Henvendelse af 2/12-20 fra KPMG Acor Tax om betænkning fra 1973 over forslag til lov om ændring af ligningsloven

2. december 2020
Til Skatteministeren vedrørende L30
Betænkning over forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget den 15. marts 1973)
I fortsættelse af vores henvendelse i dag om "KRÆVER ANVENDELSE AF LL § 8 B EN UDVIDELSE AF
VIRKSOMHEDENS INDTÆGTSGRUNDLAG?" kan Skatteministeren så bekræfte, at den daværende fi-
nansminister i ovenstående betænkning fra 1973 i et svar til »MEFA« (Foreningen af danske Medicin-
fabrikker) fastslår, at
"Finansministeriet skal bemærke, at den gældende retstilstand - som
også omtalt i lovforslagets bemærkninger - er den, at udgifter af den
omtalte art hverken er fradrags- eller afskrivningsberettigede. Udtryk-
ket »gældende« praksis er derfor ikke en dækkende betegnelse for
retstilstanden; men som omtalt i bemærkningerne har navnlig de no-
get større erhvervsvirksomheder med egne forskningsfaciliteter ofte
rent faktisk opnået fradrag eller afskrivning af sådanne udgifter. Bag-
grunden herfor er, at det i praksis ofte er vanskeligt at udskille en virk-
somheds forskningsudgifter fra de almindelige driftsudgifter"
Resultatet bliver derfor, at den danske medicinindustri undergives de vilkår, der gælder i LL § 8 B her-
under det daværende krav om dispensation til straksfradrag af større FoU udgifter, og at deres FoU
udgifter dermed pr. definition anses for omfattet af LL § 8 B.
I den forbindelse skal der sammenholde med anbringender fra "MEFA":
"For den danske medicinindustri, der netop gennem forsknings- og ud-
viklingsarbejde har oparbejdet en position, hvor den f. eks. i 1972 har
bidraget med henved 600 mill. kr. til landets eksportindtægter, kan
det ikke være tilfredsstillende at skulle være afhængig af en dispensa-
tionsmulighed At forske og udvikle er ganske naturlige og livsvigtige
funktioner for branchens virksomheder og en betingelse for disses
fortsatte beståen. Omkostningerne i denne forbindelse må betragtes
som almindelige driftsomkostninger, som det hidtil har været tilfæl-
det, og det må forudses, at de stadig vil udgøre en stigende andel af
de samlede driftsomkostninger.
I denne forbindelse må vi også anføre, at såvidt os bekendt behandles
forsknings- og udviklingsomkostninger indenfor medicinindustrien i
alle industrialiserede lande som ganske almindelige driftsomkostnin-
ger. Danske regler, der afviger herfra, vil medføre forringede konkur-
rencevilkår for vore virksomheder både på eksportmarkedet og på
hjemmemarkedet i konkurrencen med udenlandske virksomheder"
Skatteudvalget 2020-21
L 30 Bilag 23
Offentligt
2
2. december 2020
De virksomheder, der herefter kan falde tilbage på statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er jf. lovbe-
mærkningerne (ingen krav om dispensation til straksfradrag ved større FoU udgifter), de virksomhe-
der, der har det som sit egentlige erhverv at drive forskning:
"Allerede efter gældende regler er der fradragsret for forsøgs- og
forskningsudgifter, når den, der afholder udgifterne, har det som er-
hverv at drive forskning. Udgifterne betragtes i så fald som egentlige
driftsudgifter omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, stk.
1, litra a. Denne fradragsret tænkes opretholdt. Det får betydning for
de forsøgs- og forskningsudgifter, som ikke omfattes af de almindelige
afskrivningsregler, i første række reglerne i afskrivningsloven. Så-
danne udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed vil nemlig i kraft
af, at den hidtidige fradragsret opretholdes, også for fremtiden umid-
delbart kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, selv om udgifterne
er så betydelige i forhold til den skattepligtiges overskud ved selv-
stændig erhvervsvirksomhed, at de overskrider grænsen i § 8 B, stk. 1,
3. pkt."
Dvs. man skelner i lovbemærkningerne fra 1973 mellem de virksomheder, der har det som sit egent-
lige erhverv at drive forskning, som må forstås som de virksomheder, der lever af at sælge sine forsk-
ningsresultater, hvor FoU udgifter kan behandles efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og så de
virksomheder, der forsker og udvikler til egen brug herunder produktion og salg af virksomhedens
produkter, hvor FoU pr. definition er omfattet af LL § 8 B, uanset de også indeholder et driftsomkost-
ningselement.
Der er således intet krav i lovbemærkningerne fra 1973, at FoU udgifterne skal have tilknytning til en
udvidelse af indtægtsgrundlaget for at være omfattet af LL § 8 B, jf. også mere herom i vores oven-
stående henvendelse fra tidligere i dag. Det er i sagens natur stadig et krav, at FoU udgifterne har til-
knytning til en forsknings- og udviklingsaktivitet omfattet af LL § 8 B.
På denne baggrund anmodes om ministerens kommentarer, herunder om ministeren fastholder, at
afholdte FoU udgifter kun kan omfattes af LL § 8 B, hvis de har tilknytning til en udvidelse af ind-
tægtsgrundlaget?
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Partner