Henvendelse af 21/3-14 fra FSR-danske revisorer

FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
21. marts 2014
FSRs supplerende henvendelse vedr. L 81 - Forslag til
lov om ændring af fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven, kildeskatteloven og
aktieavancebeskatningsloven
FSR – danske revisorer har ved mail af 17. marts 2014 kl. 22 modtaget et svar
på vores henvendelse af 27. februar 2014. Besvarelsen er således modtaget
umiddelbart inden Folketinget 2. behandlede L 81 den 18. marts 2014.
Overgangen til 3. behandling blev da også vedtaget uden behandling.
FSR – danske revisorer har enkelte kommentarer til skatteministerens svar på
vores henvendelse af 27. februar 2014.
I skatteministerens besvarelse af vores pkt. 6 om ændringsforslag nr. 13 til 2.
behandlingen anfører skatteministeren i sit referat af FSRs henvendelse, at der
ved 2. behandlingen foreslås en indskrænkning af rækkevidden af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, og at FSR foreslår, at ændringen bør tillægges virkning fra 1.
januar 2013. Der er intet grundlag for at indikere, at FSR har opfattet
ændringsforslaget som en indskrænkning af rækkevidden af ligningslovens § 16
B, stk. 1 og der er i øvrigt heller ikke grundlag for at antyde, at skatteministeren
selv skulle have omtalt ændringsforslag nr. 13 til 2. behandlingen som en
indskrænkning af rækkevidden af ligningslovens § 16 B, stk. 1. I
ændringsforslaget er det udelukkende oplyst, at der er tale om en tydeliggørelse
af bestemmelsen. FSR er helt enig i, at der er tale om en tydeliggørelse af
bestemmelsen.
I ministerens kommentar til FSRs henvendelse vedrørende ændringsforslag nr.
13 om ligningslovens § 16 B, stk. 1 er det herefter korrekt anført, at det stillede
ændringsforslag er en tydeliggørelse af bestemmelsen i overensstemmelse med
formålet bag den ændring af bestemmelsen, som fik virkning fra den 1. januar
2013. Denne del af kommentarerne er således helt i tråd med FSRs henvendelse
og burde naturligvis føre til, at ændringsforslaget gives virkning fra 1. januar
2013, idet bestemmelsen så har den udformning, som det hele tiden har været
meningen den skulle have.
Skatteudvalget 2013-14
L 81 Bilag 12
Offentligt
Side 2
Direkte i modstrid med det foranstående fortsætter ministeren imidlertid med, at
det ikke kan udelukkes, at ændringen i helt særlige tilfælde kan indebære en
skærpelse, og at man derfor ikke vil tillægge ændringen virkning tilbage i tid. Det
unddrager sig almindelig logik, hvordan en tydeliggørelse af den oprindelige
hensigt kan indebære en skærpelse tilbage i tid.
I forhold til det store antal koncerninterne transaktioner, der helt uventet uden
tydeliggørelsen ved en ordlydsfortolkning af bestemmelsen kunne opfattes som
omfattet af udbyttebeskatning til trods for, at hensigten også ifølge
skatteministeren hele tiden har været, at de pågældende transaktioner ikke på
noget tidspunkt efter 1. januar 2013 skulle blive ramt af udbyttebeskatning.
FSR må derfor bede skatteministeren bekræfte, at der ikke fra SKATs side vil
blive rejst sager om udbyttebeskatning af transaktioner foretaget i perioden efter
1. januar 2013 og indtil ændringsforslagets ikrafttræden 1. april 2014
vedrørende en anden forståelse af ligningslovens § 16 B, stk. 1 end den der
følger af ændringsforslag nr. 13 til 2. behandlingen?
Den retssikkerhedsmæssigt korrekte og skatteydervenlige håndtering af en
sådan situation, er efter FSRs opfattelse klart, at ændringsforslaget gives
ikrafttræden fra 1. januar 2013, hvor den oprindelige bestemmelse trådte i kraft.
Hvis der skulle foreligge risiko for, at SKAT vil tage sager op efter den nu
tydeliggjorte fortolkning i perioden fra 1. januar 2013 til 1. april 2014, og hvor
tydeliggørelsen af bestemmelsen eventuelt efter SKATs opfattelse kan medføre
skærpet beskatning, da bør de utvivlsomt meget få skatteydere, der kan blive
ramt heraf, have mulighed for at vælge ikrafttrædelsesdato 1. april 2014 fremfor
1. januar 2013.
I skatteministerens besvarelse af henvendelsen fra FSR af 27. februar 2014, som
er offentliggjort i Folketinget, som svar på spørgsmål 1 af 28. februar 2014, er
det som en kommentar til FSRs forslag om at indføre en dispensationsmulighed,
hvis det kan påvises, at transaktionen ikke har noget omgåelsesformål, anført, at
FSRs forslag om, at det afgørende kunne være, om aktionærkredsen (den
samlede aktionærkreds) bevarer kontrollen med selskabet efter transaktionen,
ikke kan bruges, uden at formålet med lovforslaget delvist forspildes. FSR står
uforstående overfor dette synspunkt.
Det er FSRs opfattelse, at de foreslåede regler har en sådan kompleksitet, at der
helt utvivlsomt vil være skatteydere, der uforvarende gennemfører rent
Side 3
forretningsmæssigt betingede transaktioner, som ganske urimeligt og helt
utilsigtet bliver ramt af reglerne. Disse skatteydere vil blive udsat for en
bruttobeskatning, uden fradrag for nogen andel af anskaffelsessummen for de
afståede aktier. For de pågældende skatteydere vil der efter omstændighederne
være tale om særdeles store beløb. Under hensyntagen hertil skal der derfor
efter FSRs opfattelse særdeles tungtvejende grunde til, for ikke at indføre en
dispensationsbestemmelse. Det af skatteministeren anførte ses slet ikke at have
en sådan vægt, at dette kan begrunde, at der ikke skal indføres en
dispensationsmulighed.
Skatteministerens forklaring på, at der ikke skal indføres en dispensations-
ordning, er overraskende. Dels nævnes det, at det ikke er muligt at indføre en
generel dispensationsregel, der på et helt skønsmæssigt grundlag overlader det
til SKAT og Skatterådet at vurdere, hvornår en aktieoverdragelse har et
omgåelsesformål. Til dette bemærkes, at der ved tidligere lovgivning har været
så meget tillid til SKATs og Skatterådets dømmekraft, at der er indført
bestemmelser, hvor det er op til SKAT at vurdere, om en transaktion
(omstrukturering) har skatteundgåelse som et hovedformål, eller det er
forretningsmæssige grunde der ligger bag en omstrukturering. Det er for FSR
vanskeligt at forstå, hvorfor en dispensationsregel i nærværende sammenhæng
er umulig at indføre eller skulle være særlig vanskelig for SKAT og Skatterådet at
administrere i lyset af, hvad der allerede er overladt til SKAT og Skatterådet at
administrere i relation til f.eks. skattefrie omstruktureringer. Skatteministeren
anfører videre, at en dispensationsregel forudsætter, at der i bemærkningerne
gives en ganske detaljeret beskrivelse af, hvornår betingelserne for dispensation
er opfyldt og at dette ikke kan gøres udtømmende, hvorfor en dispensationsregel
vil betyde, at bestemmelsens rækkevidde bliver mere uklar, fordi afgrænsningen
er afhængig af konkrete vurderinger, hvori der indgår skønsmæssige elementer.
På den baggrund oplyses, at det er valgt at udforme reglerne så det objektivt
fremgår, hvornår en overdragelse medfører udbyttebeskatning. Det er en noget
overraskende selvtillid, der pludselig udtrykkes af skatteministeren, når man
tilkendegiver den opfattelse, at det er lykkedes at formulere en regel objektivt,
hvilket vel må forstås som uden muligheder for fortolkning. Ikke mindst i lyset
af, at den oprindeligt indførte bestemmelse i ligningslovens § 16 B, stk. 1 nu har
påkaldt sig en nødvendig tydeliggørelse, er dette et overraskende og ikke
holdbart synspunkt.
Side 4
FSR står således uforstående overfor, at skatteministeren er afvisende overfor at
indføre en dispensationsmulighed, for de tilfælde, som klart ikke er omgåelse,
men som måske rammes af (den objektive) ordlyd.
Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med ovenstående, står foreningen
naturligvis gerne til rådighed med en uddybning heraf.
Med venlig hilsen
John Bygholm Mette Bøgh Larsen
formand for skatteudvalget chefkonsulent