afgørelsen.
Det foreslås, at § 26 c, stk. 3, ophæves, således at i sager
om seniorpension ophæves retten for personen, som afgørel-
sen vedrører, til i et møde at udtale sig over for den eller de
personer, der skal træffe afgørelsen.
Forslaget indebærer, at en person, som en afgørelse om
seniorpension vedrører, ikke får ret til på et møde at udtale
sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen
i Seniorpensionsenheden. Personen vil i stedet kunne delta-
ge i behandling af sin sag hos Seniorpensionsenheden ved
telefonisk eller skriftlig kontakt.
Efter gældende regler i § 26 c, stk. 4, har beskæftigelses-
ministeren bemyndigelse til efter forhandling med sund-
heds- og ældreministeren at fastsætte nærmere regler om
samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundheds-
faglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.
Det foreslås i § 26 c, stk. 3, 1. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren
fastsætter nærmere regler om samarbejdet mellem Senior-
pensionsenheden og regionerne og mellem kommunen og
regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager
om seniorpension.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 9, der medfører, at kompetencen til at træffe afgørelser
om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensi-
onsenheden, og som konsekvens heraf er der behov for, at
Seniorpensionsenheden kan oplyse sagen og samarbejde
med kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning
og vurdering i sager om seniorpension.
Forslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes nærmere
regler om samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og
regionerne samt mellem kommunen og den region, som
kommunen er beliggende i, om sundhedsfaglig rådgivning
og vurdering i sager om seniorpension.
Det foreslås i § 26 c, stk. 3, 2. pkt., at der herunder kan
fastsættes nærmere regler om samarbejdsaftalen, prisfastsæt-
telse, indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning og vurde-
24
ring fra klinisk funktion og muligheden for, at Seniorpensi-
onsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at en regi-
on yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensionsenhe-
den på vegne af de øvrige regioner.
Forslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes nærmere
regler om indhold og tilrettelæggelse af samarbejdet, herun-
der samarbejdsaftalen og prisfastsættelse.
Herudover indebærer forslaget, at der vil blive fastsat reg-
ler, som giver mulighed for, at den sundhedsfaglige rådgiv-
ning, som Seniorpensionsenheden skal bruge for at træffe
afgørelse i sager om seniorpension, vil kunne ydes af én re-
gion på vegne af de øvrige regioner. Det forudsættes, at det-
te vil skulle indgå i aftalen mellem regionerne og Seniorpen-
sionsenheden om de ydelser, som regionerne skal levere til
Seniorpensionsenheden, og at der vil skulle være enighed
mellem parterne om ordningen.
Til nr. 9
Efter gældende regler i § 26 d, stk. 1 og 2, i lov om social
pension, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelser
om seniorpension, og kommunalbestyrelsen skal træffe af-
gørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet
for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension.
Det foreslås i § 26 d, stk. 1 og stk. 2, at ændre »Kommu-
nalbestyrelsen« til: »Seniorpensionsenheden«, og i § 26 d,
stk. 2, 1. pkt., at ændre »kommunens« til: »Seniorpensions-
enhedens«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 5, om at ansøgninger om seniorpension skal indgives til
Seniorpensionsenheden.
Forslaget betyder, at det fremover vil blive Seniorpensi-
onsenheden, der har kompetencen til at træffe afgørelser om
seniorpension, og at frister i sagsbehandlingen regnes fra det
tidspunkt, hvor Seniorpensionsenheden har modtaget ansøg-
ningen.
Til nr. 10
Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i lov om seniorpen-
sion skal kommunalbestyrelsen føre journal over sager,
hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når
ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.
Ifølge bemærkningerne til lov nr. 1557 af 27. december
2019 om indførsel af seniorpension, jf. Folketingstidende
2019-20, A, som fremsat, vil personer, der har fået afslag på
seniorpension hos kommunerne, og hvor afgørelsen er base-
ret på den skønsmæssige vurdering af deres arbejdsevne i
seneste job, få mulighed for at få genoptaget deres sag, når
kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension over-
går til en central myndighed i statsligt regi. § 26 d, stk. 3,
har til formål at sikre, at kommunerne nemt og hurtigt kan
identificere de relevante sager, således at personerne kan
kontaktes, og de relevante sager kan overdrages til den nye
myndighed.
Det foreslås at den gældende § 26 d, stk. 3, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 9, hvor det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørel-
ser om seniorpension overgår fra kommunerne til Senior-
pensionsenheden. Forslaget betyder, at der ikke længere vil
skulle føres journal over afslagssager til brug for overdragel-
se til anden myndighed.
Det foreslås i ny § 26 d, stk. 3, at kommunalbestyrelsen
uden samtykke fra personen skal videregive oplysninger til
Seniorpensionsenheden om personer, der søger om eller har
fået tilkendt seniorpension, når kommunen bliver opmærk-
som på forhold, der kan have betydning for retten til senior-
pension.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen bliver forplig-
tet til at give besked til Seniorpensionsenheden, når kommu-
nen bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning
for retten til seniorpension. Bestemmelsen har til formål at
sikre, at kommunen giver besked til Seniorpensionsenheden,
hvis en person, der modtager seniorpension fx bliver visite-
ret til fleksjob af kommunen eller kommunen i øvrigt bliver
bekendt med, at en seniorpensionist arbejder i et omfang,
der er uforeneligt med, at personen har trukket sig tilbage
fra arbejdsmarkedet.
Det foreslås i § 26 d, stk. 4, at Seniorpensionsenheden
uden samtykke fra personen skal give besked til kommunal-
bestyrelsen om afgørelser om tilkendelse af seniorpension
og Udbetaling Danmark om tilkendelser af seniorpension og
afgørelser om hvilende seniorpension.
Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden uden perso-
nens samtykke skal give besked til kommunen, når de har
truffet afgørelse om tilkendelse af seniorpension.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden skal orien-
tere Udbetaling Danmark, når de træffer afgørelser om se-
niorpension, der kan påvirke udbetalingen af seniorpension.
Det gælder både ved tilkendelse af seniorpension og ved af-
gørelser om hvilende pension. Seniorpensionsenheden skal
således oplyse til Udbetaling Danmark, når de fx har til-
kendt en Seniorpension, truffet afgørelse om at en senior-
pensionen skal gøres hvilende, og at udbetalingen derfor
skal sættes i bero eller at en afgørelse om, at seniorpension
ikke længere skal være hvilende, og pensionsudbetalingerne
derfor skal genoptages.
Til nr. 11
Efter gældende § 26 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a
skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller
hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst,
som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilba-
ge fra arbejdsmarkedet. At gøre pensionen hvilende betyder,
at udbetalingen sættes i bero, men at den kan genoptages,
når grundlaget for at sætte den i bero ikke længere er tilste-
de. Der skal således ikke ansøges om og tilkendes pension
på ny.
Det foreslås i § 26 e, stk. 2, at ændre »Kommunalbestyrel-
sen« til: »Seniorpensionsenheden«.
25
Forslaget betyder, at kompetencen til at træffe afgørelser
om, at seniorpension skal være hvilende bliver overdraget til
Seniorpensionsenheden, og at det herefter vil være Senior-
pensionsenheden, der vil skulle træffe afgørelser om hvile-
nde seniorpension. Betingelserne for hvilende pension vil
være uændret.
Til nr. 12
Efter gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgø-
relser om seniorpension, jf. § 26 d, stk. 1. Efter § 10 i rets-
sikkerhedsloven har myndigheden ansvaret for, at en sag er
oplyst tilstrækkeligt til, at myndigheden kan træffe afgørel-
se.
Det foreslås i ny § 26 f, stk. 1, i lov om social pension, at
Seniorpensionsenheden kan anmode kommunalbestyrelsen i
ansøgerens bopælskommune om at oplyse en sag om senior-
pension.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det er foreslået, at
kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension over-
går fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.
Forslaget betyder, at når en ansøgning om seniorpension
modtaget i Seniorpensionsenheden ikke er tilstrækkeligt op-
lyst, til at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse i sag-
en, vil Seniorpensionsenheden kunne anmode bopælskom-
munen om at oplyse sagen. Det vil sige, at Seniorpensions-
enheden kan bede bopælskommunen om at indhente yderli-
gere oplysninger, så der bliver et tilstrækkeligt grundlag at
afgøre sagen på. Seniorpensionsenheden vil desuden kunne
anmode bopælskommunen om at oplyse sagen og indhente
supplerende oplysninger til brug for Seniorpensionsenhe-
dens vurdering af, om seniorpensionen skal gøres hvilende
eller genoptages efter en periode, hvor den har været hvile-
nde.
Det foreslås i § 26 f, stk. 2, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte regler for samarbejdet mellem
Seniorpensionsenheden og kommunerne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det er foreslået, at
kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension over-
går fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.
Beskæftigelsesministeren vil benytte bemyndigelsen til at
fastsætte regler om Seniorpensionsenhedens indhentelse af
oplysninger fra kommunerne om personens arbejdsmarkeds-
tilknytning og om arbejdsevnen i forhold til seneste job.
Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte reg-
ler om sagsoplysningen for at afklare arbejdsevnen i forhold
til seneste job. Der vil blive fastsat regler om, at kommunen
skal sende sagsoplysningerne i et skema udarbejdet til for-
målet i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, Seniorpensionsenheden/Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, KL og Danske Regioner/klinisk funktion og
om tidsfrister for kommunens sagsoplysning. Der vil herun-
der blive fastsat regler om, at, når Seniorpensionsenheden
har anmodet kommunen om at oplyse en sag i forhold til ar-
bejdsevne i seneste job, vil kommunen skulle oplyse sagen
inden 3 måneder fra anmodningen.
Beskæftigelsesministeren vil desuden benytte bemyndi-
gelsen til at fastsætte regler om Seniorpensionsenhedens
indhentelse af oplysninger fra kommunerne om personens
arbejdsindkomst, arbejdstid og ansættelsesforhold til brug
for vurderingen i afgørelser om hvilende seniorpension.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler for samarbejdet mellem kommuner og
Seniorpensionsenheden i forbindelse med oplysning af sager
om seniorpension.
Til nr. 13
Efter de gældende regler i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., i lov
om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget
ved beregning af pensionstillæg til folkepensionister og ved
fastsættelse af personlig tillægsprocent, som anvendes ved
udbetaling af helbredstillæg, varmetillæg, supplerende pen-
sionsydelse og ret til mediecheck, for skattepligtig pension
udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat
og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbe-
talt efter lovgivningen i et land, med hvilket, der er indgået
overenskomst om samordning af pension, og for pension ud-
betalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.
De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefæl-
les eller samlevers pension skal være omfattet af og bereg-
net efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i
indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med
ligestillingsprincippet i forordningen.
Det foreslås i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., at ændre »omfattet
af og beregnet efter« til: »omfattet af«.
Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages
fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen
i én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning
nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være
beregnet efter forordningen.
Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i
overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning
nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning
af folkepension skal foretages fradrag for en ægtefælles eller
samlevers skattepligtige pension udbetalt fra én anden EU/
EØS-medlemsstat.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under pkt. 2.1.8.
Til nr. 14
Efter de gældende regler i § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., i lov
om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget
ved beregning af seniorpension og førtidspension for skatte-
pligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/
EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forord-
ning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord-
ninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med
26
hvilket der er indgået overenskomst om samordning af so-
cial pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på
Færøerne og i Grønland.
De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefæl-
les eller samlevers pension skal være omfattet af og bereg-
net efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i
indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med
ligestillingsprincippet i forordningen.
Det foreslås i § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., at ændre »omfat-
tet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.
Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages
fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen
i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning
nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være
beregnet efter forordningen.
Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i
overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning
nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning
af seniorpension og førtidspension skal foretages fradrag for
en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt
fra én anden EU/EØS-medlemsstat.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under pkt. 2.1.8.
Til nr. 15
Efter gældende regler i § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social
pension skal seniorpension, der er tilkendt efter udløbet af
en fastsat frist på 6 måneder, jf. lovens § 26 d, stk. 2, fra an-
søgningen efter reglerne om seniorpension er modtaget i
kommunen, udbetales med virkning fra den 1. i måneden ef-
ter udløbet af 6-månedersfristen, dog tidligst fra den 1. i må-
neden efter, at betingelserne for tilkendelse af seniorpension
er opfyldt.
Det foreslås i § 33, stk. 2, 3. pkt., at ændre ændres »kom-
munen« til: »Seniorpensionsenheden«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 5 og 9, hvor kompetencen til at henholdsvis modtage og
træffe afgørelser i sager om seniorpension overgår til Se-
niorpensionsenheden.
Forslaget betyder, at fristen på de 6 måneder, regnes fra
det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i Seniorpensi-
onsenheden.
Forslaget indebærer, at seniorpension, der er tilkendt efter
udløbet af den fastsatte frist på 6 måneder, i lovens § 26 d,
stk. 2, fra ansøgningen efter reglerne om seniorpension er
modtaget i Seniorpensionsenheden, udbetales med virkning
fra den 1. i måneden efter udløbet af 6-månedersfristen, dog
tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for til-
kendelse af førtidspension er opfyldt.
Til nr. 16
Efter gældende regler i § 41, stk. 1, i lov om social pen-
sion skal pensionisten oplyse Udbetaling Danmark og kom-
munalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forven-
tes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov
om retssikkerhed og administration på det social område.
Det foreslås i § 41, stk. 1, at »og kommunalbestyrelsen«
ændres til: », Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrel-
sen«.
Forslaget betyder, at en seniorpensionist vil skulle oplyse
Seniorpensionsenheden om forhold, der kan have betydning
for seniorpensionen, herunder forhold der kan have betyd-
ning for, om seniorpensionen skal gøres hvilende. En senior-
pensionist vil således fx skulle oplyse til Seniorpensionsen-
heden, hvis pensionisten begynder i et fleksjob eller begyn-
der at arbejde mere, end hvad der svarer til 15 timer om
ugen.
Til nr. 17
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om so-
cial pension skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen
uden ansøgning fra borgeren vurdere, om personen har ret til
anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark giver
afslag på pension på grund af reglerne om optjening eller til-
kendelse af en procentandel af fuld pension.
Det foreslås i § 56, stk. 4, 1. pkt., at »Udbetaling Dan-
mark« ændres til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensi-
onsenheden«.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen i opholdskom-
munen skal vurdere, om personen har ret til hjælp fra kom-
munen, når enten Udbetaling Danmark eller Seniorpensions-
enheden giver afslag på seniorpension på grund af reglerne
om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension.
Det vil være Seniorpensionsenheden, der træffer afgørelser
om tilkendelse eller afslag på seniorpension, mens Udbeta-
ling Danmark beregner pensionen og træffer afgørelser om
procentandelen af fuld pension.
Forslaget betyder, at kommunens pligt til at vurdere, om
en person har ret til hjælp fra kommunen, når der er givet af-
slag på pension på grund af regler om optjening eller tilken-
delse af en procentandel af fuld pension vil blive udvidet til
også at gælde afgørelser fra Seniorpensionsenheden, lige-
som det gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser.
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om so-
cial pension skal Udbetaling Danmark give besked til kom-
munen om personer, der har fået afslag på pension på grund
af reglerne om optjening eller tilkendelse af en procentandel
af fuld pension. Bestemmelsen sikrer, at kommunen får be-
sked om, at de skal vurdere, om personen har ret til anden
hjælp fra kommunen.
Det foreslås i § 56, stk. 4, 3. pkt., at »Udbetaling Dan-
mark« ændres til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensi-
onsenheden«.
Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden bliver for-
pligtet til at give besked til kommunen, når Seniorpensions-
enheden har givet afslag på seniorpension på grund af reg-
lerne om optjening eller tilkender en procentandel af fuld se-
niorpension. Bestemmelsen skal sikre, at kommunen får be-
27
sked, når en personen er omfattet af § 56, stk. 4, 1. og 2.
pkt., og kommunen derfor skal vurdere, om personen har ret
til anden hjælp fra kommunen.
Til nr. 18
Efter gældende regler i § 26 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om so-
cial pension kan en ansøgning om seniorpension tidligst ind-
gives seks måneder før betingelsen om højst seks år til fol-
kepensionsalderen er opfyldt. Personer i udlandet er efter
gældende regler også omfattet af seksmånedsfristen.
Efter § 62, stk. 1, udøver Udbetaling Danmark de beføjel-
ser, som kommunen har efter lov om social pension, der skal
ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter forordning
nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger
og efter regler i overenskomster med andre lande. Når en
person anmoder om invalidepension i udlandet er det
samtidig en anmodning om pension i Danmark. Har perso-
nen bosat i udlandet søgt om invalidepension, og har perso-
nen ikke ret til førtidspension, behandler Udbetaling Dan-
mark sagen som en sag om seniorpension, forudsat, at der er
mindre end seks måneder til, at personen opfylder aldersbe-
tingelsen for seniorpension.
Det foreslås i nyt § 62, stk. 3, at Udbetaling Danmark kan
behandle en sag om seniorpension til personer med fast bo-
pæl i udlandet, når der er mindre end seks måneder til, at
personen opfylder betingelsen om højst 6 år til folkepensi-
onsalderen.
Forslaget er en kodificering af gældende praksis.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden,
som trådte i kraft den 15. juni 2020, er der ikke fastsat regler
om sagsbehandling og udveksling af oplysninger mellem
Seniorpensionsenheden og andre myndigheder m.v.
Efter de gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område skal kommunen
behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med
henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvil-
ken.
Efter § 4, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område skal borgeren have mulighed for at
medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen skal efter
§ 4, 2. pkt., tilrettelægge behandlingen af sagerne på en så-
dan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Formålet med § 4 er at understøtte borgerens medansvar
for sin egen situation og dialog med kommunen og sagsbe-
handleren. Herudover skal borgeren have mulighed for at
gøre sin medindflydelse gældende i forbindelse med sagsbe-
handlingen efter de forskellige processuelle rettigheder i for-
valtningsloven m.v., for eksempel reglerne om parthøring,
ret til at få skriftlige afgørelser og mulighed for aktindsigt.
Reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen behandler
og afgør sager efter lov om social pension, jf. § 1, nr. 1, i
bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det
sociale område, dvs. også ved kommunens behandling af
sager om seniorpension efter de gældende regler.
Det foreslås i nyt § 3, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenhe-
den, at ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af opgaver
på sit sagsområde efter kapitel 2, finder § 3, stk. 1, og § 4 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de tilsvarende anvendelse.
Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden, ligesom
kommunerne er i dag, vil blive forpligtet til at behandle an-
søgninger om seniorpension så hurtigt som muligt, når Se-
niorpensionsenheden fra den 1. januar 2021 skal træffe af-
gørelse om tilkendelse af seniorpension i stedet for kommu-
nerne. Desuden forpligtes Seniorpensionsenheden til at til-
rettelægge sagsbehandlingen sådan, at borgeren får mulig-
hed for at medvirke i forbindelse med behandlingen af se-
niorpensionssagerne, dette gælder også i forhold til ansøgere
med særlige behov, som ikke er i stand til at varetage egne
interesser. Dette kan blandt andet ske ved telefonisk eller di-
gital kontakt til Seniorpensionsenheden eller ved personligt
fremmøde i kommunen.
Til nr. 2
De gældende regler i § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, §
11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område (retssikkerhedsloven på det
sociale område) regulerer myndigheders oplysning af sager
på det sociale område, dvs. også kommunernes behandling
af sager om seniorpension efter lov om social pension.
Efter § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område har
myndigheden ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrække-
ligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse (offi-
cialprincippet).
Myndigheden kan i den forbindelse efter § 11, stk. 1, nr.
1, anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at
medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendigt for
at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til.
Desuden kan myndigheden anmode personen om at lade
sig undersøge hos en læge eller blive behandlet som led i
sagsbehandlingen, jf. § 11, stk. 1, nr. 2.
Efter § 11 a, stk. 1, kan en myndighed, der behandler sag-
er, der er omfattet af retssikkerhedsloven på det sociale om-
råde, til brug for oplysning af sagen med borgerens forudgå-
ende samtykke indhente oplysninger fra andre offentlige
myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger,
psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og per-
soner, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser,
pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opga-
ver for det offentlige. Der skal være tale om oplysninger om
den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.
Kravet om samtykke gælder både, når myndigheden indhen-
ter oplysninger om en persons rent private forhold og andre
følsomme personoplysninger, for eksempel lægejournaler,
sygehusjournaler eller udskrifter heraf og visse ikke-følsom-
me personoplysninger, jf. dog § 11, stk. 2.
28
Hvis borgeren ikke medvirker efter § 11, stk. 1, nr. 1 og 2,
eller giver samtykke til, at myndigheden indhenter oplysnin-
ger efter § 11 a, stk. 1, behandler myndigheden sagen om
hjælp på det foreliggende grundlag, jf. § 11 b, medmindre
oplysninger fx kan indhentes uden samtykke efter § 11 a,
stk. 2, eller § 11 c. Det kan betyde, at borgeren får afslag på
den ansøgte hjælp, fordi sagen ikke kan oplyses tilstrække-
ligt.
Efter § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven på det sociale
område kan myndigheden til brug for behandlingen af en
sag uden samtykke kræve oplysninger om økonomiske for-
hold og ferieforhold om den, der søger om eller får hjælp,
og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige
myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.
Efter de gældende regler i § 11 a, stk. 2, kan tilsvarende
oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold indhen-
tes uden samtykke om andre husstandsmedlemmer. Oplys-
ningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myn-
dighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskas-
sers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere,
om betingelserne for hjælp er opfyldt. Ud over at regulere,
fra hvilke myndigheder og private en social myndighed kan
indhente oplysninger og under hvilke betingelser, indehol-
der § 11 a en pligt for de adspurgte til at udlevere oplysnin-
gerne. De myndigheder og private, som myndigheden kan
indhente oplysninger fra, har således pligt til at udlevere op-
lysningerne. Desuden giver bestemmelsen mulighed for at
forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse
med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videre-
gives.
Oplysninger om ferieforhold er fx oplysninger fra Ferie-
Konto om optjente feriedage, optjente feriepenge, tidspunk-
tet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.
Adgangen til disse oplysninger i FerieKonto, skal ske via
den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed,
jf. § 11 a, stk. 4.
Efter § 11 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven på det sociale
område kan kommunerne uden samtykke fra borgeren for-
lange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold
fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøve-
kontrol i sager efter lov om social pension og lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens ind-
komst- og formueforhold. Efter § 11 a, stk. 5, i retssikker-
hedsloven på det sociale område kan myndigheden få termi-
naladgang til de nødvendige oplysninger, der er nævnt i § 11
a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et ind-
komstregister. Indkomstregistret indeholder blandt andet op-
lysninger om flere af de indkomsttyper, der indgår i den per-
sonlige indkomst, som den er defineret i skattelovgivningen,
samt oplysninger om lønperiode og løntimer.
Efter § 12, nr. 1 og 3, i retssikkerhedsloven på det sociale
område skal myndigheden bl.a. give borgeren skriftlig be-
sked om, at myndigheden har adgang til at indhente visse
oplysninger om borgeren uden samtykke, og konsekvenser-
ne hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b.
Det fremgår ikke eksplicit af § 11 a, stk. 1, i retssikker-
hedsloven på det sociale område, at oplysningerne kan ind-
hentes i elektronisk form. Af hensyn til Seniorpensionsenhe-
dens muligheder for at kunne behandle og administrere sag-
er om seniorpension, er det nødvendigt og hensigtsmæssigt
at give Seniorpensionsenheden de samme muligheder og
pligter i forbindelse med sagsbehandlingen, som kommuner-
ne i dag har i forbindelse med behandling af seniorpensions-
sager.
Det foreslås derfor som en ny § 4 a, stk. 1, at § 10, § 11,
stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om
retssikkerhed på det sociale område finder tilsvarende an-
vendelse ved Seniorpensionsenhedens behandling af sager
efter kapitel 2 i lov om Seniorpensionsenheden.
Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden vil få
samme forpligtelse til at oplyse sagerne om tilkendelse af
seniorpension i tilstrækkeligt omfang efter § 10 i lov om
retssikkerhed på det sociale område, som kommunerne har i
dag.
Det medfører også, at Seniorpensionsenheden kan anmode
borgeren om at medvirke til sagens oplysninger efter § 11,
stk. 1, i forhold til behandling af en ansøgning om senior-
pension. Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke, kan Senior-
pensionsenheden i medfør af § 11 b afgøre sagen på det
foreliggende grundlag. Det betyder for eksempel, at hvis en
borger ikke ønsker at medvirke ved at give samtykke til, at
Seniorpensionsenheden indhenter oplysninger i ansøgnings-
sager efter § 11 a, stk. 1, kan det medføre, at ansøgningen
ikke kan imødekommes. Det gælder både, hvor Seniorpensi-
onsenheden oplyser sagen og hvor oplysningen af sagen
sker helt eller delvist i kommunen efter § 26 f i lov om so-
cial pension.
Herudover betyder det, at Seniorpensionsenheden som ud-
gangspunkt kun kan indhente en række oplysninger fra an-
dre myndigheder og private med borgerens forudgående
samtykke.
Det bemærkes, at kommunerne i forbindelse med oplys-
ningen af sager om seniorpension på vegne af Seniorpensi-
onsenheden, jf. § 26 f i lov om social pension, vil være om-
fattet af § 11 a, i retssikkerhedsloven på det sociale område,
jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område.
Efter forslaget får Seniorpensionsenheden også mulighed
for uden samtykke fra borgeren at indhente og samkøre op-
lysninger om økonomiske forhold og ferieforhold til brug
for behandlingen af en ansøgning om seniorpension. Det
gælder også oplysninger om økonomiske forhold fra penge-
institutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i se-
niorpensionssager. Det kan være relevant i sager, hvor se-
niorpensionen skal gøres hvilende, fordi borgeren har ar-
bejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har
trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden får de
samme beføjelser til at indhente oplysninger i ansøgningssa-
ger fra andre myndigheder, sundhedspersoner, arbejdsgivere
29
m.v., som kommunerne har i dag til brug for sagsbehandling
af seniorpensionssager.
Det følger af de almindelige regler om offentlige myndig-
heders adgang til at behandle oplysninger, at Seniorpensi-
onsenheden herudover vil være omfattet af databeskyttelses-
forordningens regler i de situationer, hvor retssikkerhedslo-
ven på det sociale område eller andre særregler ikke finder
anvendelse.
Det foreslås som et nyt stk. 2, at Seniorpensionsenheden
kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om rets-
sikkerhed på det sociale område i elektronisk form.
Forslaget medfører, at det fremgår eksplicit af loven, at re-
levante og nødvendige oplysninger efter § 11 a, stk. 1, i rets-
sikkerhedsloven på det sociale område kan indhentes i elek-
tronisk form.
De relevante og nødvendige oplysninger vil i denne sam-
menhæng være oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions indbetalingsoversigt over indbetalte ATP-bidrag til
brug for vurderingen af, om ansøgeren opfylder kravet om
langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 a, stk. 2,
nr. 1, i lov om social pension.
Derudover er det oplysninger om navne og adresser i Det
Centrale Personregister, oplysninger om selvstændig virk-
somhed i Det Centrale Virksomhedsregister og oplysninger
om eventuel flygtningestatus i Udlændinge Informations
Portalen.
Forslaget indebærer bl.a., at Seniorpensionsenheden i for-
bindelse med behandlingen af en ansøgning om seniorpensi-
on via en elektronisk adgang med borgerens samtykke efter
§ 11 a, stk. 1, vil kunne indhente de relevante ATP-oplys-
ninger direkte hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. På den
måde vil Seniorpensionsenheden hurtigt kunne vurdere, om
betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet ef-
ter § 26 a, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension er opfyldt,
eller om der vil være behov for at indhente yderligere oplys-
ninger til brug for vurderingen af sagen.
Tilsvarende vil Seniorpensionsenheden med samtykke
elektronisk kunne indhente de oplysninger hos Det Centrale
Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og Ud-
lændinge Informations Portalen, som er nødvendige for at
behandle en ansøgning om seniorpension.
Derudover vil Seniorpensionsenheden uden samtykke
kunne indhente oplysninger om økonomiske forhold om an-
søgerens årsopgørelse i Generel Udstillings Løsning hos
skattemyndighederne efter § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedslo-
ven på det sociale område.
Desuden vil § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det so-
ciale område om terminaladgang – det vil sige elektronisk
adgang – til indkomstregistret gælde tilsvarende ved Senior-
pensionsenhedens behandling af ansøgninger om seniorpen-
sion, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 a.
Oplysningerne forventes primært at blive stillet til rådig-
hed via en webservice, men giver også mulighed for termi-
naladgang i øvrigt fx via onlineopslag og system-til-system
integration.
Seniorpensionsenheden skal indgå en aftale med Arbejds-
markedets Tillægspension om tilgængeligheden af oplysnin-
gerne.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende overskrift til kapitel 9 i lov
om Seniorpensionsenheden, at kapitlet vedrører moms.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 9 affattes således, at
det fremgår, at kapitlet vedrører moms, optagelse af lån m.v.
Ændringen skyldes forslaget til de nye bestemmelser §§
17 a og 17 b, som foreslås indsat i kapitel 9 i lov om Senior-
pensionsenheden.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 4
(Til § 17 a)
Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden
er der ikke fastsat regler om, at beskæftigelsesministeren har
adgang til at indhente oplysninger fra Seniorpensionsenhe-
den, herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger
om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område.
Det foreslås i § 17 a, stk. 1, at Seniorpensionsenheden skal
indsende de oplysninger, som beskæftigelsesministeren be-
der om, herunder statistiske oplysninger og andre oplysnin-
ger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område til
brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og til
brug for andre ministerbetjeningsopgaver.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden har pligt
til at udarbejde og indsende statistiske oplysninger m.v.,
samt pligt til at udarbejde og indsende uddybende oplysnin-
ger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område som
ikke er dækket af den løbende statistik, for eksempel i for-
bindelse med lovforberedende arbejde og som led i opfølg-
ningen på gennemførte lovændringer, hvis beskæftigelses-
ministeren anmoder om det. Det kan ske i form af såvel
kvantitative som kvalitative undersøgelser i Seniorpensions-
enheden.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte en frist for udlevering af oplysningerne fra Se-
niorpensionsenheden efter stk. 1.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fa-
stætte en nærmere bestemt frist for, hvornår oplysningerne
skal udleveres. Det forudsættes, at fristen vil være rimelig,
således at Seniorpensionsenheden på den ene side har rime-
lig tid til at fremsøge og eventuelt bearbejde de relevante
oplysninger, og at Beskæftigelsesministeriet på den anden
side har mulighed for at overholde eventuelle frister fastsat
af Folketinget m.v.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan anmo-
de om en række nærmere oplysninger fra Seniorpensionsen-
heden til brug for statistik, lovforberedende arbejde, udvik-
lingsinitiativer og andre ministerbetjeningsopgaver.
30
Det bemærkes, at det forventes, at bestemmelsen kun i
yderst begrænset omfang vil blive anvendt til at behandle
personhenførbare oplysninger, som ikke er til statistiske for-
mål.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under
punkt 2.1.5. om ændringer til lov om Seniorpensionsenhe-
den og punkt 2.1.7. om forholdet til databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven.
(Til § 17 b)
Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden
har myndigheden ikke mulighed for at optage lån.
Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden
betales udgifterne til driften af Seniorpensionsenheden gen-
nem et administrationsbidrag fra kommunerne, der meldes
ud for et år ad gangen, jf. lovens §§ 14 og 15.
Administrationsbidragene skal svare til de budgetterede
omkostninger i Seniorpensionsenheden. Samtidigt skal be-
styrelsen for Seniorpensionsenheden sikre, at der til enhver
tid er tilstrækkelige midler til, at Seniorpensionsenheden kan
varetage sine forpligtelser over for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og andre kreditorer. I de tilfælde, hvor admini-
strationsbidraget mod forventning måtte vise sig ikke at
kunne dække forfaldne krav (reguleringer, periodiseringer,
refusioner m.v.), er det et krav, at bestyrelsen på andre må-
der skal kunne varetage sine forpligtelser.
Efter gældende regler i § 1 i lov om kreditforeningen af
kommuner og regioner i Danmark (lov om KommuneKre-
dit) har kreditforeningen til formål at yde lån til og finansiel
leasing inden for rammerne af de regler, som Social- og In-
denrigsministeriet fastsætter om kommunernes og regioner-
nes låntagning, herunder de hertil knyttede finansielle ydel-
ser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.
Efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om KommuneKredit kan for-
eningen yde lån og finansiel leasing til andre kommunale el-
ler regionale formål, for hvilke betingelserne efter stk. 2 er
opfyldt. Det er efter stk. 2 en betingelse for at yde lån og fi-
nansiel leasing til andre kommunale og regionale formål, at
en eller flere kommuner eller regioner yder garanti for låne-
beløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis ved-
tægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og
hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent
eller deltager.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Seniorpensionsenheden kan
optage korte lån op til maksimalt 5 mio. kr. til dækning af
udsving i likviditeten eller uforudsete driftsudgifter i løbet af
et driftsår.
Med ændringen vil Seniorpensionsenheden få mulighed
for at optage korte lån. Låneadgangen vil gøre det muligt at
håndtere udsving i finansieringsbehov herunder styrke Se-
niorpensionsenhedens muligheder for at tilrettelægge en
hensigtsmæssig og fleksibel afregning af administrationsbi-
drag m.v.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden kan optage
lån op til 5 mio. kr., der kan anvendes til finansiering af ud-
sving i likviditeten, underskud eller nye initiativer i løbet af
budgetperioden. Baggrunden herfor er, at administrationsbi-
dragene efter § 14 og § 15 i lov om Seniorpensionsenheden
meldes ud for et år ad gangen. Det indebærer en risiko for,
at der opstår et udækket finansieringsbehov som følge af
nødvendige beslutninger, der bliver truffet af Seniorpensi-
onsenheden i løbet af året eller tidsmæssige forskelle på
modtagelse af indtægter og afholdelse af udgifter, fx i for-
bindelse med overgang til et nyt driftsår.
Ved optagelse af lån efter forslaget til § 17 a, stk. 1 og 2,
vil afdragene på lånene indgå i administrationsbidraget efter
§ 14 i lov om Seniorpensionsenheden.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at lånet kan optages i Kommu-
neKredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutio-
ner.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden kan vælge
at optage korte lån i enten pengeinstitutter, andre finansielle
institutioner eller KommuneKredit. Det er op til Seniorpen-
sionsenheden selv at vælge hvilken type lån, der bedst dæk-
ker behovet inden for de produkter, der udbydes. Det kan fx
være etablering af en kassekreditfacilitet. Det skal bemær-
kes, at lån i KommuneKredit ikke kan etableres som en kas-
sekredit, jf. lov om KommuneKredit.
Det vurderes at være i overensstemmelse med lov om
KommuneKredit, at Seniorpensionsenheden efter bestem-
melsen får mulighed for at optage korte lån i KommuneKre-
dit, da det er kommunerne, som betaler administrationsud-
gifterne til driften af Seniorpensionsenheden efter § 14 i lov
om Seniorpensionsenheden.
KommuneKredit forudsættes kun at kunne yde lån efter
forslaget til 2. pkt., i henhold til § 1 i lov om KommuneKre-
dit. Det vil sige at lånene skal ydes inden for rammerne af
de regler, som Social- og Indenrigsministeriet fastsætter om
kommunernes og regionernes låntagning.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at lånet skal afvikles hurtigst
muligt og senest i løbet af de to efterfølgende budgetår.
Forslaget indebærer, at bestyrelsen for Seniorpensionsen-
heden efter at have optaget lån eller efter at have foretaget
træk på en eventuel kassekredit, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., skal
sikre sig, at et fremtidigt administrationsbidrag fastsættes så-
ledes, at lånemuligheden eller en eventuel kassekredit på ny
kan danne en betryggende sikkerhed for fremtidige driftsun-
derskud eller uforudsete udgifter, der ikke er blevet taget
højde for i budgettet. Det vil således være udgangspunktet,
at der ikke skal eksistere permanente likviditetsunderskud,
og træk på kassekreditten skal afdrages hurtigst muligt ved
en forhøjelse af administrationsbidraget i løbet af 2 år. Det
vil indebære, at en optagelse af et lån eller træk på en kasse-
kreditfacilitet ved udgangen af 2021 skal søges nedbragt ved
indregning af en øget udgift i administrationsbidraget for
2022, hvis dette kendes, eller med det faktiske træk i bidra-
get for 2023.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Seniorpensionsenheden kan
optage lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af
udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kon-
31
trakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsnin-
ger til brug for administration af seniorpensionsordningen.
Med forslaget sikres det, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion har finansiering til at foretage den nødvendige udvik-
ling af it-løsninger.
Det forudsættes at udnyttelse af låneadgangen kun kan ske
efter grundige analyser og en konkret business case indehol-
dende de forventede forbedringer, den forventede tilbagebe-
talingstid samt afregningsmodel. Lånet kan ikke finansiere
driften af it-løsningerne eller på anden måde finansiere de
løbende driftsudgifter for Seniorpensionsenheden. Låneop-
tagelsen kan således ikke ske til betaling af Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions udgifter til it-løsningerne efter imple-
menteringen til licenser, vedligeholdelse af it-løsningerne
m.v.
Sådanne omkostninger omfattes af den administration,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer til Seniorpen-
sionsenheden på omkostningsdækket basis, og som Senior-
pensionsenheden finansierer gennem det løbende admini-
strationsbidrag fra kommunerne. Lånefinansierede omkost-
ninger herunder afskrivninger på udgifterne til udvikling af
it-løsninger skal fremgå af særskilte regnskabsposter i Se-
niorpensionsenhedens årsregnskab, således at disse udgifter
tydeligt adskilles fra de almindelige driftsomkostninger.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at lånet kun kan optages på
baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Se-
niorpensionsenheden.
Kravet om enstemmighed skal ske af hensyn til generelle
overvejelser om Seniorpensionsenhedens økonomiske sty-
ring og digitaliseringsbehov m.v., og medfører, at bestyrel-
sen skal sikre sig tilslutning til, at finansieringsbehovet er
acceptabelt opgjort og i overensstemmelse med intentioner-
ne, før der kan godkendes låneoptagelse efter bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at lånet kan optages i Kommu-
neKredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutio-
ner.
Forslaget sikrer, at låneoptagelsen hviler på et klart rets-
grundlag.
Med den foreslåede ændring kan Seniorpensionsenheden
vælge at optage lån i enten pengeinstitutter, andre finansielle
institutioner eller KommuneKredit. Det er op til Seniorpen-
sionsenheden selv at vælge hvilken type lån, der bedst dæk-
ker behovet inden for de produkter, der udbydes.
Det vurderes at være i overensstemmelse med lov om
KommuneKredit, at Seniorpensionsenheden efter bestem-
melsen får mulighed for at optage lån i KommuneKredit, da
det er kommunerne, som betaler administrationsudgifterne
til driften af Seniorpensionsenheden efter § 14 i lov om Se-
niorpensionsenheden.
KommuneKredit forudsættes kun at kunne yde lån efter
forslaget til 3. pkt., i henhold til § 1 i lov om KommuneKre-
dit. Det vil sige at lånene skal ydes inden for rammerne af
de regler, som Social- og Indenrigsministeriet fastsætter om
kommunernes og regionernes låntagning.
Det foreslås i stk. 3, at kommunerne hæfter solidarisk for
de lån, som Seniorpensionsenheden optager efter forslagets
stk. 1 og 2.
Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden skal være særlig
opmærksom på, at den har ansvaret for, at det årlige admini-
strationsbidrag fra kommunerne, jf. § 14 i lov om Senior-
pensionsenheden, altid er af en sådan størrelse, at Senior-
pensionsenheden til en hver tid er i stand til at tilbagebetale
de optagne lån i overensstemmelse med de aftalte vilkår
mellem den pågældende långiver og Seniorpensionsenhe-
den, herunder tillige de aftalte rente- og tilbagebetalingsvil-
kår.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.5.2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 9 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område refunderes opholdskommu-
nens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om so-
cial pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne af den kommune, der
var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunk-
tet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fra-
flyttet tilkendelseskommunen.
Det foreslås i § 9 c, stk. 8, 2. pkt., at »tilkendelseskommu-
nen« ændres til: »den kommune, som var opholdskommune
på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension«.
Forslaget er en konsekvens af, at det efter lovforslaget ik-
ke længere er kommunerne, som skal tilkende seniorpensi-
on. Det foreslås derfor, at det er den kommune, som var op-
holdskommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpen-
sion, der refunderer den aktuelle opholdskommunes udgifter
til seniorpension i op til 6 år, hvis pensionisten flytter.
Forslaget påvirker i øvrigt ikke reglerne om mellemkom-
munal refusion i § 9 c, i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område.
Til nr. 2
Efter § 62 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område kan uenighed om Udbetaling Danmarks
kompetence indbringes for Ankestyrelsen af den person,
som afgørelsen vedrører, kommunalbestyrelsen og Udbeta-
ling Danmark.
Efter bestemmelsen kan uenigheder mellem en kommune
og Udbetaling Danmark om, hvor en person har fast bopæl -
i Danmark eller i udlandet - indbringes for Ankestyrelsen.
Kompetencespørgsmålet drejer sig mere præcist om, hvem
der har til opgave at behandle en sag efter lov om social
pension, det vil sige at behandle ansøgninger om tilkendelse
af pension, samt varetage udbetalingen m.v. Afgørende for
hvilken myndighed, der er kompetent, er, om personen bor i
Danmark eller i udlandet. Udbetaling Danmark har myndig-
32
hedsansvaret efter lov om social pension i forhold til perso-
ner, som bor i udlandet.
Efter gældende regler findes der ikke regler om klagead-
gang vedrørende uenighed om Seniorpensionsenhedens
kompetence.
Det foreslås som § 62, stk. 2, 1. pkt., at uenighed om Se-
niorpensionsenhedens kompetence vedrørende sager om se-
niorpension skal kunne indbringes for Ankestyrelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, som vil medføre, at
kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension over-
går fra kommunerne til Seniorpensionsenheden. Udbetaling
Danmark bevarer kompetencen til at træffe afgørelse om se-
niorpension for personer, der bor i udlandet, som efter de
gældende regler. Der vil således også kunne opstå kompe-
tenceuenigheder mellem Seniorpensionsenheden og Udbeta-
ling Danmark om tilkendelse af seniorpension og spørgsmål
om hvilende pension.
Forslaget betyder, at uenighed om Seniorpensionsenhe-
dens kompetence vedrørende sager om seniorpension vil
kunne indbringes for Ankestyrelsen, på samme måde som
kompetencespørgsmålet mellem kommunalbestyrelsen og
Udbetaling Danmark hidtil har kunne indbringes.
Det foreslås som § 62, stk. 2, 2. pkt., at den person, som
afgørelsen vedrører, Seniorpensionsenheden og Udbetaling
Danmark kan indbringe sagen.
Forslaget er en konsekvens af, at kompetencen til at træffe
afgørelser om seniorpension overgår til Seniorpensionsenhe-
den og betyder, at uenigheder mellem Seniorpensionsenhe-
den og Udbetaling Danmark om kompetencen til at træffe
afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen.
Til nr. 3
Efter § 50, stk. 4, i lov om social pension kan afgørelser
om tilkendelse af seniorpension efter kapitel 3 a i lov om so-
cial pension påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg og behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område (retssik-
kerhedsloven på det sociale område).
Kapitel 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område in-
deholder almindelige klageregler om bl.a. myndighedens
pligt til genvurdering af afgørelsen, klagefrister og sagsbe-
handlingen i øvrigt. Desuden gælder også de almindelige
regler for sagsbehandling ved sagens oplysning og myndig-
hedens oplysningspligt, der er fastsat i lovens kapitel 3 a,
herunder mulighed for terminaladgang til nødvendige oplys-
ninger i indkomstregistret, jf. § 11 a, stk. 5, i retssikkerheds-
loven på det sociale område når Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg træffer afgørelse efter lov om social pension,
jf. § 4 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Udbetaling Dannmarks afgørelser efter lov om social pen-
sion kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om rets-
sikkerhed på det sociale område.
Ved overdragelsen af myndighedsansvaret for tilkendelse
af seniorpension fra kommunalbestyrelserne til Seniorpensi-
onsheden foreslås der ikke at ske ændringer i klageadgan-
gen. De gældende regler om klage i lov om social pension
foreslås derfor videreført.
Som følge heraf foreslås det som en ny § 64 i retssikker-
hedsloven på det sociale område, at afgørelser, der træffes af
Seniorpensionsenheden, kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person, som afgørel-
sen vedrører, i det omfang det er fastsat i lov om social pen-
sion.
Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenhedens afgørel-
ser om tilkendelse af seniorpension ligesom kommunalbe-
styrelsens afgørelser efter de gældende regler kan påklages
til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og ene-
ste klageinstans.
Desuden indebærer forslaget, at retssikkerhedsloven på
det sociale områdes bestemmelser skal gælde for Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over Se-
niorpensionsenhedens afgørelser i samme omfang, som for
behandling af klager over kommunale afgørelser. Det gæl-
der reglerne om myndighedens pligt til at genvurdere sager,
klagefrister, sagsoplysningsregler, ankeinstansernes uafhæn-
gighed m.v.
Det er alene den person, afgørelsen vedrører, som er kla-
geberettiget. Kommunen kan således ikke klage over afgø-
relser, der træffes af Seniorpensionsenheden.
Klage over sagsbehandlingstiden eller personalets optræ-
den skal rettes til Seniorpensionsenhedens ledelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under afsnit 2.1.4.
Til § 4
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 25, stk. 3, nr. 1, jf. § 26 i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. foretages der fradrag i indtægtsgrundla-
get ved beregning af grundbeløb og pensionstillæg og ved
beregning af personlig tillægsprocent, som anvendes ved ud-
betaling af helbredstillæg, varmetillæg og ret til medie-
check, for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i
én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet
efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et
land, med hvilket, der er indgået overenskomst om samord-
ning af pension, og pension udbetalt efter lovgivningen på
Færøerne og i Grønland.
De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefæl-
les eller samlevers pension skal være omfattet af og bereg-
net efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i
indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med
ligestillingsprincippet i forordningen.
Det foreslås i § 25, stk. 3, nr. 1, at ændre »omfattet af og
beregnet efter« til: »omfattet af«.
Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages
fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen
33
i én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning
nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være
beregnet efter forordningen.
Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i
overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning
nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning
af førtidspension (gammel ordning) skal foretages fradrag
for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension ud-
betalt fra ét andet EU/EØS-medlemsstat.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
under 2.1.8.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 26, stk. 1, i lov om Udbetaling
Danmark opkræver Udbetaling Danmark ved udbetaling af
kontante ydelser og økonomiske tilskud kommunernes og
statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kom-
munerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige forde-
linger, der er fastsat i de i § 1 nævnte love – det vil sige i de
enkelte ydelseslove, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling
Danmark.
Ved udbetaling af førtidspension og seniorpension til-
kendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller sene-
re opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften fra staten, jf.
§ 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne. Til brug for kommunens interne
kontrol af Udbetaling Danmarks opkrævning direkte fra
kommunerne kan Udbetaling Danmark uden borgerens sam-
tykke samkøre oplysninger over kommunens modtagere af
kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Dan-
mark med henblik på at udfærdige og videregive lister til
kommunen.
Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om Udbetaling Dan-
mark har Udbetaling Danmark kun krav på betaling fra sta-
ten efter stk. 1 for opgaver, der er overført fra kommunerne,
hvis de kontante ydelser eller økonomiske tilskud er udbetalt
i overensstemmelse med lovgivningen, udgiften er bogført
korrekt og Udbetaling Danmark opfylder de krav, der er
fastsat i medfør af lovens stk. 6.
Det fremgår af den gældende § 26, stk. 3, i lov om Udbe-
taling Danmark at krav på betaling fra staten efter § 26, stk.
1, for opgaver, der er overført fra kommunerne, bortfalder,
og udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis Udbetaling Dan-
mark ikke efter anmodning forelægger dokumentation for
Beskæftigelsesministeriet i overensstemmelse med de reg-
ler, der er fastsat i medfør af § 26, stk. 6.
Der er efterfølgende blevet skabt nye typer af ydelser, som
administreres af Udbetaling Danmark, og som ikke er over-
ført fra kommunerne.
Det foreslås i § 26, stk. 2 og 3, at ændre ordlyden fra »for
opgaver, der er overført fra kommunerne« til: »for opgaver,
der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne ef-
ter § 22«.
Forslaget betyder, at det fremgår, at betalingen vedrører
opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kom-
munerne efter § 22 i lov om Udbetaling Danmark, i stedet
for at henvise til, at bestemmelsen omfatter opgaver eller
sagsområder, der er overført fra kommunerne.
Som konsekvens af forslaget til nr. 3, hvor der foreslås
indsat et nyt stk. 6 i § 26, ændres henvisningen i § 26, stk. 2
og 3, til stk. 6 og stk. 7.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 26, stk. 5, i lov om Udbe-
taling Danmark at tab, som alene skyldes fejlagtig admini-
stration i Udbetaling Danmark, herunder som følge af man-
glende ret til betaling fra staten efter stk. 2 eller manglende
dokumentation efter stk. 3, dækkes af kommunerne på sags-
områder, der er overført fra kommunerne. Tab efter 1. pkt.
dækkes som en del af kommunernes udgifter til betalingen
for ydelser og tilskud. Tab på sagsområder, der er overført
fra staten, dækkes af staten. Tab efter 3. pkt. dækkes som en
del af statens udgifter til betalingen for ydelser og tilskud.
I bemærkningerne til § 1, nr. 24-26 i Lov nr. 628 af 8. juni
2016 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og for-
skellige andre love (Overførsel af opgaver fra Statens Admi-
nistrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark
m.v.), jf. Folketingetstidende 2015-16, A, som fremsat, blev
stk. § 26, stk. 2, 3 og 5, præciseret ved, at der som noget nyt
blev indsat en henvisning til, at der er tale om opgaver, der
er overført fra kommunerne. Formålet med ændringen var at
gøre det tydeligere, at der er en kobling mellem de tab, der
omtales i stk. 2, 3 og 5, til medfinansieringen fra staten i stk.
1. Sagsområder, der er overført fra kommunerne, identifice-
res ved, at det er kommunerne, der i tilknytning til admini-
strationen betaler administrationsbidraget, jf. § 22 i lov om
Udbetaling Danmark.
Der er efterfølgende blevet skabt nye typer af ydelser, som
administreres af Udbetaling Danmark, og som ikke er over-
ført fra kommunerne.
Det foreslås i § 26, stk. 5, 1. pkt., at ændre ordlyden fra
»på sagsområder, der er overført fra kommunerne« til: »for
opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kom-
munerne efter § 22«.
Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at § 26,
stk. 5, omfatter opgaver, der finansieres af administrations-
bidrag fra kommunerne efter § 22 i lov om Udbetaling Dan-
mark i stedet for at henvise til, at bestemmelsen omfatter op-
gaver eller sagsområder, der er overført fra kommunerne.
Med denne ændring omfatter bestemmelsen også tab for
nye ordninger, der ikke tidligere har været administreret af
kommunerne, men hvor der også kan opstå tab.
Til nr. 3
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne indeholder regler om fordelingen af
34
finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten for ud-
gifter til visse offentlige ydelser, herunder til seniorpension.
Det fremgår af loven, at staten medfinansierer seniorpensio-
nen efter nærmere fastsatte regler, således at udgifterne til
seniorpensionsordningen deles efter en række procentsatser
af kommunerne og staten i fællesskab.
Efter § 26 i lov om Udbetaling Danmark opkræves kom-
munernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene di-
rekte fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de procent-
mæssige fordelinger, der er fastsat i de love, der fremgår af
§ 1 i lov om Udbetaling Danmark, herunder lov om social
pension.
Ved udbetaling af seniorpension tilkendt efter lov om so-
cial pension den 1. juli 2014 eller senere opkræver Udbeta-
ling Danmark hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kom-
munernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-
serne.
Der findes ingen regler om hvem, der skal dække eventu-
elle tab, som Udbetaling Danmark måtte blive påført ved
fejludbetalinger af seniorpension i de tilfælde, hvor fejlud-
betalingen skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger
fra Seniorpensionsenheden.
Efter § 14, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenheden skal
kommunerne ved indbetaling af administrationsbidrag til
Seniorpensionsenheden dække udgifterne til varetagelse af
Seniorpensionsenhedens opgaver. Efter § 14, stk. 2, 2. pkt.,
skal bidragene dække samtlige udgifter til administration,
sagsbehandling, ledelse m.v., og øvrige omkostninger, som
Seniorpensionsenheden forventer at afholde til varetagelse
af Seniorpensionsenhedens opgaver og drift inden for et
regnskabsår. Efter § 14, stk. 5, i lov om Seniorpensionsen-
heden kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra be-
styrelsen for Seniorpensionsenheden fastsætte nærmere reg-
ler om fordelingen af bidrag efter stk. 1 og 3 mellem kom-
munerne.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 26, hvor det
fremgår, at skyldes en fejlagtig udbetaling af seniorpension
til personer med fast bopæl i Danmark efter § 26 a i lov om
social pension urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Se-
niorpensionsenheden, er Seniorpensionsenheden ansvarlig
for fejludbetalingen og skal indbetale et beløb svarende til et
eventuelt tab til Udbetaling Danmark, herunder det beløb,
som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten.
Forslaget medfører, at det er Seniorpensionsenheden, der
skal dække et eventuelt tab, der skyldes, at staten ikke med-
finansierer den andel af seniorpensionsordningen, der er ble-
vet udbetalt forkert – det vil sige i strid med gældende regler
som følge af urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Se-
niorpensionsenheden.
Udbetaling Danmark skal kunne dokumentere, at en even-
tuel fejludbetaling beror på urigtige eller mangelfulde oplys-
ninger fra Seniorpensionsenheden og kan i den forbindelse
indhente relevante oplysninger fra Seniorpensionsenheden.
Udbetaling Danmarks tab betales således af Seniorpensi-
onsenheden og opkræves herefter af Seniorpensionsenheden
via kommunernes betaling af administrationsbidraget til Se-
niorpensionsenheden, jf. § 14 i lov om Seniorpensionsenhe-
den.
Der er tale om et tab, når det er dokumenteret, at et fejlud-
betalt beløb ikke kan kræves tilbagebetalt. Tabet kan doku-
menteres og konstateres, når Udbetaling Danmark ikke kan
få den fejludbetalte seniorpension tilbage via hverken lovbe-
stemte eller ulovbestemte regler om tilbagebetaling af for-
dringer mod personen. Det gælder fx i tilfælde, hvor betin-
gelserne for tilbagebetaling efter reglerne i § 42 i lov om so-
cial pension ikke er opfyldt, eller når de ulovbestemte prin-
cipper om conditio indebiti ikke finder anvendelse, og for
meget udbetalt seniorpension derfor ikke kan kræves tilba-
ge, heller ikke via opkrævning eller inddrivelse via skatte-
myndighederne.
Til § 6
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 45, stk. 1, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan der
udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndig-
heder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP
og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante
uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktivite-
ter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsbe-
røvelse, unddragelse af frihedsberøvelse og løsladelse fra af-
soningsinstitutioner, der er nødvendige til brug for 1) vareta-
gelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, 2) den
koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats
overfor borgeren, 3) opdatering af it-systemer, som anven-
des i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, og 4) opgørelsen af forbrug af
offentlige forsørgelsesydelser.
Efter gældende regler i § 45, stk. 3, kan beskæftigelsesmi-
nisteren fastsætte regler om, hvilke offentlige myndigheder
efter stk. 1, der kan udveksle oplysninger. Der er i § 4 i be-
kendtgørelse nr. 830 af 9. juni 2020 om det fælles it-basere-
de datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæfti-
gelsesområdet bl.a. fastsat regler om, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering kan udveksle oplysninger med
relevante offentlige myndigheder, ministerier, uddannelses-
institutioner, arbejdsløshedskasser, ATP, Udbetaling Dan-
mark m.fl.
Det foreslås, at § 45, stk. 1, i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ændres således,
at det fremgår, at der også kan udveksles oplysninger mel-
lem Seniorpensionsenheden og andre relevante offentlige
myndigheder m.v.
Der forventes at blive fastsat regler i bekendtgørelse om
det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datava-
rehus på beskæftigelsesområdet om, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Seniorpensionsenheden fremover kan ud-
veksle relevante og nødvendige oplysninger om seniorpensi-
on med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til
brug for statistik, overvågning af udviklingen på arbejds-
markedet samt analyse og forskning. Oplysningerne regi-
35
streres og indsendes til det statistiske datavarehus i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 38 i lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og
data samkøres med de øvrige data fra Det Statistiske Data-
varehus.
Med relevante og nødvendige oplysninger menes oplys-
ninger om personnummer, dato for modtagelse af ansøgning
om seniorpension, sagens afgørelse og udfald i hoveddiag-
nose.
De udvekslede datatyper vil indeholde relevante og nød-
vendige data for, at styrelsen kan udarbejde statistik på ord-
ningen om seniorpension, overvåge, samt lave analyser og
forskning på baggrund af data.
Til § 7
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kommuner kompen-
seres kommunerne under ét for udviklingen i de kommunale
udgifter på områder vedrørende indkomstoverførsler. Kom-
pensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.
Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om kommu-
nal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter
den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller
mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes re-
ale udgifter til en række forsørgelsesydelser.
De kommunale udgifter til seniorpension er efter gælden-
de praksis omfattet af budgetgarantien, men på grund af en
lovteknisk fejl indgår de ikke i oplistningen af forsørgelses-
udgifter i litra a.
Det foreslås i § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, at ændre »og før-
tidspension« til: », førtidspension og seniorpension«.
Forslaget betyder, at seniorpension eksplicit bliver nævnt i
opremsningen af ydelser. Det vil medføre, at de kommunale
udgifter til seniorpension eksplicit bliver omfattet af den
kommunale budgetgarantiordning. Ændringen vil bringe
reglerne i overensstemmelse med lovgivers intentioner ved
indførsel af seniorpension og er i overensstemmelse med
gældende praksis.
Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er ble-
vet administreret efter de oprindelige intentioner med lov-
forslaget, som om den lovtekniske fejl ikke var sket og som
om seniorpension fremgik af § 14, stk. 2, nr. 5, litra a.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslået, at kompeten-
cen til at tilkende seniorpension overgår til Seniorpensions-
enheden den 1. januar 2021, men det vil stadig være kom-
munen, som skal afholde udgifterne til seniorpension.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.1.9.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2021, jf. dog stk. 2-3 og 8. I stk. 2-3 er foreslået nogle over-
gangsbestemmelser, og i stk. 8 er foreslået at § 7 finder an-
vendelse fra den 1. januar 2020.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet
lov om social pension, lov om Seniorpensionsenheden, Lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., lov om Udbetaling Danmark, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner ikke gælder for eller kan sættes i kraft for Færø-
erne og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for
ansøgninger om seniorpension indgivet til kommunerne in-
den den 1. januar 2021. For disse ansøgninger finder de hid-
til gældende regler ved tilkendelse af seniorpension anven-
delse, jf. dog stk. 3. Forslaget betyder, at kommunerne fær-
digbehandler alle ansøgninger om seniorpension, der er ind-
givet før den 1. januar 2021. Det foreslås dog, at når Anke-
styrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemvi-
ser en sag om seniorpension den 1. januar 2021 eller senere,
skal Seniorpensionsenheden behandle sagen i første instans,
uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse i sagen.
Forslaget betyder, at sager der behandles på ny i 2021 vil
skulle behandles i Seniorpensionsenheden.
Det foreslås i stk. 3, at Seniorpensionsenheden foretager
genvurdering efter § 66 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, når kommunalbestyrelsens
afgørelse om seniorpension er påklaget til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg den 1. januar 2021 eller senere, jf. §
50, stk. 4, i lov om social pension. Forslaget betyder, at alle
klager over afgørelser på seniorpension indgivet den 1. janu-
ar 2021 eller senere genvurderes i Seniorpensionsenheden,
inden de sendes videre til Ankestyrelsen, hvis ikke personen
får medhold.
Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen senest den
31. januar 2021 skal sende en liste til Seniorpensionsenhe-
den med sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 ef-
ter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension,
som ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg inden den 1. januar 2021, eller som er påklaget efter
klagefristens udløb, og derfor ikke behandlet af Ankestyrel-
sen. Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen skal sende
en liste med alle afgørelser med afslag på seniorpension på
baggrund af nedsat arbejdsevne truffet i 2020, som ikke bli-
ver behandlet af Ankestyrelsen til Seniorpensionsenheden.
Kommunalbestyrelsen skal desuden uden personens samtyk-
ke senest den 31. januar 2021 sende sagsakterne fra sagerne
på listen til Seniorpensionsenheden, som overtager myndig-
hedsansvaret for sagerne. Seniorpensionsenheden skal heref-
ter vejlede personer på listen, jf. lovforslagets § 8, stk. 6, 1.
pkt. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 6, 1.
pkt. nedenfor.
Det foreslås i stk. 5, at kommunalbestyrelsens afgørelser i
sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d,
jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, på det ved
afgørelsens foreliggende dokumentationsgrundlag ekstraor-
dinært skal kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigel-
36
sesudvalg i 2021. Det er en betingelse, at afgørelsen ikke er
påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og be-
handles efter de almindelige klageregler, jf. § 50, stk. 4, i
lov om social pension. Inden klagen behandles, skal Senior-
pensionsenheden vurdere, om der er grundlag for at give
klageren helt eller delvist medhold. Kan Seniorpensionsen-
heden ikke give klager medhold, sendes klagen med begrun-
delsen for afgørelsen og den ekstraordinære genvurdering
videre til Ankestyrelsen.
Forslaget betyder, at den ekstraordinære genvurdering ale-
ne skal være en genvurdering af kommunens afgørelse ud
fra de oplysninger, der forelå i sagen, da kommunen traf af-
gørelsen. En anmodning om ekstraordinær genvurdering i
Seniorpensionsenheden vil ikke afskære personen fra at sø-
ge om seniorpension på ny. Muligheden for ekstraordinær
genvurdering i Seniorpensionsenheden påvirker ikke de al-
mindelige regler for klage, herunder Ankeinstansens adgang
til at se bort fra den ordinære klagefrist, når der er særlige
grunde til at dispensere herfor.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Seniorpensionsenheden se-
nest den 1. maj 2021 skal vejlede personer i målgruppen for
ekstraordinær genvurdering om muligheden. Forslaget bety-
der, at Seniorpensionsenheden skal kontakte alle personer,
der har fået afslag på seniorpension i 2020 på grund af ar-
bejdsevnen. Det gælder dog ikke, når personen har klaget,
og derfor har fået eller får behandlet sagen i Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at personer i målgruppen for
ekstraordinær genvurdering af deres sag, jf. stk. 5, skal kla-
ge skriftligt til Seniorpensionsenheden inden 4 uger efter, at
personen har fået vejledning efter 1. pkt. Forslaget betyder,
at personer, der har fået afslag på seniorpension på grund af
arbejdsevnen efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om
social pension, og som ikke har benyttet den almindelige
klageadgang, kan bede om ekstraordinær genvurdering i Se-
niorpensionsenheden af kommunens vurdering af sagens op-
lysninger frem til fire uger efter, de har modtaget vejledning
om muligheden.
Det foreslås i stk. 7, at ældre bekendtgørelser fastsat efter
henholdsvis § 26 a, stk. 3, som bliver stk. 4 og § 62, stk. 3,
som bliver stk. 4, i lov om social pension og § 26, stk. 6,
som bliver stk. 7, i lov om Udbetaling Danmark, fortsat skal
have gyldighed.
Forslaget betyder, at bekendtgørelserne fastsat inden be-
myndigelsesbestemmelserne bliver flyttet til nye stykker i
loven ikke falder bort, og således fortsat vil være gældende.
Det foreslås i stk. 8, at kommunernes udgifter til senior-
pension vil indgå i budgetgarantien efter § 14, stk. 2, nr. 5,
litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner med virkning fra den 1. januar 2020.
Den 1. januar 2020 blev seniorpension indført ved lov nr.
1559 af 27. december 2019. Ifølge de økonomiske bemærk-
ninger, jf. Folketingstidende 2019-20, A, som fremsat, var
det lovgivers intention, at seniorpension skulle være omfat-
tet af budgetgarantien fra den 1. januar 2020.
Forslaget betyder, at reglerne bliver bragt i overensstem-
melse med lovgivers intentioner ved indførsel af seniorpen-
sion, og at fra den 1. januar 2020 vil de økonomiske konse-
kvenser af seniorpension være omfattet af budgetgarantien
som oprindelig forudsat.
37
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23.
september 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 339 af 2. april
2019, § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 1 i lov nr. 1123 af
19. november 2019, § 1 i lov nr. 1420 af 17. december 2019,
§ 10 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, § 7 i lov nr. 1558
af 27. december 2019, § 1 i lov nr. 1559 af 27. december
2019 og § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages følgen-
de ændringer:
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse
om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes
for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen ale-
ne tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog
anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det
foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens reha-
biliteringsteam, jf. dog stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer
umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen
afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentations-
grundlag overgår til behandling efter reglerne om førtids-
pension.
Stk. 3-4. Udeladt
1. I § 17, stk. 2, indsættes som 3. pkt:
»Personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a., kan
dog ikke anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgø-
relse om førtidspension.«
§ 18 a. Afviser en person at modtage behandling foretaget af
en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller
lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det
ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til
førtidspension.
2. I § 18 a, ændres »førtidspension« til: »seniorpension eller
førtidspension«.
§ 26 a. Seniorpension kan tilkendes personer, som har højst
6 år til folkepensionsalderen.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension
efter stk. 1, at
1) personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmar-
kedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og
2) personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer
om ugen i forhold til seneste job.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vur-
deringen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold
til seneste job.
3. I § 26 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »I sager om
seniorpension iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud
for at udvikle arbejdsevnen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. I § 26 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. En person, der modtager førtidspension efter denne
lov, kan ikke samtidig modtage seniorpension.«
38
§ 26 b. Ansøgning om seniorpension indgives til bopæls-
kommunen. Ansøgning kan indgives, tidligst 6 måneder før
betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt.
5. I § 26 b, stk. 1, ændres »bopælskommunen« til: »Senior-
pensionsenheden«.
6. I § 26 b, 2. pkt., indsættes efter »opfyldt«: », jf. dog § 62,
stk. 3«.
§ 26 c. Grundlaget for en afgørelse om tilkendelse af senior-
pension skal bestå af følgende:
1) Dokumentation for personens langvarige tilknytning til
arbejdsmarkedet.
2) Beskrivelse af de arbejdsfunktioner, personen har udført i
det seneste job.
3) Dokumentation for personens ressourcer og udfordringer
i det seneste job.
4) Den faglige forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne
anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til
det seneste job.
7. § 26 c, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Kommunen kan ved behandlingen af sager om se-
niorpension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vur-
dering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende
læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om seniorpension, skal
den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et
møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal
træffe afgørelsen.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med sundheds- og ældreministeren nærmere regler om
samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundheds-
faglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.
»Stk. 2. Seniorpensionsenheden og kommunen kan ved be-
handlingen af sager om seniorpension kun benytte sund-
hedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske
funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. Seniorpensionsenheden indgår aftale med regionerne
om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og kommunen
indgår aftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
med den region, hvor kommunen er beliggende. Seniorpen-
sionsenheden og kommunen betaler for den sundhedsfaglige
rådgivning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra
regionens kliniske funktion og fra den praktiserende læge.«
8. § 26 c, stk. 3, ophæves og stk. 4, som bliver stk. 3 affattes
således:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med sundheds- og ældreministeren nærmere regler om
samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og regionerne
og mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig råd-
givning og vurdering i sager om seniorpension. Der kan her-
under fastsættes nærmere regler om samarbejdsaftalen, pris-
fastsættelse, indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning og
vurdering fra klinisk funktion, og om muligheden for at Se-
niorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at
en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensi-
onsenheden på vegne af de øvrige regioner.«
26 d. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om seniorpen-
sion.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om se-
niorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommu-
nens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunk-
9. I § 26 d, stk. 1 og 2, ændres »Kommunalbestyrelsen« til:
»Seniorpensionsenheden«, og i § 26 d, stk. 2, 1. pkt., æn-
dres: »kommunens« til: »Seniorpensionsenhedens«.
39
tet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og
meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ik-
ke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse
for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid,
og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre journal over sager,
hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når
ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.
10. § 26 d, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal uden samtykke fra per-
sonen videregive oplysninger til Seniorpensionsenheden om
personer, der søger om eller har fået tilkendt seniorpension,
når kommunen bliver opmærksom på forhold, der kan have
betydning for retten til seniorpension.
Stk. 4. Seniorpensionsenheden skal uden samtykke fra per-
sonen give besked til kommunalbestyrelsen om afgørelser
om tilkendelse af seniorpension og Udbetaling Danmark om
tilkendelser af seniorpension og afgørelser om hvilende se-
niorpension.«
11. I § 26 e, stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Se-
niorpensionsenheden«.
12. Efter § 26 e indsættes i kapitel 3 a:
»§ 26 f. Seniorpensionsenheden kan anmode ansøgerens bo-
pælskommunen om at oplyse sager til brug for afgørelser
om seniorpension.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og kom-
munalbestyrelserne, herunder om indhentelse af oplysninger
og tidsfrister.«
§ 29.
Stk. 1-3. Udeladt
Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages føl-
gende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter for-
ordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et
land, med hvilket der er indgået overenskomst om samord-
ning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen
på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt
i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradra-
ges.
2)-5) Udeladt
Stk. 5-9. Udeladt
13. I § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ændres »omfattet af og bereg-
net efter” til: »omfattet af«.
§ 32 a.
Stk. 1-2. Udeladet
40
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages føl-
gende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter for-
ordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et
land, med hvilket der er indgået overenskomst om samord-
ning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen
på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt
i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradra-
ges.
2)–6) Udeladt
14. I § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., ændres »omfattet af og be-
regnet efter” til: »omfattet af«.
§ 33. Udeladt
Stk. 2. Førtidspension og seniorpension udbetales månedsvis
bagud, med virkning fra den 1. i måneden efter at der er truf-
fet afgørelse om førtidspension og seniorpension. Træffes
afgørelse om førtidspension efter udløbet af fristen i § 21,
stk. 1, udbetales førtidspension, med virkning fra den 1. i
måneden efter at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen
af førtidspensionssagen er påbegyndt. Træffes afgørelse om
seniorpension efter udløbet af fristen i § 26 d, stk. 2, udbeta-
les seniorpension, med virkning fra den 1. i måneden efter at
der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgnin-
gen er modtaget i kommunen. Førtidspension og seniorpen-
sion udbetales, tidligst fra den 1. i måneden efter at betingel-
serne for tilkendelse af førtidspension og seniorpension er
opfyldt.
15. I § 33, stk. 2, 3. pkt., ændres »kommunen« til: »Senior-
pensionsenheden«.
§ 41. Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark og kom-
munalbestyrelsen om forandringer i forhold, jf. dog stk. 2,
der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. ka-
pitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område.
16. I § 41, stk. 1., ændres »og kommunalbestyrelsen« til: »,
Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelsen«.
§ 56 a.
Stk. 1-3 Udeladt
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal,
uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om
borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbeta-
ling Danmark giver afslag på pension på grund af regler om
optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at
give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, når en førtidspensionist eller
seniorpensionist overgår til folkepension. Udbetaling Dan-
mark skal give meddelelse til kommunen om personer, der
er omfattet af situationerne nævnt i 1. og 2. pkt.
17. I § 56 a, stk. 4, 1. og 3. pkt., ændres »Udbetaling Dan-
mark« til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenhe-
den«.
§ 62. Udbetaling Danmark udøver de beføjelser, som kom-
munerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal
ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøer-
18. I § 62, indsættes efter stk. 2 som ny stykke:
41
ne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr.
883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og
efter regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk.
1, finder §§ 18, 21 og 26 d ikke anvendelse på personer med
bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspen-
sion, jf. § 19, eller seniorpension, jf. § 26 c, skal bestå af re-
degørelser for de forhold og omstændigheder, som kan op-
lyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om varetagelse af administration af pension for personer, der
har bopæl i udlandet.
»Stk. 3. Udbetaling Danmark kan behandle en sag om se-
niorpension til personer med fast bopæl i udlandet, når der
ved påbegyndelsen af realitetsbehandlingen er mindre end 6
måneder til, at personen opfylder betingelse om højst 6 år til
folkepensionsalderen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4
§ 2
I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden
foretages følgende ændringer:
§ 3. Seniorpensionsenheden henviser borgere til kommunen,
hvis borgeren skønnes at have behov for helhedsorienteret
vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, eller for personlig bistand, jf. denne
lovs § 4. Seniorpensionsenheden skal efter en konkret vur-
dering formidle den indledende kontakt til kommunen, hvis
Seniorpensionsenheden skønner, at borgeren har brug for bi-
stand, jf. denne lovs § 4, stk. 2.
1. I § 3 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af opgaver på sit
sagsområde efter kapitel 2 finder § 3, stk. 1, og § 4, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område tilsva-
rende anvendelse.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
2. Efter kapitel 3 indsættes:
Kapitel 3 a
Sagsbehandling og udveksling af oplysninger
Ȥ 4 a. Ved Seniorpensionsenhedens behandling af sager ef-
ter kapitel 2 finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b
og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Seniorpensionsenheden kan indhente oplysninger
efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område i elektronisk form.«
3. Overskriften til kapitel 9 affattes således:
Kapitel 9
Moms
»Kapitel 9
Moms, optagelse af lån m.v.«
4. Efter § 17 indsættes i kapitel 9:
Ȥ 17 a. Seniorpensionsenheden skal indsende de oplysnin-
ger, som beskæftigelsesministeren beder om, herunder stati-
stiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på
Seniorpensionsenhedens område til brug for lovforbereden-
de arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for andre mini-
sterbetjeningsopgaver.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for
udlevering af oplysningerne fra Seniorpensionsenheden efter
stk. 1.
42
§ 17 b. Seniorpensionsenheden kan optage korte lån op til
maksimalt 5 mio. kr. til dækning af udsving i likviditeten el-
ler uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Lånet kan
optages i KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre fi-
nansielle institutioner. Lånet skal afvikles hurtigst muligt og
senest i løbet af de to efterfølgende budgetår.
Stk. 2. Seniorpensionsenheden kan optage lån til Arbejds-
markedets Tillægspensions dækning af udgifter til udarbej-
delse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug
for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for admi-
nistration af seniorpensionsordningen. Lånet kan kun opta-
ges på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen
for Seniorpensionsenheden. Lånet kan optages i Kommune-
Kredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.
Stk. 3. Kommunerne hæfter solidarisk for lån optaget af
Seniorpensionsenheden, jf. stk. 1 og 2.«
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 961 af 26. juni 2020, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 9 c.
Stk. 1-7. Udeladt
Stk. 8. Opholdskommunens udgifter til førtidspension ef-
ter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i
lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-
løshedskasserne, refunderes af den kommune, der var pensi-
onistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op
til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet til-
kendelseskommunen. Refusion efter stk. 2, 3, 5 og 6 udsky-
der retten til refusion efter 1. pkt.
Stk. 9.-13. Udeladt
1. I § 9 c, stk. 8, 2. pkt., ændres: »tilkendelseskommunen«
til: »den kommune, som var opholdskommune på tidspunk-
tet for tilkendelsen af seniorpension«.
§ 62. Uenighed om Udbetaling Danmarks kompetence kan
indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørelsen
vedrører, kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan
indbringe sagen.
2. I § 62 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Uenighed om Seniorpensionsenhedens kompetence
kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørel-
sen vedrører, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Dan-
mark kan indbringe sagen.«
3. Efter § 62 indsættes:
»§ 64. Afgørelser, der træffes af Seniorpensionsenheden,
kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf.
§ 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang
det er fastsat i lov om social pension.«
§ 4
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 23.
september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1420 af
43
17. december 2019 og senest ved § 11 i lov nr. 1583 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
§ 25.
Stk. 1-2. Udeladt
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages føl-
gende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter for-
ordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et
land, med hvilket der er indgået overenskomst om samord-
ning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen
på Færøerne og i Grønland.
2)-7) Udeladt
Stk. 4-6. Udeladt
1. I § 25, stk. 3, nr. 1, ændres »omfattet af og beregnet efter«
til: »omfattet af«.
§ 5
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49
af 16. januar 2019, som ændret senest ved § 20 i lov nr.
1559 af 27. december 2019 foretages følgende ændringer:
§ 26. Udeladt
Stk. 2. Udbetaling Danmark har kun krav på betaling fra
staten efter stk. 1 for opgaver, der er overført fra kommuner-
ne, hvis de kontante ydelser eller økonomiske tilskud er ud-
betalt i overensstemmelse med lovgivningen, udgiften er
bogført korrekt og Udbetaling Danmark opfylder krav, der
er fastsat i medfør af stk. 6.
Stk. 3. Krav på betaling fra staten efter stk. 1 for opgaver,
der er overført fra kommunerne, bortfalder, og udbetalte be-
løb skal tilbagebetales, hvis Udbetaling Danmark ikke efter
anmodning forelægger dokumentation for Beskæftigelsesmi-
nisteriet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i
medfør af stk. 6.
Stk. 4. Udeladt
1. I § 26, stk. 2 og 3, ændres »for opgaver, der er overført fra
kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres af admini-
strationsbidrag fra kommunerne efter § 22«, og »stk. 6« til:
»stk. 7«.
Stk. 5. Tab, som alene skyldes fejlagtig administration i
Udbetaling Danmark, herunder som følge af manglende ret
til betaling fra staten efter stk. 2 eller manglende dokumen-
tation efter stk. 3, dækkes af kommunerne på sagsområder,
der er overført fra kommunerne. Tab efter 1. pkt. dækkes
som en del af kommunernes udgifter til betalingen for ydel-
ser og tilskud. Tab på sagsområder, der er overført fra sta-
ten, dækkes af staten. Tab efter 3. pkt. dækkes som en del af
statens udgifter til betalingen for ydelser og tilskud.
2. I § 26, stk. 5, 1. pkt., ændres »på sagsområder, der er
overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres
af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om administration, beregning, opkrævning, betalinger og til-
bagebetalinger. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg-
ler om, at Udbetaling Danmark skal have ret til betaling fra
staten i ganske særlige tilfælde, selv om fejludbetalingen ik-
ke skyldes modtagerens svigagtige forhold eller skyldes en
kommunes fejl. Beskæftigelsesministeren kan efter indstil-
ling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte nær-
mere regler om, hvordan dækning af tab efter stk. 5, 2. pkt.,
skal fordeles mellem kommunerne.
3. I § 26 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Skyldes en fejlagtig udbetaling af seniorpension
til personer med fast bopæl i Danmark efter § 26 a i lov om
social pension urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Se-
niorpensionsenheden, er Seniorpensionsenheden ansvarlig
for fejludbetalingen og skal indbetale et eventuelt tab til Ud-
betaling Danmark, herunder det beløb, som Udbetaling Dan-
mark skal tilbagebetale til staten.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
44
§ 6
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret
bl.a. ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, § 2 i lov
nr. 456 af 25. maj 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 525 af 27.
april 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 45, stk. 1, indsættes efter »ATP«: », Seniorpensionsen-
heden«.
§ 45. Der kan udveksles oplysninger mellem relevante of-
fentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløs-
hedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplys-
ninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra friheds-
berøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nød-
vendige til brug for
1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,
2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede ind-
sats over for borgeren,
3) opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigel-
sesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende for-
midling, og
4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Stk. 2. Udeladt
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvil-
ke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan udveksle op-
lysninger.
§ 7
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 28. oktober 2019,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december 2019, §
16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1052
af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:
§ 14. Udeladt
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
1-4) Udeladt
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udvik-
lingen i kommunernes reale udgifter til
a) arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp,
aktivitetstillæg, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-
gangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse som
led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalide-
ring og førtidspension
b-f) Udeladt
Stk. 3-8. Udeladt
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, ændres »og førtidspension« til:
», førtidspension og seniorpension«.
45
46