Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20

Tilhører sager:

Aktører:


    Workshoppen om borgerenergifælleskaber

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l67/bilag/10/2296939.pdf

    Energifællesskaber giver
    borgerinddragelse og
    klimaforbedringer
    Workshop for Borgerenergifællesskaber:
    Bofællesskab.dk, Landsforeningen for Økosamfund, Bærebo,
    Middelgrunden Vindmøllelaug, Solar City, Øbro95-AKB, Ulrik Jørgensen
    Foretræde for KEF-udvalget 3. dec. 2020
    Kontakt: ulrik@uj-consult.dk - Mobil: 2166 5424
    Præsentation til KEF-udvalget 3. dec. 2020
    1
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
    L 67 Bilag 10
    Offentligt
    Vi repræsenterer
     Steen Hartvig Jacobsen
    Øbro 95, Arbejdernes Kooperative Boligselskab
     Camilla Nielsen-Englyst
    Landsforeningen for Økosamfund
     Louise Bisgaard
    Foreningen Bofællesskab
     Morten Pedersen
    Direktør i Bærebo
     Erik Christiansen, Middelgrunden Vindmøllelaug,
    Energifællesskab Avedøre og REScoop.eu
     Karin Kappel
    Solar City Danmark
     Ulrik Jørgensen, forsker og rådgiver
    Forfatter til ‘Håndbog for Energifællesskaber’
    2
    Hvorfor energifællesskaber?
     Sammenslutning af borgere, boligforeninger, butikker,
    virksomheder og kommunale institutioner
     I en ikke-kommerciel, juridisk registreret forening eller
    andelsvirksomhed
     Formål: at producere, lagre, konvertere og forbruge
    elektricitet til egne formål og evt. sælge elektricitet til
    andre uden for fællesskabet
     Inddrager borgerne i klimaomstillingen (et ønske fra alle
    politiske partier)
     De bidrager væsentligt til klimamålsætningen for 2030:
    - skaber lokal sammenhæng mellem produktion og forbrug
    - bykvarterer kan reducere elforbruget med 30-60% ved solceller,
    effektivisere og elektrificere varmeforbruget samt udnytte
    overskudsvarme
    - boligfællesskaber – ofte nyetablerede – kan erstatte 100%+ af
    behovet for el og varme samt etablere ladning for elbiler
    - landsbyfællesskaber kan – bl.a. i forbindelse med udfasning af olie-
    og gasfyr – elektrificere varmen 100% og selv bidrage med el uden
    kapacitetsudbygning
    3
    Model af energifællesskab
    4
    Lokale energifællesskaber kan både være fysisk afgrænsede
    og være virtuelle netværk, der udnytter det kollektive elnet
    Forfejlet kritik
     I forslaget til Elforsyningslov anføres, at loven ikke vil have
    nogen særlig påvirkning af klimaet – det er en konsekvens
    af, at det fremlagte lovforslag vanskeliggør etableringen
    af energifællesskaber
     Med et ‘gunstigt’ regelsæt, som det foreskrives i
    Elmarkedsdirektivet, ville loven have en positiv effekt på
    VE-investeringer og klimaindsats
     Energifællesskaber vil altid have både en VE-komponent
    og omfatte el, bl.a. grundet behovet for elektrificering
     Dansk Energi har lagt ud med en skræmmekampagne,
    som sammenblander elafgiften med egen tarif-politik
    og ønske om kontrol med de små kunder – men elafgiften
    er ikke en del af Elforsyningsloven, som til gengæld sætter
    rammerne for definition af ‘kundetyper’ og derved tariffer
    5
    Hvor ligger hindringerne?
     Boligselskaber har oplevet administrative og økonomiske
    hindringer fra net-virksomheder for at etablere sig som
    sammenslutning af aktive kunder og energifællesskaber:
    - Krav om tilslutningsafgift fra den enkelte husstand, selvom de
    tilsluttes i fællesskab og net-virksomheden ikke har nogen
    omkostninger
    - Krav om nedtagning af målere og genopsætning af egne målere,
    hvilket fordyrer og samtidig svækker gennemsigtigheden af
    forbruget og dermed data-hub’ens effektivitet
    - Krav om betaling af både nettarif og transmissionstarif, selvom
    deling af el alene sker lokalt og inden for boligselskabets matrikler
    energifællesskabet og dermed kun belaster det interne net
    - Større virksomheder gives favorable vilkår mens lokale
    energifællesskaber skal betale – hvilket ikke er kostægte
     Dette på trods af, at de eksisterende storskalaanlæg nu skal
    suppleres med lokal produktion, der er helt tæt på forbruget,
    hvis 2030 målsætningen skal nås.
    6
    Hvad mangler i loven?
     Skelnen mellem lokale og distribuerede energifællesskaber,
    med krav til lokal sammenhæng mellem VE-produktion og
    forbrug i stedet for uklarhed om formål og kriterier
     At energifællesskaber og aktive kunder kan optræde som
    kunder/forbrugere på vegne deres medlemmer
     At disse fællesskaber kan agere på tværs af matrikler på linje
    med virksomheder og evt. leje kapacitet på nettet til
    udveksling af egen el
     At der sikres kostægte, ensartede og ikke diskriminerende
    regler for oprettelse, tariffer og adgang til brug af de
    kollektive net og etablerede målere – der må ikke skabes en
    gråzone og uklar retstilstand, hvor net-virksomheder og
    elhandlere kommer til at bestemme rammerne
     Energifællesskaber er en ny type, ikke-kommerciel aktør, der
    ikke kan underlægges markedsaktører
     At følge EU-direktiverne fuldt ud og i sammenhæng
    7
    Ministerens svar på spm.33 (m.fl.)
    Vi modtog i nat ministerens svar på spm.33 med kommentarer til den
    henvendelse, vi har sendt til udvalget. Det giver anledning til følgende
    kommentarer:
     Ønsket om at skabe ‘frie’ rammer står i stærk kontrast til, at også
    Energistyrelsen ved behandlingen af Elmarkedsdirektivet pegede på
    behovet for at skelne og skabe klare regler for lokale versus
    distribuerede energifællesskaber. Denne ‘frihed’ skaber snarere en
    uklar retstilstand.
     Etableringen af energifællesskaber anfægter ikke ‘kollektiviteten’ i
    nettet, som det antydes. Energifællesskaber vil betale tariffer til
    nettet helt på linje med andre forbrugere og virksomheder for det
    køb og salg til nettet, som de bidrager med.
     Det anføres, at ‘en stadig større regning’ vil blive efterladt til de ‘få’,
    som ikke har mulighed for at ‘etablere en linje mellem egne
    produktions- og forbrugsanlæg’. De ‘få’ er i denne sammenhæng
    de mange forbrugere, der ikke er virksomheder eller
    energifællesskaber. Men det er forkert, at der sker denne
    overlæsning, da energifællesskaber bidrager med investeringer i VE-
    anlæg og IKKE belaster det kollektive transmissionsnet og kun i nogle
    tilfælde helt lokale linjer i distributionsnettet.
    8
    ... fortsat til ministerens svar
     Det er et krav i både Elmarkedsdirektivet og VE-direktivet, at der
    sikres kostægte, ensartede og ikke diskriminerende regler for
    energifællesskaber. Det er medlemsstaternes forpligtelse at sikre, at
    dette ikke sker gennem lovgivning eller gennem administrativ og
    økonomisk praksis.
     At overlade vilkårene for etablering og drift af energifællesskaber til
    de lokale net-virksomheder skaber (og viderefører) som nævnt en
    gråzone med en uklar retstilstand, som fundamentalt ikke lever op til
    direktivernes krav.
     At ministeren mener, at net-virksomhederne bør holde sig inden for
    loven er betryggende, men det kræver dog at loven ikke skaber
    uklarhed og forvaltningsmæssige gråzoner, som der er lagt op til.
     Netop forslaget om netudviklingsplaner, der er en del af forslaget til
    ny Elforsyningslov skulle gøre op med den manglende
    gennemsigtighed, der i dag eksisterer. Da etablering af den
    fornødne netkapacitet er net-virksomhedernes kollektive forpligtelse
    kan dette ikke være en legitim grund til forskelsbehandling.
    9
    Mere om teknik og jura findes i …
    10
    

    Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde for udvalget den 3/12-20

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l67/bilag/10/2296934.pdf

    Side 1 | 1
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
    Til: Udvalgets medlemmer
    Dato: 3. december 2020
    L 67
    Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning. (Gennemførelse af elmar-
    kedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.).
    Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).
    Materiale fra Workshoppen om borgerenergifællesskabers foretræde
    den 3. december 2020
    Vedlagt omdeles den power point-præsentation, som Workshoppen om bor-
    gerenergifællesskaber anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget
    den 3. december 2020.
    I deputation mødte:
    - Steen Hartvig Jacobsen
    - Camilla Nielsen-Englyst
    - Louisa Bisgaard
    - Morten Pedersen
    - Erik Christiansen
    - Karin Kappel
    - Ulrik Jørgensen
    Tidligere indsendt materiale vedrørende foretrædet er omdelt på L 67 – bilag
    8 og L 67 – svar på spm. 33.
    Med venlig hilsen
    Charlotte Roel Andersen,
    udvalgsassistent
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
    L 67 Bilag 10
    Offentligt