Henvendelse af 4/12-20 fra Dansk Skovforening om foretræde vedrørende forenkling af vurderingerne for land- og skovbrug
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.). (Bilag 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.). (Bilag 5)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.). (Bilag 5)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.). (Bilag 5)
Aktører:
Hv L 107 Dansk Skovforening
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l107/bilag/5/2297748.pdf
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København 3. december 2020 Bemærkninger til L107 lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven Dansk Skovforening var ikke medtaget på høringslisten for lovforslaget til høringen i oktober måned, og vi har ikke indgivet et høringssvar, desværre. Da ændringsforslaget blandt andet indeholder en forenkling af vurderingerne for land- og skovbrug tillader vi os her, at fremsende vores bemærkninger til ændringsforslaget til Skatteudvalget. Ændringerne for land- og skovbrugsejendomme begrundes med et ønske om forenkling af hensyn til systemudvikling og sagsbehandling. Dansk Skovforening har ved gennemgang af forslaget konstateret, at denne forenklingen er endt med at fastsætte nogle principper, som på afgørende punkter ikke skaber den modernisering, som loven bør undergå og som samtidig modvirker samfundets ambitioner, ønsker og krav til skovene i fremtiden. Regulering af grundværdien med et landbrugsindeks Af ændringsforslaget § 1, nr. 43 foreslås den eksisterende lovs § 45, tk. 8 ophævet (beskrivelsen af, at skovene skal reguleres efter et landsindeks for landbruget), hvilket vil betyde, at skovbruget i fremtiden skal reguleres efter et regionalt landbrugsindeks. Der er så afgørende forskelle på de faktorer, der påvirker land- og skovbrugets drifts- og indtjeningspotentialer, at en forudsætning om en ens prisudvikling ikke er rimelig. Derfor fik skovbruget under forhandlingerne om den gældende lov den lille indrømmelse, at skovene ville blive indekseret med et landsdækkende indeks – og således ikke efter lokale/regionale landbrugsforhold. Vi mener endvidere fortsat, at det vil være muligt at udarbejde et særligt driftsøkonomisk indeks alene gældende for skovene. Det vil give grundlag for en langt mere rimelig beskatning af erhvervet. Fastfrysning af arealanvendelsen i vurderingssammenhæng Et grundlæggende problem med den eksisterende lov er, at den modvirker ejernes incitamenter til at foretage arealændringer som fx udlæg af urørt skov eller skovrejsning på landbrugsjord på grund af en fastfrysningen af arealanvendelsen i vurderingsmæssig forstand. Det betyder, at fremtidige arealanvendelsesændringer – fx etablerede skovarealer, udlæg af urørt skov og udtag Skatteudvalget 2020-21 L 107 Bilag 5 Offentligt Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 2 af lavbundsjorder - grundværdimæssigt fortsat indgår som produktive land- eller skovbrugsbrugsarealer med fortsat høje jordskatter. Skovrejsning og driftsændringer i skoven vil således ikke føre til ændringer i grundværdierne. Det vil betyde at ejere, der gennemfører ændringer af arealanvendelsen fastholdes i en for høj beskatning af arealet i forhold til arealernes fremtidige indtjeningspotentiale. Det er ikke en rimelig forudsætning, og det vil afholde ejere fra at imødekomme samfundets ønske om bl.a. udlæg af urørt skov, biodiversitetsskov, mere løvskov, skovrejsning på landbrugsjord m.m. Dansk Skovforening skal derfor foreslå, at der medtages en mulighed for, at grundværdien kan ændres i forbindelse med bl.a. følgende driftsændringer: nyplantning af skov på landbrugsejendomme (skift fra landbrug til skovbrug) skovarealer, der udlægges til urørt skov skovarealer, der overgår til skov med særlig biodiversitetshensyn skovarealer, der overgår til græsningsskov pålagte fredninger eller andet, der begrænser ejerens udnyttelsesmuligheder af arealerne Vurderingen skal nedsættes, så værdierne kommer til at afspejle de fremtidige indtjeningspotentialer. Dette er en betydelig forudsætning for, at lodsejerne tilskyndes til at følge samfundets ønsker til mere skovrejsning og ændringer i skovdriften og indgår i konstruktive naturgenopretnings-samarbejder. Vi anmoder om at skatteudvalget medtager disse betragtninger i behandlingen af lovforslaget. Vi uddyber gerne vores synspunkter ved et foretræde for udvalget. Venlig hilsen Jan Søndergaard og Tanja Blindbæk Olsen