Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25269

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l37/20201_l37_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2020
    Forslag
    til
    Lov om ændring af færdselsloven og lov om registrering af køretøjer
    (Forsøg med selvkørende enheder m.v.)
    Transport- og Boligministeriet
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21.
    november 2018, som ændret senest ved lov nr. 139 af 25.
    februar 2020, foretages følgende ændringer:
    1. I § 68, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tilbehør«: », herun‐
    der om brugen heraf,«.
    2. Efter § 92 k indsættes før overskriften før § 93:
    »Forsøg med selvkørende enheder
    § 92 l. Ved en selvkørende enhed forstås et førerløst emis‐
    sionsfrit køretøj, der kører med lav hastighed på hjul, bælter
    el.lign., og som er teknisk indrettet således, at en fysisk
    person kan overtage kontrollen af køretøjet.
    § 92 m. Kørsel med en selvkørende enhed på denne lovs
    anvendelsesområde, jf. § 1, må alene finde sted, hvis trans‐
    portministeren har meddelt tilladelse hertil. Der kan alene
    meddeles tilladelse til kørsel med selvkørende enheder på
    strækninger og i områder, som i begrænset omfang anvendes
    til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
    Stk. 2. Transportministeren meddeler efter høring af vej‐
    myndigheden tilladelse til forsøg med selvkørende enheder,
    jf. stk. 1. Transportministeren skal underrette politiet om
    meddelte tilladelser forud for forsøgets igangsættelse.
    Stk. 3. Forsøg med selvkørende enheder må alene foreta‐
    ges af erhvervsdrivende, forsknings- og undervisningsinsti‐
    tutter og offentlige myndigheder. Selvkørende enheder må
    ikke anvendes til personbefordring.
    Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler
    om forsøg med selvkørende enheder, herunder om selvkø‐
    rende enheders hastighed, placering på vej, brug af signaler
    og tegn, lygteføring, fragt af gods og identifikationsnummer
    og om krav til ansøgning om tilladelse til forsøg.
    Stk. 5. Tilladelse til forsøg med selvkørende enheder for‐
    udsætter, at en fysisk person kan overtage kontrollen af en‐
    heden, når dette anvises af den selvkørende enheds tekniske
    indretning, eller når den fysiske person vurderer, at der er
    behov herfor. Den fysiske person skal overholde reglerne
    om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidstheds‐
    påvirkende stoffer, sygdom m.v. i §§ 53 og 54. Transportmi‐
    nisteren kan efter forhandling med justitsministeren fastsæt‐
    te, at § 55, stk. 1 og 2, og bestemmelser fastsat i medfør
    af § 55, stk. 4, 1. pkt., finder anvendelse i forhold til den
    fysiske person. Transportministeren kan efter forhandling
    med justitsministeren fastsætte, at § 77, stk. 1, 1. pkt., finder
    anvendelse i forhold til selvkørende enheder og den fysiske
    person.
    Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte regler vedrøren‐
    de den fysiske person, der kan overtage kontrollen af den
    selvkørende enhed, herunder bestemmelser om alderskrav,
    krav til kompetencer og krav til den fysiske persons place‐
    ring m.v.
    Stk. 7. Transportministeren kan ved fastsættelse af regler
    i medfør af stk. 4 og 6 fravige bestemmelserne i kapitel 2-5
    og 10 og § 70, jf. dog stk. 5.
    § 92 n. Transportministeren fører tilsyn med forsøg med
    selvkørende enheder, der gennemføres i henhold til tilladelse
    efter § 92 m, stk. 2.
    Stk. 2. Transportministeren kan kræve, at en tilladelses‐
    indehaver vederlagsfrit udleverer oplysninger og dokumen‐
    ter, uanset om de foreligger på papir eller i elektronisk form,
    der er nødvendige for udførelse af tilsyn, jf. stk. 1.
    § 92 o. Transportministeren kan fastsætte regler om beta‐
    ling af gebyr for behandling af ansøgning om og udstedelse
    af tilladelse til forsøg med selvkørende enheder og for udfø‐
    relse af tilsyn, jf. § 92 m, stk. 2, og § 92 n, stk. 1.
    Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
    ansøgeren og tilladelsesindehaveren skal afholde udgifter til
    sagkyndig bistand, der er indhentet ved behandling af en
    Til lovforslag nr. L 37 Folketinget 2020-21
    Transport- og Boligmin., j.nr. 2018-6195
    AX025269
    ansøgning om tilladelse til forsøg, jf. § 92 m, stk. 2, og ved
    udførelse af tilsyn, jf. § 92 n, stk. 1.
    Stk. 3. Udgifter, der påføres det offentlige efter forsøg, der
    gennemføres efter tilladelse meddelt i henhold til § 92 m,
    stk. 2, kan pålægges tilladelsesindehaveren. Transportmini‐
    steren kan pålægge ansøgeren at stille sikkerhed for sådanne
    udgifter.
    § 92 p. Ved fastsættelse af regler om forsøg efter § 92 m,
    stk. 4, 6 og 7, fastsætter transportministeren efter forhand‐
    ling med justitsministeren regler om straf, herunder regler
    om ansvarssubjekt for overtrædelse af færdselslovens regler
    og regler udstedt i medfør heraf. Transportministeren kan
    i den forbindelse efter forhandling med justitsministeren fra‐
    vige kapitel 17.«
    3. I § 104, stk. 1, indsættes efter »motorkøretøjer«: »og
    selvkørende enheder«.
    4. I § 104, stk. 3, indsættes efter »§ 92 g, stk. 1,«: »og for
    selvkørende enheder, som er omfattet af forsøgsordninger
    efter § 92 m, stk. 1,«.
    5. I § 106, stk. 2, indsættes efter »vej«: », jf. dog stk. 3 om
    selvkørende enheder«.
    6. I § 106, stk. 3, indsættes efter »§ 92 g, stk. 1,«: »og for
    selvkørende enheder, som er omfattet af forsøgsordninger
    efter § 92 m, stk. 1,«.
    7. I § 106, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »motorkøretøjer«:
    »og selvkørende enheder«.
    Skatteministeriet
    § 2
    I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.
    186 af 1. marts 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af 25.
    juni 2010, foretages følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:
    »Dette gælder dog ikke motorkøretøjer, der er omfattet af
    færdselslovens regler om forsøg med selvkørende enheder.«
    2. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes som 3. pkt.:
    »1. pkt. gælder dog ikke knallerter, der er omfattet af
    færdselslovens regler om forsøg med selvkørende enheder.«
    3. I § 2, stk. 2, indsættes som nr. 5:
    »5) Et motorredskab, der er omfattet af færdselslovens reg‐
    ler om forsøg med selvkørende enheder.«
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
    Folketinget, den 3. december 2020
    Henrik Dam Kristensen
    / Annette Lind
    2