Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2020
Tilhører sager:
Aktører:
AX25270
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l54/20201_l54_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2020 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Pligt til udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejendom) § 1 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 808 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer: 1. I § 7, stk. 1, nr. 10, udgår efter »anvendelse,«: »og«. 2. I § 7, stk. 1, nr. 11, ændres »miljøet.« til: »miljøet, og«. 3. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 12: »12) at visse fyringsanlæg skal udskiftes eller nedlægges for erhververens regning ved ejerskifte af fast ejen‐ dom, pligt til i tvivlstilfælde at anmode ministeren om at træffe afgørelse om, hvorvidt et fyringsanlæg er omfattet af pligten til udskiftning eller nedlæggelse, og om ansøgning og tidsfrister samt oplysnings- og indberetningspligter forbundet hermed, herunder om indberetning af oplysninger til Tinglysningsretten og om, hvilke myndigheder Tinglysningsretten skal vide‐ regive oplysningerne til.« 4. I § 7 indsættes som stk. 8 og 9: »Stk. 8. Reglerne nævnt i stk. 1, nr. 12, fastsættes efter forhandling med justitsministeren, for så vidt angår de for‐ hold, der vedrører Tinglysningsretten. Stk. 9. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan pålægge ugentlige eller månedlige tvangsbøder til den, der undlader at foretage indberetning el‐ ler fremsende oplysninger om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg efter regler fastsat i medfør af stk. 1, nr. 12.« § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2021. Folketinget, den 3. december 2020 Henrik Dam Kristensen / Annette Lind Til lovforslag nr. L 54 Folketinget 2020-21 Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2020-16682 AX025270