L 94 - svar på spm. 19 om behovet for en klimaskovfond, når muligheden for skovrejsning allerede eksisterer hos Den Danske Naturfond, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 27. november 2020
Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 (MOF alm. del) til L 94 forslag til
lov om Den Danske Klimaskovfond stillet den 20/11 af René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 2 til L 94
”Vil ministeren redegøre for sine argumenter for den opsætning af
klimaskovfonden, forslaget lægger op til, herunder hvorfor klimaskovfonden
foreslås etableret som en selvstændig fond uafhængig af den eksisterende
naturfond med de dobbeltheder, som to statsligt initierede grønne fonde vil give
anledning til?”
Svar
Regeringen har et ambitiøst klimamål, og det skal vi handle på. Der er brug for en
Klimaskovfond med særskilt fokus på klima, som kan aktivere virksomheder og
borgere i danske klimaprojekter på dansk jord gennem skovrejsning og udtagning
af lavbundsjorder.
Der er væsentlige forskelle mellem Den Danske Klimaskovfond og Den Danske
Naturfonds formålsparagraffer, virkemidler og incitamenter, ligesom der er
væsentlige forskelle på de to fondes formelle juridiske konstruktioner. Desuden er
der forskel på det økonomiske udgangspunkt i de to fonde. Hvor Den Danske
Naturfond blev etableret med 875 mio. kr. i startkapital (heraf 375 mio. kr. privat
finansiering), skyder staten foreløbigt 100 mio. kr. i Den Danske Klimaskovfond
foruden de bidrag, staten vil yde som kompensation for statslige flyrejser.
Den Danske Naturfond har natur og arealforvaltning som sit omdrejningspunkt.
Det er en privat fond, som har til formål at forbedre naturtilstanden og
vandmiljøet i Danmark. Den Danske Klimaskovfond får klima som sit centrale
omdrejningspunkt, dog med generelt hensyntagen til natur og biodiversitet. Det
fremgår specifikt af lovforslagets § 1, at Den Danske Klimaskovfond, som en særlig
statslig forvaltningsenhed, skal understøtte opnåelse af Danmarks klimamål.
Naturfonden investerer i et grønnere Danmark og frikøber sårbare naturarealer.
Fonden bidrager til beskyttelse af natur og vandmiljø og den kan herunder
inddrage positive effekter på udledningen eller bindingen af drivhusgasser i sine
beslutninger. Klimaskovfondens hovedformål bliver omvendt at involvere
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 94 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
2
offentlige myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet tæt i en fælles indsats for
klimaet ved at åbne for donationer, investeringer, medfinansieringer og køb af
fondens Co2-enheder. Det tydelige klimaformål i Klimaskovfonden skal således
understøtte incitamentet og villigheden til at danskerne frivilligt kan bidrage
økonomisk til fonden og således fremme klimaformålet. Klimaskovfonden skal kun
midlertidigt kunne købe og eje projektarealer, f.eks. til brug for fondens
demonstrationsprojekter. Dette står i modsætning til Den Danske Naturfond, som
bl.a. arbejder ved at opkøbe arealer. Denne forskel er central, idet de to fonde ikke
er designet som konkurrenter, men skal kunne samarbejde og supplere hinandens
formål. Endelig skal det nævnes, at det fremgår af lovforslaget, at
Klimaskovfonden skal søge at koordinere sine aktiviteter med andre aktører –
herunder er Den Danske Naturfond nævnt eksplicit.
Den Danske Naturfond er oprettet på privatretligt grundlag som en privat
erhvervsdrivende fond, jf. lov om erhvervsdrivende fonde. Den Danske
Klimaskovfond foreslås i modsætning hertil etableret ved lov, som en særlig
forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning. Denne type konstruktion
kendes blandt andet også fra Den Sociale Investeringsfond, VisitDenmark,
produktions- og promilleafgiftsfondene på landbrugsområdet m.fl. Modellen, som
regeringen har valgt at foreslå, skal sikre en høj grad af autonomi, fleksibilitet og
mulighed for selvstændige kommercielle aktiviteter. Ved at oprette Den Danske
Klimaskovfond som en særlig forvaltningsenhed, kan fonden umiddelbart efter
oprettelsen benytte kapitalindskud til at yde støtte til konkrete aktiviteter. Dette er
væsentligt ift. at Klimaskovfonden hurtigt kan påbegynde sine aktiviteter og er
tilpas fremtidssikret med henblik på at opnå klimaeffekter allerede inden for de
første år. Ved lovforslaget åbnes der desuden for fleksible tilpasningsmuligheder,
såfremt fondsbestyrelsen måtte finde nye dispositionsmuligheder mv.
hensigtsmæssige. Miljøministeren kan i givet fald udstede regler herom efter
forslaget til lovens § 4, stk. 2. Dette ville som udgangspunkt ikke være muligt, hvis
fonden blev oprettet som en erhvervsdrivende fond med en ved stiftelsen fastlagt
vedtægt, som ikke derefter kan ændres af stifterne.
Regeringen har undersøgt mulighederne for at etablere en skovfond i samarbejde
mellem stat, kommuner, civilsamfundet og erhvervslivet. Ifølge finanslovsaftalen
for 2020 skal denne fond kunne udgøre en legitim og troværdig modtager af
frivillig finansiering til skovinitiativer. Aktiviteterne kan blandt andet bestå i
skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorder. Udgangspunktet for
løsningen af denne opgave var således ikke at forberede en eventuel fusion mellem
eksisterende fonde, men at sikre en effektiv fondskonstruktion for en fælles
klimaindsats.
Det har været vigtigt for regeringen at finde den rette balance mellem armslængde
og mulighed for at legitimere fondens klimaarbejde samt at kunne understøtte og
evaluere fonden løbende. Den balance mener jeg, at vi har fundet ved at oprette
fonden ved lov og som en særlig forvaltningsenhed.
3
Lea Wermelin / Kristian Baden Dambo-Korch


Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 3. december 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 19 (MOF alm. del) til L 94 forslag til
lov om Den Danske Klimaskovfond stillet den 30. november 2020 af Jacob Jensen
(V).
Spørgsmål nr. 19 til L 94
”Vil ministeren forklare, hvorfor der er behov for en Klimaskovfond, når
muligheden for skovrejsning allerede eksisterer hos Den Danske Naturfond, jf.
artiklen ”Millioner doneret: Nu får dyr og planter i lollandsk skov ro” fra TV2 Øst
den 28. november 2020 (www.tv2east.dk/lolland/foerste-gang-fond-koeber-del-
af-lollandsk-skov-efter-milliondonation-fra-danskere )?”
Svar
Indsatsen i Frejlev Skov viser meget godt, hvorfor der er brug for to fonde. Frejlev
Skov er en eksisterende gammel naturskov, hvor Den Danske Naturfond
medvirker til at fremme naturværdierne, dvs. biodiversiteten, i skoven. Der er altså
ikke tale om en ny skov i form af skovrejsning.
Den Danske Klimafond skal derimod etablere nye skove på landbrugsjord for at
opbygge et betydeligt kulstoflager under hensyn til, at natur også kan få plads. På
denne måde skal Klimaskovfonden bidrage til den danske klimamålsætning om en
reduktion på 70 % i 2030. Det er en væsentlig anden type indsats.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 2 i L94 forslag til lov om
Den Danske Klimaskovfond.
Lea Wermelin / Kristian Baden Dambo-Korch
./.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 94 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt