L 58 - svar på spm. 4 om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at man ved udmøntningen af den gevaldige skærpelse af bødestraffene skelner mellem småfejl og sløseri, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Per Larsen
MOF L 58 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l58/spm/4/svar/1723017/2296574.pdf
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 3. december 2020 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 58 (Forslag til lov om ændring af økologiloven) stillet den 28. november 2020 af Per Larsen (KF). Spørgsmål nr. 4 til L 58 ”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at man ved udmøntningen af den gevaldige skærpelse af bødestraffene skelner mellem småfejl og sløseri – og noget, der kan betragtes som decideret svindel og bevidst omgåelse af reglerne?” Svar Som i dag vil myndigheden i forbindelse med en konstateret overtrædelse foretage en konkret vurdering af, hvordan der skal sanktioneres og herunder inddrage følgende elementer: alvor, omfang, og vilje/evne. I vurderingen af de konkrete overtrædelser vil det således indgå, hvor alvorlig overtrædelsen er, og bl.a. hvor længe forholdet har stået på. Derudover vil virksomhedens evne til at ville forstå og følge reglerne skulle tages i betragtning – herunder om der er tale om en førstegangsovertrædelse eller gentagelse. En bevidst (forsætlig) overtrædelse (f.eks. svindel eller omgåelse af reglerne) kan føre til en bøde eller i grove tilfælde en inddragelse af autorisationen, mens man ved en overtrædelse, som vurderes til at være et bagatelagtig forhold (småfejl og sløseri), i nogle tilfælde kan nøjes med en opfordring om at rette op på forholdet. Derudover baseres ministeriets målrettede kontrol og vejledning på dialog, ansvar og tillid, og at der kun sanktioneres for væsentlige overtrædelser, jf. ministeriets kontrolstrategi fra oktober 2017. Dette fremgår ligeledes af høringsnotatet til lovforslaget. Rasmus Prehn / Louise Piester Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21 L 58 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt