Svar på spm. nr. S 531: Mener ministeren, at den nuværende minifleksjobordning bruges og virker efter hensigterne i reformen af førtidspension og fleksjob?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 531

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S531/svar/1094249/1307546.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
3. december 2013
J.nr. 2013-11884
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Hans Andersen (V) har den 26. november 2013 stillet følgende
spørgsmål nr. S 531, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 531:
”Mener ministeren, at den nuværende minifleksjobordning bruges og virker efter
hensigterne i reformen af førtidspension og fleksjob?”
Endeligt svar:
Med reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft den 1. januar 2013,
er fleksjobordningen blevet målrettet og tilskuddet omlagt. Formålet hermed var at
sikre, at også personer med en begrænset arbejdsevne kan komme ind i ordningen,
og at personer med høj indkomst ikke får det højeste tilskud.
De største løntilskud bliver således givet til de fleksjobansatte, der har den mindste
arbejdsevne og den laveste løn. Samtidig får de fleksjobansatte løn for den arbejds-
indsats, de reelt yder. Det gør det mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte med-
arbejdere med en begrænset arbejdsevne og skal samtidig tilskynde de fleksjoban-
satte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis de er i stand til det.
Det er vurderingen, at landets virksomheder har taget godt imod reformen, og at de
har ansat medarbejdere i fleksjob på få timer ugentligt. Ifølge fleksjobambassadø-
rernes registreringer blev der fra 1. april til 30. november 2013 etableret 8.497
fleksjob, og heraf er 57 pct. på 10 timer eller derunder.
Antallet af påbegyndte forløb på den nye ordning i 2. kvartal 2013 er på højde med
det forudsatte (3.228 påbegyndte forløb), og antallet af fuldtidspersoner i fleksjob i
1. halvår 2013 (53.400 fuldtidspersoner) er højere end i 1. halvår 2012 (52.100
fuldtidspersoner).
Jeg er dog bekendt med, at der har været omtale af, at en række kommuner opretter
et større antal minifleksjob med henblik på at opnå økonomisk fordel. Det er ikke
acceptabelt, hvis nogle kommuner misbruger den nye fleksjobordning til opnå
umiddelbar økonomisk fordel frem for at arbejde for at finde fleksjob, der matcher
den enkeltes arbejdsevne. Jeg har derfor bedt KL om en vurdering af kommunernes
brug af minifleksjob. Jeg har netop modtaget en redegørelse fra KL, som jeg nu vil
se nærmere på og snarest oversende til Folketingets orientering.
2013-14
S 531 endeligt svar
Offentligt
2
Samtidig har regeringen sammen med Enhedslisten aftalt en ordning med en fleks-
jobbonus, der giver virksomheder en bonus på 25.000 kr., når de ansætter personer
i fleksjob på ti timer om ugen eller derunder.
Intentionen med fleksjobbonussen på 25.000 kr. er at give virksomhederne et inci-
tament til at ansætte en fleksjobber på 10 timer eller mindre om ugen, så borgere
med begrænset arbejdsevne kan få en plads på arbejdsmarkedet. Midlerne gives ef-
ter et ”først til mølle” princip.
De foreløbige erfaringer tyder på, at ordningen bruges af virksomhederne og un-
derstøtter oprettelsen af små fleksjobs. Det er positivt for virksomhederne og ikke
mindst for de borgere, der får en ny chance på arbejdsmarkedet.
Jeg vil endelig tilføje, at bonusordningen stadig er en relativt ny ordning, og derfor
har jeg naturligvis et løbende fokus på, om ordningen fungerer hensigtsmæssigt.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen