Orientering om udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter, fra finansministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsbrev til bekendtgørelse for flytning af digital post og bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter mv
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l47/bilag/8/2297232.pdf
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K Til høringsparterne 29. oktober 2020 CIU/mofis J.nr. 2018 - 3995 Høring over udkast til bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør og bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter Digitaliseringsstyrelsen skal hermed anmode om eventuelle bemærkninger til ved- lagte udkast til henholdsvis 1) bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udby- dere af kommercielle visningsklienter i medfør af §§ 10 a og 10 b samt 2) bekendt- gørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør i medfør af § 10 c i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 og det fremsatte lovforslag L 47 (herefter samlet benævnt Digital Post- loven). 1) Bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kom- mercielle visningsklienter Bekendtgørelsen fastsætter i medfør af de fremsatte nye bestemmelser i §§ 10 a og 10 b i Digital Post-loven ( regler om godkendelser af kommercielle og offentlige visningsklienter. Juridiske enheder, der ønsker at udbyde en kommerciel visnings- klient, eller offentlige myndigheder, der ønsker at udbyde en offentlig visningskli- ent, skal ansøge om godkendelse. Tilladelsesordningen stiller en række krav til godkendelsesprocessen og til de tek- niske løsninger, som udbydere af visningsklienter skal leve op til for at få tilladelse til at udstille den digitale post fra offentlige afsendere. Kravene tjener det overord- nede saglige formål at sikre at Digital Post-løsningen i alle sine dele udgør en sik- ker løsning, der samtidig lever op til myndighedernes samt borgeres og virksom- heders behov for kommunikationsmæssig forsyningssikkerhed og brugervenlig- hed. Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 47 Bilag 8 Offentligt Side 2 af 7 Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk Kravene til visningsklienter er udformet under hensyntagen til en forretningsmæs- sig differentiering i markedet og mulighed for samspil med supplerende services, fx imødekommelse af brugernes efterspørgsel for en samlet visning af digital post fra offentlige afsendere og privat afsendere. Endvidere fastsætter bekendtgørelsen regler for økonomisk kompensation af kommercielle visningsklienter for forpligtelserne til offentlig tjeneste i medfør af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmel- serne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation af offentlig tjeneste ydet til visse virksomhe- der, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk in- teresse (K(2011) 9380)(2012/21/EU)). Selve tilladelsesordningen samt godkendelsesprocessen er udarbejdet under iagtta- gelse af reglerne i servicedirektivet (2006/123/EF). 2) Bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post Bekendtgørelsen om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør udmønter den fremsatte nye bestemmelse i § 10 c i Digital Post-loven, hvorefter finansministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at opgaven med at opbevare borgeres og virksomheders digitale post kan flyttes fra den til enhver tid værende leverandør til fremtidige leverandører. I praksis giver bestemmelsen således ministeren hjemmel til i bekendtgørelsesform at fastsætte generelle regler om, hvordan flytningen af alle borgeres og virksomhe- ders digitale post fra en post-løsning til en anden postløsning skal foregå, f.eks. som følge af et EU-udbud, hvor en ny leverandør skal udvikle og/eller drifte løs- ningen, samt regler, der forpligter leverandører af Digital Post til at gennemføre flytning af borgere og virksomheders digitale post. Efter den foreslåede bekendt- gørelse tilkommer det endvidere finansministeren at bestemme, hvornår flytnin- gen af posten skal ske samt at fastsætte nærmere vilkår herfor. Formålet med at udmønte den foreslåede § 10 c i denne bekendtgørelse er at sikre, at borgere og virksomheder altid har adgang til al deres eksisterende digitale post fra offentlige afsendere ved leverandørskift. For indeværende vil bestemmel- serne skabe det lovmæssige grundlag for datamigrering af al digital post fra offent- lige afsendere fra den nuværende leverandør e-Boks A/S til den kommende leve- randør Netcompany A/S. Det foreslås, at bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2021, hvorved det sikres, at der er den fornødne tid til den faseopdelte flytning af borgeres og virksomhe- ders post fra den eksisterende løsning til den kommende Digital Post-løsning. Side 3 af 7 Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk Erhvervsøkonomiske konsekvenser og agil erhvervsrettet regulering 1) Bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kom- mercielle visningsklienter Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget bekendt- gørelsesudkastet i præhøring. OBR har følgende vurdering af udkastets admini- strative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til Digitaliseringssty- relsens vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering. Administrative konsekvenser OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for er- hvervslivet. OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. OBR vurderer på baggrund af ovenstående, at de samlede administrative konse- kvenser for erhvervslivet er under 4 mio. kr. Principper for agil erhvervsrettet regulering Digitaliseringsstyrelsen har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regule- ring er relevante for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet. OBR har ingen bemærkninger hertil. 1. Muliggør an- vendelse af nye forret- ningsmodel- ler Lovforslaget om ændring af Digital Post-loven har bl.a. til formål at gøre digital post fra offentlige afsendere mere tilgængelig for danskerne. Bekendtgørelsens udmøntning af lovforslagets § 10 b skaber de retlige rammer, der understøtter udviklingen af nye forretningsmodeller. I kraft af at det søges fremmet at tilgængeliggøre digital post fra offentlige afsendere, kan private virk- somheder opnå tilladelse til at vise denne post i kommercielle visningsklienter. Udover at vise digital post fra offentlige afsendere er det et krav, at de kom- mercielle visningsklienter udbyder supplerende ydelser med henblik på at tilføre brugerne af visningsklienten funktionalitet og værdi af samfundsmæssig inte- resse, herunder bidrage til digitaliseringen af samfundet og brugen af sikker di- gital post. Som konsekvens af at Digital Post hjemtages af Digitaliseringsstyrelsen, som af konkurrenceretlige hensyn ikke kan udbyde sådanne supplerende ydelser, fx adgang til digital post fra private afsendere, kan kommercielle visningsklienter Side 4 af 7 Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk imødekomme brugerens behov for en samlet visning af privat og offentlig post. Forslaget til bekendtgørelsen skaber det retlige grundlag for at etablere et mar- ked, der fx muliggør at borgere og virksomheder fortsat vil kunne vælge at tilgå deres digitale post i løsninger, hvor digital post fra offentlige afsendere vises sammen digital post fra private afsendere, som de er vant til fra den nuværende løsning hos e-Boks. Tilsvarende kan virksomheder udbyde kommercielle vis- ningsklienter i tilknytning til andre services, hvorved disse tilføres yderligere værdi ved at brugere opnår adgang til Digital Post med deraf afledte funktiona- liteter og mulighed for synergi. Visningsklienterne giver ligeledes mulighed for, at der kan udvikles og tilbydes specifikke services som et supplement til post- visningen, eksempelvis i form af en betalingsløsning, der understøtter en slut- brugers betaling af fakturaer, der modtages i postløsningen. For at kunne vise digital post fra offentlige afsendere etableres en tilladelses- ordningen med henblik på at sikre, at kommercielle visningsklienter har den fornødne tekniske og sikkerhedsmæssige kvalitet ud fra hensynet til blandt an- det forsyningssikkerhed, datasikkerhed, samt ønsket om at lette borgernes ad- gang til digital post fra offentlige afsendere. Endvidere skal tilladelsesordningen sikre, at den digitale post fra offentlige afsendere vises under forhold, hvorved meddelelser fra offentlige afsendere bevarer integritet og troværdighed. Tilladelsesordningens tekniske og sikkerhedsmæssige krav forventes at have en så byrdefuld karakter, at virksomheder, der opererer på almindelige markeds- vilkår, ikke vil tilbyde sådanne løsninger, hvorfor der indføres en kompensati- onsordning. Bekendtgørelsen fastsætter derfor regler om kompensation til de private aktø- rer, der opnår tilladelse til at levere kommercielle visningsklienter, for på den måde at understøtte virksomhedernes muligheder for at forfølge de nye forret- ningsmodeller, som lovforslaget om ændring af Digital Post-loven muliggør. 2. Mere enkel og formålsbe- stemt Tilladelsesordningen stiller en række krav til godkendelsesprocessen og til de tekniske løsninger, som udbydere af kommercielle visningsklienter skal leve op til for at få tilladelse til at udstille den digitale post fra offentlige afsendere. Kra- vene tjener det overordnede saglige formål at sikre at Digital Post-løsningen i alle sine dele udgør en sikker løsning, der samtidig lever op til myndigheder samt borgere og virksomheders behov for kommunikationsmæssig forsynings- sikkerhed og brugervenlighed. Kravene til visningsklienter er udformet under hensyntagen til en forretnings- mæssig differentiering i markedet og mulighed for samspil med andre services, så længe de fastlagte beskyttelseshensyn tilgodeses. Virksomhederne har således metodefrihed med hensyn til, hvordan de lever op til bekendtgørelsens og til- ladelsesordningens krav. Selve tilladelsesordningen samt godkendelsesprocessen er udarbejdet under iagttagelse af reglerne i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, der har til formål at lette udøvelsen af etableringsfriheden for tjeneste- ydere samt den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Side 5 af 7 Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk Såfremt der viser sig behov for udarbejdelse af supplerende vejledning for de virksomheder, der ønsker at opnå godkendelse, vil Digitaliseringsstyrelsen i pe- rioden indtil sådanne vejledninger kan udarbejdes, yde den fornødne vejled- ning. 3. Teknologi- neutral Det er en forudsætning, at visningsklienterne kan fungere i samspil med Digital Post og den øvrige offentlig infrastruktur, herunder MitID og NemLog-in. Herudover er der ingen bindinger for visningsklienter til at anvende specifikke teknologier, metoder eller løsninger. Visningsklienterne har således metodefrihed med hensyn til, hvordan de lever op til bekendtgørelsens og tilladelsesordningens krav, ligesom visningsklien- terne har mulighed for - i overensstemmelse med det bagvedliggende formål for konstruktionen - løbende at udnytte nye teknologiske muligheder med hen- blik på at levere innovative løsninger til markedet. 4. Helhedstæn- kende Reguleringen har til formål at etablere et marked, der tilgodeser virksomheder og borgeres behov for at tilgå digital post fra offentlige afsendere i både kendte løsninger, fx sammen med post fra private afsendere, såvel som nye og endnu ikke kendte løsninger. Brugernes behov og markedskræfterne er dermed med til at påvirke etableringen af nye måder at tilgå digital post fra offentlige afsen- dere, herunder i kendte løsninger, der udvides med denne funktionalitet, så brugerne mødes af Digital Post, hvor de i forvejen færdes online. Tilladelsesordningens tekniske og sikkerhedsmæssige krav forventes at have en så byrdefuld karakter, at virksomheder, der opererer på almindelige markeds- vilkår, ikke vil tilbyde sådanne løsninger, hvorfor der indføres en kompensati- onsordning. Bekendtgørelsen fastsætter derfor regler om kompensation til de private aktø- rer, der opnår tilladelse til at levere kommercielle visningsklienter, for på den måde at understøtte virksomhedernes muligheder for at forfølge de nye forret- ningsmodeller, som lovforslaget om ændring af Digital Post-loven muliggør. 5. Sikrer bruger- venlig digitali- sering Med den kommende postløsning søger Digitaliseringsstyrelsen i videst muligt omfang at etablere en brugervenlig it-løsning, som kan tilgodese brugerens be- hov for at tilgå digital post fra offentlige afsendere i flere sammenhænge end det i dag er muligt. Det bliver helt op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvilken visningsklient denne ønsker at anvende, da retsvirkningen er den samme, uanset om der an- vendes en offentlig eller en kommerciel visningsklient. Det vil derfor også være op til den enkelte virksomhed at tage stilling til, om det er rentabelt eller på anden måde giver mening at anvende en given kommerciel visningsklient på markedet, eller om virksomheden i stedet ønsker at anvende den offentlige vis- ningsklient på Virk. Omkostninger og besparelser er derfor helt individuelt for den enkelte virksomhed og er derfor ikke forsøgt opgjort her. Fælles for vis- ningsklienterne er, at der skal ske synkronisering af brugerens post og oplys- ninger, så dette ikke skal flyttes eller registreres flere gange af brugeren, hvis denne skifter visningsklient. Side 6 af 7 Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk 2) Bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget bekendt- gørelsesudkastet i præhøring. OBR’s vurdering af udkastets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til Digitaliseringsstyrelsens vurdering af principperne for agil er- hvervsrettet regulering fremgår individuelt nedenfor. Ændres udkastet, kan neden- stående vurdering og bemærkninger ikke bruges i forbindelse med den offentlige høring. Administrative konsekvenser OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet ikke medfører administrative konse- kvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer. Principper for agil erhvervsrettet regulering Digitaliseringsstyrelsen har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regule- ring ikke er relevante for de konkrete ændringer i udkastet. OBR har ingen be- mærkninger til denne vurdering. Digitaliseringsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til bekendtgørelserne senest torsdag den 26. november 2020 kl. 12. Eventuelle bemærkningerne bedes sendt til mofis@digst.dk med kopi til mo- jal@digst.dk. Vedlagt ses fortegnelse over hørte myndigheder og organisationer mv. Høringssvarene vil ved udstedelsen af bekendtgørelsen blive offentliggjort på Hø- ringsportalen https://hoeringsportalen.dk. Ved afgivelse af høringssvar samtykker høringsparten til, at vedkommendes høringssvar, kontaktoplysninger og navn of- fentliggøres på Høringsportalen. Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på telefon 4027 5228. Side 7 af 7 Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk Med venlig hilsen Morten Fischer Jurist Direkte tlf. +45 4027 5228 mofis@digst.dk
Høringsliste
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l47/bilag/8/2297233.pdf
Fortegnelse over myndigheder og organisationer mv., der høres over udkast til bekendtgørelser om flytning af digital post ved skift af leverandør og om godkendelse af visningsklienter til Digital Post Ministerier Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20, 1020 København K Telefon: 72 20 50 00 E-mail: bm@bm.dk Børn- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21, 1120 København K Telefon: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K Telefon: 33 92 33 50 E-mail: em@em.dk Finansministeriet Christiansborg, Slotplads 1, 1218 København K Telefon: 33 92 33 33 E-mail: fm@fm.dk Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9, 1060 København K Telefon: 72 81 04 00 E-mail: fmn@fmn.dk Justitsministeriet Slotholmsgade 10, 1216 København K Telefon: 72268400 E-mail: jm@jm.dk Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21, 1220 Købenavn K Telefon: 33 92 33 90 E-mail: km@km.dk Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20, 1060 København K Telefon: 33 92 28 01 E-mail: Kefm@kefm.dk Kulturministeriet Nybrogade 2, 1203 København K Telefon: 33 92 33 70 E-mail: kum@kum.dk Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12, 1216 København K Telefon: 38 14 21 42 E-mail: mfvm@mfvm.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. Telefon: 33 92 33 92 E-mail: skm@skm.dk Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K Telefon: 33 92 93 00 E-mail: sim@sim.dk Sund- og Ældreministeriet Holbergsgade 6, 1057, København K Telefon: 72269000 E-mail: sum@sum.dk Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 København K Telefon: 41 71 27 00 E-mail: trm@trm.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40, 1260 København K Telefon: 33 92 97 00 E-mail: ufm@ufm.dk Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 E-mail: um@um.dk Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10, 1216 København K Telefon: 61 98 40 00 E-mail: uim@uim.dk 29. oktober 2020 Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 47 Bilag 8 Offentligt Særlige interessenter ATP Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød Telefon: 70 11 12 13 E-mail: Mle@atp.dk, nbm@atp.dk Advokatsamfundet Kronprinsessegade 28, 1306 København K Telefon: 33 96 97 98 E-mail: Samfund@advokatsamfund.dk AE – ArbejderbevægelsenErhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal, 1651 København V Telefon: 33 55 77 10 E-mail: ae@ae.dk BL – Danmarks almene boliger Studiestræde 50, 1554 København K Telefon: 3376200 E-mail: bl@bl.dk Danmarks statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Telefon: 39 17 39 17 E-mail: dst@dst.dk Dansk IT Vermundsgade 38A, st.tv. 2100 København Ø Telefon: 33 11 15 60 E-mail: dit@dit.dk Dansk standard, Forum for digital sikkerhed Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn Telefon: 39 96 61 01 E-mail: dansk.standard@ds.dk Danske advokater Vesterbrogade 32, 1620 København V Telefon: 33 43 70 00 E-mail: mail@danskeadvokater.dk DI Digital H.C Andersens Boulevard 18, 1553 København V Telefon: 33 77 33 77 E-mail: di@di.dk DKCERT Amussens Allé, bygning 305, 2800 Lyngby Telefon: 35 88 82 55 E-mail: cert@cert.dk Danske Handicaporganisationer Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Telefon: 36 75 17 77 E-mail: dh@handicap.dk Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113, 1552 København V Telefon: 33 38 90 00 E-mail: da@da.dk Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, 1358 København K Telefon: 72 16 00 00 E-mail: info@danskbyggeri.dk Dansk Erhverv Børsen, 1217 København K Telefon: 43 23 20 10 E-mail. info@danskerhverv.dk Dansk Industri H.C Andersen Boulevard 18, 1553 København V Telefon: 33 77 33 77 E-mail: di@di.dk Danske Regioner Dampfærgevej 22, 2100 København Ø Telefon: 35 29 81 00 E-mail: regioner@regioner.dk Datatilsynet Borgergade 28, 5., 1300 København K Telefon: 33 19 32 00 E-mail: dt@datatilsynet.dk Den Danske Dommerforening Nytorv 11, 1450 København Telefon 99 68 65 01 E-mail: dommerforeningen@gmail.com Det centrale Handicapråd Stationsvej 10, 9460 Brovst Telefon: 33 11 10 44 E-mail: dch@dch.dk Håndværksrådet Islandsbrygge 26, postboks 1990, 2300 København S Telefon: 33 93 20 00 E-mail: SMV@SMVdanmark.dk FDIH – Foreningen for Danske Internethandel Slotsholmsgade 1, Børsen, 1217 København K Telefon: 72 25 56 01 E-mail: kontakt@fdih.dk Finans Danmark Amaliegade 7, 1256 København Telefon: 33 70 10 00 E-mail: Mail@finansdanmark.dk Finanstilsynet Århusgade 110, 2100 København Ø Telefon: 33 55 82 00 E-mail: finanstilsynet@ftnet.dk Forbrugerrådet Tænk Fiolstræde 17B, 1171 København Telefon: 77 41 77 41 E-mail: hoeringer@fbr.dk Foreningen Danske Revisorer Københavnsvej 69, 1., 400 Roskilde Telefon: 65932500 E-mail: fdr@fdr.dk Foreningen af Registrerede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K Telefon: 33 93 91 91 E-mail: fsr@fsr.dk Forsikring og Pension Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup Telefon: 41 91 91 91 E-mail: fp@forsikringogpension.dk Landsforeningen ældre sagen Snorresgade 17-19, 2300 København S Telefon: 33 96 86 86 E-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk Landbrugsrådet Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V Telefon: 33 39 40 00 E-mail: info@lf.dk Landsforeningen for førtidspensionister Hedebovej 24, 3700 Rønne Telefon: 21 72 30 06 E-mail: Foertid@gmail.com IBIZ-center Gregersensvej 5, 2630 Taastrup Telefon: 72 20 20 22 E-mail: info@ibiz-center.dk IT-Brancheforeningen Slotsholmsgade, 1213 København Telefon: 72 25 55 02 E-mail: itb@itb.dk Institut for menneskerettigheder Wilders Plads 8K, 1403 København K Telefon: 32 69 88 88 E-mail: Info@humanrights.dk IT-Politisk Forening Carl Bernhards Vej 15, 2. tv, 1817 Frederiksberg C Telefon: 29 72 77 19 E-mail: Bestyrelsen@ifpol.dk KMD Lautrupparken 40-42, 2750 Ballerup Telefon: 44 60 10 00 E-mail: info@kmd.dk KL – Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10, Postboks 3370, 2300 København S Telefon: 33 70 33 70 E-mail: kl@kl.dk KOMBIT Haldansgade 8, 2300 København Telefon: 33 34 94 00 E-mail: hoering@kombit.dk Konkurrence- og forbrugerstyrelsen Carl Jacobsen Vej 35, 2500 Valby Telefon: 41 71 50 00 E-mail: KFST@KFST.dk Prosa, Forbundet af IT-Professionelle Vester Farimagsgade 37A, 1606 København Telefon: 33 36 41 41 E-mail: prosa@prosa.dk Rigsombudsmanden i Grønland Indaleeqqap Aqq. 3 Postboks 1030, 3900 Nuuk Telefon +299 32 10 01 E-mail: ro@gl.stm.dk LOS – De private Sociale tilbud Bleking Boulevard 2, 2630 Taastrup Telefon: 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk Microsoft Danmark Kanalvej 7, 2800 Kongens Lyngby Telefon: 45 67 80 00 E-mail: Receplyn@microsoft.dk Nationalbanken Havnegade 5, 1093 København K Telefon: 33 63 63 63 E-mail: kommunikation@nationalbanken.dk Nets DanID A/S Lautrupbjerg 10, Postboks 500, 2750 Ballerup Telefon: 44 68 44 68 E-mail: Jochr@nets.eu, Alarm@nets.eu Rådet for digital sikkerhed Vester Farimagsgade 37B, 1. th, 1605 København V. Telefon: 28 72 05 21 E-mail: info@digitalsikkerhed.dk Rådet for Socialt Udsatte Store Torvegade 26, 3700 Rønne Telefon: 41 85 10 95 E-mail: Post@digitalsikkerhed.dk Telekommunikationsindustrien i Danmark Axeltorv 6, 3.,1609 København V Telefon: 33138020 E-mail: post@teleindu.dk Psykiatrifonden Hejrevej 43 | 2400 København NV Telefon: 3929 3909 E-mail: pf@psykiatrifonden.dk Rigsombudsmanden på Færøerne Amtmansbrekkan 6, FO-100 Tórshavn, Færøerne Telefon: + 298 201200 E-mail: ro@fo.stm.dk
Udkast til bekendtgørelse om flytning af borgere og virksomheders digitale post
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l47/bilag/8/2297234.pdf
Bekendtgørelse om flytning af fysiske personers og juridiske enheders digitale post ved skift af leverandør I medfør af § 10 c i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 og lov nr. XX af DATO, fastsættes: Anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med flytning og opbevaring af fysi- ske personers og juridiske enheders digitale post fra offentlige afsendere fra den til enhver tid værende leverandør til fremtidige leverandører af Digital Post, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Flytning af digital post omtales herefter datamigrering. Stk. 2. Datamigrering af fysiske personers og juridiske enheders digitale post omfatter: 1) Indholdsdata i form af eksisterende meddelelser og vedhæftede filer m.v. i modtager- nes digitale postkasser sendt til og modtaget fra offentlige afsendere. 2) Administrationsdata, der bl.a. muliggør selve leveringen af meddelelserne, og indehol- der stamdata og metadata m.v. Vilkår for flytningen § 2. Finansministeren kan træffe beslutning om, at fysiske personers og juridiske enhe- ders digitale post skal datamigreres, jf. § 1, fra den til enhver tid værende leverandør til en eller flere fremtidige leverandører. Stk. 2. Finansministeren bestemmer, hvornår datamigreringen skal ske. Stk. 3. Finansministeren fastsætter nærmere vilkår for datamigreringen. Ikrafttræden § 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Finansministeriet, den DATO Nicolai Wammen / Rikke Hougaard Zeberg Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 47 Bilag 8 Offentligt
Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l47/bilag/8/2297235.pdf
Bekendtgørelse om godkendelse af visningsklienter til Digital Post samt kompensation for forpligtelser til offentlig tjeneste for udbydere af kommercielle visningsklienter1 I medfør af §§ 10 a og 10 b i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 og lov nr. XX af DATO, fastsættes: Kapitel 1. Generelt Anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelser af kommercielle og offentlige visningsklienter i henhold lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Stk. 2. Endvidere fastsætter bekendtgørelsen regler for kompensation af kommercielle visningsklienter for forpligtelserne til offentlig tjeneste i medfør af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation af offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (K(2011) 9380)(2012/21/EU). Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Digital Post: Den offentlige digitale postløsning, som nævnt i § 2, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, der muliggør, at offentlige myndigheder kan kommunikere sikkert og digitalt med borgere og virksomheder. Digitaliseringsstyrelsen stiller Digital Post til rådighed, jf. § 2, stk. 2, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Digital Post tilgås via visningsklienter. 2) Kommerciel visningsklient: En brugergrænseflade, der stilles til rådighed for borgere og virksomheder, hvorigennem der gives adgang til at vise digital post fra offentlige afsendere og leveres supplerende ydelser, og som udbydes af en privat aktør, jf. § 10 b, stk. 2, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. 3) Offentlig visningsklient: En brugergrænseflade, der stilles til rådighed for borgere og virksomheder, hvorigennem der gives adgang til at formidle digital post fra offentlige afsendere til borgere og virksomheder, og som udbydes af 1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36). Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 47 Bilag 8 Offentligt en offentlig myndighed, jf. § 10 a, stk. 2, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. 4) Supplerende ydelser: Ydelser, der leveres i tillæg til formidlingen af digital post fra offentlige afsendere i en kommerciel visningsklient. Supplerende ydelser skal tilføre brugerne af visningsklienten funktionalitetog værdi af samfundsmæssig interesse, herunder bidrage til digitaliseringen af samfundet og brugen af sikker digital post, eller på anden vis har almindelig økonomisk interesse for borgerne og virksomhederne. 5) Udbyder: Den offentlige myndighed, jf. § 10 a, stk. 2, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller den juridiske enhed, jf. § 10 b, stk. 2, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, der stiller en visningsklient til rådighed for borgere og virksomheder. Myndighedskompetence § 3. Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af visningsklienter på baggrund af ansøgningen, jf. § 6, stk. 1, og efter reglerne i kapitel 2. § 4. Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af kompensation til kommercielle visningsklienter på baggrund af ansøgningen, jf. § 6, stk. 2, og efter reglerne i kapitel 3. § 5. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med og er ansvarlig for at kontrollere, om en visningsklient overholder kravene til godkendelse samt kompensation. Ansøgninger § 6. Juridiske enheder, der ønsker at udbyde en kommerciel visningsklient, eller offentlige myndigheder, der ønsker at udbyde en offentlig visningsklient, skal ansøge om godkendelse, jf. kapitel 2. Stk. 2. Godkendte kommercielle visningsklienter kan søge om kompensation, jf. kapitel 3. § 7. Ansøgninger efter § 6, stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Navn på ansøgeren, 2) CVR-nummer, 3) Adresse, 4) Kontaktperson og -oplysninger, 5) Dokumentation for opfyldelse af kravene til basisgodkendelse, der fremgår af tilslutningsaftalen, jf. § 8, stk. 5, 6) En beskrivelse af løsningen, herunder de teknologier, løsningen baserer sig på, samt hvorvidt den påtænkes udbudt på en eller flere platforme, og 7) En beskrivelse af de supplerende ydelser i den kommercielle visningsklient samt en begrundelse for, hvordan disse supplerende ydelser tilfører funktionalitet og værdi, jf. § 2, nr. 4. Stk. 2. Ansøgninger efter § 6, stk. 1, vedrørende godkendelse af en offentlig visningsklient skal dog ikke indeholde oplysningerne nævnt i § 7, nr. 6 og 7. Stk. 3. Ansøgning om kompensation efter § 6, stk. 2, skal indeholde oplysningerne i § 7, nr. 1-4, oplysninger om, hvorvidt der foreligger forhold, som kan medføre bortfald af kompensation, jf. § 16, stk. 3, samt et særskilt regnskab vedrørende omkostninger, indtægter mv., forbundet med forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16. Regnskabet skal indeholde følgende oplysninger: 1) En opgørelse af de tilskudsberettigedeomkostninger, jf. § 17, stk. 3, 2) en opgørelse af omkostninger, der er fælles for både udbyderens aktivitet i forbindelse med forpligtelserne til offentlig tjeneste og øvrige aktiviteter, samt en beregning af den andel af fællesomkostningerne, der vedrører udbyderens forpligtelser til offentlig tjeneste, jf. § 17, stk. 4, 3) en opgørelse af udbyderens eventuelle indtægter, jf. § 18, 4) en opgørelse af udbyderens rimelige fortjeneste, jf. § 19, og 5) og en samlet opgørelse af den kompensation, der ansøges om. Stk. 4. Udøver en udbyder, der har påtaget sig at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, også aktiviteter, der falder uden for denne bekendtgørelses anvendelsesområde, skal omkostninger og indtægter ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, de supplerende ydelser og ved de andre aktiviteter samt parametrene for fordelingen af omkostninger og indtægter fremgå særskilt af udbyderens interne regnskaber. Udbyderen skal fremlægge sine interne regnskaber, hvis Digitaliseringsstyrelsen anmoder herom. Stk. 5. De indsendte regnskaber, jf. stk. 3 og 4, skal 1) være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, 2) give et retvisende billede af nettoomkostningerne ved forpligtelserne til offentlig tjeneste, og 3) være revideret af en statsautoriseret revisor. Stk. 6. Digitaliseringsstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger fra udbydere ud over dem, der er nævnt i stk. 1 - 4. § 8. Ansøgning skal ske via digital selvbetjening på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Hvis Digitaliseringsstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgningen ikke kan indgives digitalt, skal Digitaliseringsstyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Stk. 3. Eventuelle supplerende oplysninger til en ansøgning, kan med tilladelse fra Digitaliseringsstyrelsen indgives på en anden måde end via digital selvbetjening efter stk. 1. Stk. 4. En ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrelsen fremsender hurtigst muligt efter ansøgningens fremkomst en kvittering for modtagelsen. Stk. 5. Tilslutningsaftalen, der skal indgås mellem Digitaliseringsstyrelsen og udbyderen af en visningsklient i forbindelse med basisgodkendelsen, jf. § 10, stk. 2, er tilgængelig via den digitale selvbetjening nævnt i stk. 1. Kapitel 2. Godkendelse Godkendelsesprocedure § 9. For at en visningsklient kan vise digital post fra offentlige afsendere, skal visningsklienten godkendes efter proceduren i stk. 2. Godkendelse foreligger endeligt, når Digitaliseringsstyrelsen har udstedt løsningsgodkendelse. Stk. 2. Proceduren for at blive godkendt som visningsklient består af følgende trin: 1. Basisgodkendelse, jf. § 10, stk. 1, 2. Indgåelse af tilslutningsaftale, jf. § 10, stk. 2 og 3. Løsningsgodkendelse, jf. § 11. § 10. Basisgodkendelsen foretages på baggrund af oplysningerne i ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 5-7, samt en vurdering af, om den kommende kommerciel visningsklient vil indeholde supplerende ydelser, der opfylder kravene i § 2, nr. 4. Stk. 2. Efter basisgodkendelsen indgår Digitaliseringsstyrelsen og udbyderen af en visningsklient en tilslutningsaftale, som indeholder kravene til opnåelse af basisgodkendelse og løsningsgodkendelse. § 11. Løsningsgodkendelsen foretages på baggrund af dokumentation fra ansøgeren om, at visningsklienten opfylder kravene i tilslutningsaftalen, samt at visningsklienten indeholder den funktionalitet, teknologi og værdi, som er godkendt i basisgodkendelsen, jf. § 10. Overdragelsesakten, hvorved en kommerciel visningsklient pålægges forpligtelser til offentlig tjeneste, jf. § 1, stk. 2, og den underskrevne tilslutningsaftale, jf. § 10, stk. 2, er begge en del af løsningsgodkendelsen. § 12. Digitaliseringsstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af en kommerciel visningsklient, jf. §§ 3 og 9, inden for 30 dage regnet fra det tidspunkt, hvor Digitaliseringsstyrelsen har modtaget oplysningerne til brug for løsningsgodkendelsen. Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen kan forlænge fristen i stk. 1 én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger hertil. Digitaliseringsstyrelsen skalgive ansøgeren meddelelse om forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1. Revurdering af godkendelser § 13. Digitaliseringsstyrelsen kan som led i sit tilsyn, jf. § 5, revurdere godkendelsen af en visningsklient. Revurdering sker efter proceduren i § 9. Stk. 2. Der skal ske revurdering af godkendelser af visningsklienter i følgende tilfælde: 1) Der sker væsentlige ændringer i kravene i tilslutningsaftalen, 2) Udbyderen ændrer på forhold, der er omfattet af basisgodkendelsen eller løsningsgodkendelsen, eller 3) Udbydere af kommercielle visningsklienter overdrager sin virksomhed og sine aktiviteter, herunder dele af disse, til en anden juridisk enhed. Stk. 3. Udbyderen har pligt til snarest muligt at oplyse Digitaliseringsstyrelsen om ændringer i forhold, omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3. Stk. 4. Udbyderen har pligt til at samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, herunder at afgive alle nødvendige oplysninger, som Digitaliseringsstyrelsen har brug for, for at gennemføre revurderingen. Tilbagekaldelse og bortfald af godkendelser § 14. Afgiver udbyderen urigtige eller vildledende oplysninger til Digitaliseringsstyrelsen, eller har udbyderen fortiet oplysninger af betydning for Digitaliseringsstyrelsens afgørelse, kan Digitaliseringsstyrelsen tilbagekaldegodkendelsen. § 15. Godkendelsen af en visningsklient bortfalder i tilfælde af: 1) Udbyderens forpligtelse til offentlig tjeneste ophører, jf. § 16, stk. 3, 2) Udbyderens driftsophør, 3) Udbyderens konkurs, likvidation eller tvangsopløsning, eller 4) Udbyderen på anden måde misligholder vilkårene i tilslutningsaftalen, og dette har ført til tilslutningsaftalens suspension eller ophævelse. Stk. 2. Udbyderen har pligt til at oplyse Digitaliseringsstyrelsen om udbyderens beslutninger, der kan medføre bortfald af godkendelsen. Kapitel 3. Kompensation Forpligtelser til offentlig tjeneste § 16. En udbyder af en godkendt kommerciel visningsklient påtager sig at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste i overensstemmelse med overdragelsesakten i løsningsgodkendelsen, jf. § 11. Stk. 2. Ved forpligtelser til offentlig tjeneste forstås i denne bekendtgørelse en forpligtelse til at stille en kommerciel visningsklient, der viser digital post fra offentlige afsendere i forbindelse med supplerende ydelser, til rådighed for borgere og virksomheder i overensstemmelse med § 1, stk. 2, og på de vilkår, der er fastsat i overdragelsesakten i løsningsgodkendelsen, jf. § 11. Stk. 3. Forpligtelserne til offentlig tjeneste varer, indtil én af følgende begivenheder indtræder: 1) Godkendelse i henhold til denne bekendtgørelse ophører eller bortfalder, jf. § 13 til § 15, 2) Udbyderen meddeler Digitaliseringsstyrelsen, at udbyderen ikke længere kan eller vil opfylde forpligtelsen til offentlig tjeneste, 3) Udbyderen opfylder ikke forpligtelserne i henhold til §§ 23 og 24, eller 4) Udbyderen undlader at tilbagebetale overkompensation, jf. § 25. Tilskudsberettigede omkostninger § 17. Udbydere af kommercielle visningsklienter, der har påtaget sig at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, kan efter ansøgning, jf. § 6, stk. 2, modtage kompensation, der dækker udbyderens nettoomkostninger ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. dog § 20. Stk. 2. Ved nettoomkostninger forstås forskellen mellem udbyderens tilskudsberettigede omkostninger, som defineret i stk. 3-6, og indtægterne, som defineret i § 18. Stk. 3. Følgende omkostninger er tilskudsberettigede i det omfang, omkostningerne vedrører forpligtelsen til offentlig tjeneste: 1) Den direkte lønudgift til udbyderens personale, 2) omkostninger til support af borgere og virksomheder, 3) omkostninger til autentifikationstjenester i forbindelse med logins, 4) omkostninger til drift, 5) omkostninger forbundet med opfyldelse af udbyderens forpligtelser i henhold til overdragelsesakten, 6) afskrivninger på it-infrastruktur, 7) en rimelig fortjeneste, jf. § 19, og 8) omkostninger forbundet med udbyderens forpligtelser i henhold til § 23. Stk. 4. Har udbyderen af en kommerciel visningsklient omkostninger, der er fælles for både udbyderens aktivitet i forbindelse med forpligtelserne til offentlig tjeneste og udbyderens øvrige aktiviteter, kan en rimelig andel af disse fællesomkostninger anses for tilskudsberettiget. Fordelingen mellem tilskudsberettigedeomkostninger og ikke- tilskudsberettigedeomkostninger foretages efter almindeligt anerkendte regnskabsprincipper og skal give et retvisende billede af omkostningerne. Stk. 5. Omkostninger til storage anses ikke for tilskudsberettigede. Stk. 6. Omkostninger er ikke tilskudsberettigede, i det omfang omkostningerne allerede er dækket af tilskud fra anden offentlig myndighed eller EU-tilskud. Stk. 7. Omkostninger for tidligere en tilskudsperiode, der ikke er opnået kompensation for, jf. § 20, kan ikke fremføres til senere tilskudsperioder og anses ikke for tilskudsberettiget. Udbyderens indtægter fra forpligtelserne til offentlig tjeneste § 18. Ved beregningen af kompensation skal der tages hensyn til alle indtægter, som en udbyder af en kommerciel visningsklient har haft ved at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste. Stk. 2. Ved beregningen af kompensation skal der tillige tages hensyn til alle indtægter, som en udbyder af en kommerciel visningsklient har haft ved de supplerende ydelser. Beregning af rimelig fortjeneste § 19. Ved rimelig fortjeneste forstås et afkast af den kapital, som udbyderen har investeret med henblik på opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, svarende til swaprenten nævnt i stk. 2. Stk. 2. Ved beregningen af rimelig fortjeneste skal der tages udgangspunkt i den 3-årige swaprente med tillæg af 100 basispoint som fastsat af Europa Kommissionen i medfør af artikel 5, stk. 7, i Europa Kommissionens afgørelse 2012/21/EU. Fordeling af kompensation § 20. Digitaliseringsstyrelsens årlige pulje er opdelt i to underpuljer, der fordeles mellem de udbydere af kommercielle visningsklienter, der har ansøgt om kompensation, jf. § 6, stk. 2: 1) Pulje 1, benævnt den faste pulje, fordeles lige mellem udbyderne. 2) Pulje 2, benævnt den variable pulje, fordeles mellem udbyderne på grundlag af udbydernes andel af det samlede antal logins på Digital Post. Stk. 2. Midlerne fra pulje 1 fordeles, før midlerne fra pulje 2 fordeles. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan ingen udbyder modtage mere end [x kr./pct.] af den årlige pulje. Stk. 4. Uanset stk. 1 og 3 kan en udbyder aldrig modtage kompensation for et beløb, der overstiger, hvad der er nødvendigt for at dække udbyderens nettoomkostninger ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, inklusiv en rimelig fortjeneste, jf. § 17 til § 19. Stk. 5. I den første tilskudsperiode, jf. § 21, er Digitaliseringsstyrelsens årlige pulje fordelt med 30 pct. til pulje 1 og 70 pct. til pulje 2. Digitaliseringsstyrelsen kan ændre fordelingen mellem pulje 1 og pulje 2 indtil 6 måneder inden en tilskudsperiode afsluttes. Stk. 6. Det endelige omfang af kompensationen, som hver udbyder kan modtage inden for rammerne af stk. 1 -4, fastsættes af Digitaliseringsstyrelsen ved udgangen af tilskudsperioden, jf. § 21, stk. 1, på baggrund af antallet af udbydere, der har ansøgt om kompensation. Udbetaling af kompensation § 21. Kompensation udbetales som udgangspunkt årligt bagud, jf. dog stk. 3. Kompensationen udbetales for følgende tilskudsperioder: 1) Kompensation for perioden 1. august 2021 til 31. juli 2022 udbetales ved udgangen af 2022. 2) Kompensation for perioden 1. august 2022 til 31. juli 2023 udbetales ved udgangen af 2023. 3) Kompensation for perioden 1. august 2023 til 31. juli 2024 udbetales ved udgangen af 2024. Stk. 2. Ansøgning om kompensation, jf. § 6, stk. 2, for en tilskudsperiode skal ske senest 45 dage efter afslutningen af tilskudsperioden. Stk. 3. Udbetaling kan tidligst ske, når Digitaliseringsstyrelsen har afsluttet sin kontrol, jf. § 22. Kontrol og forpligtelser § 22. Digitaliseringsstyrelsen gennemfører kontrol af de særskilte regnskaber, udbyderen af en kommercielle visningsklient indsender, jf. § 7, stk. 3 og 4, med henblik på at sikre, at betingelserne for kompensation er opfyldt, herunder at der ikke udbetales kompensation, der overstiger udbyderens nettoomkostninger ved opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste, inklusiv en rimelig fortjeneste, som opgjort i henhold til §§ 17 til § 19. Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen kan overlade opgaven med at føre kontrol til en statsautoriseret revisor. § 23. Udbyderen af en kommerciel visningsklient, der har påtaget sig at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, er forpligtet til: 1) at samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, herunder ved at afgive alle nødvendige oplysninger, som Digitaliseringsstyrelsen har brug for med henblik på at kontrollere, om der er sket overkompensation, jf. § 22, 2) ikke at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger af betydning for Digitaliseringsstyrelsens beregning af kompensation, og 3) at opbevare dokumentation vedrørende forpligtelsen til offentlig tjeneste, dens opfyldelse, omkostningerne og indtægterne herved og den modtagne kompensation i 10 år fra tidspunktet for modtagelsen af kompensationen. § 24. Digitaliseringsstyrelsen kan pålægge udbydere af en kommerciel visningsklient, der har påtaget sig at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, at dokumentere, at betingelserne for kompensation er opfyldt. Digitaliseringsstyrelsen kan bl.a. pålægge en udbyder at indsende nærmere oplysninger om visningsklienten og dennes aktiviteter, herunder revisionserklæringer og -rapporter, regnskaber og budgetter mv. Tilbagebetaling af overkompensation § 25. Der foreligger overkompensation, hvis en udbyder af en kommerciel visningsklient, der har påtaget sig at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste, jf. § 16, har modtaget kompensation, der overstiger udbyderens nettoomkostninger ved opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste, inklusiv en rimelig fortjeneste, som opgjort i henhold til §§ 17 til § 19, eller hvis en udbyder på anden vis uberettiget har modtaget kompensation. Stk. 2. Overkompensation opkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav fra Digitaliseringsstyrelsen. Rente fastsættesi medfør af konkurrencelovens § 11 a. Kapitel 4. Ikrafttrædelses- og varighedsbestemmelser Varighed § 26. Kompensationsordningen i denne bekendtgørelses kapitel 3 varer i tre år. Stk. 2. Finansministeren kan træffe beslutning om, at kompensationsordningen forlænges i op til yderligere syv år. Ikrafttræden § 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021. Finansministeriet, den DATO Nicolai Wammen / Rikke Hougaard Zeberg