Notat vedr. SIFI-bufferen, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
04. december 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering et notat om SIFI-bufferen
som efterspurgt ved den tekniske gennemgang af L 109 (Forslag til lov om
ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om
ophævelse af lov om finansiel stabilitet (Ændringer som følge af revision
af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II)
m.v.) den 23. november 2020.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2020-21
L 109 Bilag 7
Offentligt


1. december 2020
NOTAT
Det danske SIFI-bufferkrav
Baggrund
Danske systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) skal opfylde et
ekstra kapitalkrav i form af et SIFI-bufferkrav, der afspejler det enkelte in-
stituts systemiske vigtighed (systemiskhed). SIFI-bufferens formål er at be-
skytte mod den skade, det finansielle system og dansk økonomi ville lide,
hvis et af disse kreditinstitutter skulle komme i finansielle problemer.
Niveauet for de danske SIFI-institutter spænder mellem 1 pct. og 3 pct. af
instituttets samlede risikoeksponeringer. SIFI-bufferkravet skal opfyldes
med egentlig kernekapital (CET1).
I det følgende gennemgås niveauet af det danske SIFI-bufferkrav ift. ni-
veauet i en række andre europæiske lande.
Niveauet af den danske SIFI-buffer
Figur 1 viser sammenhængen mellem SIFI’ernes SIFI-bufferkrav og insti-
tutternes størrelse opgjort ved institutternes balance i procent af BNP (de
danske institutter fremgår i figuren med gule prikker). Institutterne i figu-
ren, foruden de syv danske SIFI’er, er 33 institutter fra følgende europæiske
lande: Sverige, Finland, Norge, Holland, Tyskland, Frankrig og Østrig.
Erhvervsudvalget 2020-21
L 109 Bilag 7
Offentligt
2/2
Figur 1. SIFI-bufferkrav for udvalgte lande
Kilder: Finanstilsynet, EBA, ESRB, Eurostat, europæiske tilsynsmyndigheder
Anm.: De i alt 40 inkluderede SIFIer har hovedsæde i hhv. Danmark, Sverige, Finland, Norge, Hol-
land, Tyskland, Frankrig og Østrig. De gule prikker angiver de danske SIFIers. De mørkegrønne
prikker angiver de svenske SIFIer. De grå prikker angiver de norske SIFIer. De røde brikker angiver
de øvrige instiutter. Det bemærkes, at svenske SIFIer er alle underlagt en systemisk buffer på 3 pct.
og derudover en buffer på 2 pct. via søjle 2, der adresserer systemiske risici. For øvrige institutter er
kravet sat enten via O-SII-bufferen alene eller den højeste af O-SII-bufferen og den systemiske buf-
fer.
Der ses en positiv sammenhæng mellem institutternes størrelse og SIFI-
bufferkrav, dog med en vis spredning.
De danske institutters SIFI-bufferkrav ligger på niveau med de øvrige lan-
des SIFI-bufferkrav. SIFI-bufferkravene i Norge og Sverige (de mørke-
grønne og grå prikker) ligger dog væsentligt over de danske og øvrige lan-
des SIFI-bufferkrav.
Det bemærkes, at man i Holland og Finland har sænket kravet i forbindelse
med COVID-19. Det skal ses i lyset af, at disse to lande inden COVID-19-
pandemien ikke havde opbygget den kontracykliske kapitalbuffer, som
man for eksempel havde i Danmark.